Er bange for at miste lysten til børn..

Hejj jer er en pige i midten af 20'erne, jeg har egentlig været skruk siden jeg var 19-20 år, da vi der fik en lille niece i familien, men her på det seneste har jeg ikke oplevet samme glæde som jeg plejer når jeg er sammen med børn. Er bange for at min lyst er forsvundet, og så gør det det ikke bedre at min bedre halvdel ikke føler sig sikker nok økonomisk endnu til børn. vil have fast ansættelse inden han siger ja til barn, da jeg stadig er på SU, vil ikke være en "gammel" mor og vil have en 3-4 stykker....
Og i alt det her står jeg med mine ønsker om børn som langsomt falmer... Nogen der har nogle gode råd, til at se mig ud af det her?

skaden er så stor. Der er jo ikke en lov, der påbyder nogen at få børn.

Jeg har altid set børn som en "mening med livet" noget man får, man er sat i verden for at formere sig og leve livet. Det har altid været en drøm og nu synes jeg den brister lidt..

Selvklart skal Du have børn når I selv ønsker det.
Hvis det er økonomien der trækker ned er det svært, men I er unge endnu, måske ser I et pengemæssigt lyspunkt om allerede et eller to år, og så er det bare at "klø på" 😉

er det nu også en problem.prøv at se hvor våres verden udvirkeler sig. jeg ville også havde børn en gang men fik det ikke af forskellige åresager. og det er jeg sku glad for i dag. for jeg ville ikke kunne give dem noget og det kan våres samfund heller ikke.

men naturligvis, ikke alle har lært at opføre sig pænt.
Hun skriver jo , hun mister lysten til at få børn, det kan jeg da virkelig ikke indse er så galt.
Har du svært ved at forstå, hvad der skrives ??

Og har ikke en sk** forstand på kvinder, desuden har hun en partner til støtte hvad Du nok ikke har.
Du rabler bare op om love.

Jeg er kvinde og jeg er også gift.
Hvad er det for love du nævner, jeg har da ikke snakket om love. Er du ikke en smule rundt på gulvet. 😮

Jeg skrev jo, Der er ingen lov. 😃

Jeg tror nu nok at den dag i er gravide. Så skal de tnok komme. Der er nok bare kommet et dyk. Det lige som humøret, tror jeg. Der er heller ingen der er glade hele tiden. Sådan tror jeg bare også at du lige i øjeblikket har noget andet der tager opmærksomheden. Men et barn skal nok kræve opmærksomhed og du skal nok være der til at give den.
😉[f]

Tak nogle dejlige ord som jeg vil tage til mig, jeg ved at jeg har masser at give til verden og mine medmennesker..tak

Knuz herfra, nyd du kan lave ting uden at skulle planlægge. For det kommer i til når er små i farvandet.😃[f]

Du har ikke den store lyst til at få børn lige nu. Samtidig vil du have en 3-4 stykker? Hvorfor ikke tage tingene, som de kommer? Der er da ikke nogen ide at beslutte sig for 3-4 børn på forhånd. Måske viser det sig, at du har rigeligt i to - det giver ikke mening, at du stresser dig selv, fordi du - for længe siden? - besluttede, at du ville have 3 eller 4.
Man behøver ikke at være vild med andres børn for at kunne holde af sine egne - jeg har hørt om flere, som aldrig har brudt sig særligt om børn, men som præcis som alle andre blev totalt forgabte i deres egne.
Om et par år ser jeres situation formentlig ganske anderledes ud, og så kan I for alvor begynde at mærke efter, om I har lyst til børn eller ej. Der er slet ingen grund til at piske en stemning op på grund af din modvilje/manglende lyst lige nu, hvor det alligevel ikke er aktuelt.

Jeg var ret ung, da jeg fik det første af to børn, og havde slet ikke nået at tænke på, at jeg egentlig gerne ville have børn. Men pludselig var der een på vej, og så må man jo
prøve at klare det så godt som muligt. Nr. to var så mere planlagt, fordi jeg faktisk følte det som en pligt at give nr. 1 en bror/søster forholdsvis hurtigt.
Egentlig er jeg ikke så vild med andres børn, har af og til passet mine søskendes børn, men efterhånden har jeg erkendt, at det ikke er mig, der er den oplagte legetante for nogle af dem. Og jeg tror også jeg bedst kan lide halvstore børn, som er gamle nok til at man kan snakke almindeligt med dem om emner, som også kan interessere mig lidt (Ingen babysnak, tak).
Men naturligvis elsker jeg mine egne børn, og det ser også ud til at det er lykkedes at opdrage dem til fornuftige mennesker, som andre også godt kan lide at være sammen med.
Lad være med at lade der gå for meget planlægning i det med at få børn. Du kan IKKE bestemme hvornår du bliver gravid, eller hvor mange børn du kan/vil få. Og små børn er totalt ligeglade med dyrt tøj og dyrt babyudstyr. De første 2-3 år er dyrt mærketøj altså KUN for forældrenes skyld! Babyen er også ligeglad med hvor stort og lækkert jeres hus er og om I har en bil hver og har råd til at rejse jorden rundt hverandet år.
Da jeg blev mor, fik vi en gammel gratis barnevogn, og havde hverken puslebord, kravlegård eller baby-alarm - og det tog barnet ingen skade af!

Jeg kunne ikke være mere enig i den del!! Men vil bare heller ikke trække noget ned over hovedet på min kæreste...
Fremlagde det faktisk for ham, hvad hvis der gik for længe så jeg ikke har lyst til børn længere, hans kommentar var.. Så må han jo bare leve med det.. :(