ER BANGE FOR KÆRLIGHEDEN !!!

Hey.
Suk... Hvad skal jeg gøre :S
Et 18 år og haf haft 2 kærester og kysset med 1. Dvs haft noget kørende med 3 sidn jeg var 14.
Jeg er typen der ikke bare har kæreste for at have kæreste og jeg troede virkelig på at det ville holde alle 3 gange!
Men det gjorde det IKKE!
Jeg er meget følsom og kan stadig bliver ked af at tænke på det.
Nu har jeg fundet den her skønne dejlige fyr, som jeg har været vild med længe og han kan lide mig!
Men jeg er SKIDEBANGE for at det ikke holder. Vil ikke have flere afsluttede forhold at tænke tilbage på og ærgre mig over.
Men vil heller ikke være bange for kærligheden. Nogle mener at jeg skal vente, andre mener at jeg skal tage chancen.
Jeg er virkelig forelsket i ham her, og han venter bare på svar fra mig.
Har tudet mig selv i søvn flere gange ved tanken om at han ikke ville have mig (troede jeg). Nu har jeg chancen, men kan ikke lade være med at tænke på:
Hvad nu hvis det og det. Og hvad hvis det ikke skal være os og han fortryder, og hvad hvis jeg ender med at såre ham, ligesom de andre.
Men tanken om at lade ham gå er skrækkelig.
Hvad skal jeg gøre !!!
Vil SÅ gerne, men tør ikke.
knusssser

du vil fortryde det hvis du ikke gør. Og så må du hellere se i øjnene at det ikke er ofte, at man finder den eneste ene i en alder af 18 år. Man skal igennem meget og allerede nu i en alder af 25 år har jeg oplevet meget og er glad for de erfaringer jeg har gjort mig. Nu ved jeg hvad jeg vil på bagrund af de erfaringer jeg har gjort mig. Dvs jeg kender mine grænser og ved hvad jeg går efter og hvad der er godt for mig. Det er vigtigt og findes sjældent i en alder af 18 år. Man bliver stærk og klog af sine erfaringer og det skal man bare tage som en god ting. Se positivt på de forhold du HAR haft. Ikke som på noget du har mistet men at de erfaringer har gjort dig rigere og mere parat til at klare kærlighedens skarpe sving engang i mellem.
Go for it, det gør vi andre :-)

mange af mine venner... Har mange venner i alderen 25-30 som er gift, lykkelige og har mødt hinanden som 18 årig.
Har en veninde på 19 som skal giftes til foråret. Hun mødte sin forlovede som 16årig. Har en veninde som blev gift som 19årig.. Hun er nu 25 og lykkelig gift med jordens dejligste mand.
osv osv
Og jeg vil ikke have et ry for at være let på tråden. Det er nok det værste....

Der er ingen garanti for, at han bliver hos dig, eller at du bliver ved med at være forelsket i ham. Sådan er livet bare.. Vi har alle prøvet det mange gange! Jo ældre, du bliver, jo flere gange sker det. Det er lige meget, om du er smuk eller grim, klog eller ubegavet, sød eller fej. Følelser er uforklarlige.. Det gælder bare om at tage springet. Man ved aldrig, hvor man ender, men du må ikke tage eventuelle sorger på forskud. Det kan jo være, at I er helt rigtige for hinanden. Og hvis ikke, så kommer du dig også over dét!
Held og lykke!!

føle du skal gå samme vej som dine veninder. Hvem ved, måske finder de ud af om nogle år, at de godt kunne have tænkt sig at prøve noget mere og så står du måske i den situation at det har du netop og nu kan du roligt slå dig ned, fordi du har samlet en masse erfaring som de ikke har. Du skal gå dine egne veje, du kan ikke gå andres, for så er det ikke dig der går på stien længere, men bare en skygge. Øh, mærkelig metafor, men håber du forstår. Tag ikke sorgrer på forskud, men nyd det du har. Måske holder det, måske gør det ikke......nyd det mens det er der :-)

hvis jeg ender med at såre ham er jeg et svin igen...

at når man føler frygt for at miste, så er det fordi man har oplevet et svigt da man var barn, evt. fra familie eller forældre...og at det faktisk kan udvikle sig til jalousi.
Jeg tror ikke du skriver herind fordi du bare er lidt bange for kærligheden, jeg tror du er meget bange for den...og det er faktisk tidligt i en alder af 18 år...derfor skal du måske tænke på om det bunder i noget helt andet end netop det med frygten for at miste en kæreste...prøv at tænk over det...man kan altid få hjælp fra en psykolog og der er faktisk ikke noget galt i at gå til psykolog (siger jeg og jeg har aldrig gjort det) men måske kan du fange problemet og stoppe det inden du for alvor bliver såret...for det vil du højst sandsynligt blive en dag, det bliver vi alle...
held og lykke :)
Knus

uha... Har skrevet et indlæg herinde som hedder SPARK MIG ... Handler om jalouzi.
Er ved at brænde op af jalouzi engang imellem :S
Mine forældre har aldrig svigtet mig. De har altid været der for mig.
Men min storebror har svigtet mig og jeg græder stadig over det selvom det er 3 år siden. Nothing last forever... Because im to weak.

du skal jo ikke såre ham med vilje. Det er kun dér at man er et svin, hvis man gør det med vilje

hvis jeg kunen have undgået det ved at tænke mig om... eller være lidt stærkere...

hvis du har nogle problemer, hvis der er noget du er bange for i forholdet, så hjælper det at tale med partneren om det. Det gør jeg meget med min kæreste nu og det virker sgu :-D

Du skriver du ikke vil såre ham som de andre? sårede du alle sammen? hvordan.
Du skal passe lidt på dit motiv her.
hvis du lige er kommet ud af en forhold, er det som regel ikke krælighed man falder for, men den tryghed man havde hos en anden og nyforelskelsen kan være savnet af ens egen kærlighed til den person man har mistet. lyder måske lidt indviklet, det er det også.
Hvis du kun er 18, tager det vel ikke skade, vi lærer (forhåbentlig) alle af vores tidligere fejltagelser.
Held og lykke
J

sig mig - tag mig det ikke ilde op - er i Jehovas Vidner, medlem at Pinsemissionen eller andet i den retning?
De er meget unge dine gifte venner og det bruges jo i de kredse da man ikke må dyrke sex før ægteskabet.
Hvis det ikke er tilfældet synes jeg det havde været bedre om de koncentrerede sig om noget andet en giftemål i 19 år alderen, men det kan du selvfølgelige ikke gøre for.
Løs på tråden fænomenet er afskaffet. Tag en på opleveren - du 18 år - elsk ham til det går over af sig selv eller bliver til dit livs kærlighed - okay? Og pøj pøj