Er gået... Men var det det rigtige
Hej Carl-mar!
Jeg håber du vil være mig behjælpelig med det der pt. overskygger alt andet i mit liv.
Jeg har nu her søndag været og boed sammen med min (ex-)kæreste i to år. Hun var mit 2. langvarige forhold jeg har haft, og det første med en kvinde.
Vi har på mange måder lignet henanden meget - måske for meget - men på andre slet ikke.
Vi har haft det dejligt sammen, enige om stort set det meste i tilværelse og om fremtiden (børn, kariere mm.) Men vi har haft et STOR sted vi bestemt ikke ligner henanden - ihvertfald ikke pt.Nemlig når det drejer sig om sex
Det skal måske lige nævnes at jeg er knap 20 (fylder her den 12.) og min kæreste fylder 25 ikke fordi det har være nogen bariere for os overhovde men jeg havde dog stadig en forestilling om at når hun var det ældre, var sprunget ud som lesbisk osv. måtte man da være afklaret med en del ting i dette emne.
- Men nej jeg har nok også min del af ansvaret for at have skræmt hende -da jeg må siges har prøvet noget mere og vildere. Dette var selvfølgelig bare noget vi skulle finde ud af sammen ville jeg mene, men nu her efter to år er det faktisk kun blevet være....... 8 mdr. så lang tid gik der på et tidspunkt ml. noget seksuelt ml. os....
Okay jeg elsker hende det går nok--- hvis vi snakket ærligt ud om det og sammen finder ud af en løsning det har jeg hele tiden ment men både når det kommer til sex og andre dilemmaer vi har haft og snakket om, så er det kun blevet ved snakken.
- og det hele blev sku for meget for mig her for i uge... jeg tog væk over til en veninde et par dage og tænke det hele igennem.
Hvorfor var jeg sammen med hende?
Hvorfor skulle jeg gå?
gjorde plusser og minusser op og måtte konstatere at det jo ikke nyttede noget at jeg sad for mig selv og funderede... vi måtte tale om det sammen.
Jeg kom hjem... men nu her 12 dage efter har vi ikke fået snakket det rigtig igennem syntes jeg. Imellemtiden er jeg blevet opereret i knæet og har her til min overraskelse ikke haft den store støtte i hende.
Idag kulminerede det hele så. Hun fik MEGET tidligt fri fra arb. og fandt på at vi skulle køre en tur (sker tit vi gør det)... Undervejs fik vi så snakket.. eller jeg fik.. for følte bare hun talte mig lidt efter munden. men hun må have følt det samme som jeg for jeg fik hvist formuleret noget som:
"Vi skal da begge være enige om hvor problemerne er og hvad målet skal være, eller er der ingen mening i at bruge energien på vores forhold, så kan det jo gives op på forhånd..."
Og det blev det så. Vupti og vi er gået fra henanden..... Sidder nu her sammen -hver sin ende af stuen... taler sammen på en ligegyldig og praktisk måde....
Vi er åbenbart ikke sammen mere....
Hvorfor skriver jeg til dig så? - Jo fordi mine føelser ikke er til at finde rundt i for jeg ville jo endlig gerne bruge energi på vores forhold. Og er så ked af min kæreste ikke ville "kæmpe" for mig!
Skal jeg "krybe" tilbage?
Eller flytte og måske have gjort mit liv ja PT. tomt uden hende jeg stadig elsker? (eller elsker jeg vores forstilling om fremtiden.
Håber du vil give mig et svar. Men om ikke andet har det bare været rart at få tingene skrevet ned (beklager det blev så langt)...
Venlig hilsen
Sara (der har 2 års dag med kæresten idag.)
Jeg håber du vil være mig behjælpelig med det der pt. overskygger alt andet i mit liv.
Jeg har nu her søndag været og boed sammen med min (ex-)kæreste i to år. Hun var mit 2. langvarige forhold jeg har haft, og det første med en kvinde.
Vi har på mange måder lignet henanden meget - måske for meget - men på andre slet ikke.
Vi har haft det dejligt sammen, enige om stort set det meste i tilværelse og om fremtiden (børn, kariere mm.) Men vi har haft et STOR sted vi bestemt ikke ligner henanden - ihvertfald ikke pt.Nemlig når det drejer sig om sex
Det skal måske lige nævnes at jeg er knap 20 (fylder her den 12.) og min kæreste fylder 25 ikke fordi det har være nogen bariere for os overhovde men jeg havde dog stadig en forestilling om at når hun var det ældre, var sprunget ud som lesbisk osv. måtte man da være afklaret med en del ting i dette emne.
- Men nej jeg har nok også min del af ansvaret for at have skræmt hende -da jeg må siges har prøvet noget mere og vildere. Dette var selvfølgelig bare noget vi skulle finde ud af sammen ville jeg mene, men nu her efter to år er det faktisk kun blevet være....... 8 mdr. så lang tid gik der på et tidspunkt ml. noget seksuelt ml. os....
Okay jeg elsker hende det går nok--- hvis vi snakket ærligt ud om det og sammen finder ud af en løsning det har jeg hele tiden ment men både når det kommer til sex og andre dilemmaer vi har haft og snakket om, så er det kun blevet ved snakken.
- og det hele blev sku for meget for mig her for i uge... jeg tog væk over til en veninde et par dage og tænke det hele igennem.
Hvorfor var jeg sammen med hende?
Hvorfor skulle jeg gå?
gjorde plusser og minusser op og måtte konstatere at det jo ikke nyttede noget at jeg sad for mig selv og funderede... vi måtte tale om det sammen.
Jeg kom hjem... men nu her 12 dage efter har vi ikke fået snakket det rigtig igennem syntes jeg. Imellemtiden er jeg blevet opereret i knæet og har her til min overraskelse ikke haft den store støtte i hende.
Idag kulminerede det hele så. Hun fik MEGET tidligt fri fra arb. og fandt på at vi skulle køre en tur (sker tit vi gør det)... Undervejs fik vi så snakket.. eller jeg fik.. for følte bare hun talte mig lidt efter munden. men hun må have følt det samme som jeg for jeg fik hvist formuleret noget som:
"Vi skal da begge være enige om hvor problemerne er og hvad målet skal være, eller er der ingen mening i at bruge energien på vores forhold, så kan det jo gives op på forhånd..."
Og det blev det så. Vupti og vi er gået fra henanden..... Sidder nu her sammen -hver sin ende af stuen... taler sammen på en ligegyldig og praktisk måde....
Vi er åbenbart ikke sammen mere....
Hvorfor skriver jeg til dig så? - Jo fordi mine føelser ikke er til at finde rundt i for jeg ville jo endlig gerne bruge energi på vores forhold. Og er så ked af min kæreste ikke ville "kæmpe" for mig!
Skal jeg "krybe" tilbage?
Eller flytte og måske have gjort mit liv ja PT. tomt uden hende jeg stadig elsker? (eller elsker jeg vores forstilling om fremtiden.
Håber du vil give mig et svar. Men om ikke andet har det bare været rart at få tingene skrevet ned (beklager det blev så langt)...
Venlig hilsen
Sara (der har 2 års dag med kæresten idag.)