er det hævn..

Hej herinde..
Har kendt min kæreste i over 2 år.. vi er begge omkring 40..
HUn har i lang tid ignoreret mig, skælder ud over alting, bruger al sin tid på datteren, - jeg føler mig mere og mere sat udenfor.. i starten kunne vi ikke ses nok og jeg følte mig nok temmelig omklamret, men forsøgte altid at være der så meget jeg kunne.. vi bor ikke sammen, men tæt på hinanden og kan ses hver dag.. nu er der aldrig tid mere fra hendes side pga. arbejde, datteren,alle hendes husdyr, bla.a 5 katte osv. osv. hun påstår hårdnakket der ikke er en anden og er irreteret hver gang jeg kommer..hun har næsten ingen kontakt med sin familie, hvor jeg ingen problemer har med min.. Jeg har prøvet at gå hende lidt på klingen, men så stejler hun først og påstår at både datter og jeg hænger over hende og konstant stiller krav.. Det skal lige siges jeg ingen børn har, og derfor har en del overskud til hjælp i hverdagen, - men det kan jeg heller ikke gøre godt nok.. det er godt nok gået lidt i hårdknude og bliver kun værre af jeg presser på.. skal jeg holde mig helt væk.. vil gerne være der for hende, men kan mærke det slider meget på mig, med al det brok.. Kender nogen svaret???

så har jeg kendt til din kæreste behov for at være "sig selv" også selvom eg elskede den mand der blev ved med at ville være der for mig. Nogle gange kan det godt være belastende med jer mænd. Vi kvinder føler ofcte at vi hele tiden skal være PÅ overfor den forelskede mand - selvom han mener det godt og kun vil det bedste, så skal der faktisk ofte overskud til for at have et godt kærlighedsforhold. I begyndelsen kører det jo af sig selv, så her er der ikke så mange problemer...
Måske giver du ikke nok - jeg mener så hun føler hun får overskud, af at være sammen med dig. Lyder mere som du tager hendes overskud, og det kan da godt være fordi datteren suger af hende også.
Prøv at fokuser mindre på om hun kan lide dig eller ej. Vær selvsikker i dit eget og kom til hende hvor du oser af overskud, for det smitter nemlig 😉
Det værste du kan gøre er at stille dig afventende og hele tiden fokusere på hendes sindstilstand. Find dit overskud i dit eget liv, og stil dig åben overfor hende. Elsker du hende så ved du vel også hv ad du skal gøre, for hun føler sig godt tilpas. At kunne se den anden (fremfor hele tiden sig selv) er jo tegn på kærlighed.
Håber du kan bruge det til noget. Du virker som en følsom og dejlig mand 😉
Pusser

lyder det som om fruen ikke gider mere.Hun skubber ham væk hele tiden,det er da så åbentlyst som det kan være.Begge trænger til en pause,den er ikke længere....(jeg læser imellem linjerne ok en masse såkaldte " undskyldninger ").....

Mener faktisk dit svar er godt pusser.. måske hænger jeg for meget på hende, uden selv at vide af det.. jeg elsker da hende stadig og prøver at vise det ved enhver lejlighed..
måske vil hun bare ikke mere, har brug for en pause eller har en anden.. men hvorfor så ikke bare sige sandheden her og nu.. så slipper hun for mig forever...🙂 og jo,-jeg er følsom.. Desværre.. Tak for svar og super forum..

Jeg husker at jeg i en periode i et forhold (iøvrigt min nuværende mand) følte jeg bare ikke KUNNE have ham så tæt på. Havde brug for at finde ro i mig selv. Han var hele tiden oppe på mig -¨ville mig virkelig, men der var også dette krav om at skulle leve op til hans forventninger. I de år ville jeg ofte have lange pauser - 14 dage alene, for at finde mig selv. Og det havde virkelig intet med mine følelser for ham at gøre - snarere hans for mig. Følte ikke jeg kunne leve op til al den kærlighed. Blev stresset osv.
Kvinder tror jeg har langt mere brug for RO til at finde sig selv end mænd har - derfor mistolker I os ofte. Tror det til dels skyldes at vi kvinder er opdraget til at se os selv med mænds øjne - her den mand man har et forhold til. Det kan være fremmedgørende og en belastning - derfor har man brug for RO og at finde sig selv...
Ved ikke om det er årsagen, men ved bare at des mere manden hviler i sig selv og ikke hele tiden kræver af en at man er PÅ og skal være så og så fantastisk, des mere hviler man i sig selv, og des mere lyst har man til bare at være sig selv men SAMMEN med manden nu.
Tror jeg har fat i noget væsentligt i mange forhold, men om det gælder jeres kan jeg jo ikke vide.
Du skal bare holde fast i din egen essens og ikke forlange for meget af din kæreste, så tror jeg der vil ske en god udvikling - eller en afklaring.
Selv tak osv. 😉
Pusser

Det du siger lyder meget rigtigt i mit tilfælde.. så er spørgsmålet jo bare, om hun går og tror jeg hygger med andre når hun ikke hører fra mig..? men længsel kan være godt i nogle forhold, siges der..jeg er netop startet med min egen lile pause til hende, så må tiden vise om hun kontakter mig igen.. hvis det viser sig hun ikke gider mere, har jeg i det mindste forsøgt..tak for dit svar..

grunde til, at du føler din kæreste skubber dig væk... men et fællestræk hos jer begge to er, at ingen af jer er gode til at melde ud, hvad i føler... hvad med at sige til din kæreste, hvad du føler, for vi andre kan blive ved med atkomme med alverdens ideer om, hvad der er galt...