Er det noemalt? Eller hvordan??

Min kæreste og jeg er kærester på 5. år. Vi har to børn hver, ik økonomi til at bo sammen, og er sammen hele tiden, undtagen de 5 dage hver 14. dag hvor han har sine børn.
Når han har sine børn går han meget op i at de hos ham er på base 2 (base 1 er hos deres mor). Og hvis de skulle være inde hos engang imellem mig, ville de blive forvirrede fordi det jo så ville være en base 3.
Ok... Mine børn har KUN en base 1. De er ik så heldige at have en base 2, eller en base 3 for den sags skyld.
Vi er meget meget uenige om hvorvidt min kærestes børn på 7 og 11 år, vil lide nogen nød hvis vi ind imellem tog en weekend sammen. Jeg er god til børn. Og ku klare 10 på en gang hvis det sku være. Min kæreste blir stresset af ingenting. Især når mine børn er i nærheden.
5 år nu.. I 5 år har jeg haft en 14. dages kæreste. Jeg elsker ham da. Ingen tvivl der. Men mit syn på tingene og han syn er totalt forskelligt.
Hvor meget skal man ofre for sine børn? Mine børn har ikke altid været vild med min kæreste. Ja, vil faktisk sige at min datter har hadet ham som pesten. Men jeg har aldrig "føjet" hende. ind imellem har jeg forstået hende, fordi han har en anden måde at opdrage børn på. En min datter ik var vant til. Det er ok. De behøver ik være perlevenner, bare de accepterer hinanden. Jeg har i hvert fald opgivet at stå midt imellem dem. Og det går faktisk bedre nu.
Men uanset hvor meget min datter har kæmpet imod, har jeg ikke bedt min kæreste smutte et par dage eller noget..
Hvorfor pokker skal jeg så gå i 5 dage hver 2. uge og lege single næsten?? Forstår det altså ikke.
Det skal lige siges. At indtil sommeren sidste år, så jeg mere til hans børn end han selv gjorde. de boede tæt på mig, og kom rendende hos mig hver dag næsten. Hans børn kan godt lide mig, og omvendt også. men 4 unger sammen gir ballade. Og sådan er det. Kan ikke undgåes. Og den ballade gider min kæreste ikke når han Kun har hans børn 5 dage (eller 3 dage som det er den her gang)
Han siger at alt ændrer sig når vi flytter smmen engang. Så vil vi være fælles om alt. ER VI I HVERT FALD IK NU!!!!
Lyder det som normalt? At det skal være sådan at man ik kan være sammen når man har hver sine børn???

.... så virker det desværre ikke som om din kæreste er særlig interesseret i en fælles fremtid under samme tag !!!
Hvis han var,- så havde han gjort noget ved det for længe siden .......
Måske du skulle stille ham stolen for døren .... jeg er bange for at du kommer til at vente meget længe på noget fælles med kæresten .....

Alt er normalt, spørgsmålet er om det er sådan du vil leve livet, og den måden du skriver på indikerer at du er ved at nå et punkt hvor der skal ske noget, men du er i tvivl om hvad der skal ske.
Som altid, så er den bedste løsning at tale sammen, msåke uden børn.
Jeg får den tanke at det er noget andet der stresser din kæreste, men det behøver det ikke være. Der er ikke sikkert at han ved hvad det er som sker, men jeg tror at I SKAL tale det igennem, og en aften er ikke nok.
/t

andres problemer, eller i hvert fald sige, hvad der skal gøres............. i virkelighedens verden er det noget helt andet, når du nu elsker din kæreste - for det gør du vel????? Tænke dét grundigt igennem.
Efter 5 år - nej I flytter ikke sammen, det med ungerne, når de er så gamle, en base 1 og base 2, rend mig.......... han vil dig ikke........ sorry
(N.B. Har selv lignende problem..............) og jeg er også i tvivl.

...hvordan det kan være billigere at bo hver for sig ???????????

det er meget nemt at klare andres problemer. jeg er også ekspert når det kommer til andre folks problemer. aller kommer til mig, fordi jeg svarer ærligt, og fordi jeg som regel har ret.
Men når det drejer sig om mig selv. Så er jeg i vildrede. Men det er jo nok normalt..
Det med at han ikke gider mig. tro mig. den ender jeg også altid med at komme til. Men kommer normalt fra det igen.
Det med at flytte sammen, har ingen af os råd til. Og det har vi først om et par år, så det er lige så meget pga mig.
Men forstår ikke hvorfor man ikke kan have et forhold uden at bo sammen. Som EN familie, og ik 2½....

jeg er enlig mor. Og det er sgu ik en fed ting. For jeg vil miste omkring 5500 pr måned ved at flytte sammen med ham. Det er mig der ikke har økonomi til det. den dag min søn starter i skole, og vi er fri for børnehaven, er der en mulighed. Og det er næste år. Så der regner vi på det igen.
Men det er ikke så meget der problemet ligger sys jeg. For det skal nok komme en dag. jeg går jo forhåbentlig heller ikke arbejdsløs for evigt....
Og pengene er sgu flere når man har job...
Problemet er den situation vi står i nu. Og altid har gjort. At jeg kun har ham en uge ad gangen.. Efter 5 år ingen ændringer.

Hun skriver direkte at de ikke har
økonomi til at bo under samme tag.

.... og debattøren ønsker at kæresten + børn er mere under samme tag som hende og hendes børn ....

Så må du sgu vælge mellem velfærds danmark, eller ham du kan li´
Såre enkelt vælg at bo alene og få de sociale goder det offentlige giver til alene-mødre ,
eller flyt sammen , de gør de fleste andre uden skelen til at den offentlige pengekasse så lukker i.
Så problemet skal søges i din griskhed/digselv.

Men du har da nok ret. Som det ser ud i dag, må man vælge. Og det har jeg gjort. Så ja, jeg ligger jo nok som jeg selv har redt.
Fair nok....
Jeg har valgt, at ingen mand på noget tidspunkt skal forsørge mig.
Havde min søns far levet, havde jeg ikke været alenemor idag. Det har jeg så ikke selv valgt jo.
Men du har vist ikke rigtigt fattet hvad problemet er tror jeg. Har intet med økonomien at gøre, det var bare en tilføjelse. det har med par-forhold at gøre. En ting som jeg absolut ikke skal diskutere med dig....

Ja.. Det ved du jo så INTET om.... Kender du mig???
Lever man for 2500 om måneden, og finder sig i det, så er man vist ikke grisk...
Jeg ku søge så meget mere på baggrund af de sidste 10 år, men så kommer jeg jo aldrig videre. Så ja, jeg er ret afhængig af det offentlige pt, Men tro mig.. Det kunne ske for selv den bedste..

Havde jeg haft et valg, havde det set meget anderledes ud.

Og så fornemmer jeg at du bli´r lidt aggresiv i slutningen af dint svar! Det ka´da ikke være rigtigt , du indleder en diskusion/tråd og bliver harsk ved modspil.

og det var ik min mening. men du svarer ikke på mit indlæg. du havde ikke svaret på den her debat, hvis ikke du havde læst at jeg var alenemor- uden job. Det er hvad du er gået op i. Og problemet var forholdet som det har set ud i 5 år..
Skrev for at høre om det var mig der var noget galt med, eller om andre evt kendte situationen..