Er dette kristendom

Og den kristne lære.
Tobits bog (apokryfe skrifter) 6:3-
Da den unge mand gik ned for at vaske sine fødder i floden, sprang en stor fisk op af vandet og ville sluge hans ene fod. Han skreg, v4 men englen sagde til ham: »Få fat i fisken, og hold den fast!« Den unge mand holdt fast i fisken og fik den op på land. v5 Så sagde englen til ham: »Skær fisken op, tag galden, hjertet og leveren ud, behold det, og kast de andre indvolde ud. For fiskens galde, hjerte og lever kan bruges som lægemiddel.« v6 Den unge mand skar fisken op og samlede galden, hjertet og leveren sammen. Noget af fisken stegte han og spiste, resten saltede han. Så rejste de videre sammen og nærmede sig Medien. v7 Nu spurgte den unge mand englen: »Azarja, min broder! Hvordan kan fiskens hjerte, lever og galde virke som lægemiddel?« v8 Englen svarede ham: »Hvis man brænder fiskens hjerte og lever foran en mand eller kvinde, som er besat af en dæmon eller ond ånd, så bliver det menneske befriet for besættelsen, og det vil i al fremtid være fri for dem. v9 Galden kan man smøre på øjnene af en, der har fået hvide hinder; når man derefter puster på øjnene med de hvide hinder, bliver det menneske helbredt.«

Du citerer fra Tobits bog, en af de almindelige apokryfe bøger i Bibelen, og spørger om det er kristendom? Ifølge katolikkerne er det, ifølge lutheranerne ikke. Nutidens jøder bruger ikke de apokryfe bøger, fordi en fortidig sekt, masoreterne, ikke brød sig om det (Masoreterne opstod efter Jerusalems ødelæggelse i år 70). Omvendt ved vi at jøderne brugte dem på Jesu tid: De er med i Dødehavsrullerne, ligesom de var med i datidens græske oversættelse af de jødiske skrifter, septuagintaen.
Vi kan altså med sikkerhed sige, at jøderne brugte disse bøger på Jesu tid, så det er naturligvis interessant, hvordan den tidlige kristendom forholdt sig til de apokryfe bøger? Også mere interessant, end hvordan katolikkerne, protestanterne og jehovas vidner forholder sig til dem (det synes Bibelselskabet også, for de har medtaget dem i den nye oversættelse af Bibelen).
Nu nævner du Tobits Bog, som er specielt interessant, fordi den er en del af Dødehavsrullerne (sammen med Siraks Bog, Jeremias Brev og Salme 151).
Det Nye Testamente citerer ofte fra de apokryfe bøger, hvilket selvsagt indikerer at de første kristne brugte disse bøger, ligesom datidens jøder gjorde. Men Tobits Bog er ikke en af de citerede bøger, så det har jo nok ikke ligefrem været den de brugte mest.
Forøvrigt er der en del der tyder på, at Luthers modstand imod de apokryfe bøger skyldes et bestemt citat i dem. Luther var som bekendt en stor modstander af ideen om skærsild og afladsbreve, som han flittigt diskuterede med de lærde. Og det var under en sådan debat i Leipzig i 1519 at Dr. Eck dygtigt citerede fra en af de apokryfe bøger, 2. makkabæerbog 12:43-45, som i den autoriserede oversættelse lyder:
Han foretog en indsamling blandt mændene og kunne sende næsten 2000 sølvdrakmer til Jerusalem for at bringe et syndoffer – meget rigtigt og klogt gjort, idet han tænkte på opstandelsen. For hvis ikke Judas forventede, at de faldne skulle opstå, havde det været overflødigt og tåbeligt at bede for de døde; desuden forstod han, at den skønneste gave venter dem, der sover hen i gudsfrygt. From og gudfrygtig var hans betænksomhed! Derfor bragte han soningsofferet for de døde, for at de kunne befries for deres synd.
Her rammer vi lige ned midt i debatten angående en opstandelse, som rasede mellem datidens farisæere (som troede på opstandelse) og saddukæere (som ikke troede på den slags pjat). Efterfølgende brugte Paulus forøvrigt en tilsvarende form for argumentation i 1. Kor 15:29.
Men for Luther var det et problematisk citat, fordi det syntes at støtte ideen om at man kunne betale penge for at undgå problemer i efterlivet. Efterfølgende valgte Luther derfor at tage afstand fra de apokryfe bøger. Ikke således, at han afviste dem fuldstændigt: Han mente de kunne være gode at læse, men guddommeligt inspirerede var de ifølge Luther ikke.
Nu kommer du med et specifikt citat fra Tobits Bog og spørger om det er kristendom? Du er med på, at man på samme måde kan plukke langt mere uhyrlige citater ud af den del af Bibelen du faktisk tror på, ikke?
Jeg mener ikke spørgsmålet om de apokryfe bøger er så enkelt, som Luther og I gerne vil gøre det til. De citeres faktisk flittigt i Det Nye Testamente, så jeg mener man som udgangspunkt bør tage dem alvorligt.

Kristendom er det ikke.
Det er magi og overtro ikke.
Jeg er enig med dig i, man kan hente oplysninger ud af bøgerne, som for eks. historiske oplysninger i makkabæerbøgerne.

I vil så gerne have reduceret komplicere spørgsmål til simple ja/nej spørgsmål. Lad os se om din enkle hypotese om historiske oplysninger var den måde man benyttede de apokryfe bøger på i Det Nye testamente, eller om de tillagde dem egentlig trosvægt?
Jeg vil tage udgangspunkt i et lille brev, der ikke engang fylder en enkelt side i Bibelen, og se hvorledes dette brev benyttede de apokryfe bøger? Brevet er "Judas Brev". Formålet med således at indskrænke undersøgelsen til en enkelt side i Det Nye Testamente er naturligvis netop at begrænse undersøgelsen.
Judas Brev 14-15

Det var også dem, Enok i syvende slægtled efter Adam profeterede om: »Se, Herren kommer omgivet af sine titusinder af hellige for at holde dom over alle og straffe enhver sjæl for alle de ugudelige gerninger, de har begået, og for alle de hårde ord, disse ugudelige syndere har talt imod ham.«

Her er forfatteren så venlig selv at fortælle, at han citerer fra Enok's Bog. Og ganske rigtigt finder vi følgende i Enoks Bog:
1. Enoks Bog 60:8; 1:9: Enok, den syvende fra Adam ... Og se! Han kommer med titusinder af hellige for at holde dom over dem, og han vil tilintetgøre de ugudelige og gå i rette med alt kød for alt, hvad synderne og de ugudelige har gjort og begået af ugudeligt mod ham.
Juda's brev opfatter tydeligt Enok's Bog som autoritativ. Judas synes uvidende om, at Enoks Bog blev til omkring 100-200 fvt og tror der er tale om den Enok der var i syvende slægtled fra Adam (ligesom med Daniel's Bog skal man ikke tage hovedpersonen for alvorligt i Enok's bøger).
Og så har vi jo dilemmaet: Judas tror åbenlyst at Enok's Bog er noget helt andet end den i virkeligheden er (den skæbne er også overgået Daniel's Bog, som er fra samme tidsperiode som Enok's Bog). Judas opfatter Enoks bog som autoritativ angående, hvad den oprindelige Enok profeterede om Gud. Så er det jo kompliceret, at vi i dag ved Judas tog fejl.
Men ikke mere fejl end at vi i dag har begået nøjagtig samme type fejl med Daniels Bog (som I jehovas vidner jo eksempelvis benytter som en yderst autoritativ kilde, til trods for at den er i familie med Enok's Bog). Jeg mener Det Nye Testamentes brug af apokryfe bøger illustrerer, hvorfor en bogstavtro tolkning af Bibelen nødvendigvis må fejle: Det er ikke meningen, at vi ukritisk skal tro på ting vi ved er forkerte: Omvendt kan Gud tale til os gennem Bibelen, hvis vi lader Helligånden hjælpe os.
Nå, jeg antager du synes det jeg skriver er helt i skoven, for jeg lægger ikke op til simple ja/nej spørgsmål, med ligeså enkle svar. Jeg lægger derimod op til fællesskab med Gud ved Helligånden.

Du er helt forkert på den.
Hvad mener du om denne her: " Urugus havde i mange år gået med den samme form for blindhed, som Tobits og det var et stort problem for ham. Han kunne ikke se sin smukke hustru og ej heller deres dejlige børn.
Så en dag kom der en "klog" man på besøg og sagde, at hvis det passede familien ville han faktisk gerne ha` et måltid mad.
De gloede på ham og Urugus der lyttede med svarede; jo, hvis du kan helbrede min blindhed kan du blive boende.
Hm, hm, den "kloge" mand - sådan en slags uddriver af onde ånder, kløede sig lidt i nakken. Så gik han hen til hjørnet af huset og pissede på jorden.
Efterfølgende tog han noget a "mudderet" og smurte det overraskende på hans øjne og råbte nogle høje lyde og klaskede Urugurus een på kinden.
Ugurus sønner tog fat i manden (den "kloge" mand) og ville straffe ham, men Ugurus råbte; død og pine, jeg kan sgu se.
Javel, jeg skylder læserne at fortælle at manden, den "kloge" mand blev kaldt Jesus.
Platoon