er bange for fyre...

Hej allesammen.
Jeg har et problem som har gjort livet svært for mig i mange år nu.
Jeg er bange for fyre, altså hvis de har kæreste på, er bøsser el. lign så kan jeg fint snakke med dem, intet problem, men ellers tør jeg overhovedt ikke sige noget til dem fordi jeg er enorm bange for hvad de svare, min selvtillid er helt i bund på netop det område og jeg ved ikke hvordan jeg skal ændre det. Ved godt at mange er jer nok tænker, "hold da op, du er kun 21!" ja jeg ved det og jeg "ved" eller håber da også på at jeg også nok en gang skal få lov at føle kærligheden på tæt hold, jeg har været forelsket et par gange men det har aldrig været gengældt.
Jeg har endnu ikke fået mit første rigtige kyd og er også stadig jomfru og jeg skammer mig over det. Hvilken fyr i denne verden vil kunne finde på at være sammen med en pige på 21 som ingen anden fyr har villet være sammen med. Og desuden er jeg bange for det, jeg snakker med en del fyre på nettet som er interesseret i mig og som vil mødes osv. men jeg tør absolut ikke møde dem, det skræmmer mig fra vid og sans og jeg tænker straks over hvordan det nu skal gå, hvad jeg så skal sige og hvad han mon vil svare og om han vil fortryde når han ser mig, hvis jeg ikke ser ud ligesom på mit billede eller lign.
Det skræmmer mig virkelig meget som var jeg bare en 14 årig pige, jeg burde have fået lidt erfaring for længe siden men det har jeg ikke og nu er jeg bare bange.
Mine venner forstår det ikke, fordi de kender min virkelige personlighed, men igennem et liv fyldt af mobning har jeg taget en maske på så kun mine tætteste venner kender hvem jeg virkelig er og jeg kan ikke åbne op overfor en fyr IRL før det er for sent!
Hvad skal jeg dog gøre, giv mig nogle råd.
MVH Amalie.

Hej Amalie.
Ja, jeg kan desværre ikke komme med gode råd, men jeg kan kun støtte dig og sige, at jeg ved præcis hvordan du har det. Den eneste forskel er, at jeg er fyr, men ellers er det det samme, blot med piger. Og så er jeg i øvrigt et par år ældre.
F.eks. gætter jeg på, at du ikke længere synes, at det er særligt fedt at gå på diskotek. Du kan jo fortælle mig om jeg har ret?
Min erfaring er, at det gælder om "at komme ud over rampen", for tro mig: Det bliver ikke lettere, når man blive lidt ældre, og familie og bekendte begynder at prikke til en, med hvorfor man dog ikke har kæreste på, og om man ikke skulle se at finde sig en sød kæreste, eller klassikeren, når man har været til fest eller julefrokost: "Var der ikke nogle søde piger (I dit tilfælde fyre)?"
Hvis nogen giver dig gode råd, håber jeg at jeg kan fange nogen af dem her.
Mvh.
Qwerty (den medfølende)

Du skal ikke skamme dig over at du endnu ike har været rigtigt sammen med en fyr. Det med at en fyr ikke vil være sammen med en som ingen andre har været sammen med holder ik. Du har bare ikke haft dit øjeblik endnu oghellere det end en som har været sammen med forskellige fra de var 12. Det viser kun en ting om dem...at de er billige og ikke v ærdsætter sig selv særlig højt.
Du skal vide at det højst sandsynligt kun er dig selv som synes det virker akavet at tale med en fyr, du kan jo godt på nettet så du ved sikkert hvordan det skal drejes, ik? Til sidst vil jeg sige, nyd livet og vær glad for det og pludselig en dag vil du have en at nyde livet sammen med. Ud af din maske og lev livet. Mvh knægten 25

Jeg har ikke lige et godt råd til dig. Men jeg synes bestemt ikke du skal være flov over at være jomfru. Jeg synes det er flot at en pige kan være jomfru i din alder. Jeg var selv jomfru til jeg var 23.
Nu kan jeg selvfølgelig ikke sige noget om dit udseende men det der med at du måske ikke ser ud som på billede skal du ikke tænke sig meget over det med at du ikke ser ud som på billede. Og det kan jo også være at fyrene synes at du ser godt ud jo. Synes han ikke om dig er det jo hans problem og ikke dit.
Det med at åbne over for en fyr IRL synes at du bare skal fortælle ham det.

MVH
En sød fyr 26

Skal du slet ikke skamme dig over noget som helst.
Du er tydeligvis lidt genert, måske endda meget genert, og det kender jeg fra mig selv af.
Det kan være svært at "komme igang" med et møde, men det skal nok lykkes for dig, så slå koldt vand i blodet.
Jeg ved godt det er let at sige du bare skal springe ud i det, men det er en løsning, men jeg ved også hvor svær den er.
Hvis en dropper dig IRL efter at have set dit billede, så var han alligevel ikke en for dig, og her må du bare tro på det jeg siger. Du var såmænd nok ikke gået glip af noget alligevel på den konto.
Der må da være en af dine veninder som kender en alene fyr hun kan "pudse" på dig?
Hvis nu veninden eller vennen lige tog en lille snak med fyren om at du var lidt bange/genert, kunne du jo være heldig at finde en partner den vej.
Så fat mod og tag det roligt, for du skal nok nå det hele.
Held og lykke fra en der (desværre) er alt for gammel

Hej Amalie
Tja, hvis du ikke har mødt nogen, du følte fuld tillid til, er det da kun godt, at du ikke har været i seng med dem :-) Der er mange piger, der bliver lettere ramponeret af at være for åbne, for blot at blive skuffede.
Det er helt forkert, at mænd værdsætter dig mere, hvis du har været sammen med andre. Der er nok ikke mange unge mænd, der tør sige det ... men det er snarere lige omvendt :-)
Tænk på lidt mere gammeldags: det er jo manden, der skal "vinde din gunst" og dig kvinden, der er søde, dejlige som har lov til at lade sig føre lidt i dansen.
Jeg ville søreme være stolt, hvis jeg holdt af dig - og så var den eneste, der havde fået lov til komme helt tæt ind i dig :-)
Du må endelig ikke tage det, som noget, du skal mande dig op til eller bevise eller have mere selvtillid. Sex bare for at bevise, at man kan, er i bedste fald dødkedeligt. Kærlighed med en, man holder af, er så lækkert - og du vil føle helt vidunderlig og grine af alt det, du har gået og været bange.
Bare vær dig selv, søde - og lad evt. som om det er DIG, der ikke har villet have alle de andre. (Det er vel strengt taget ikke engang helt løgn). Du er måske nok ekstra svær at erobre - men så er ham, der engang gør det, nok også ekstra god. Det er da ikke så dårligt :-)
Tænk det gamle kærlighedsdigt Højsangen. Der er omkvædet hele tiden: "Gør ikke kærligheden uro - væk den ikke, før den selv ønsker det" :-)
Hvis det var mig, der elskede dig, ville jeg være stolt over at være den første, der kyssede dig og kærtegnede både din krop og hele dit væsen. Kærlighed med en man holder af, er ikke spor med frække sms'er eller præstationer på lagenet. Det er bare så varmt og dejligt - og du som kvinden er centrum for det hele.
kærlig hilsen og not to worry
Den naive mand

Kære Amalie,
jeg selv var 21 før jeg var sammen med en fyr, da var jeg også blevet bekymret for, om ingen ville ha' mig og havde aldrig kysset nogen. Men så blev jeg hovedkulds forelsket - i en 9 år ældre mand, som viste sig slet ikke at være det værd.. Men det gav mig mod til at 'give' mig selv, fordi jeg så gerne ville ham.
Men hvert menneskes liv og følelser er HELT, HELT forskellige, og mine erfaringer for længe længe siden er slet ikke relevante for dig. Jeg fortæller det bare for at sige, at jeg husker de pinefulde følelser af at vide, at jeg ikke havde engang holdt nogen dreng/mand i hånden endnu, og at alle mennesker nok kunne se det på mig (jeg skammede mig faktisk over at jeg var så uerfaren).
Men det vigtige her er DIG. Du nævner at du er blevet mobbet, og at du savner selvværd.
Jeg tror, at de barske oplevelser (nærmest ren ondskab fra børns side) er gået dybt ind i dig og at du derfor er reelt bange for, ikke at slå til, bange for at en fyr ikke vil acceptere dig og kunne holde af dig.
Det bedste råd jeg kan give dig er at prøve en eneste time hos en psykolog, eller en time hos en psyko-kinesiolog, eller hos en healer. Anything, bare et klogt menneske, der kan få øje på dit indre sår og prøve at hjælpe dig med at læge det, så du ikke længere føler dig trådt ned (sådan som de andre gjorde, da de mobbede dig).
Du skal prøve at komme derhen, hvor du forstår og accepterer og er glad for dit eget værd. Og elsker dig selv, fordi du fortjener det.
For du er enestående. Du er UNIK. Der findes kun en som dig. Du har krav på kærlighed og værdsættelse og lykke. Og du ved bedst selv (du kan bedst selv føle) præcis hvordan du vil have disse dejlige ting. Det er dig, der stiller betingelserne. Giv ikke nogen lov til at give dig det næstbedste.
Men start med at elske dig selv - se dig i spejlet og giv dig til at beundre din ungdom og skønhed og uberørthed. Du er enestående dejlig!!
Og trøst dig dig selv for alt det dårlige, som andre har ladet dig opleve, da du var yngre!
Og tilgiv dem. For de viste slet slet ikke, hvad de gjorde imod dig.
Jeg ønsker dig alt det bedste !
Kærlige varme tanker fra
en mor til to 22- og 20-årige døtre

Mange tak for jeres svar, det varmer at få at vide at der er flere der har det ligesom mig (lige gyldigt om de er han eller hunkøn) og jeg har fået nogle rigtigt gode råd fra flere af jer.
Med hensyn til psykolog som du siger så har jeg været der men hun kunne ikke hjælpe, hun sad bare og havde ondt af mig og sagde hvor forfærdeligt det måtte have været for mig men gav mig ikke nogle konkrete svar.
Jeg håber det kommer inden så længe, men jeg tør bare ikke sætte mine forventninger op.