det er godt hvis alle mennesker bliver frelst; det skal være vor motivation
Hej Anon,
Tak for dit svar.
Du skriver: ”Sikken en masse ufred der så vil være i Guds rige. Sagde Jesus ikke at han ville skille fårene fra bukkene?”
Citat slut.
----------------------------------------------------------
Kommentar:
Jo, det er korrekt. Kan vi tale lidt om det? Når vi nu ser tilbage i tiden, må du indrømme, at det der med Jesus; sådan har det jo ikke altid været trods det, at vi Kristne jo betragter JHVH som værende Jesus, altså Ordet, menneskenes lys, som kom til jorden.
Dengang (på trods af, at JHVH var at betragte som Ordet) så fungerede Ordet jo iblandt menneskene som deres; må jeg sige, ”daværende åbenbarelse”.
Det er jo ikke fordi forskellen er så stor i grundformuleringerne, men indfaldsvinklen er forskellig, meget forskellig. Det var nødvendigt at Jesus fremstod (som vi forstå, at JHVH åbenbarede sig i Jesus) for at vi mennesker altså skulle kunne begribe Guds væsen.
Som jeg forstår det er der en stor ”kløft” til forskel på den tids ”åbenbarelse af Guds væsen” og så den ”åbenbarelse i Jesus Kristus”.
Er det ikke rigtigt, at det er ligesom om nåden er blevet om end ikke større så mere udtalt? Vi mener jo at opleve Guds omsorg, kærlighed og barmhjertighed på en helt anden måde efter Jesus end vi forstår før Jesus?
Derfor mener jeg der er rum for et forstå mere af Gud i Jesus end før. Jeg erkender de skriftord du giver, men min trosfølelse siger mig, at når Jesus (som du citere) ”….skille fårene fra bukkene”, mener jeg, at både i forholdet til vor tids epokegørende vækkelse på verdensplan og i forholdet til de sidste 2.000 år, er de fleste mennesker jo (også tilbage i tiden) jo dem der omtales sådan: ”……….skal ske en opstandelse af både gode og onde, retfærdige og uretfærdige”. Dem der har gjort det gode til liv og de der har øvet det onde til dom”; men ………….forstår vi til fulde Guds nåde?
Johannes Evangeliet kap. 11 vers 19-45
”….og mange jøder var kommet ud til Martha og Maria for at trøste dem i sorgen over deres bror. v20 Da nu Martha hørte, at Jesus var på vej, gik hun ud for at møde ham; men Maria blev siddende inde i huset. v21 Martha sagde til Jesus: »Herre, havde du været her, var min bror ikke død. v22 Men selv nu ved jeg, at hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.« v23 Jesus sagde til hende: »Din bror skal opstå.« v24 Martha sagde til ham: »Ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag.«
v25 Jesus sagde til hende: »Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. v26 Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?« v27 Hun svarede: »Ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham som kommer til verden.«
v28 Da hun havde sagt det, gik hun tilbage og kaldte ubemærket på sin søster Maria og sagde: »Mesteren er her og kalder på dig.«
v29 Da Maria hørte det, rejste hun sig straks op og gik ud til ham. v30 Jesus var endnu ikke kommet ind i landsbyen, men var stadig dér, hvor Martha havde mødt ham. v31 Jøderne, som var inde i huset hos Maria for at trøste hende, så, at hun hurtigt rejste sig og ville ud; de fulgte efter hende, da de mente, at hun gik ud til graven for at græde dér.
v32 Da nu Maria kom ud, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans fødder og sagde: »Herre, havde du været her, var min bror ikke død.« v33 Da Jesus så hende græde og så de jøder græde, som var fulgt med hende, blev han stærkt opbragt og kom i oprør v34 og sagde: »Hvor har I lagt ham?« »Herre, kom og se!« svarede de. v35 Jesus brast i gråd.
v36 Da sagde jøderne: »Se, hvor han elskede ham.« v37 Men nogle af dem sagde: »Kunne han, som åbnede den blindes øjne, ikke også have gjort, at Lazarus ikke var død?«
v38 Da blev Jesus atter stærkt opbragt, og han går hen til graven. Det var en klippehule, og en sten var stillet for den. v39 Jesus sagde: »Tag stenen væk!« Martha, den dødes søster, sagde til ham: »Herre, han stinker allerede; han ligger der jo på fjerde dag.« v40 Jesus sagde til hende: »Har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?« v41 Så tog de stenen væk. Jesus så op mod himlen og sagde: »Fader, jeg takker dig, fordi du har hørt mig. v42 Selv vidste jeg, at du altid hører mig, men det var for folkeskarens skyld, som står her, at jeg sagde det, for at de skal tro, at du har udsendt mig.«
v43 Da han havde sagt det, råbte han med høj røst: »Lazarus, kom herud!« v44 Og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og hænder og med et klæde viklet rundt om ansigtet. Jesus sagde til dem: »Løs ham og lad ham gå.« v45 Mange af de jøder, som havde været med hos Maria og set, hvad Jesus havde gjort, kom nu til tro på ham.
Citat slut.
--------------------------------------------------------------------------------
Kommentar:
Jeg tror, at selv om der står, at Jesus skal skille fårene fra bukkene så er det sandt, men jeg må sige, at min tro rækker længere end det ord.
Både i livet, men også i døden. Til de der lever og de der er døde og de efterladtes trøst, tro og håb om end så lidt som et ”sennepskorn”, eller de efterlevendes tårer og savn. Jesus vil ikke glemme disse; og trods igennem dødens mørke skabe en mulighed for en vej ud, alene gennem ”dåb for de døde”.
Vores bønner, vi troende, vi beder ikke forgæves og vores tro på Jesus omsorg og barmhjertighed rækker i dag endnu længere end til blot det nærmeste kors ved siden af Jesus.
Min tro og mine bønner rækker ind i himmelen om hele verdens frelse. Som Gud vil det.
Så, i ordet om at adskille fårene fra bukkene lever alligevel mit håb om endnu en opstandelse ”på den yderste dag”.
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.
http://www.youtube.com/watch?v=dBWOCMhJ0CA
http://www.youtube.com/watch?v=1A_uQaLdnhc&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=vyk7hNC28hQ&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=I0P7p2a02cs&feature=related