Er han virkelig i tvivl eller elsker ham mig bare

Vi har haft lidt problemer i starten af vores forhold, hvor hans ex lige pludselig ville hvae ham tilbage, hvis det nu ikke skulle gå mellem ham og jeg, det satte selvfølgelig nogle tanker igang hos ham, om hvad han skulle osv osv.
Han var så på ferie med ex konen og deres fælles unger, hvilket jeg jo ikke kan sige noget til for det er planlangt før jeg kom ind i billedet.... Han ved jeg havde det rigtig skidt med det, og ikke synes det var ok.
Under denne ferie finde han ud af at han ikke skal være sammen med hende igen, fordi de bare falder tilbage i deres gamle roller, og det er jo derfor de bla ikke er sammen mere. Så han vil mig og har savnet mig rigtig meget mens han var afsted.
Efter han er kommet hjem har vi da været lidt sammen, men slet ikke så meget som jeg gerne vil.
Vi have en periode her i sommer hvor han så skulel finde ud af om han ville mig, eller ikke.
Detter var så lidt forhistorie......
Som i jo nok kan regne ud fandt han ud af i sommer at han ikke kunne undværre mig og det var mig han ville være sammen med. Vi har kendt hinanden i knap 5 månede nu, og de sidste 1½ månede har bare været så dejlige, og vi har rigtig været kærester.
Hans ex kone er nu igen begyndt at ville have ham tilbage, fortælle ham hvor hård det er at deres unger fortælle om mig. Fortælle at ungerne har brug for tid alene med deres far, hvor meget hun savner ham, og det gør ham så igen i tvivl. Jeg fandt ud af i tirsdags at han havde svaret på et brev hun havde sendt, hvor hun fortælle ham alt det han gerne vil høre og som han havde håbet på hun ville sige inden han mødte mig, for han gjorde alt for at få hende tilbage inden.
Han fortælle hende at han savner familien, og hende. At hun har såret han, og at han havde håbet på at de ville blive gamle sammen osv osv. Jeg konfronter ham med min viden, og det viser sig også at han har sendt en del smsér til hende. Ved jo godt nok ikke hvad der står i de smsér
Så lige nu står vi igen der hvor han er så meget i tvivl om hvad han skal, han er bange for at tage den forkerte beslutning, som han vil fortryde senere i hans liv.
Jeg står sådan med det ene ben det ene sted og det andet sted. Inders inde ved jeg nok at det klogeste for mig ville være at vælge ham fra, når han ikke selv kan finde ud af hvad han vil, men det kan jeg bare ikke.
Jeg ved ikke om jeg skal give ham plads til at finde ud af hvad han vil, som han fik i sommer, eller om jeg bare skal komme vidre med mit liv.
Hjælp mig for jeg elsker ham virkelig, og skal have en snak med ham her i eftermiddag.

indtil han finder ud af hvad han vil.
For bunker af år siden startede mit forhold til min mand som dit her. Hans eks kone tiggede og bad og græd, for at få ham tilbage og brugte børnene som pressionsmiddel. Jeg gav ham fri, da jeg ikke ville have en mand der var i tvivl. Det vil jeg stadig ikke, og det skal du heller ikke byde dig selv. Så giv ham FRI.
Min mand gik dengang tilbage til familien, men det varede kun et par måneder, så fandt han ud af det var mig han ville. Jeg havde så bevæget mig et helt andet sted, men nogle år senere fandt vi dog sammen igen - og blev gift. Så jeg tror ikke man skal være så nervøs for at miste, de som er bestemt for hinanden mødes alligevel...og skilles måske igen, men kærligheden vælger selv, hvis den er stærk nok. Det skal du bare sætte din lid til. Er den ikke stærke nok, så er du jo heller ikke tjent med den vel?
Du skal bestemt ikke sætte dig i en rolle som 2. valg, så jeg synes du skal sætte ham fri nu.
Hvad han end vælger, så skal det være hans eget valg, hverken eksens eller dit. Men han er nødt til at MÆRKE savnet af dig, for forstå hvad du betyder - eller ikke betyder. Du er jo ikke tjent med en mand, der vakler sådan i sit følelsesliv vel? 😉
Her er et godt citat fra en af Dinas bøger (Karnas arv) skrevet af den store forfatter Herbjørk Wassmo:
"Man må se kærligheden, når den er der, ikke bare lade den gå forbi. Og hvis den går forbi, så må den gøre det. Den skal være fri. Kun sådan kan man have den."