Er du født heldigt

Hvor mange af jer synes, at I er lykkeligt og føler jer at I får det I fortjener?
Jeg er hverken teenager eller negativt anlagt prøver altid at se noget godt i de problemer jeg får og så håber jeg at det er snart slut med alle de problemer.
Det er egenligt ikke noget problemer som jeg skaber, det er bare et liv med uheld hele vejen igennem, jeg er ved at give op. Jeg bliver syg tit og skal enten opereres for det ene eller det andet, og så bliver min mos alvorligt syg og så får den anden familie kraft og den 3. familie medlem bliver påkørt af en sprit bilist.... altså hele tiden, hele tiden konstant, vi nå ikke engang komme over det ene ulykke før det andet er der.
Jeg bor på et fællesskab og de andre griner og fester hele tiden og de kan ikke forstå at man kan være trist ( de kender ikke til noget). De keder sig tit, for de de ingen bekymringer har.
Og jeg kan ikke huske hvornår jeg har grinet sidst og nej det er heller ikke depression, jeg er jo 25 år og har ikke haft en eneste dag hvor jeg kunne hygge mig og grine ligesom de andre, har jeg grinet den ene dag, får jeg at vide næste dag, at mit hus brændte af. Sådan har det været i så mange år.

"... nej det er heller ikke depression...": Det tror jeg ikke at en psykolog er enig med dig i.
Tal med din læge og hør om du kan få en henvisning til en psykolog.

- men jeg har nu aldrig troet på, at mit hus brændte, bare fordi jeg kom til at grine dagen før...
- Jeg tror jeg er begavet med et lyst sind, men hvis du ikke har en depression, så er du måske bare et tungsindigt menneske, der hæfter sig mere ved det negative end ved det positive i tilværelsen. Det kan være en ulempe, da kun det du giver næring gror.

Jeg ville aldrig kalde det for depression, min læge synes heller ikke at jeg har depression, han sagde selv, tjaaa... nogle er bare uheldige da han hørte om alle de ulykke som rammer familien og som jeg slet intet kan stille noget imod, at ens familie medlem bliver ramt af kraft, skulle man være istand til at se en gode side af denne sag?
Eller at ens familie medlem bliver påkøret og halv lamt, og moren får livslang sygdom, er det noget man kan se bort fra?
Det er realistisk de problemer der er omkring og ikke noget som jeg skaber mig.

Det gør mig ondt at høre om de mange ulykker...jeg tror heller ikke du er deprimeret..men at du har en naturlig reaktion på de skrækkelige omstændigheder du befinder dig i[:*(]
Du lyder som et seriøst menneske som tænker dybe tanker...hvis du vil hente en forklaring eller trøst,,, skal du nok gå til religionen eller filosofien og ikke videnskaben🙂
Husk på at vi mennesker udvikles gennem kriser...derfor skal du ikke give op ! Når ulykkerne holder op...og det vil de ifølge videnskabelig sansynlighedsberegning...så vil du være langt længere i din menneskelige udvikling end de sorgløse kammerater du lige nu ønsker du var ligesom.
En gammel livsklog sygeplejerske sagde engang til mig, at vi mennesker hver får nøjagtig så mange sorger vi kan bære...dvs. Gud må mene at du er så fint og stærkt et menneske at du kan bære mere end de fleste.🙂