ensom i mængden

Jeg er 40 år,har en dejlig mand, halvstore(store) børn, et godt job med udfordringer, hus og have.
Hvad har jeg at brokke mig over???
Jo...jeg føler mig ensom i vrimlen.
De fleste i vores omgangskreds er skilt og bagtaler hinanden osv. Jeg orker ikke at høre på problemer hver gang så vi ses faktisk meget sjældent.
Min mand er ikke meget hjemme pga job men er også interesseret i en ny vennekreds.
Jeg savner enormt nogle mennesker til venskab. Både par/enlige/venner/veninder til en hyggesludder over en middag eller bare en kop kaffe engang imellem - også en hverdag idet jeg arbejder i skiftende vagter.
Jeg håber virkelig at høre fra jer derude i landet.

For mange mennesker sker der et i skifte omkring de 40. Nogle kalder det midtvejskrise, panikalder etc.
Personligt har jeg oplevet, at mit værdigrundlag har været voldsomt oppe til revision de seneste 4-6 år.
Jeg kan se "dybere" i livet end tidligere og venner/bekendte, interesser, som før betød meget for mig, siger mig ikke en dyt mere. Det har været voldsomt at skulle igennem, men det seneste års tid er roen og skiftet ved at have fundet et nyt leje. Nye mennesker, interesser, uddannelse begynder langsomt at forme min nye vej, som jeg i bund og grund kan mærke er mere rigtig end mit tidligere liv.

Hej hej kvinde 40
Ja, jeg sad og rystede på hovedet. Men ikke over dig. Det der fremkaldte min hovedrysten var at én som lever i et langtvarende forhold skal føle sig udenfor.
Ja, faktisk kunne du med en smule hang til det melankolske ligefrem have begyndt at forsvare at du har været gift så længe? Altså, at man skal føle sig ilde tilmode over de fraskiltes jammer og intrigante opførsel, det er sguda for langt ude?
Jeg respekterer fuldt ud et par mennesker der i dagens Danmark er i stand til at holde hvad de lovede da de stod ved alteret/på rådhuset.
Mvh Fandango

jeg forstår dig godt
så send en mail

www.hotmail.com , her er det enormt nemt at få kontakt med andre mennesker. Rigtig mange søgesider , rigtig mange medlems sider , og det koster ikke noget. Msn bestyrer.

Til Kvinde 40, fra en kvinde på 44....
Uha, det så jeg får gåsehud, af det du skriver og jeg kan følge dig ,så det gør ondt på dine vegne...
Midtvejskrise... Hmm. Ja måske, min x fik en sådan og forandrede sig meget drastisk, og det en lang historie....
Men jeg strøg ned og vejen op var lang.....
" Havde jeg vidst hvor godt det ville blive, havde det ikke vær, så hårdt undervejs"
Jeg er nu en lykkelig single, og hellere være single end, at leve alene i et ægteskab, dermed jo ikke sagt, at du står foran, at skulle lade dig skille, men måske få snakket med manden om hvordan DU har det, måske han slet ikke har lagt mærke til det...??
Mit liv er dejligt, jeg gør hvad JEG vil og nyder hvert sekund....
Og du er mere end velkommen til, at tage kontakt, via min mail der står på min profil side og vi kan finde ud af msn, eller bar maile om lyst og fast, da det kan være et dejligt kydderi, bare at "snakke" med andre og det ligegyldigt hvor i landet de bor....
Lige nu har jeg Whitney Huston i radioen og hun synger en linie jeg vil give videre til dig;
"I hope live treat´s you right and I wiss you joy and happiness"
Mange knus ;O)
Mummi

..desværre.
Men jeg tror det er en del af den udvikling vores liv og samfund gennemgår.
Mange har nok i sig selv, andre vil ud og realisere sig.
Og nogle sidder altså tilbage med følelsen af at være alene.
Da jeg var yngre, ville jeg gerne have en stor omgangskreds (og havde det egentlig osse), men der blev ikke tid til at dyrke den (måske fordi den var så stor).
Idag har vi en lille vennekreds, og selvom vi måske ikke ses så tit er det venner der er der når/hvis der skulle være brug for det.
Men derfor er der jo ingen der siger den ikke kan udvides - og for den sags skyld osse som e-mail-vennekreds

Prøv at kig i debatten under mit indlæg som hedder veninder søges...
Måske?

kunne jeg ikke undgå at blive da jeg kiggede i din profil....og tusind tak for dit svar til mig.
Jeg overvejer ikke at blive single og min mand ved godt hvordan jeg har det. Vi har det kanon godt sammen.
Også tak til I andres svar og synspunkter....dejligt når man får respons.
Måske skulle jeg lige indskyde, at jeg bor på Djurslands østkyst. Kram til jer alle

Det jeg da glad for, at høre... For så har du da haft det første smil på læben idag og dem kan vi ikke få nok af...
Glad for, at høre du er afklaret med din mand... For som jeg siger; To-somheden er da og foretrække, men ikke for enhver pris..
Du bor et dejligt sted det ved jeg.... ;O)
Jeg har selv boet mange af mine år på Djursland, da jeg var gift..
Håber du får/har fået skabt nogle kontakter... ;O)

Knus Mummi