er du lykkelig/ulykkelig?

hvad fylder mest i dit liv(netop nu)?
ensomheden-kærligheden-familien-angst-dit udsende/andres-dine drømme-tvangstanker-magtesløshed-minder,gråd,sygdom og smerte,sorg/død,gud...?
har du kontrollen,eller har du intet at skulle have sagt!

familien, mine drømme og minderne.
Mine drømme om at alt bliver bedre, giver mig håb og selvtillid og en masse godt🙂DET SKAL LYKKEDES!

Selvom jeg har en god kone... som jeg ikke elsker mere... Jeg er forelsket i en anden... men efter et helt år... er det slut... jeg VAR meget forelsket... og er det endnu.

Har nogen dejlige unger, en dejlig kæreste!, skøn familie, gode venner. Så syntes ikke jeg har noget at være ked af! Er glad og lykkelig for mit liv! Elsker mine unger og min kæreste over ALT på denne jord! Hvad mere kan man ønske sig?

Lige nu er det der fylder mest i mit sins, tanken om, om jeg nogensinde vil tænke på sådanne ting.

Jeg er ikke lykkelig og har sådan set aldrig været det.. Har da haft enkelte og meget korte lykkelige stunder hvor jeg har følt mig lykkelig fordi jeg følte jeg blev elsket og værdsat for at være bare mig.... men de kan tælles på en hånd..
ofte sidder jeg under bruseren i lang tid, det gir lidt varme og er beroligende, og kun jeg kan høre gråden, men får så som regl dårlig samvittighed over alt det vand jeg spilder..
Har fået Bordeline diagnosen, men kan ikke få den hjælp jeg behøver da det er så dyrt..sååå, hva med dig selv...?

lange varme bade, og sidde ned er tydeligt tegn på depression.
øv for det!

jeg er heller ikke lykkelig...
har lidt af depression specielt her de sidste fem af!
Jeg har 2-3 diagnoser,ved ikke om de passer.
Har altid været genert,har en grim krop...kan ikke foretage mig noget pga.daglige smerter,jeg venter!jeg venter på at jeg får min frihed til at bestemme over mig selv,og blive rask nok til at kunne være alene uden risiko,for at blive dårlig med hjertet,uden en i nærheden!
lider af angst for høje lyde,og blev mobbet alle årene jeg gik i skole.
Hvis mine smerter i hovedet forsvinder,blir jeg
istand til at leve på en naturligere måde igen.
Føler mig som en kemisk skadet fisk,der ligger på en tør sandstrand og spræller(ved godt det lyder sjovt)
men nej...
Håber min modgang fra mine omgivelser,mine følelser og min fortid kommer mig til nytte når jeg bliver rask(som er mit håb,og det jeg stræber imod)
Ved hvor skrøbeligt livet er,føler mig som en på 90,men så langt kommer jeg næppe.
Men vil være taknemmelig,for det gode!men føler at jeg mangler kontakt til mine egne følelser,bare tomhed(sidder stadig herinde feks.)

Hvad vil du gøre ved det?

Jeg har fundet det som jeg har længtes efter hele mit liv, jeg har fundet sandheden, jeg har fundet meningen med livet, jeg har fundet friheden, jeg har fundet kærligheden. Jeg er lykkelig.
Jeg har fundet en skat som overgår alt, hvad denne materialistiske verden har at tilbyde. Jeg føler mig som verdens rigeste mand...

så ser det ud til vi har det ret ens, desværre.. 2-3 diagnoser er også en hel del at skulle forholde sig til, jeg har jo kun en´..
og syntes nu den er slem nok- Syntes også jeg har set dit navn herinde nogen gange, så ja, pcéren bliver nemt det sidst man har og føler sikkerhed ved..
Jeg venter også, men kæmper stadig hver dag for at få det bedre, men det er ret svært, når der ikke er nogen der har mulighed for at forstå en´og når man samtidig ikke har lyst til at være en belasning for andre, men ens´ evindelige tanker og problemer,, alt er så overfladisk..Tænker også tit på livet på den anden side, men vil ikke en gang at gøre noget ved det.. er vist for nysgerrig på om ikke livet en dag under mig det godt også..jeg mener helt inden i....så jeg kan leve og være glad i nu´et..
Knus herfra..

for at de slipper mig ud af min tvangsmedicinering.(ikke mere om det,har sagt det til så mange!så jeg helst holder kæft,desværre giver folk mig kun halvhjertede svar,og de råd jeg har prøvet hundredevis af gange.

Engang fortælle det hele når jeg møder det rette menneske.

så er jeg en af de værste slags i forhold til at spilde vand.. det er rigtig skidt og min samvittighed har det ret dårligt over det,, men har siden tidlig teenage år gjort sådan, og det er nu ved at være 20 år siden.. ik så godt.. ups...så undskylder meget til alle dem i verden der ikke har rent drikkevand

venter på at verden ændrer sig.
Synes alt er overfladisk,og har hævnlyster!enten må jeg vente på den hævn at få det bedre,ellers må jeg holde mig for andre!for de kan mærke jeg ikke er tilstede,og når de piber over småting,og det altid er mig der lytter til dem....det er umuligt...
men ser da døden som en befrielse...
mine svage sider...
jeg har et had mod den der tvang/tvinger mig til at tage medicin der har gjort skabe så jeg nu skal have undersøgt min lever,til neurolog over mine kroniske smerter i hovedet osv.
(en anden talte om mirakler:har kun oplevet to de varede begge cirka ½ år,var overvældet(og fandt tro,men den er væk,mærker ingenting mere ikke noget som er godt)
ville gerne lægges i en respirator et par år.

især om vinteren,men derude er der fred.
Bor sammeklemt med min mor,hun lider ozz af depression,og der skal mindre til for at hun blir hidsig.

hun er sur over indlæggelserne,men hun bruger mig som syndebuk.

værre en sådan som jeg har det.. er aldrig blevet tvangsmedicineret, men har fået lykkepiller som selvfølgelig ikke hjalp, så får ikke medicin nu..jeg har heller ikke kroniske smerter, men min fysik kunne være en del bedre, prøver at løbe lidt en gang imellem og cykler meget.
Har du slet ingen venner så kan tage toppen af dine psykiske smerter..? jeg har heldigvis en del gode venner, men de kender ikke til hvordan jeg rigtig har det, så skal altid holde facaden, og græder kun når jeg kommer fra arb. el. er alene hvilket jeg er alt for ofte..men det er hårdt altid at holde facaden, så noget af ensomheden er mere el. mindre selvvalgt....men prøver at holde den gående og håber og kæmper for ikke at bukke helt under..men kan næsten forstå du har haft mange behandlere osv. og at det ikke rigtig hjælper..el. hvad?

deprssionen er ofte en tro følgesvend til bordeline diagnosen, og der er ikke så meget at gøre ved det.. piller hjælper sjældent..ikke på mig ihvertfald..og det er noget rigtig lort at komme ud af igen, skulle jeg lige hilse at sige..det har taget mmig 3 kvart år, + div. bivirkninger.. så piller er ikke noget man bare skal ja tak og amen til..

kan kun være åben og skræmmer alle væk,men så var de også de forkerte..(det duer ikke at forklare herinde)
og er mere til dyr end mennesker,hvis jeg skal have en skal vi have en dyb forståelse accept og forståelse af hinanden,men jeg ville alligevel befinde mig bedst alene....jeg har før klaret det men blev modarbejdet og beskyldt for at være enten manisk el. psykotisk,så de planer jeg havde blev kastet til jorden....det tager lang tid....sådan er det bare,og der er ingen der har kunne sætte sig ind i det endnu,jeg foretrækker at løse det selv,mest muligt ubemærket,der går mindst 5-6 år.

Været lykkelig da jeg aldrig har været inde i flokken, og blev aldrig hørt...har heller aldrig været særlig udadvendt, snarer genert, derfor har jeg ingen vennner og har aldrig haft en kæreste,- ok, jeg har dog een ven!...men det er langt fra nok, ser ham en gang om måneden,- og ikke mere! Det skal lige nævnes at jeg er en ung fyr på 28år og har det man kalder social angst, men er ikke syg!,andre mennesker skal nærmest være honningsøde, før jeg føler mig tryg ved dem og ikke mindst,- accepteret!
Jeg tvivler meget på at jeg nogensinde får det liv jeg ønsker mig, fordet er ikke andet end nederlag, hver gang jeg prøver at skabe kontakt- hvilke ikke mindst gælder hvad det modsatte køn angår!...såååå...endnu en sommer i ensomhed venter mig, med udsigt til alle dem der har det godt...en tilskuer til livet kan man vel godt sige at jeg er....
paria- kat

mine tre(nu) er:depression,social fobi og asperger personlighed/el.skizofreni(de kan ikke bevise skizofreni via tests,men så siger de at det må være asperger=derfor er jeg tvangsmedicinret,de siger lige gyldigt hvilket det er:vil jeg få min nuværende medicin)
de mener at jeg desuden lider af manglende sygedomserkendelse(dette bekræfter dem i deres tro på at jeg tænker anderledes end andre,og at jeg ikke er socialt anlagt er endnu et plus i kriteriet for asperger/skizofreni),og egenrådig personlighed

...befinder du dig på en hjemmeside, hvor du kan diskutere med andre mennesker.

præcis det samme her:
Jeg omtaler det som særlig milde mennesker,nogle der ikke truer mig!
Kan ikke lide folk der bagtaler eller mangler empati,havde en særlig arrogant psykiater på et tidspunkt,ham ville jeg gerne give sin egen medicin,en lærestreg(ikke det der er værre,men nærer had til ham,han har virkelig misforstået mig,og presset mig til jeg stoppede fuldstændigt med at tale)
Jeg følger min egen lyst,og tror på at:man skal behandle andre som man gerne selv vil......!!
men ja,honningsøde,dog stoler jeg ikke på nogen....(inkl. mig selv)ser dette at have 100% tillid som en så guddommelig egenskab at menneskets ikke er istand til det(selv i god vilje,der kan jo ske uheld)
Jeg lever på mine følelser når jeg virkelig lever,men føler de er døde..føler mig ligeglad,reagerer ikke som jeg burde.
Tænker istedet for at tale.
Prøvet at bruge min omtanke når jeg husker det!Jeg kan ikke fordrage stress og dårlig stemning så flygter jeg,hvertfald ind i mig selv.
Ville gerne accepteres!ville gerne have at livet var mere enkelt at folk behandlede hinanden på en pæn måde,uden tvang!altså ægte.
men vil gerne tro.

og er vant til det ene og andet,når jeg slukker tænker jeg ikke over det.
Det er mere trygt.

Jeg er ulykkelig. Mit selvværd er kommet så langt ned som det overhovedet kan, og hver gang jeg måske magter at få en finger op at sølet, bliver jeg sparket ned igen.
Jeg tror ikke det kan lade sig gøre at være konstant lykkelig. Men det kan være det bare er mig?
Det eneste lykke jeg har oplevet er små glimt af noget man tror er.

Som du selv skriver, så kommer det i glimt/perioder.
Nogle gange kan det bare virke som om, man aldrig mærker lykken, eller at der er langt imellem "glimtene" :o)

Lige meget hvad der sker.
Jeg er lykkelig permanent..
Det handler om fokus...

Jeg ahr selv haft derpression, og klart fordi jeg var ukendt med den.
Nu kæmper jeg og målet er aldrig at være ulykkelig. Et andet mål er at komme til at snakke rart med min x, for hende elskede jeg, og jeg vil ikke miste en jeg elsker, bare fordi vi ikke er kærester mere :S
Jeg er damn poetisk og altid den søde dejlige mand🙂jeg finder måske aldrig en person der har samme "faciliteter" (HVAD er det ord nu)? Men dem jeg elsker skal ærke at jeg har dem.
Jeg er endnu under kraftig forbedring fra min depression, den skal væk, den skal dræbes, den skal aldrig aldrig vende tilbage til mig. AF arrig galskab udråber jeg dette, da jeg er klar til den kamp endnu engang.
Når den kom så uventet sidst, så kan den gøre det igen, denne gang har jeg bare lært selvforsvar!
Jeg er lykkelig, og bliver mere lykkelig, mit mål er lykkeligheden selv, og at give lykkelighed og gode stunder til andre. (forhåbentlig at gøre en pige lykkelig en dag) :P

Det en god oplæg du har skrevet, men hvad kan du bruge det til???
vaegten