Er der nogen, som helt ærligt
kan sige, at de ikke påvirkes af, om andre ser lidt mere af deres krop end man sædvanligvis viser frem?
Jeg vil påstå, at der er en lille exhibitionist i os alle sammen. Alle har et lille, eller større, ønske om at de turde - og måtte - vise sig lidt frem, og et ønske om, at andre ville nyde at se det.
Der er vel kun tre måder at reagere på dette på.
1) at erkende at man kan lide det lidt forbudte.
2) at være helt ligeglad med om andre kan se lidt nøgen hud eller ej.
3) at være rædselsslagen ved tanken om det uanstændige i det.
Men 1) og 3) er i hovedsagen den samme reaktion.
Med venlig hilsen
Badedyret
Jeg vil påstå, at der er en lille exhibitionist i os alle sammen. Alle har et lille, eller større, ønske om at de turde - og måtte - vise sig lidt frem, og et ønske om, at andre ville nyde at se det.
Der er vel kun tre måder at reagere på dette på.
1) at erkende at man kan lide det lidt forbudte.
2) at være helt ligeglad med om andre kan se lidt nøgen hud eller ej.
3) at være rædselsslagen ved tanken om det uanstændige i det.
Men 1) og 3) er i hovedsagen den samme reaktion.
Med venlig hilsen
Badedyret