Er Khader-bashing en ny sport på venstrefløjen?
Radikale, Enhedslisten og SF dyrker i stigende grad en skinger tone overfor Khader der bedst kan betegnes under overskriften primitiv Khader-bashing.
På (yder-)fløjene i dansk politik er der desværre opstået en populistisk sprogbrug der forunderligt nok har en masse fællesnævnere på tværs af partiskel.
På den yderste højrefløj kalder man bare kalde folk for socialist, nyttig idiot eller pladderhumanist og så mener de højreorienterede så at yderligere debat må være overflødig da opponenten jo bare er et naivt fjols man alligevel ikke kan tale til fornuft. Jeg har i øvrigt selv haft den ”fornøjelse” at blive hængt ud som pladderhumanist på en højreorienteret hjemmeside efter at have skrevet et debatindlæg i en morgenavis hvor jeg forholdt mig kritisk til DF.
Samme mekanisme ser vi nu på venstrefløjen hvor man ikke er for fin til at hæfte usmagelige prædikater på folk man er uenige med.
Argumenter erstattes således af udfald såsom at opponenten bare er en ”lille skødehund” eller ”blot ude og løbe Dansk Folkepartis ærinde” og så skulle den debat jo være lukket da man umuligt kan være i dialog med en der passer i ens egne fordomsfulde verdensbillede. Enten — eller.
På den måde har venstrefløjen adopteret den yderste højrefløjs retoriske kneb og i bedste Bush-stil reduceres alt til om man er de gode med hvide cowboyhatte eller de onde med sorte. Enten er du med os eller også er du imod os.
Og det behagelige ved den form for envejskommunikation er jo at man først egenhændigt dømmer vedkommende til at være eksempelvis ”lille skødehund” og ”DF-tilhænger” og herefter så kan tæske løs, uden nogensinde at omme i nærheden af noget der ligner konkrete argumenter!, på vedkommende med udgangspunkt i det simple verdensbillede man selv har skabt.
Men hvorfor har dele af venstrefløjen valgt at adoptere den yderste højrefløjs skingre retorik og erstatter saglige argumenter med perfide personangreb om at folk er skødehunde mv.?
http://www.ru.dk/index.php?option=com_joomlaboard&Itemid=29&func=view&id=334&catid=2
For det første er det en del af en degenerering af den politiske debat i Danmark.
For det andet søger man ved denne primitive sprogbrug fjerne fokus fra venstrefløjens passive og dobbeltmoralske adgang til højreorienterede islamister.
Og da Khader — i modsætning til venstrefløjen! - har turdet tage opgøret med de ekstremt højreorienterede islamister, der vil en anden dagsorden end sekulært demokrati, lighed, ligestilling og anti-racisme sløres det forhold bedst ved perfide personangreb på netop Khader.
Problemet er imidlertid bare at de værdier som Khader forsvarer netop er dem som man på venstrefløjen også gerne giver et bravt forsvar af (så længe disse værdier altså bare ikke angribes af islamisterne for så gemmer man sig på venstrefløjen!).
Så Khader kan altså ikke angribes med argumenter hvorfor mange på venstrefløjen vælger hysteriske personangreb som skjul. Sådan en usmagelig fremgangsmåde styrker ikke venstrefløjens troværdighed på værdiaksen og er da heller ikke hverken sympatisk eller konstruktivt.
Men hvis en dobbeltmoralsk person på venstrefløjen kan få lidt ro i egen sjæl ved at svine andre til med perfide personangreb, så tjener det vel i det mindste et enkelt formål. Eller også er det bare et klodset selvmål, der er udført på glat is...
På (yder-)fløjene i dansk politik er der desværre opstået en populistisk sprogbrug der forunderligt nok har en masse fællesnævnere på tværs af partiskel.
På den yderste højrefløj kalder man bare kalde folk for socialist, nyttig idiot eller pladderhumanist og så mener de højreorienterede så at yderligere debat må være overflødig da opponenten jo bare er et naivt fjols man alligevel ikke kan tale til fornuft. Jeg har i øvrigt selv haft den ”fornøjelse” at blive hængt ud som pladderhumanist på en højreorienteret hjemmeside efter at have skrevet et debatindlæg i en morgenavis hvor jeg forholdt mig kritisk til DF.
Samme mekanisme ser vi nu på venstrefløjen hvor man ikke er for fin til at hæfte usmagelige prædikater på folk man er uenige med.
Argumenter erstattes således af udfald såsom at opponenten bare er en ”lille skødehund” eller ”blot ude og løbe Dansk Folkepartis ærinde” og så skulle den debat jo være lukket da man umuligt kan være i dialog med en der passer i ens egne fordomsfulde verdensbillede. Enten — eller.
På den måde har venstrefløjen adopteret den yderste højrefløjs retoriske kneb og i bedste Bush-stil reduceres alt til om man er de gode med hvide cowboyhatte eller de onde med sorte. Enten er du med os eller også er du imod os.
Og det behagelige ved den form for envejskommunikation er jo at man først egenhændigt dømmer vedkommende til at være eksempelvis ”lille skødehund” og ”DF-tilhænger” og herefter så kan tæske løs, uden nogensinde at omme i nærheden af noget der ligner konkrete argumenter!, på vedkommende med udgangspunkt i det simple verdensbillede man selv har skabt.
Men hvorfor har dele af venstrefløjen valgt at adoptere den yderste højrefløjs skingre retorik og erstatter saglige argumenter med perfide personangreb om at folk er skødehunde mv.?
http://www.ru.dk/index.php?option=com_joomlaboard&Itemid=29&func=view&id=334&catid=2
For det første er det en del af en degenerering af den politiske debat i Danmark.
For det andet søger man ved denne primitive sprogbrug fjerne fokus fra venstrefløjens passive og dobbeltmoralske adgang til højreorienterede islamister.
Og da Khader — i modsætning til venstrefløjen! - har turdet tage opgøret med de ekstremt højreorienterede islamister, der vil en anden dagsorden end sekulært demokrati, lighed, ligestilling og anti-racisme sløres det forhold bedst ved perfide personangreb på netop Khader.
Problemet er imidlertid bare at de værdier som Khader forsvarer netop er dem som man på venstrefløjen også gerne giver et bravt forsvar af (så længe disse værdier altså bare ikke angribes af islamisterne for så gemmer man sig på venstrefløjen!).
Så Khader kan altså ikke angribes med argumenter hvorfor mange på venstrefløjen vælger hysteriske personangreb som skjul. Sådan en usmagelig fremgangsmåde styrker ikke venstrefløjens troværdighed på værdiaksen og er da heller ikke hverken sympatisk eller konstruktivt.
Men hvis en dobbeltmoralsk person på venstrefløjen kan få lidt ro i egen sjæl ved at svine andre til med perfide personangreb, så tjener det vel i det mindste et enkelt formål. Eller også er det bare et klodset selvmål, der er udført på glat is...