Er dybt ulykkelig - har brug for et råd fra nogen som selv har været i samme situation

Hej.. Har aldrig prøvet dette før..Jeg er en pige på 31 år som er gift, bor i hus og har den dejligste datter på 15 måneder. Min mand har lige meddelt at han ikke elsker mig mere som en mand skal elske sin kone. At han elsker mig som moren til hans barn - thats it!
Mit liv er fuldstændig knust. Han har truffet en beslutning om at jeg ikke skal dele hver eneste dag med min datter fordi han ønsker vi skal skilles og vi begge skal se hende.
Hun skal primært bo hos mig da han det næste år vil være meget væk grundet rejse i forb med militæret og en længerevarende uddannelse i ålborg på 5 måneder, men forventer at ha hende hver weekend når han er hjemme da jeg jo har hende fra mandag til fredag. Jeg er fuldstændt sønderknust bare ved tanken om at skulle dele min lille datter da han jo netop har truffet dette valg for mig i kraft af at han ikke elsker mig mere. Jeg har ikke lyst til at undvære et eneste minut i min datters liv. da vi ikke kan nå til enighed skal vi derfor i statsamtet. Hvad vil de mon råde os til når min lille pige kun er 15 måneder??? Kan han få hende hver weekend - specielt nu hvor han næsten ikke vil være i hendes liv de næste par måneder og hvad så når han kommer hjem permanent, hvordan skal en deling af hende så finde sted?? tilfalder dette mig eller deler man 50 -50??
Er så ulykkelig - har nogen af jer herinde nogensinde været i en lign situation???
Knus og tårer

Jeg er sikker på at de kan rådgive dig.
Og hver weekend, skal du ikke gå med på.
Som en anden SOLbruger har skrevet til et lignende indlæg, så kan han få alle de hyggelige stunder i weekenden, hvor du skal have alle de fortravlede hverdage. Nej det er ikke rimeligt.
Link mødrehjælpen
http://www.moedrehjaelpen.dk/default.aspx
Pas godt på dig selv.

hej igen.. tusinde tak for dit hurtige svar.. jeg prøver straks det link du har skrevet.
Og lige præcis mine tanker - kan ikke gå med til hver weekend. jeg har ikke truffet et valg om ikke at ha hende hos mig hver dag men det blir jeg straffet for nu grundet hans beslutning - suk.

Jeg forstår udemærket din frustration, tro mig. Men sødeste pige, sæt dig lige ned, lav dig en kop the,og så træk vejret dybt. Jeg her selv mor til 3 børn. Min mand i dag er kun far til dne mindste, så de 2 andre er også på week-end hos deres far.
Du skal fra starten gøre det vigtigste af alt, lad dig for alt i verden ikke pisse af, og råbe og skrige af din ex. Det kommer der intet godt ud af, og du vil få det endnu dårligere bagefter. Din dejlige datter har heller ikke brug for det. Gør historien overfr ham kort, og sig, jamen når vi ikke kan blive enige, så må vi få hjælp fra Statsamtet. Jeg er helt enig méd hende der råder dig til at kontakte Mødrehjælpen, de er guld værd. De kan råde og vejlede dig.
Jeg tror ikke et sekund på at Statsamtet ville sige ja til at din ex skal have jeres datter hver week-end. Du skal jo ikke kun have de "sure" dage med hende. Week-enderne er til det ekstra hygge. Jeg kunne forestille mig at amtet vil sige hver anden week-end, og så selvfølgelig nogle dage i ferier. Så tror jeg de vil sige at når han har mulighed for det, så kunne det evt. blive hver anden week-end, samt en hverdag i den modsatte uge. Eller hver anden week-end fra torsdag til søndag.
Jeg ved det er hårdt lige nu, men du vil lære at komme til at nyde tiden for dig selv. det er der du kan lade op til at være der endnu mere for din datter når hun er hjemme. For der bliver nok at se til som alenemor.
Lige til sidst, så vil jeg bare sige husk nu lige det med at trække vejret. Mænd og kvinder er ikke ens, og mænd siger rigtig mange ting for at virke stærk. de fleste gange falder det hele lidt til jorden når hverdagen kommer. Vær imødekommende selvom det kan være svært, for så gir han sig sikkert også i den anden ende til sidst. Det skal helst ikke gå ud over jeres datter.
Håber du kan bruge mit råd.
held og lykke og masser af tanker

at tro, at han skal have en stor 'baby' på 15 mdr. HVER weekend?
Hvad er der sket med ham? Han er jo blevet kold som is 'over night'???

Lige til de rå facts:
Har I fælles forældremyndighed? (sikkert, gætter jeg.)
Bliver du boende i hus/ bolig? Eller gør han?
Ejer i boligen 50/50? (hold fast i boligen hvis du kan lide den og kan betale den! Slip den ikke i så fald! Det betyder bla. at du ikke skal acceptere at han vil have dig til at flytte ud, hvis du kan lide huset. Det må du ikke gøre - for så kan du ikke !! komme ind igen.
Med hans udsigter til fravær, vil jeg mene, at du - allieret med mødrehjælpen OG en GOD advokat, skal anlægge samværssag ved statsforvaltningen:
Han skal i mine opfattelse (fordi hun er så lille, og han er på vej væk) tilbydes at have hende max. hver anden weekend lør-søn med 1 overnatning - men først fra hun er fyldt 2 år (fordi han har tænkt sig at 'forsvinde' ud af hendes liv en lang periode mens hun er så lille).
Det skal barnet ikke belastes af - hun må gives en rytme, som ikke slås i stykker af at han tager afsted i næsten et halvt år. - når han så er fast! hjemme igen, med fast bopæl, er hun det ældre, og han kan optrappe samværet til at have hende hver anden weekend, der som hun trives med det, udvides til at hun overnatter fre-søn.
Du bliver hendes base - det fortæller hans job-intentioner jo alt om.
Og det skal slås fast ovf. statsforvaltningen, at det er hos dig hun vil få sin faste base da han ikke har tænkt sig at være stabil!
...
På længere sigt, om man deler barnet 50/50?
Jeg sagde nej til min ex: fordi han har over 150 rejsedage om året (=han kan ikke være tilstede før børn i en normal hverdag, med skole osv!)
Jeg er deres base, fordi jeg både kan og vil være til stede for børnene i hverdagen.
Interviews med voksne børn der er vokset op hhv. med halv tid hos far, halv tid hos mor, har sagt:
At de aldrig fik en base. De var rodløse. Men følte sig elsket ligeligt af begge.
OG!!!!!!! hvilket også understregedes af fagpersoner:
halvt-halvt fungerer KUN når der er et godt og afklaret, 'varmt' samarbejde mellem forældrene! Det fungerer IKKE når det er konfliktfyldte skilsmisser. (altså for børnene fungerer det ikke).
De børn der havde base hos den ene forælder OG havde 'fri' adgang til den anden forælder: oplevede at have mindre føling med samværsforældren, og deraf en slags sorg over ikke at have oplevet begge forældres kærlighed lige meget. Til gengæld var de tryggere i deres hverdag, fordi de havde en god base OG mulighed for at se den anden forælder på gode måder (= også når barnet selv bad om samvær).
...
Tredje ting:
At undvære sit bittelille barn (barn under 2 år), er for de fleste mødre ufatteligt svært, nærmest utænkeligt, og en stor sorg! ...sikkert også for mange fædre.
Men det er en nødvendighed i og med at forældren(e) har valgt at skilles før barnet er mere modent.
Jeg insisterede på at mine børn skulle være over 2 år før der var samvær med overnatning (der var også en hel masse agression fra hans side mod mig, der gjorde det usikkert for børnene/ utrygt).
Men når et barn bliver over 2 år, kan det bedre forstå, at det 'kommer hjem igen'. - det kan de ikke rigtig fatte når de er så små som din = barnet vil blive meget stresset af at skulle undvære dig, hvis du har været PRIMÆRE OMSORGSPERSON hidtil. - har du det? (=haft det meste at gøre med barnet, passet det, også v. sygdom osv.?)
Ring til mødrehjælpen. Og få snakket, få råd, få trøst - og så du står med et par gode støtter FOR DIG OG BARNET i de valg du har.
kh tomoe
ps
og husk - jo mildere du kan gøre denne proces, jo bedre vil du have det i de første og sværeste år af efter-skilsmissen - ditte for barnet. - men det afhænger også MEGET af hans ageren...

ja, du har så ret, mænd (og hele situationen) falder til ro hen ad vejen.
Og så er det sørme vigtigt at man ikke har haft tabt hovedet i panik og gråd-skrig undervejs - det gør ondt værre... enig der også.
Også enig 😉 i at man ad åre lærer at nyde den tid man har børneløse weekender.
Men processen med at omdefinere hele sin 'kærlighed' fra at have og give omsorg på daglig basis til både sin elskede og ikke mindst sit elskede barn - pyh - pludselig skal det være fra dag xx til dag xx, at man ikke kan det... Og det er virkelig et paradigmeskift (eller var det for mig). Men jo - der kan (og skal! ;o) laves et godt liv for alle ud fra de nye vilkår.

Godt forslag med mødrehjælpen, men gå på din lokale socialforvaltning i børne- og unge afdelingen, der kan du få en uvildig hjælp og direkte besked, da en erfaren sagsbehandler kender til præcedens i et tilfælde som dit. Og din kommende ex.mand har ikke krav på sine skitserede ønsker, sådan virker lovgivningen og praksis ikke. Men ex.manden,han har da lov til at drømme. Så sov du kun roligt og ring til socialforvaltningen mandag og bestil tid hos en sagsbehandler.

Tusinde tak for din mail - jeg sad allerede med tårer i øjnene IGEN da jeg læste den. har ikke bestilt andet end at græde siden han meddelte mig dette.
Ja du har ret.. at råbe og skrige er svær ikke at gøre. Jeg føler inderligt et had på trods af jeg jo elsker ham af hele mit hjerte - stadig.. han har bare truffet den værst tænkelige beslutning for mig og det er netop det at jeg ikke skal ha min lille elskede pige ved min side HVER ENESTE DAG. Eer glad for at høre du tror statsamtet vil sige hver anden weekend og ikke hver weekend imens han er ude og rejse. Tænker også at han er væk i 5 måneder i ålborg under uddannelse hvor han kun er hjemme i weekenderne.. derudover er han hjemme 2 måneder, udsendt til Bagdag 2 måneder, hjemme 2 måneder og så endnu en udsendelse på 2 måneder. Håber også dette kan være med til at gøre min situation stærkere hos statsamtet, men er bange for han så dropper disse rejseplaner for at blive hjemme så han kan søge 4 eller 5 dage fast. Han er brandmand og arb hver 4 døgn så ville derfor ikke kunne give hende stabile hverdags rammer - mener jeg. Frygter bare de vil sige han skal ha hende mere end det som du selv skrev. Kan ikke forestille mig en hel weekend uden min datter men kan hellere acceptere hver anden weekend og en enkelt hverdag end noget andet.
Hvordan ordnede du og din eks mand(kæreste) det med jeres barn da i gik fra hinanden og havde du det på samme måde som jeg har det lige nu?? det gør ondt som jeg aldrig har oplevet noget lign :-(
Tak for dit søde svar og tak for rådet.. betyder meget

Hej.
Jeg ved det ikke er inden for emnet, men svar hvis du vil alligevel?
Jeg undrer ig over alle de der går fra deres partner når barnet er mellem 1-3 år, hvad er det der sker?
For to år siden måtte i have haft det lykkeligt, for ellers får man ikke børn?
Tror du han er helt afklaret?
Hvor længe har han været det?
Jeg har så frygtelig ondt af dig, det er ufattelig hårdt det du nu går igennem, desværre kan eg ik rågive dig, men håber det bedste for jer alle.
Knus

TAK for de GODE RÅD-har aldrig været på en side som denne men al den hjælp er uundværlig..taakk
Har tusinde ting at skrive -og min datter er lige vågnet.. Åhh skynder mig og så skriver jeg lige igen imorgen.. skal lige prøve at putte hende igen og se om det virker...

Nåhh det gjorde det :-)...vi bor stadig i huset - han er flyttet hjem hos sin mor - jeg bor her stadig med vores pige. Har haft mægler på huset idag da jeg ikke har råd til at sidde her alene. Det er et nyt hus og ikke billigt, så jeg har allerede set på en leje bolig idag, og har derfor også fået at vide at man kan søge om boligstøtte fra kommunen hvis man har en lejebolig.
Han har foreslået jeg laver aftaler et par gange om ugen efter arb så han kunne komme hjem i vores hus og være sammen med hende.. når jeg så kommer hjem går han og så kan jeg putte hende. I kraft af hans arb som jo er hver 4 døgn har han 3 fridage ad gangen hvor han mener ar kunne ta hende.
Ved ikk om vi skal have fælles forældre myndighed? Hvad betyder det egentlig?? At vi træffer væsentlige beslutninger sammen om hende og thats it?? det kan jeg godt, da han under normale omstændigheder er en go mand men pludselig er blevet min værste fjende - altså kun hvis det betyder at han KUN er med på råds i forhold til dagleje, børnehave til den tid, samtaler med dagplejen hvis dette blir aktuelt osv osv... ellers er jeg ikke interesseret tror jeg.
Har fået navnet på en advokat som har speciale i dette..hun hedder Charlotte Cantor og skulle være fantastisk. Vil kontakte hende imorgen. Min tanke er også at hun er al for lille til at være hos ham hver anden weekend og sove fast hos ham som så oveni købet er hos hans mor. Go ide med at afvente til hun er 2 år hvor samværet så kan blive med overnatning..
vi har været lige meget over hende hvad angår pasning selvom jeg vil sige at han ofte har haft vagter flere dage i træk af 12 timer ad gangen. primært altid blevet puttet af mig da jeg også valgte at amme hende indtil for 3 måneder siden.. af den grund har det været meget mig.
Hvordan er statsforvaltningen og hvad kigger de på?? er det normalt at ha en advokat med? og er de bare ligeglade og træffer en nem og hurtig beslutning eller tager de sig tid til at vurdere i mit barns interesse, stabilitet og tryghed ud fra hendes alder og hans arb/jobs situation?? Jeg kan være hendes faste base - jeg arbejder heller ikke fuldtid da jeg er selvstændig så jeg har alle muligheder for at være der som han ikke har. Smulre langsomt hvis jeg skal undvære min datter . Hun er mit liv og mit et og alt.
Kender Statsforvaltningen til mødrehjælpen og tager de deres råd for gode varer i samarbejde med den advokat jeg har tænkt mig at kontakte??
Tænk hvis han går helt i flint over alt dette og selv kontakter advokat eller lign.. Åhh gud hva så - det ændre jo stadig ikke på at hun er så lille stadig selvfølgelig og glad for at høre 50/50 ordningen kun fungere for de tilfælde hvor begge parter er enige og hvor børnene måske også er ældre..
Kæmpe knus og røde øjne fra mig

Og tak forresten.. henvender mig til socialforvaltningen imorgen - er det bare kommunen man kontakter her eller ringer man direkte til socialforvaltningen??
jeg må bestille en tid hos en sags behandler SNAREST.....tik tak det må godt blive imorgen snart.. har ikke sovet i en uge grundet bekymring og tårer over hans beslutning...

Tak for dine tanker.. ja vi var stormende forelsket for 2 år siden.. aftalte allerede for 3 måneder siden at vi til sommer skulle prøve at blive gravid igen med nr 2.
Hele mit liv er fuldstændig vendt op og ned pga ham.. troede han var mit livs kærlighed og har jo så også fået verdens 8 vidunder.
han er helt afklaret. han elsker mig bare ikke som man skal elske en kæreste - elsker mig kun som mor til hans barn..
han siger vi er gledet langsomt fra hinanden undervejs..
JA altså manglende søvn, et barn som aldrig sover og skriger konstant i de første 5 måneder så nej så glemmer man nok romantikken- måske det er det mange oplever?? At man derfor vælger at lade sine følelse ebbe ud uden at råbe vagt i gevær, at blive og kæmpe for sin familie, dette skete ikke for 30 år siden - der blev man sammen i tykt og tyndt. Han har sagt JA i medgang og modgang så ægteskabets løfter gir jeg snart heller ikke meget for mere :-( suukkk

dengang vi gik fra hinanden. Jeg tudede som pisket. På en side gjorde det hamrende ondt at se ham når han hentede børn eller barn. Vore situation var lidt anderledes, da han kun var far til den dengang mindste. den store havde ingen kontakt til sin far og derfor havde min ex taget ham til sig som sin egen. den store så ham som sin egen far, og min ex havde set ham som sin egen søn. bare ikke da vi gik fra hinanden. Så på den ene side skulle jeg tackle det at se min ex,og samtidig tackle at ha en stor søn på dengang 7, som følte ham havde mistet sin far, mens lillebor tog på week-end. jeg mandende mig op, og i dag er vi de bedste venner. Jeg ville ikke falde så dybt, og jeg følte han sagde og gjorde en masse ting for at såre mig, eler måske nok mere af afmagt fordi han ikke ville ha at nogen skulle se på ham som en dårlig far.
Den stores far prøvede også at spille far, men det gik ikke særlig godt for ham. Han og jeg har aldig rigtig været enige, og vi var også forbi amtet. Jeg har tit været rigtig sur og skuffet over ham fordi jeg kunne se han sårede vore søn, men jeg har adrig ladet min søn mærke det. jeg har den mening, at hvis han syntes hans far er en spade, så er det fordi han selv har følt det, og bestemt ikke fordi han har hørt mig sige det. Jeg kæmpede også med ham, men vidste jo godt at jeg stod stærkest. Og der handler det ikke om at ramme hianden, men helt klart kun hvad der var bedst for min søn.
Jeg tror helt sikkert også at du står stærkest på amtet. Hans arbejde vil netop gøre at han ikke kan give jeres datter så stabil en hverdag som børn har brug for. men sørg for at gøre det klart for ham, at du gerne vil samarbejde, men det skal være en tovejs kommunikation. Sig til ham at han altid er velkommen til at komme forbi og se sin datter. En gåtur med far eller en tur på Mc Donalds et par timer, kan bestemt også være guld værd. I skal gøre det der er best for jeres datter, og sætte jeres egne behov til side. tro mig, jeg ved det er svært, men det vil lønne sig i sidste ende:-)
Jeg troede aldrig tingene ville blive godt igen, men det blev det, og det bliver det også for dig.
Knuz og tanker fra mig til dig

For det første: Flot at han er ærlig, i stedet for at være utro.
For det andet: Vær ligeså ærlig overfor ham og bed ham om at finde sit eget
For det andet + 1 : TRØSTEKNUSSS
MVH
GL

for det har du vist brug for.
Han får hende under ingen omstændigheder hver weekend.
Jeg kan læse på de andre indlæg, at du de kommende dage vil få mange gode råd, fra folk der er inde i lovgivningen, men jeg tror altså godt jeg kan love dig, at du med en 15 måneder gammel baby, står rimeligt godt med hensyn til samvær, uanset hvad han laver.
Han kommer til at se barnet mere med tiden, men det vil du heller ikke have noget imod, da han er barnets far og sikkert god ved barnet. (det gør det ikke mindre hårdt for dine følelser over for ham nu).
Det er aldrig rart, når ens verden falder sammen, men er det ikke bedre, end at leve sammen med en, der ikke elsker en. Den kommer, hvor en ny vil elske dig.
venlig hilsen
Grøn

Tak for din forklaring.
Ja hvor er det underligt at mange tror kærlighed er sukkersød romantik, det er så meget større!
Forvirrede famlende mennesker!
Jeg forstår ham altså ikke, hvordan kan han kun tro på den idyliske side af familelivet?
Skal der virkelig ikke mere til at ødelægge kærligheden? - kærligheden man tror er at have masser af overskud sjov og ballade flirt og egopleje?
Kæft man kan undres over folks forventninger, men meget meget rammende at så snart alt ik er rosenrødt så står folk af, og sandheden er at disse mennesker aldrig når ret langt, og ender op ulykkelige.
Jeg tror gerne du er dybt chokeret, du troede du kendte ham, og så er han sådan e vatarm!

for socialforvaltningen er IKKE uvildige!
De SKAL registrere alle henvendelser - med cpr.nr. og hele baduljen.
Og alt efter hvordan den sagsbehandler du møder, er indstillet - kan du (i værst tænkelige fald) komme til at stå med en kommune og en ex du skal forsvare dig imod... (især nu hvor du, naturligt nok, er meget påvirket af den nye og chokerende meddelelse).
Skulle du få en sagsbehandler der misfortolker dig, el. af anden grund rejser tvivl om f.eks. din forældreevne, kan du risikere, at deres (fejlfortolkede or not) udsagn, ryger med i statsforvaltningens papirer, der skal danne grundlag for bla. afgørelser om samvære, og evt. om ene-forældremyndighed.
...og så er en 'dum' sagsbehandler en grum en at have i kulissen...
Ergo:
brug hellere Mødrehjælpen i første instans.
Ikke kommunen. I hvert fald kun til f.eks. boliganvisning (hvis kommunen overhovedet råder over boliger?)

Ro på :o)
for uanset hvor meget du søger at kapere det hel i eet hug - så kommer det til at tage sin tid. Regn gerne med min. 1-2 år, så du indstiller dig på et langt, roligt sejt træk (ingen quickfix i sådanne sager...)
Så: Gør den tid så rar som du overhovedet kan 🙂[s][f][l] (for: solen er altid bag skyerne, oss når der er helt tordensort himmel) - både for dig og for jeres barn! (en forælder der er slidt ned af angst og stress pga. retssager, er meget 'lidt' nærværende for sit barn... :o( )

Altså, en ting ad gangen (he he - godt princip til mangt og meget i livet ;o) - og... trælst som det lyder: Du er hverken den første, den eneste, eller den sidste der skal dette igennem - og overlever det! ;o) ...velkommen i rækken ;o) Og ja, bare rolig, - livet blir smukt igen - oss selv om det nu og nogen tid fremover er bølgedal på en hel del områder.
Din opgave ud over at komme godt gennem statsforvaltningssager og retssager (bodeling, evt. mm.), er at fremdrage bølgetoppene for dig og barnet, i hverdagen *s*
...
Bolig:
Du ved altså, at I alle skal flytte.
Så er det væsentligt, at du finder en bolig, du kan lide(!), et STED du kan lide(!!).
Og hvor du, hvis du kan lide din daginstitution, kan bevare den.
Og evt. bevare kontakter til andre forældre/ børn som du kan lide.
...og så skal du sføli kunne sidde i boligen, uden at lide 'smalhals' ;o)
Rent økonomisk må I nok overveje/diskutere, om en af jer skal blive i huset til det er solgt, eller udlejet? - tal med advokaten om det før I beslutter, og FØR du flytter.
...
Advokat:
Ja, Cator har et 'godt' ry (=hun tar kun sager hun kan vinde, og som hun kan lide!) - hun er en skrap moster... Men tal med hende, og følg din intuition koblet med hvad du kan samle af konkrete anbefalinger/ advarsler fra andre i LIGNENDE sager.
- skulle du ikke kunne få hende, eller ikke kunne lide hende, har jeg navne på et par andre gode, habile (incl. topadvokater) med gode resultater i bagagen.
(også uden at de er 'kamphaner' i retten/sagerne - hvilket ofte er det bedste!! - da advokaternes SAMARBEJDE er en forudsætning for en hurtig sagsløsning og en økonomisk mindst mulig belastning for jeres økonomi - og hermed også en konfliktNEDtrapning jer forældre imellem).
...
Statsforvaltningen:
Tager sig af sager, hvor forældre IKKE SELV kan nå til enighed.
Du/I kan altså godt bruge advokat til bodeling mv. uden at involvere statsforvaltningen.
Advokater tager yderst sjældent med i statsforvaltningen.
Mødrehjælpen KAN tage med dig som bisidder (i højkonfliksager, el. f.eks. i sager m. partnervold). De har dog ikke taleret, og er kun med som din støtte. Og!! HAN skal acceptere (godkende) at bisidderen deltager i mødet, for at det sker.
...
Om din mand går i flint... hmm... tja... bum bum... Det ved du nok bedst, fordi du kender ham bedst.
HVIS han går i flint - så træd til side!! Lad flintestykkerne flyve ud i luften.
De 'flintestykker' (f.eks. breve fra hans evt. advokat, fra statsforvaltningen på hans foranledning) skal du møde med ro:
Hvis du er angst for hvad der står i et brev - så bed en god ven/inde, el. din advokat el. mødrehjælpens rådgivere, - bare nogen med begge fødder godt i mulden, åbne sådanne breve sammen med dig, eller for dig.
Du skal bestemt IKKE reagerer eller tage til dig, alt han sender afsted. Tværtimod. Du skal til at tvinge dig selv så meget i ro, at du kan vurdere, om det er noget du SKAL!! reagere på, eller om han blot 'har brug' for at være vild/afreagere vrede osv.
Træd til side når du kan. MEN reager til gengæld også (med støttepersoner) på de ting der overhovedet kan have betydning for:
* Barn (incl. bopæl, forældremyndighed o. lign)
* Samvær
* Økonomi
...håber det gav lidt struktur?
flere kh til natten til jer to - og faktisk oss til din stadig-mand (så han handler roligt og besindigt kærligt)
tomoe

Ingen uvildige der. Brug mødrehjælpen først og fremmest. De andre kan man ikke helt undgå, men råd og vejledning er ikke deres gebet.

mit bud er, at siden i begge har deltaget i hendes liv hidtil, vil statforvaltningen lægge vægt på fremtiden 'alene'.
Der har han vist klart hvor lidt han har tænkt sig at være stabil 'primære omsorgsperson' (man kan bare ikke forsvinde i uger el. måneder ad gange fra den daglige rytme med så lille et barn!)
Så jeg tror: du kan slappe ret meget af. Lad ham tale, sige hvad han vil...
Og i statsforvaltningen har du så dine forslag parat (udarbejdet sammen med mødrehjælpen, og evt. også en god advokat).
Han får sandsynligvis tildelt almindeligt samvær, som ofte er:
hveranden weekend, fra tors. el. fredag, når barnet er gammelt nok til overnatning.
Og derudover samvære en (i hans tilfælde måske 2) hverdag i ugen imellem.
DU må gøre klart, hvis du insisterer på at hun skal være over 2 år før samværet er med overnatning (evt. kræve det først sker fra f.eks. 2,5 år, så du har noget at handle med)...
Men det må du afveje når du har set hans reaktioner lidt an, og evt. set hvad han kommer med af KONKRETE udspil (= enten på skrift fra ham, fra hans evt. advokat, el. via statsforvaltningen.)
Du kan vælge at gå til statsforvaltningen straks, og bede dem fastlægge samvær når I ikke er enige. -men er I uenige? ... altså når han er faldet lidt ned og er blevet konkret i fht. sine jobplaner osv?

Hej igen alle i dejlige mennesker som har giddet at bruge jeres tid om aftenen til at hjælpe mig i min deprimerende situation omkr min skilsmisse og lille datter som er i midten af det hele..
TUSINDE tak for de MANGE gode råd - har læst dem om og om igen og føler indenfor det sidste døgn at jeg er blevet en smule stærkere. Igår var jeg så langt nede i et hul at jeg slet ingen løsninger kunne se.. tænkte at jeg kunne forholde mig til at undvære ham - selvom det er svært nok at slippe min idylske drøm om juletræs indkøb sammen inden længe, og familie forøgelse med en mor og far som tilmed er sammen..men kunne ALDRIG forholde mig til en situation hvor jeg ikke skulle vågne op til min datters smil, hendes duft, hendes trætte øjne og pludren til hendes mor-mig...vrrræææælllll
Idag har vi sat huset til salg og jeg har kigget på en lejebolig 10 km væk fra hvor vi bor nu men i samme kommune. Det er et sted jeg sagtens kan se mig selv bo med hende selvom det ik er mit pragtfulde hus med have..
lige nu skal jeg bare ha booket et møde med en børne sagkyndig indenfor stats forvaltningen. Talte med en jurist idag som gjorde mig opmærksom på hans egentlige krav. Han har været i hendes liv i 15 måneder og har derfor alle muligheder for at få hver anden weekend og dage ind imellem hans alm arb i hverdagene( når han altså ikke skal ned i krigszonen og lege soldat )MEN hun sagde så også at en ting var det juridiske men en anden ting var hvad vores datter på 15 måneder havde brug for og ud fra hendes synspunkt var det måske én overnatning og en enkelt dag derudover men måske situationen også var meget anderledes fordi han snart kommer til at være meget væk og derfor at gode grunde ikke er i hendes liv som jeg er - dette kan gøre en stor forskel mente hun, men hun som jurist anbefalede jeg kontaktede de børne sagkyndige indenfor stats forvaltningen - MEN har sku da ringet 1000 gange uden at komme igennem til dem :-( suk......
De sagde at reglerne for overnatningen indtil børn var fyldt 2 år var de gamle regler - inden det blev indført at fædre også har krav på langt mere end hvad man lige tror... DYBT FRUSTRERENDE. Brød helt sammen i tlf.
Håber nu at jeg kan få fat på en børne sagkyndig imorgen- få råd og vejl af hende/ham omkr hvad der er bedst og hvad de anbefaler samværet skal være, og så forelægger jeg ham at vi tager ind til et møde hos stats fovaltningen hos en børne sagkyndig men uden en jurist er med som kan fastsætte samvær for os. Kan i sådan en situation her håbe på at han ud fra deres råd og anbefalinger kan lade det ligge og acceptere hvad der er bedst og i hendes tarv - hvilket jeg i mit hjerte tror han gør.
Skriver en update herinde når der sker nyt.. de sagde der var lang ventetid på de møder, men har ligesom ikke lang tid - han rejser jo til Ålborg i 5 måneder den 10 nov, og skal gerne inden da ha en klar besked om at vores datter IKKE har godt af 2-3 overnatninger hos ham-tilmed hos sin farmor er det jo eftersom han jo bor der...
KRYDS ALLE JERES FINGRE FOR MIG. HAR BRUG FOR DER SKER NOGET POSITIVT I MIT LIV SOM GAVNER MIG OG MIT ELSKEDE BARN. Uden hende aner jeg nemlig ikke hvad jeg skal gøre...
Kæmpe knus fra Sus

Lidt kynisk må du være, selv om der er mange følelser i det.
Du ønsker ham god tur, og derefter ser han hende højst hveranden weekenden. Du kan simpelthen forsvinde hveranden weekend.
Hvis du er i dit gode hjørne, så kan han se hende hver weekend, men kun i nogle timer, eventuelt sammen med dig, indtil der falder en afgørelse.
Til mødet kunne du så sige, at I ikke var enige om hvor meget han skulle have et 15 måneder gammelt barn, og statsforvaltningen havde jo selv trukket sagen til nu, så det er ikke modvillighed, men kun efterlevelse af hvad du synes, han skal have barnet.
Det er den grove måde at gøre det på. Det lyder som om du i dit sidste indlæg trods alt er i bedre humør, så tal dig frem til en løsning først og fremmest, hvis det er muligt.

Det glæder mig du allerede er i gang med at undersøge tingene, det er nemlig også et sundhedstegn. Håber du finder en god løsning for dig selv.
Håber din kamp bære frugt.
venlig hilsen
Grøn

Det er ikke holdbart for hende, at skulle konfronteres med, eller bare se den ex hver weekend. Så det synes jeg er et ret elendigt forslag.
Mht. at kæmpe... så vil jeg meget for alle partnere håbe at de kan løse det uden kamp! Man kan godt være uenige og følsomme, og stadig tale sig tilrette. (ingen sir det er nemt, men det kan lade sig gøre).

ubegavet?
eller bare ikke i stand til at læse?
Eller måske ønsker du bare det sidste ord for en hver pris.
Hvis du læser mine indlæg igen, så vil du måske opdage,at jeg heller ikke går ind for, at han skal se barnet hver weekend.
Venlig hilsen
Grøn

læs lige hvad du selv skrev, ikk:
"Hvis du er i dit gode hjørne, så kan han se hende hver weekend, men kun i nogle timer, eventuelt sammen med dig, indtil der falder en afgørelse. "
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=200&posting=1462849

...så hva mener du lige med om jeg kan læse. Ja, det får fint.
Men du kan måske ikke huske hvad du selv skriver?

"...,indtil der falder en afgørelse."
Det kunne jo godt være hun foretrækker det frem for at undvære sit barn om natten i den periode. Ja jeg forudsætter, han indtil nu har været god mod barnet og vil være det fremover, og derfor skal have lov til at se sit barn. Fordi andre mænd er idioter betyder det jo ikke han er det. Hun giver trods alt udtryk for, hun er glad for ham stadigvæk.
Ellers synes jeg faktisk det fremgår tydeligt af mine indlæg, at jeg godt ved han ikke skal have hende HVER weekend, og det er heller ikke det jeg anbefalder.
I bund og grund er vi vel enige om, at hun skal finde en løsning, der passer for hende.
På grund af bodelingen kommer de vel til at se hinanden en del her i starten af separationen, med mindre det kører helt i fisk. Som jeg forstår hendes indlæg kan det kun lade sig gøre i weekenden, det næste stykke tid.
Er du stadig uenig med mig, så skriv til mig på mail, så tager vi den der, i stedet for at vi ødelægger hendes indlæg.
venlig hilsen
Grøn

jeg skal sgutte skrive privat med nogen der overfuser mig ovenpå en almindelig pænt formuleret kommentar. Enig eller ej. Ellers tak 😕

"Hvis du er i dit gode hjørne, så kan han se hende hver weekend, men kun i nogle timer, eventuelt sammen med dig, indtil der falder en afgørelse."
- fik mine nakkehår til at rejse sig. Men du virklig det Grøn? Skulle hun udsætte sig selv for det? Det er iøvrigt min erfaring at børn i den alder er ret ligeglade med det fædrene ophav, så for hvis skyld skulle den forestilling afvikles?

mener du det.

Altså, jeg er jo mand. Men de begrænsninger det giver.😉
Hun kan stadig lide ham, hvilket må betyde, at der ikke er vold eller alkohol inde i billedet.
Er det rigtig, så har han krav på samvær. Beklager, men sådan er det. Og heldigvis for det.
Vi er så helt enige om at et barn på 15 måneder ikke skal overnatte hos faderen. Det håber jeg, der bliver taget hensyn til.
Men at en normal fungerende far skal have ikke skal have lov til at se sit barn. Helt ærlig, nu må I sgu tage jer sammen.
Venlig hilsen
Grøn

Altså, jeg er jo mand. Med de begrænsninger det giver.
Hun kan stadig lide ham, hvilket må betyde, at der ikke er vold eller alkohol inde i billedet.
Er det rigtig, så har han krav på samvær. Beklager, men sådan er det. Og heldigvis for det.
Vi er så helt enige om at et barn på 15 måneder ikke skal overnatte hos faderen. Det håber jeg, der bliver taget hensyn til.
Men at en normal fungerende far ikke skal have lov til at se sit barn. Helt ærlig, nu må I sgu tage jer sammen.
Venlig hilsen
Grøn

- siden hvornår har fædre fået krav på at se deres børn hver weekend, fordi de ikke er voldelige og alkoholiske? Det er altså ikke sådan at alle mænd bliver skønne kun af den årsag.
- Det horrible i dit forslag er, at du samtidig mener at HUN skal være i stue med ham fordi....ja fordi hvad? Fordi han netop ikke kan forlange hver weekend. Med hensyn til hvad han har krav på, så har han ikke krav på hendes tilstedeværelse. Det kunne være kønt om man kunne pålægge mødre at tilbringe flere timer hver weekend med eksen bare fordi han ikke er voldelig - Grøøøøøøn!! Hvem skal tage sig sammen?

og når du er klar så læs mine indlæg igen.
Jeg pålægger hende ikke noget som helst. Det er et forslag, indtil der kommer en løsning fra amtet.
Hun giver udtryg for, at hun ikke kan undvære sit barn. Stillet over for, at han gerne vil se sit barn, og de alligevel, skal snakke bodeling, så er der nogle timer der.
Selvfølgelig bliver det hårdt. Det er kun et forslag. Alternativet er, at han hveranden weekend har et barn på 15 måneder overnattende. Hvor fedt er det.
Det er synd, de 2 mennesker ikke kan sammen mere. Kvindens verden er helt forståeligt brud sammen, men faderen skal altså se sit barn en gang i mellem.
Jeg er helt med på at den blivende løsning ikke er hver weekend (her er det så jeg forventer, du har læst mine andre indlæg), men når nu han, kun er hjemme i weekenden det næste stykke tid, så er nogle timer vel ikke for meget.
Hun kan så vælge, ikke at være tilstede i de timer, (jeg har aldrig pålagt det, og det er kun til amtet har talt), hvis hun kan undvære barnet, og mener han kommer med barnet til aftalt tid.
Jeg skriver jo netop, hun skal finde en løsning, der paser hende. (igen: indtil amtet har talt, eller han er smuttet. Jeg er helt med på det ikke bliver hver weekend i fremtiden. Det ville ganske rigtigt være tosset.
Venlig hilsen
Grøn

starter hun ud med hver weekend, vil hun senere risikere at stå med et forklaringsproblem om hvorfor det FOR BARNET ikke skal fortsætte, rent teoretiskt.
Det korte af det lange:
Han har valgt fra. Kvinden som kone, og barnet i ret udstrakt omfang via sit jobvalg.
Alt de kan løse, som er til barnets bedste OG SOM FORÆLDRENE kan trives med, er fint.
Kan de ikke det, er der kun statsforvaltningen tilbage.

Børn er noget mand og kvinde har skabt i fællesskab. Og de er mennesker. fordi en kvinde bliver droppet( og for øvrigt på en ærlig og helt fair facon) skal hun så have eneret til barnet. være dommer over om faren må se sit barn, eller om barnet må se sin far. børn er mennesker. Det er da egoistisk og unfair både overfor barnet og faren. Måske det i stedet var faren der skulle søge hjælp hos "fædrehjælpen" hvis der ellers var noget der hed det i dette ligestillingssamfund-tsk hvor ligestilling betyder al magt til kvinden hvor herrre bevares

det skal vel ikke gå ud over jeres datter, at hendes far ikke elsker dig mere. Hun har da også krav til at være sammen med sin far alt det der kan lade sig gøre, også selv om hun kun var 3 mdr. Hvem har bildt dig ind at en mor er bedre end en far?, og jo jeg er kvinde med 3 børn. DU Skriver at du ikke har lyst til at undvære hende bare et minut, men det er jo heller ikke sikkert at hendes far har lyst til at undvære hende. Helt ærligt vågn dog op og vær glad for at den eks. mand vil tage et ansvar for jeres datter og ikke bare forsvinder ud af hendes liv. De følelser og det du skriver vidner om at du er ekstremt egoistisk og kun tænker på dig selv, ikke hvad der er bedst for jeres datter.I dag tænker statsamtet heldigvis anderledes og er gode til at dele sol og vind lige også ved et barn på 15 mdr. Skam dig

- han kan jo henvende sig hos foreningen "Far", hvis han mener det er nødvendigt.
- Selvfølgelig skal hun ikke have eneret til barnet fordi hun er dumpet af manden, men på den anden side er der altså heller ikke fritvalg-fra-alle-hylder for ham. Hans ide om samværtidspunkter holder ikke, hverken i statsforvaltningen eller i byretten.
- Lad være med at forplumre tingene.

Kære lille ven selv,
Hvis du gad at følge med fra start nu hvor du er så fremme på beatet så ku du måske læse dig frem til at min verden er blevet splittet i tusinde dele netop fordi jeg er blevet forladt og af denne ene grund også derudover skal forholde mig til at min kære elskede datter en dag skal være hos sin far UDEN MIG.... nu går jeg ikke ud fra at du selv er blevet forladt for så vil jeg vove at påstå du ALDRIG ville ha skrevet som du har gjort. har ikke tænkt mig at frarøve ham sit barn men som tingene er har jeg heller ikke tænkt mig at undvære hende da hun er mit eneste lys og vej ud af denne tragiske situation når man tror man har fået alt det bedste i verden, en mand, et fantastisk barn, skønt hus osv....
tak for din ærlige mening men har sku egentlig ikke behov for at høre om din mening da jeg skrev af ren fortvivlelse og ulykke så tak men ellers tak du.

du skal ikke nødvendigvis finde dig i, at din datter skal være til rådighed for sin far når det passer i hans kram, men det du er inde på her, kan du ikke bruge dit barn til. Du må finde nogle andre "lys".
Håber da inderligt også du har andre ambitioner i livet end de tre ting du lige nævnte.

Det her indlæg er ikke specielt rettet mod dig, men en generel tendens, der viser sig ved, at "man" brokker sig over, noget, der ikke har med trådstarters pointe at gøre.
Selvfølgelig har hun andre interesser end de 3 hun nævner, men det ville sgu da være absurd, hvis hun begyndte at nævne dem alle sammen. Skulle vi andre så brokke os over, de ikke var i prioteret rækkefølge.
Hun skal på lidt plads forklare sig, og nævner så nogle ting, der lige nu fylder meget i hendes tanker. Er det underligt?
Nej, selvfølgelig ikke.
Og at undre sig over, at en kvinde, der lige er blevet forladt, tænker meget på sit barn, får da mig til at tænke mit, om dig???????
Alle problemer skal nok blive løst hen af vejen, men en del er sekundære i forhold til barnet lige nu. Som jeg læse det får hun hjælp til at løse problemerne af andre end solbrugere og heldigvis for det.
Mon ikke vores vigtigste opgave er at give hende lidt humør. Tør jeg bruge ordet støtte.
Når det så er sagt, så er dit indlæg ikke det værste af slagsen.
Venlig hilsen
Grøn

ondt af dig selv susanrud. At du nærmest ikke kan overleve uden din datteri 1 dag, uhh ha altså...
Jeg har stået i lign. situation som din, så jeg kender alt til sårede følelser,men man bliver bare så fandens egoistisk, indtil man har fået bearbejdes sine følelser, så ser man på et tidspunkt tingene fra en anden synsvinkel.
Tænk, hvis det nu var dig, der var gået fra din mand, synes du så, at din mand havde ret til at sige, at du ikke skulle have din datter engang imellem...
det er din datter det frejer sig om og groft sagt ikke dig. At faderen viser, at han gerne vil have samkvem kan du ikke forbyde ham og her vil statsforvaltningen ikke tage dig seriøs - det gørde først når det drejer sig om, at den ene af forælderne igennem længere tid ikke har udvist stabilt samvær eller hvis der foreligger vold og misrøgt..