Er det en rigtig veninde?
Hun begyndte i min klasse for omkring et år siden, jeg begynde at snakke med hende ca. en måned efter. Jeg er kommet i tvivl om om hun er en rigtig veninde eller om hun bare udnytter mig. Da jeg havde være veninder med hende i nogle måneder lånte jeg hende 400 kroner, da hun havde plaget mig om penge så hun kunne få råd til at besøge sin kæreste på Fyen, og da jeg har nok af penge, fik hun lov til at låne dem til sidst, hvilket jeg aldrig skulle havde gjort. Da der var gået noget tid og jeg ikke havde fået betalt mine penge tilbage sagde jeg til hende at jeg skulle havde dem før det nye år, jeg havde sagt til hende før hun lånte pengene, at jeg ville havde dem hurtigt tilbage, og det skulle hun nok give mig.
Der er nu gået et halv år og jeg har kun fået 50 kroner tilbage, del vil sige at jeg mangler 350 kroner Det er ret irriterende at hun er så lang tid om det, for jeg mangler jo de penge, eller jeg mangler dem ikke, men jeg ved jo at hun har dem og at det er mine penge.
Det er heller ikke kun det at jeg ikke har fået mine penge, men også det at jeg ikke ved om man kan stole på hende.
Nu kan det godt lyde lidt dumt at jeg låner så mange penge til en, men jeg har set flere gøre det, så jeg går ud fra at det er sådan noget veninder gør.
Er det mig der er utålmodig eller skal jeg passe på hvad jeg låner til hende.
Hun gør heller aldrig noget selv, når hun skal spørger vores lære om noget er det altid mig der skal hente dem, og jeg gør det også når vi begge to skal havde hjælp med noget.
Hun låner altid mine viskelæder og blyanter, selvom hun har selv, og hun ligger dem altid i sit eget pinalhus i steddet for at aflevere dem tilbage.
Hun har også taget en blyant fra mig, hun sagde det var en hun havde fundet der hjemme, men jeg manglede den sjovt nok i mit pinalhus, og jeg kunne kende den for jeg havde tegnet små prikker på den, men hun blev sur og sagde at det var en hun havde fundet, til sidst gav jeg op med at få den tilbage, for jeg har masser af dem, men jeg er staddig lidt sur over hun bare tager mine ting.
Hun brokker sig altid over hendes liv, selvom jeg også har det svært, så brokker jeg mig aldrig lige så meget.
Hun snakker også altid om sin kæreste, og jeg er ved at bliver ret træt af det.
Når jeg prøver at fortæller hende noget, ser det nogle gange ud som om hun overhoved ikke høre efter og hun afbryder også hele tiden.
jeg høre altid koncentreret efter når hun snakker, også selvom jeg er fuldstændig ligeglad med det hun siger.
Jeg føler mig ikke rigtig versættet af hende.
Er det mig der er utålmodig, eller er det lidt tarveligt af hende?
Jeg vil gerne høre jeres mening om det, skal jeg stoppe med at være veninde med hende, eller skal jeg bare give hende mere tid?
Der er nu gået et halv år og jeg har kun fået 50 kroner tilbage, del vil sige at jeg mangler 350 kroner Det er ret irriterende at hun er så lang tid om det, for jeg mangler jo de penge, eller jeg mangler dem ikke, men jeg ved jo at hun har dem og at det er mine penge.
Det er heller ikke kun det at jeg ikke har fået mine penge, men også det at jeg ikke ved om man kan stole på hende.
Nu kan det godt lyde lidt dumt at jeg låner så mange penge til en, men jeg har set flere gøre det, så jeg går ud fra at det er sådan noget veninder gør.
Er det mig der er utålmodig eller skal jeg passe på hvad jeg låner til hende.
Hun gør heller aldrig noget selv, når hun skal spørger vores lære om noget er det altid mig der skal hente dem, og jeg gør det også når vi begge to skal havde hjælp med noget.
Hun låner altid mine viskelæder og blyanter, selvom hun har selv, og hun ligger dem altid i sit eget pinalhus i steddet for at aflevere dem tilbage.
Hun har også taget en blyant fra mig, hun sagde det var en hun havde fundet der hjemme, men jeg manglede den sjovt nok i mit pinalhus, og jeg kunne kende den for jeg havde tegnet små prikker på den, men hun blev sur og sagde at det var en hun havde fundet, til sidst gav jeg op med at få den tilbage, for jeg har masser af dem, men jeg er staddig lidt sur over hun bare tager mine ting.
Hun brokker sig altid over hendes liv, selvom jeg også har det svært, så brokker jeg mig aldrig lige så meget.
Hun snakker også altid om sin kæreste, og jeg er ved at bliver ret træt af det.
Når jeg prøver at fortæller hende noget, ser det nogle gange ud som om hun overhoved ikke høre efter og hun afbryder også hele tiden.
jeg høre altid koncentreret efter når hun snakker, også selvom jeg er fuldstændig ligeglad med det hun siger.
Jeg føler mig ikke rigtig versættet af hende.
Er det mig der er utålmodig, eller er det lidt tarveligt af hende?
Jeg vil gerne høre jeres mening om det, skal jeg stoppe med at være veninde med hende, eller skal jeg bare give hende mere tid?