Er jeg ved at miste mig selv?

Hmm ja, hvor skal jeg starte.. jeg håber ikke folk er alt for fordømmende når de læser min historie.. Men sagen er den at jeg har den her ellers rigtig søde kæreste som er alkoholiker. Han bor på Sjælland og jeg på Fyn så vi er ret langt fra hinanden. Han drikker aldrig når han er hos mig og vi har det super dejligt når vi er sammen bare ham og jeg. Da han er midt i et behandlingsforløb er jeg gået med til at jeg også holder mig fra alkohol, også selvom vi ikke er sammen, for når jeg drikker, har han også lyst og føler trang. Grunden til at jeg er gået med til dette er at der blev taget et uheldigt billede hvor det ligner at en fyr tager mig på det ene bryst (hvilket han ikke gjorde) Dette gik han jo selvfølgelig helt ned over da han så det på facebook og han er blevet sindssygt mistroisk og snakker tit om det. Det kan jeg godt forstå men det er også hårdt at blive punket for det igen og igen da der intet var i det. Problemet er så nu at hvis jeg skal noget fx med mit arbejde så går han helt i spåner hvis ikke jeg lige svarer ham.. han skriver fx at han sidder med en veninde der virkelig får hans øjne op når det kommer til mig. At jeg altså er en pige man ikke kan stole på i følge hende. Og det gider jeg selvfølgelig ikke høre på og så lukker jeg af. Han er nu røget i et hul og drikker "pga mig" og jeg får indirekte skylden ved at han skriver "du fik mig ned med nakken".. Føler at jeg giver for meget af mig selv, ved at lade ham gøre disse ting, men på den anden side så har jeg det sindssygt godt med ham når druk er helt ude af billedet.. jeg er meget forvirret lige nu og ved slet ikke hvordan jeg skal håndtere dette. Vil helst ikke føle skyld, for det går ud over hans samvær med hans datter som han i forvejen ikke må se ret meget og kun når moren er med. I tænker nok.. hvorfor er hun dog sammen med en alkoholiker.. men ja, det er så fordi han virkelig er den dejligste når ikke han drikker. Kan bare mærke at jeg ikke orker at skulle beskyldes for alt muligt hver gang jeg skal noget.. ak og ve'.. det er noget rod [:|]

Udmærket indlæg. Men hvorfor er det under biler?

Haha.. det var underligt.. på min står det i kategorien "parforhold" Det var da for underligt :D

Hmm. ja, NU står det pludselig under `parforhold´ - [(:] mystisk, ikk?

Døhh eller ku det måske være at du har læst forneden hvor der står seneste debatindlæg. Flere brugbare kommentarer ellers? 😉

Han drikker ikke på grund af dig.
Han er heldig, at du gider have ham, selvom han er alkoholiker, for det er ikke altid let.
Det giver ham tværtimod en god grund til at holde op med at drikke, at han har en som dig. Det er nemlig svært for en alkoholiker at finde nogen som ikke drikker at være sammen med (når han gerne vil holde op med at drikke).
Det er væsentligt, at du får snakket med ham om skyld, men det er svært - for skyld har ikke meget med logik at gøre.
Derfor er det sjældent, at man kan snakke meningsfuldt om skyld, og hvis man prøver at snakke om skyld på de forkerte tidspunkter, bliver det ikke frugtbart.
Her på debatten er der en alkoholiker, der bliver ved med at vende tilbage til et gammelt forhold, som han ikke kan blive færdig med - for der er noget som han ikke kan forstå, selvom der er gået meget lang tid - så hans tanker kører i ring, uden at han kommer ud af stedet. Det er ikke ualmindeligt.
Man bliver nødt til at erkende, at skyld ikke følger nogen logiske love.
Det kræver af dig, at du er meget stærk, for du har også et behov for at tale om dine følelser, men alligevel bliver du nødt til at lade være at tale om dem på de forkerte tidspunkter.
Hvis I trodser det og taler om hvis skyld det er, at han drikker - på de forkerte tidspunkter, så kommer I til at sige de samme ting - igen - og igen - uden at komme ud af stedet (fordi skyld ikke følger logikkens love) - og i længden er det ødelæggende for forholdet - fordi det er frustrerende.
Du kan garanteret selv mærke, hvornår I kan tale om det, for det kan de fleste.

Hmm. ja, NU står det pludselig under `parforhold´ - [(:] mystisk, ikk?

Du har mange problemer 😃
Men hvad med at finde en handikap scooter, til at trække sardindåsen ❓

Hvad skriver du egentlig for? Får du det bedre med dig selv ved at spille smart og kaste med mudder? Gud, hvor må du dog gå i små sko. Men fortsæt du med din positive tilgang til tingene og spred glæde omkring dig.. Ostereje!

Tak for dit gode svar. Det er i hvert fald noget jeg tager op til eftertanke. Jeg er bevidst om at det ikke er min skyld, men det er jo selvfølgelig ikke sjovt at få kastet beskyldninger i hovedet så ofte. Det med at være den stærke lykkes for det meste for mig, bare ikke når det tager overhånd på den måde. Men endnu engang tak for dit svar..

Hov miniprofil den var ikke til dig den sure besked men til minicamp :)

Har selv et forhold med en,der er tidligere alkoholiker,når han holder sig i skindet:)
http://www.youtube.com/watch?v=YFmaTOWcFo4
Ender nok med,at gå i døden for den mand! [l] ak ja...min mus,røvhul,min elskede skat...jeg ved ikke hvad jeg skal sige?
Men han skal træffe et valg,det står mellem dig,og hans flaskekæresteånd fru SPIRITUS!
begynd,at gør hvad du vil,og kan han ikke acceptere den du er,så slip,og se hvor langt han vil gå for i kampen for,at få dig...
hvis flasken vinder,så er den hans bekomst.........

Hmm ja, hvor skal jeg starte.. jeg håber ikke folk er alt for fordømmende når de læser min historie.. Men sagen er den at jeg har den her ellers rigtig søde kæreste som er alkoholiker. Han bor på Sjælland og jeg på Fyn så vi er ret langt fra hinanden. Han drikker aldrig når han er hos mig og vi har det super dejligt når vi er sammen bare ham og jeg. Da han er midt i et behandlingsforløb er jeg gået med til at jeg også holder mig fra alkohol, også selvom vi ikke er sammen, for når jeg drikker, har han også lyst og føler trang. Grunden til at jeg er gået med til dette er at der blev taget et uheldigt billede hvor det ligner at en fyr tager mig på det ene bryst (hvilket han ikke gjorde) Dette gik han jo selvfølgelig helt ned over da han så det på facebook og han er blevet sindssygt mistroisk og snakker tit om det. Det kan jeg godt forstå men det er også hårdt at blive punket for det igen og igen da der intet var i det. Problemet er så nu at hvis jeg skal noget fx med mit arbejde så går han helt i spåner hvis ikke jeg lige svarer ham.. han skriver fx at han sidder med en veninde der virkelig får hans øjne op når det kommer til mig. At jeg altså er en pige man ikke kan stole på i følge hende. Og det gider jeg selvfølgelig ikke høre på og så lukker jeg af. Han er nu røget i et hul og drikker "pga mig" og jeg får indirekte skylden ved at han skriver "du fik mig ned med nakken".. Føler at jeg giver for meget af mig selv, ved at lade ham gøre disse ting, men på den anden side så har jeg det sindssygt godt med ham når druk er helt ude af billedet.. jeg er meget forvirret lige nu og ved slet ikke hvordan jeg skal håndtere dette. Vil helst ikke føle skyld, for det går ud over hans samvær med hans datter som han i forvejen ikke må se ret meget og kun når moren er med. I tænker nok.. hvorfor er hun dog sammen med en alkoholiker.. men ja, det er så fordi han virkelig er den dejligste når ikke han drikker. Kan bare mærke at jeg ikke orker at skulle beskyldes for alt muligt hver gang jeg skal noget.. ak og ve'.. det er noget rod [:|]

på ekstra bladet har de en artikel der hedder er din kæreste psykopat, tror du skal læse den.
Det er din skyld han drikker.
I er langt fra hinanden og alligevel skal han krontrolere dig?
Syntes han lyder meget uhyggelig.
Du bygger på et forhold, der ikke findes, han vil ikke stoppe med, at drikke, han vil bare ikke have skylden, så den skal du have.
Det er aldrig din skyld han drikker, det er kun hans ansvar.
Han er ikke noget lille barn, der ikke kan passe sig selv, men det er det han viser jeg kan ikke selv , så du skal hjælpe/kurere mig.
Det kan du ikke, det kan kun ham selv og han vil ikke.
Jeg er barn af en alkoholiger og jeg har stadig svært ved, at forstå at min mor år efter år ville rede ham og vi var nok heldige, at han havde mange meget lange tørlagte perioder, hvor vores liv var rimeligt normalt.

Tanken har strejfet mig lidt. Han er ikke psykopat men har nok nogle af trækkene. Jeg oplever tit at han græder over at han ikke ser hans datter nok, så kold er han i hvert fald ikke. Han siger at det er pga dårlig samvittighed. Jeg elsker ham højt men jeg er ved at køre træt i det her med alle de beskyldninger. Ofte får jeg også en følelse af at han lyver overfor mig da han skriver med alle hans veninder og synes der er mange af dem men kender kun en af dem ved navn. Tror det ender med at jeg dropper det hele

Hov miniprofil den var ikke til dig den sure besked men til minicamp :)

Hvad P..... har jeg nu gjort, skal jeg sige undskyld og sende blomster? [(:]
Hvis du har så kort en lunte forstår jeg sgu godt drikkeriet. 😕

uden at kende nogen af jer, så tror jeg det er bedst for dig, psykopater kan godt vise tåre over for noget men som du selv er inde på er det mere dårlig samvitighed som måske også bare er spil

Alkohol laver rav i den!han er jo,tydeligvis ikke født sådan,så er det alkoholens skyld...
http://www.youtube.com/watch?v=ZIgVSvDUQkw
Min er oz en ren engel uden,men en led djævel,når har har FLASK på,og min kontante,ligefremme udmelding hedder GET LOST...........så bliver mobilen lydløs,ellers bliver det uudholdeligt,og så flipper jeg til sidst,og sårer ham,og han er meget meget følsom af natur!så håber,det bedste........fordi [l] stopper ik.....

på ekstra bladet har de en artikel der hedder er din kæreste psykopat, tror du skal læse den.
Det er din skyld han drikker.
I er langt fra hinanden og alligevel skal han krontrolere dig?
Syntes han lyder meget uhyggelig.
Du bygger på et forhold, der ikke findes, han vil ikke stoppe med, at drikke, han vil bare ikke have skylden, så den skal du have.
Det er aldrig din skyld han drikker, det er kun hans ansvar.
Han er ikke noget lille barn, der ikke kan passe sig selv, men det er det han viser jeg kan ikke selv , så du skal hjælpe/kurere mig.
Det kan du ikke, det kan kun ham selv og han vil ikke.
Jeg er barn af en alkoholiger og jeg har stadig svært ved, at forstå at min mor år efter år ville rede ham og vi var nok heldige, at han havde mange meget lange tørlagte perioder, hvor vores liv var rimeligt normalt.

Du skal virkelig se dig selv i øjnene. Er han det værd, for - måske ikke lige med det samme - men på et tidspunkt vil det gå op for dig, at det er han ikke.
Jeg har selv stået i den situation at jeg var sammen med en fyr, som var psykisk syg, og fordi han ikke havde meget at bruge sin hverdag på, så var jeg nødt til at udfylde det tomrum i hans liv, og det var altså bare umuligt at være sammen med venner og veninder i den tid vi var sammen.
Lige da vi begyndte at komme sammen, var vi sammen en hel måned alle dage, uafbrudt, og så en dag tog jeg med en veninde hjem efter studie og var sammen med hende og hendes ven. Efter jeg ikke kom hjem til han som jeg plejede (jeg havde faktisk skrevet til ham, og sag hvad jeg lavede) så ringede han og græd i telefonen over at jeg var så lag tid væk, og det kunne jeg ikke være bekendt.
Han havde et stort hash-misbrug, og blev mere og mere underlig, bitter, vred på omverdenen og i det hele taget ikke særlig rar at være sammen med. Han var også dejlig på nogen tidspunkt, men det er jo ikke meningen at et forhold kun skal være rart at være i 20%, 30%, 40% eller 50% af tiden. Det gik op for mig efter 10 måneder, hvor han blandt andet havde været på den lukkede I en 3 ugers tid.
Han havde sågar formået, ved altid at beskylde mig for alt muligt, faktisk at overbevise mig om, at det var mig den var gal med, i hvert fald i en hvis grad. Det skal du altså passe på med, for når man hører den slags fra nogen man elsker gentagende gange, så begynder man jo selv at tro på det. Du ved nu der ikke var noget i det billede, men om en måned eller to når du har hørt tilstrækkeligt for det, vil det være meget naturligt at du selv er begyndt at tvivle.

Enig 😃

Prøv denne sexsite ud www.adultlove24.com ]