Er det ok at slå sine børn

hej.
jeg er 28 og har en pige på 3 år. Jeg ville spørfe hvad i synes om de at give sine børn smæk. Er det okay eller hvad mener i?
kærligst hilsen
Susse

jeg mener at det ikke skader med en endefuld i de bare, så længe du ikke udgyder vold mod barnet.

hvad vi mener - Det er forbudt!!!

Den er svær. Der er konfliktsituationer, hvor et barn kan opføre sig så urimeligt at at smæk bagi synes at være på sin plads.
Men så er det, man skal træde et skridt tilbage og huske på, at man jo er rollemodel for den lille. Og så er det jo vigtigt at man viser et godt eksempel og udtrykker sin frustration/mening med ord og ikke fysisk adfærd.
Jeg ved af erfaring at det er svært men hvis jeg har været på nippet til at baske til et af mine børn har jeg altid lige stoppet, talt til 10 og fundet en anden løsning. Når så konflikten er overstået og alle er glade igen er man inderst inde lykkelig over, at man beherskede sig.
Det var bare min mening.

Det er heller ikke tilladt!

Er forkert..
Ja okay.. Jeg har også fået en i røven en gang...Men det skal absolut ikke praktiseres mere gange!!

Jeg mener bestemt ikke, at det er ok at slå sine børn -
At slå er et overgreb og er ALTID vold -
Kom der en anden voksen og stak dig en lussing,
vil jeg tro, at du ville føle dig voldeligt overfaldet ikke sandt -
At slå sig ud af konflikter er udtryk for at man er i en situation, som man ikke magter -
Det kan være træthed, stress eller et meget temperamentsfuldt barn, som virkelig kan tage energien fra en -
Men det er da menneskeligt at komme til det -
Men hos mig er der en STOR forskel på, at sige til sig selv, at en endefuld i ny og næ ikke er skadeligt på barnet -
Og på at man godt er klar over, at man kan KOMME TIL det, når man er i en presset situation -
For så lyver man altså for sig selv, for hvem er man at vurderer, hvor meget barnet tager skade eller ej, det er jo ikke en egen oplevelse - det er barnets oplevelse -

Som far til to skriver, han gør, hvad han kan for ikke at gøre dette, tæller til 10 osv -
mvh. guller

hvorfor ikke....størstedelen af børn i dag er total ustyrlige og respektløse, diciplinen mangler. Er ikke tilhænger af, at man slår sine børn halvt fordærvet, men et klap over fingrene gør da ingen skade..!

det er det ikke.
Hvordan ville du selv føle det, hvis nogen trak bukserne af dig og gav dig smæk, bare fordi personen ikke kunne klare sig verbalt mere? Som voksen ville du føle det ret ydmygende, men tænk så på, hvordan et lille barn, der ser verden fra et meget lavere - og mere sårbart - perspektiv, føler det? Især når det kommer fra en person, barnet ellers skulle kunne stole på mest af alt i denne verden?
Jeg kan forstå følelsen af afmagt - har selv været der et par gange - men så må man gå sin vej og først tage konfrontationen igen, når man er kølet af. Det kan være hammersvært, for når man er i følelsernes vold, tænker man ikke altid så langt, men som den voksne bør man også kunne styre temperamentet. Hvordan skal man ellers kunne vise barnet, hvilken vej der er den rigtige?
Tænk også på, at barnet da har mindre respekt for en, der slår, frem for en der kan bevare overblikket og temperamentet?
Den korte udgave lyder: At give en endefuld er vold, uanset hvor meget nogen vil prøve at retfærdiggøre det, og vold er aldrig acceptabelt.
Mvh. Deci

selvfølgelig er det ikke det.
det er dig der ikke ved hvordan man opdrager børn, så er det nemmere at slå dem...ik ?
men husk på..når de bliver store, slår de sikkert tilbage en dag, og det bliver sikkert meget hårdt *S*

.....åmdssvage diskussion.
Det afhænger af situationen og af hvem ungen er.
Som hovedregel er det aldrig ok, men der er gråzoner.

hvis jeg ser dig slå dine børn når du er ude og handle ind med dem, så kommer jeg og slår dig !!! så pas på hvad du gør....

det er vist dig der har taget skade hvis du tror de ikke tar skade af det.
lær dog og opdrage din børn, tøs !

Der er forskel på opdragelse og mishandling der alle dage har været forbudt. Klasket over fingrene blev kun forbudt fordi daværende justitsminister Frank Jensen ikke selv var mand nok til at opdrage sine unger. Derfor sørgede han for at vi andre heller ikke måtte.
Fratagelse af en revselsesRET uden at der samtidig indføres en opdragelsesPLIGT kan umuligt føre til andet end anarki og total mangel på diciplin.

Hvis du er 1.30 cm og barnet 1.70 og veltrænet -
Så syntes jeg det er ok at du vipper ungen et par flade -
Og jeg vil gerne være der, og opleve det -

.......og hvordan er det så lige at du forhindrer den næste konflikt i at opstå?

.....dine egne forkælede unger, og lad os andre om at opdrage vores. Du skulle lige prøve at blande dig i min opdragelse, så skal du fand'me se løjer!

......noget seriøst at bidrage med? - Nej det tænkte jeg nok!

stadig fast på halsen -
Jeg mener du lyder som en, der har fået så mange opdragelses smæk, og du har da ikke taget skade skade skade skade skade

indlæg her, har du vist ikke selv bidraget med -
Næ læs du dit eget pladder en gang til, hvis du er i tvivl -
Og læs så mit seriøse svar -
Som du må være rivende uenig i -
Men regner faktisk heller ikke med, at vil kunne forstå noget af DET -
Da det kræver bare en smule tankevirksomhed, for at forstå -
Og DET kan du vist ikke prale med at være i besiddelse af -

bare det at du spørger må jo mene at du ikke er i stand til at passe dit eget barn. hvis jeg så dig slå dit barn ville jeg straks pande dig en og melde dig til myndighederne
tag dig sammen
stakkels barn!!!!!
har det sku helt skidt nu.
kan ikke fatte hvad der får folk til at slå deres børn

Jeg har selv fået mange som barn, og det sidder stadig dybt i min sjæl som et frygteligt minde,og grunden til jeg flygtede hjemmefra som 14 årig. Det kan bestemt ikke anbefales.
Det vidste jeg da jeg blev mor som 15årig.
I stedet har jeg et par redskaber du kan låne.
1. Når dit barn bliver umulig, fortæl kort hvad du ikke vil have og sæt det ind på værelset.Sig han/hun ikke skal komme ud før I kan snakke stille og roligt. Husk du béstemmer og skal sige det kort og godt. Det vil oftest tage ca. 4 dage hver gang du bruger et nyt redskab,før dit barn har vænnet sig til det.
Hush.. Alle børn har brug for en klar og tydelig voksen.Èn som de kan regne med/stole på-når du siger noget, så skal du mene det.Ellere forvirres barnet hvis du skifter mening om tingene.
Jeg har rigtig mange redskaber og vil gerne hjælde hvis du har lyst.
Mange knus og tanker Maude

er det da, hvis man kun kan opdrage sine børn og opretholde disciplin ved at slå? Sand disciplin kommer af respekt, og ved at man lærer barnet, der er grænser, som ikke skal overskrides. Kan den disciplin kun opnås ved hjælp af vold, især når der er så mange muligheder for at opnå det UDEN, er det ikke respekt, man har vundet, for respekt er ikke lig frygt.
Hvem har du respekt for her i livet? Kun dem, der kan tvære dig ud?

se en tidligere debat med mange gode synspunkter
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=170&posting=86357

Hvorfor skal det altid udlægges som et udtryk for forældrenes frustration, magtesløshed, eller mangel på indsigt, og hvad alle (undskyld udtrykket) de frelste pladder pædagoer ellers kan komme med af begrundelser?
Hvad nu (som tidligere bemærket) barnet opfører sig så uartigt, og utilstedeligt, og vel at mærke ikke hører efter diverse advarsler og så videre?
Giv dog "ungen" et klap i rumpen så han eller hun forstår at det er alvor. Mange gange er det jo ikke smerten, men overraskelsen over klapset der får tiøren til at falde.
Og inden jeg nu bliver druknet i vrede og velmente hidsige ytringer.. Jo, jeg er mor.. til verden sødeste tøs, og hun har fået et klap år det var nødvendigt....
Hun fylder forresten 18 i næste måned, og er ikke hverken kriminel, eller på stoffer og fungerer godt i vort samfund...

Bare jeg dog havde læst dit indlæg inden jeg selv skrev mit. Så var jeg blevet sparet for meget *g*
Jeg kan kun give dig HELT ret i det du skriver, og ville ønske at der havde været flere som dig, da revselsesretten blev fjernet... *suk*

DU maa ik slaa din datter!eller nogen andre!

Jeg mener ikke at ungerne skal have høvl hver gang de forløber sig, men jeg mener heller ikke at en forælder der reserverer klasket i røven som den ULTIMATIVE sanktion (f.eks når ungen trods gentagne advarsler udsætter sig selv eller andre for livsfare) skal kriminaliseres.
Det er helt enkelt idioti!

......og jeg undrer mig seriøst over hvor mange timer du, med dine begrænsede ressourser, har været om at komponere det indlæg.
Det ville virke intelligent, hvis det ikke lige var fordi man kendte ophavsmanden.

men det er nu heller ikke nemt, når du nogen gange skriver een ting, og andre gange noget helt andet. Har du hørt om det at være konsistent? Jeg er jo, desværre, så logisk opbygget, at jeg tager udgangspunkt i det, folk skriver i lige det indlæg, jeg svarer på, og ikke først påregner at skulle i gennem alt, der er skrevet af personen, for at finde de reelle argumenter. ;O)
DEN ULTIMATIVE SANKTION, hmm, jeg vil vove at påstå, at er det nået dertil, at kun frygt kan afholde barnet fra at gøre noget forkert/kriminelt, er løbet kørt for de forældre lang tid før. Og så er den ultimative sanktion stadig ikke vold, men at fjerne barnet. For selv om en afklapsning skulle få barnet til at tænke sig om, ændrer det ikke på alle de andre områder, hvor forældrene har svigtet. Sygdommen er ikke helbredt, symptomerne bliver bare holdt nede.
Mine søskende og jeg er opdraget uden vold, det samme gælder vore børn, og ingen af os har nogensinde været indblandet i noget kriminelt. Til gengæld har jeg set/hørt om rigtig mange småkriminelle unge, der har korporlig afstraffelse som den gængse og/eller ultimative sanktion. Jeg er ikke i tvivl om, hvilken af metoderne jeg vil sætte mine penge på.
Vold avler vold, og de signaler, man sender ved at slå som straf, de bliver videregivet til barnet, så det præger både livssyn og egne opdragelsesmetoder i dets voksenliv. Barnet lærer at bruge vold og anerkende korporlig afstraffelse som en brugbar løsning, men lærer sjældent hverken at konfliktløse uden, eller sætte grænser for hvornår det går fra "bare" en afklapsning til ren mishandling. Hvor har du dit syn på revselsesmetoder fra? Du har garanteret ikke fået det fra fremmede, tænk over det.

LOL
Du kender ikke en prut i en hornlygte -

Jeg mindes ikke på noget tidspunkt kritikløst at have gået ind for vold mod børn som en gængs opdragelsesmetode????
Personligt husker jeg glimrende begge de gange hvor jeg har fået en bag i. Den ene gang var, da jeg trods min fars gentagne advarsler og forbud alligevel legede på et sporareal kort før et eksprestog skulle igennem i høj hastighed.
Det er her meget, meget vigtigt, navnligt for mennesker med jeres indstilling, at bide mærke i, at min far GENTAGNE gange have forsøgt at "tale med sit barn" (mig!) om problemet uden resultat.
Jeg ser det ikke som min fars fejl at jeg nægtede at rette mig efter hans anvisninger, men for en meget stor dels vedkommende MIT EGET ansvar ("ansvar" er efter min overbevisning ikke noget man får automatisk ved myndighedsalderen. Det begynder længe før, hvilket jeg dog ikke forventer skal kunne fattes af hvemsomhelst, i dette samfund som i årtier har bygget på almen ansvarsforflygtigelse).
Den anden gang var da jeg (ondskabsfuld som børn fra tid til anden er) blev taget i at banke min bror med en kæp. Intet er så pædagogisk som at føle på egen krop hvad det egentlig er man tankeløst gør mod andre mennesker!
Nu kan alle I super-lommepædagoger sige hvad I vil. Der er ingen diskussion om at et klask i røven i begge tilfælde var fuldt berettiget, og i begge tilfælde for tid og evighed forhindrede gentagelser.
Det kan muligvis komme som et stort chok for jer, men af og til er hensynet til ens medmennesker (i dette tilfælde min bror) og omgivelser i det hele taget vigtigere end mine "menneskerettigheder" i det pågældende tilfælde.
Desværre kan man jo se, at disse pladdertendenser slår igennem helt til højesteret i dette land.

.......blot at du lyder tåbelig. Også selvom du render til moderator og piver fordi du ikke kan klare dig!

.......at se at der da går tolv af din slags på dusinet.

Stedet her er befolket med konfliktsky mennesker som nægter at anerkende det, fa tid til anden, nødvendige i den slags handlinger.
Tilsyneladende har de alle børn som er til at nå på almindelig facon, subsidiært viljeløse små robotter som blot gør hvad der bliver sagt uden vrøvl (Det er jo nemt at se på samme menneskers rethaveriskhed at de selv er komplet umulige til at overbevise nogen om noget som helst).

Og NEJ! Han slog mig faktisk ikke med kæppen, hvilket jeg sandelig håber udgør en forskel, så "principfaste" de fleste af jer herinde prøver at virke.

At du ikke kritikløst går ind for vold som opdragelsesmetode, kan godt nok være svært at udlede ud fra visse af dine indlæg. Men lad det hvile.
Du nævner nogen eksempler, hvor man umiddelbart godt kan give dig ret i, at det ikke tangerer vold. Jeg vil mere kalde det situationer, hvor det var afmagt, der styrede hånden. Medmindre din far havde lovet dig den "ultimative sanktion", altså groft sagt truet med en røvfuld, hvis du ikke hørte efter?
Uanset hvad, var du da heldig, at han forstod at skelne mellem et "berettiget" klask i enden og en mere daglig omgang med en løs hånd. Det er nemlig ikke alle, der forstår at sætte den grænse.
For nogen er der ikke ret langt fra det lille klap i enden eller over fingrene til en regulær røvfuld eller lussing, HVER gang det går for langsomt for barnet med at forstå nej'et. For nogen eskalerer det langsomt men sikkert; det var min barndoms vennekreds et tydeligt eksempel på.
Forældrene fandt ud af, at det jo virkede forbløffende godt, og sparede dem for en masse "pædagogisk besvær", hvis de sprang fra A og lige hen til D, uden at give B og C en chance først. Det, der startede i afmagt, endte med en tradition, og det kan jeg stadig se arrene fra hos mine venner.
De fleste af dem overtog samme metoder, mens et par stykker vendte billedet om og besluttede, at de aldrig ville udsætte deres børn for den ydmygende behandling, de selv var genstand for. Og det var en af de sidstnævnte, der lærte mig, da jeg selv blev mor, at det kan lade sig gøre at opdrage uden selv et klap over fingrene.
Måske har jeg bare været heldig, Hahahihaha, både med min far og min datter, men det har du jo også været med DIN far? Hvad med alle dem, der ikke kan sige det samme? Alle dem, hvor tørre tæsk er en del af dagligdagen, fordi forældrene ikke forstår at skelne og sætte grænsen?
Det er DEM, loven er møntet på, ikke de andre, der ellers ikke kunne drømme om at løfte hånden mod deres børn.
Jeg vil gerne gøre den indrømmelse, at mine ord fra før om at det er forældrenes svigt, når barnet ikke vil høre efter, er en tand for hårde og for generaliserende. Selvfølgelig er der tilfælde, som dit eget, hvor forældrene vitterligt har gjort alt, der kan gøres, ud fra den "pædagogiske håndbog", men alligevel går det galt. Og ja, det er lige så meget børnenes ansvar at følge de regler og blive indenfor de grænser, der bliver dem afstukket. Jeg er også ganske klar over, at selv det mest velopdragne barn kan komme på afveje, fordi fristelsen lige det øjeblik var for stor.
Men det får mig stadig ikke til at føle, at selv et klaps over fingrene er ok og berettiget, især ikke når det er bevidst. Jeg kan acceptere, at folk kan komme for langt ud, så følelserne tager over. Kortere sagt ren afmagt. Men er klapset over fingrene en bevidst handling, er det for mig det samme som at sige, at jeg ikke regner personen (barnet) for intelligent nok til at fatte mine ord. Der er da ikke noget mere nedværdigende? Du ville da heller ikke selv acceptere det på din egen krop, nu du er voksen?
Jeg har selv været der - gjort noget som barn, der godt nok ikke var kriminelt, men var så dumt og uansvarligt, at jeg burde have vidst bedre (hvilket jeg nok også gjorde). Her skulle jeg så have haft en i enden, mener du, men jeg fik en verbal røvfuld i stedet og den tvivlsomme fornøjelse af selv at bestemme min straf. Jeg gentog heller aldrig forseelsen nogensinde, så her virkede det altså UDEN den røvfuld.
"Desværre kan man jo se, at disse pladdertendenser slår igennem helt til højesteret i dette land."
Nu ved jeg så ikke med sikkerhed, om du hentyder til de mange kriminelle (indvandrer) unge i landet i dag, men jeg gætter på det, ud fra visse andre svar du har smidt i debatten førhen. Jeg kan så i den forbindelse fortælle, at mange indvandrerfamilier netop har korporlig afstraffelse som den meste gængse sanktion. Det er ikke noget, jeg finder på, men noget jeg har set og fået fortalt, da jeg i mine teenage-dage havde min gang i en klike, der bestod af både hvide danske og indvandrerbørn. Som voksen har jeg hørt samme historier fra et par veninder, der er gift med muslimer. De unge får et par på lampen, bare de tillader sig at sætte spørgsmålstegn ved forældrenes (faderens) beslutninger. Ok, det virker så indenfor husets fire vægge, der er ingen modstand. Men udenfor kan vi iflg. min mening se resultatet af den "lære om respekt", hvor de giver den "lærdom" videre i fuld foragt for både lov og moral.
Denne udlægning er du sikkert heller ikke enig med mig i, men det er fint nok med mig. Vi har udvekslet synspunkter, prøvet at argumentere for hvert vores, og kom altså ikke meget nærmere et mere fælles punkt. Men andre har da kunne følge med i diskussionen og måske ladet sig inspirere af det, og det er vel, hvad debat går ud på, ikk? ;O)
Mvh. Deci

......men jeg vil prøve at svare så godt jeg kan!
Rent faktisk tror jeg nok, at jeg kan huske at han på et tidspunkt lovede mig "verdens største røvfuld". Da situationen dog så rent faktisk indtraf, faldt klasket så efter min vurdering ud fra total affekt, forskrækkelse og afmagt. Løftet havde han på det tidspunkt fuldstændig svedt ud
;-)
Dermed vil jeg mene, at den nævnte form for revselse må anses for, hvis ikke OK så i det mindste forståelig. (Og dermed falde under "bagatelgrænsen" strafferetsligt set).
Vedrørende opførslen hos visse grupper af indvandrere må jeg svare, at jeg personligt har hørt flere indvandrere sige i radioen, at de unge 2'ndengenerations indvandreres opførsel ses som et resultat af, at disse kulturers traditionelle, korporlige justits her i landet er forbudt. I deres hjemlande er det accepteret, og der udviser de unge på ingen måde samme grad af utilpassethed og kriminalitet.
Dette bringer mig så videre til sidste punkt i indlægget. Egentlig havde jeg ikke specifikt indvandrerne i tankerne (forstår dog hvis du mistænkte mig for samme), men sigter mere til de almindeligvis nærmest latterligt lave straffe her i landet for selv grove forbrydelser. Jeg synes ikke at 1 1/2 til 2 år for en grov voldtægt er særligt konsekvent når strafferammen er op til 10 år (hvilket efter min mening også er alt for lidt).
Hvis vi vender tilbage til indvandrerne og kigger på deres oprindelslande vil vi også her se, at man i påkommende tilfælde handler anderledes ekspedit.
Dette kunne føre til en diskussion om hvorvidt der ikke er en stor (omend ubehagelig) sandhed i, at folk har de regimer de fortjener, men det er en anden diskussion.
;-)

Det er underordnet,gir mere eller mindre det samme i sidste ''ende''...
NEJ det er bestemt ik ok at slå,man ville heller ik selv bryde sig om at blive slået vel!?!
Jeg mener ik man lære nogen noget ved at gi en røvfuld,jooh så skal det lige være at frygte, og at ha sådan et forhold med sit barn kan næppe være rart for nogen...
Nix man skal behandle andre som man selv vil behandles,dette gælder os børn:o)
Bare fordi man er forældre og har ansvaret for sine børn,betyder det bestemt ik at man har ret til at slå dem:o)

er det måske ikke, for egentlig hører det jo sammen? Jeg er nemlig fuldt enig med dig i, at strafferammen ikke kun er for lav, men heller ikke udnyttes effektivt. Og jeg finder det ret paradoksalt, at vi forbyder vold ved lov, men når folk så har overtrådt den lov, får de nærmest et tjat på kinden og et "fyha, det mås man ikke".
Latterligt, kan jeg kun sige og undre mig over, hvad der mon foregår i hovedet på de dommere, der udsteder så milde straffe. Ofte er voldsmændene jo ude igen, før sårene på deres ofre er helet. Krænkende er det for både offeret og retsbevidstheden i landet, såvel som det ikke forebygger noget som helst. Her kan vi ikke blive uenige. :O)
Om vi i DK har fået det regime, vi fortjener, ved jeg ikke rigtigt, for jeg mener ikke, nogen fortjener at have det sådan. Men lige når vi taler om voldtægt og for lave straffe, er der mange andre samfundsskabte faktorer, der spiller ind og påvirker udmålingen af straf.
Her er nogle tal, du måske vil finde interessante i denne sammenhæng, nu emnet er hoppet lidt over på strafferammer vs. voldtægtsforbrydelser:
"Jeg faldt over flg. oplysninger på nettet (djh.dk):
"Men langt de fleste voldtægsforbrydere slipper nådigere end topstraffen. Faktisk er det gennem årene blevet "billigere og billigere" for en mand at voldtage en kvinde.
Tilbage i 1960'erne kunne voldtægt straffes med indtil 16 års fængsel.
I 1980 fik hver fjortende dømte voldtægtsforbryder en dom på mindst 18 måneder. I 1994 fik kun én ud af 50 samme strenge straf.
I 1990'erne faldt straffende gennerelt med en tredjedel. En voldtægtsforbryder kunne i 1990 forvente en straf på halvandet års fængsel for en "almindelig" voldtægt. Her ved årtusindeskiftet er tiden bag tremmer faldet til typisk ét enkelt års fængsel."
(Uddrag af en debat om voldtægt: http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=73&posting=186355 )
Som tallene klart viser, er der sket noget med vort syn på voldtægt og vold, når vi skal placere ansvaret. DET finder jeg skræmmende, for jo mere vi udvider grænserne for det acceptable, jo mere skal der til, før vi finder det uacceptabelt. Grænserne bliver til sidst alt for flydende og svære at håndhæve, kan du følge mig?
Alene af den grund fandt jeg det meget velkomment, da revselsesretten blev afskaffet.
Tilbage til indvandrerfamiliers opdragelsesmetoder: Du har hørt en ting og jeg en anden. Måske er det en blanding af begge? Jeg tror nemlig, at det er svært at lægge vaner og traditioner fra sig, man har haft i århundreder i hjemlandet. Derfor er min egen personlige teori også, at der er langt flere, der på trods af landets love stadig benytter sig af korporlig afstraffelse uofficielt. Men det betyder jo ikke, at alle stadig gør det. Der er sikkert en hel del, der samvittighedsfuldt tager landets love til sig, lige så vel som der er mange danskere, der IKKE gør. ;O)
Men det kan være svært at se, ikk? Trods alt, hvis barnet ikke sladrer, hvem skal så vide, hvad der sker indenfor huset fire vægge? Specielt for indvandrerunge er der så mange andre årsager, man kan skyde skylden på, hvis de viser tegn på dårlig trivsel, at man næppe tænker i de baner. Det er i hvert fald ikke det første, der falder en ind, når man hører om utilpassede unge 2. og 3. generationsindvandrere, vel?
Hahahihaha, det er og bliver vist gætterier og teorier fra begge sider, så jeg vil ikke brygge videre på det. ;O) Men det kunne da være ret interessant at tage emnet - opdragelsesmetoder i indvandrerkredse - op her i debatten, for at høre nogle flere synsvinkler. Jeg er bare bange for, at der hurtigt ville gå ged i det, så tråden blev slettet grundet de sædvanlige racistiske kommentarer. Sådan plejer det jo at gå til her i SOLen. ;O)
Mvh. Deci

Det er aldrig i orden at slå sine børn. De kan lave ballade osv. men der findes mange andre metoder end at slå dem.
Hvis man slår sine børn, viser man tegn på afmagt.

Men jeg har slået min datter i en refleks!
Hun er også 3år, og hun kan virkelig virkelig sætte mit pis i kog nogle gange!! Hun slår, nikker skalder, råber mig ind i hovedet, og jeg holder A L T I D FAST i et nej er et nej! Så da jeg sagde NEJ til mere kage, slog hun mig og jeg slog igen!!
Hun har dog ikke slået mig siden, men gud hvor jeg fortryder det... Jeg græd bag efter, og det samme gjorde hun! Jeg forklarede hende så at man IKKE må slå, og det hun gjorde var forkert, og det mor gjorde var også forkert, så jeg sagde undskyld og hun sagde det til mig, og idag har hun forstået det gør ondt og man ikke må!!
Men gud hvor jeg fortryder det!! Det kan IKKE anbefales!

...Gu´ er det ej i orden at slå sine børn!
Der er blevet vedtaget en lov ja, men hvis du vidste hvor ydmygende det er at få en lussing, eller et klaps i måsen, af den man elsker allermest, stoler på, og vil gå gennem ild og vand for, så ville du aldrig spørge! Og det handler her om en far eller mor, som begår et direkte overgreb på sit barn.
Vold er mangel på ord, overskud og en tilstand af desperation - Og hvis du ikke er i stand til at styre disse, så gå en tur - Slå på et træ, eller giv dig til at tude højlydt.
Jeg kender alt for godt situtaionen, med små trætte børn, som bare IKKE VIL MAKKE ret - men du er NØDT til at styre din lyst til at slå.
Det er nedværdigende, skræmmende, utilgiveligt, og smerter på krop og sjæl.
Håber du tænker dig om!!
Skriv gerne privat, hvis du føler, at du er ved at drukne i desperation - Du må IKKE lade det gå ud over din forsvarsløse søn!

da udstillet så ingen kan være i tvivl.

Mere er der ikke at sige til det!

af min mor i gennem min opvækst/barndom:
hun slog,og låste mig inde,og lod mig ikke komme ned til aftensmad
Min reaktion,og hvad det gjorde ved mig?
Jeg vendte mig mod hende,stak af hjemmefra,og troede jeg aldrig ville tilbage,og hævnede mig
stjal smykkerne i smykkeskrinet,og gemte penge fra hendes pung under sengen,og sidst men ikke mindst låste jeg altid til værelset,og var forberedt-allerede som 5-årig stod jeg parat foran køkkenskuffen med knivene,og det har jeg gjort helt indtil jeg blev 15!
Men nu gør hun mig ikke fortræd mere.
Min søster der bor i tyskland,slår min niece
min søster har en meget kort lunte(men det indgår nærmest i opdragelsen derovre),og det er nok derfor min niece er så glad når hun bor hos os i ferierne(vi har forsøgt at tale hende til fornuft,men vi kan ikke melde hende når hun er her).

Agrresion,og at slå børn er efter min mening Umoden opførsel fra de voksnes side.
Det var vist alt:-.

sine børn. jeg har selv tre børn, jeg kunne aldrig drømme om at slå den. Jeg taler mig til rette om tingende. Børn skal opdrages med kærlighed og tryghed, og så skal de have massere af omsorg.
Tek-12

Hvis man da går ud fra, at du læste indlægget som jeg svarede på.

....at det er røvirriterende med mennesker der er så hellige at de tilsyneladende er parat til at finde sig i hvad som helst fra deres vanartede unger efter devicen; "Det er ydmygende at få et klaps bagi af den man holder allermest af, og vil gå igennem ild og vand for"?????????
Se det i øjnene. Den "forsvarsløse" unge er ved at drive et voksent menneske helt ud over kanten. Er det hvad man udsætter et menneske man vil; "gå igennem ild og vand for" for?
Hold op med altid at fritage jeres dumme unger for ansvar. De bliver faktisk hurtigt gamle og intelligente nok til at vide, at er der en (forbudt) handling, så er der også en konsekvens, ligegyldigt hvori denne består.
De bliver iøvrigt også hurtigt gamle og intelligente nok til at tage røven på jer, uden at I, i egenskab af kærlige forældre, er istand til at mærke en sk.. til det.
Man ser tydeligt at netop dét er lykkedes til UG i en del tilfælde herinde.

..selvfølgelig er det ikke ok at slå sine børn, det er endda forbudt. Og heldigvis for det da. Slår man sit barn, er man helt derude hvor man ikke kan bunde, og så langt burde ingen komme. Stakkels unger.

hvis man ikke må slå sine børn, hvordan opdrager man dem så? Børn skal afprøve grænser. De går længere og længere indtil det bli'r for meget for forældrene, men hvad gør man når grænsen er nået? Råber man ad dem, griner de ad en. Prøver man at tale fornuft med dem, er de bedøvende ligeglade. En på siden af hovedet er udelukket. Hvad gør man så?
Nu er det altså ikke for at være morsom, at jeg skriver dette her, for jeg ved vitterligt ikke hvordan man skal kunne opdrage sine børn, uden at give dem et klaps ind i mellem. De er nødt til at kunne mærke konsekvensen af visse handlinger, ellers er der ingen respekt.

Det er også forbudt at gå over gaden for rødt lys. Det er der mange der gør alligevel.

MEN....det er stadig forbudt og strafbart. At slå sit barn gir´ en større straf end at gå over for rødt. At der er mange der gør det, gør jo ikke handlingen lovlig, vel?

Når nu du går og slår dine børn når de er små, er det nok fordi du selv har det rigtigt dårligt. Så kan du ikke være der for dit barn, ikke trøste ordentligt eller give et kram. Ja så sker der det, hvis du ikke krybber til kors for dine børn, så vokser de op og hader dig rigtig meget. For når en forældre ikke er der for barnet i dets udvikling sker der det at barnet hæmmes i dets naturlige udvikling. Forstået sådan at når der f.eks. er familie der falder fra (dødsfald) så kan barnets sorg ikke bearbejdes fordi du har et problem og du ikke kan se andres fordi du er distræt og forblændet af dig selv. Tænk lidt over den.... og helt ærligt da jeg var 16 passificerede jeg min mor, så hun lærte ikke at røre mig igen. Og der er mange måder at stoppe mishandling på.