Hvis det stod til mig, skulle en tandbørste ikke være større end en lillefingernegl!
Selvom min nye tandbørste er meget lille og kun medium i hårdheden...river den alligevel mit tandkød til blods, når jeg børster tænder. Jeg trykker ikke hårdere end man skal...
Har også overvejet at købe en blød tandbørste...men den er vel slidt op på 14 dage..? Fordi den er for blød.
tilføjet af momsy
Hårdhed?
Hvorfor i alverden bruger du så en medium, og ikke en blød børste?? Tænderne bliver lige rene endda, og du undgår MÅSKE nogle slibeskader, som du må døje med, når du når min alder.... Jeg skiftede på tandlægens anbefaling for en del år siden, og har ikke haft huller siden da, men "bare" hevet en plombe ud med en flødekaramel....
tilføjet af anonym
Jeg vil med det samme gå over til
en blød børste. Håber den har lang levetid...
Jeg ønsker ikke nogen slibeskader! Så skal man vel hen og ha bisserne revet ud...
tilføjet af Anonym
Nej
Nej , men du får tandhalse, hvor det isner, hver gang du spiser is mm. Det gør ondt!😖
tilføjet af anonym
Pas på paradentose
Der må være noget galt med dit tandkød. Hvis du børster dine tænder og tandkød holder det op med at bløde, når tandkødet er i orden. Pas på, du ikke får paradentose. Når tandkødet bløder er det er tegn på, at noget er galt.
tilføjet af tandplejer
ALLE mennesker burde bruge bløde tandbørster
JEG er tandplejer-studerende og hvis du var min patient ville jeg sige:
ALLE mennesker burde bruge bløde tandbørster, det er desværre ikke mange der ved. Hvis den er ødelagt efter 14 dage så er det dig der børster ALT for hårdt og så er det klart at dit tandkød ikke har det godt. Skift til en blødere tandbørste med det samme, ellers kan det have alvorlige konsekvenser.
Du kan godt købe en tandbørste som er på størrelse med en lillefingernegl. Den hedder en solotandbørste og er beregnet til at kunne komme ind, de rigtig svære steder. Jeg tror dog ikke den vil løse dit problem. Til gengæld tror jeg det ville være en god løsning for dig at få fat i en elektrisk tandbørste.
Ellers kunne du måske trænge til et kursus i hvordan man skal børste tænder. Næsten alle mennesker børster nemlig forkert. Man skal i virkeligheden slet ikke børste men kun grubbe tænder og tandkød. Altså, du sætter børstehovedet så halvdelen af børsterne dækker tanden og resten dækker tandkødet. Så gnubber du i bittesmå cirkler faktisk ligesom en elektrisk tandbørste. Når du har talt til 8 flytter du børsten en lille tak videre. Tyggefladerne gnubbes på samme måde.
Pas godt på dine tænder og dit tandkød og husk at en god tandbørste er en hel del billigere end tandlægeregningen når det først ER gået galt.