Er det bare mig der er jaloux?
Jeg er en pige på snart 18 år, og jeg har været sammen med min kæreste, der er et år ældre, i et halvandet år.
Vi har haft et enormt turbelent forhold.
Denne historie er lang.
For lidt over halvandet år siden mødtes jeg med ham for første gang. Vi var hjemme hos mig og allerede der kyssede han mig. Vi sås et par gange mere og det blev til mere end kys.
Jeg ville ikke have at nogle kendte til forholdet. Men jeg kendte en veninde der gik i gymnasium med ham. Så jeg spurgte hende diskret da vi arbejdede sammen: Nå, er du så gode venner med ham der Mads. Hun svarer: Ja, vi er faktisk rigtig gode venner. Men hans kæreste sender mig altid onde blikke, når jeg sidder på skødet af ham. - Jeg var i chok. Jeg anede ikke at han havde en kæreste og da slet ikke at de havde været sammen i 7 måneder. Okay, den fik han så skideballe for. Men han sagde at han var ved at gå fra kæresten. Og jeg var smadder tiltrukket af ham, så jeg tænkte fint nok. Jeg venter bare.
Vi havde noget flirt i lang tid, og blev kærester ca. 3 måneder efter dette. Men jeg aner ikke hvor lang tid det varede før han slog op med sin eks.
Nu er der så gået halvandet år og vi har et forhold, hvor vi tror vi kender hinanden ud og ind. Men i sommers gik han i bad og havde glemt at lukke sin samtale på MSN ned. Så jeg læste den, da det var på min computer. Og der skrev han om hun ikke nok ville have sex med ham, han skulle nok købe cigaretter til hende så hun kunne ryge en smøg bagefter. Og de kunne mødes i en biograf og hun kunne sidde ovenpå ham, så de kunne have sex i biografen, osvosv. Jeg var helt fra den. Men ville ikke afsløre at jeg havde læst deres samtale. Men kunne ikke. Og han undskyldte og var inde i varmen igen efter et par dage. Hun har også en kæreste, men hun er ikke særlig køn og hun er tyk, osv.. Men det der sker er, at jeg bliver fuldstændig jaloux. Mit selvværd falder og jeg får brug for bekræftelse.
Ca. en måned senere er han til fest hos en god ven. Og dagen efter bryder han grædende sammen og siger at en af hans veninder forsøgte at kysse ham, men at han gjorde modstand. Men en af hans andre veninder sagde sagt til ham at han skulle sige det til mig, før jeg hørte det fra andre. Og ganske rigtig, dagen efter, kom mine veninder og sagde at de havde set dem sidde sammen og de havde ikke bare kysset lidt. De havde virkelig gnavet i hinanden.
Men jeg valgte at tro ham, da næsten alle benægtede at have set dem.
Nu er det jo ikke sommer længere. Og han har ikke haft telefon længe, så jeg har ikke kunnet se om han har skrevet med andre piger. Jeg ville aldrig have kigget i hans beskeder før i tiden. Men han har virkelig fået det værste frem i mig. Var ikke typen der var jaloux før, nu er jeg virkelig utryg og jaloux hele tiden.
Han var på studietur i sidste uge, og nu da jeg sidder og ser billederne, hvor piger sidder på skødet af ham og han står og holder om en gammel veninde, så bliver jeg bare helt tom indeni. Jeg ved godt de er venner, men hvorfor kan han dog ikke være sammen med drengene som de andre drenge? Tror bare det er mig der overreagerer.
Og forleden dag, så jeg den pige han havde skrevet frækt med i sommers. Jeg så hende bag mig og blev helt forvirret. Jeg måtte bare lige se hende endnu en gang, for at få mig selv til at føle at jeg var smukkere end hende. Så jeg ledte hele centeret efter hende, og var ved at gå ind i tøj der hænger fremme pga. jeg skulle have øjnene over det hele. Der følte jeg mig virkelig fortabt. Der stod jeg desperat og jaloux, og havde brug for bekræftelse. Helt forvirret.
Nu har han lige fået ny telefon. Mit nummer, hans families og så hende der pigen, er de eneste numre han har i sin telefonbog, hvilket jo så betyder at han må skrive med hende igen - eller måske hele tiden har gjort det.
Det skal lige siges at vi laver ret meget sammen og har meget sex, osv.. Så den med at han keder sig, vil jeg ikke acceptere. Og her efter han kom hjem fra studieturen forsøgte jeg virkelig at være den bedste kæreste. Og han sagde også at det var rart at føle at det virkede som om at jeg virkelig havde savnet ham og elskede ham. Men det var det. Nu følte han sig som overhovedet og han havde mig i sin hule hånd.
Derudover vil jeg sige, at jeg har rigtig svært ved at gå fra ham. Jeg føler tryghed når jeg er sammen med ham. Jeg hader at være alene og jeg kan gøre alt sammen med ham. Jeg føler at jeg har det bedste forhold når jeg er sammen med ham, men så snart jeg tænker på al det der med flirten, så er jeg ved at bryde sammen.
Det var min historie.
Er der nogle der kan hjælpe mig? Er jeg jaloux, overrreagerer jeg. Eller er det ham der påvirker mig?
Vi har haft et enormt turbelent forhold.
Denne historie er lang.
For lidt over halvandet år siden mødtes jeg med ham for første gang. Vi var hjemme hos mig og allerede der kyssede han mig. Vi sås et par gange mere og det blev til mere end kys.
Jeg ville ikke have at nogle kendte til forholdet. Men jeg kendte en veninde der gik i gymnasium med ham. Så jeg spurgte hende diskret da vi arbejdede sammen: Nå, er du så gode venner med ham der Mads. Hun svarer: Ja, vi er faktisk rigtig gode venner. Men hans kæreste sender mig altid onde blikke, når jeg sidder på skødet af ham. - Jeg var i chok. Jeg anede ikke at han havde en kæreste og da slet ikke at de havde været sammen i 7 måneder. Okay, den fik han så skideballe for. Men han sagde at han var ved at gå fra kæresten. Og jeg var smadder tiltrukket af ham, så jeg tænkte fint nok. Jeg venter bare.
Vi havde noget flirt i lang tid, og blev kærester ca. 3 måneder efter dette. Men jeg aner ikke hvor lang tid det varede før han slog op med sin eks.
Nu er der så gået halvandet år og vi har et forhold, hvor vi tror vi kender hinanden ud og ind. Men i sommers gik han i bad og havde glemt at lukke sin samtale på MSN ned. Så jeg læste den, da det var på min computer. Og der skrev han om hun ikke nok ville have sex med ham, han skulle nok købe cigaretter til hende så hun kunne ryge en smøg bagefter. Og de kunne mødes i en biograf og hun kunne sidde ovenpå ham, så de kunne have sex i biografen, osvosv. Jeg var helt fra den. Men ville ikke afsløre at jeg havde læst deres samtale. Men kunne ikke. Og han undskyldte og var inde i varmen igen efter et par dage. Hun har også en kæreste, men hun er ikke særlig køn og hun er tyk, osv.. Men det der sker er, at jeg bliver fuldstændig jaloux. Mit selvværd falder og jeg får brug for bekræftelse.
Ca. en måned senere er han til fest hos en god ven. Og dagen efter bryder han grædende sammen og siger at en af hans veninder forsøgte at kysse ham, men at han gjorde modstand. Men en af hans andre veninder sagde sagt til ham at han skulle sige det til mig, før jeg hørte det fra andre. Og ganske rigtig, dagen efter, kom mine veninder og sagde at de havde set dem sidde sammen og de havde ikke bare kysset lidt. De havde virkelig gnavet i hinanden.
Men jeg valgte at tro ham, da næsten alle benægtede at have set dem.
Nu er det jo ikke sommer længere. Og han har ikke haft telefon længe, så jeg har ikke kunnet se om han har skrevet med andre piger. Jeg ville aldrig have kigget i hans beskeder før i tiden. Men han har virkelig fået det værste frem i mig. Var ikke typen der var jaloux før, nu er jeg virkelig utryg og jaloux hele tiden.
Han var på studietur i sidste uge, og nu da jeg sidder og ser billederne, hvor piger sidder på skødet af ham og han står og holder om en gammel veninde, så bliver jeg bare helt tom indeni. Jeg ved godt de er venner, men hvorfor kan han dog ikke være sammen med drengene som de andre drenge? Tror bare det er mig der overreagerer.
Og forleden dag, så jeg den pige han havde skrevet frækt med i sommers. Jeg så hende bag mig og blev helt forvirret. Jeg måtte bare lige se hende endnu en gang, for at få mig selv til at føle at jeg var smukkere end hende. Så jeg ledte hele centeret efter hende, og var ved at gå ind i tøj der hænger fremme pga. jeg skulle have øjnene over det hele. Der følte jeg mig virkelig fortabt. Der stod jeg desperat og jaloux, og havde brug for bekræftelse. Helt forvirret.
Nu har han lige fået ny telefon. Mit nummer, hans families og så hende der pigen, er de eneste numre han har i sin telefonbog, hvilket jo så betyder at han må skrive med hende igen - eller måske hele tiden har gjort det.
Det skal lige siges at vi laver ret meget sammen og har meget sex, osv.. Så den med at han keder sig, vil jeg ikke acceptere. Og her efter han kom hjem fra studieturen forsøgte jeg virkelig at være den bedste kæreste. Og han sagde også at det var rart at føle at det virkede som om at jeg virkelig havde savnet ham og elskede ham. Men det var det. Nu følte han sig som overhovedet og han havde mig i sin hule hånd.
Derudover vil jeg sige, at jeg har rigtig svært ved at gå fra ham. Jeg føler tryghed når jeg er sammen med ham. Jeg hader at være alene og jeg kan gøre alt sammen med ham. Jeg føler at jeg har det bedste forhold når jeg er sammen med ham, men så snart jeg tænker på al det der med flirten, så er jeg ved at bryde sammen.
Det var min historie.
Er der nogle der kan hjælpe mig? Er jeg jaloux, overrreagerer jeg. Eller er det ham der påvirker mig?