Er man en dårlig høne, hvis man ikke kan...
Er man: 'en dårlig høne, hvis man ikke kan vippe den anden høne af pinden?' - altså er det en god egenskab at kunne kæmpe for den fyr man vil have? Eller skal man accepterer at han er sammen med en anden, og evt. vente på man får chancen igen ELLER skal man lære af sine fejl, og komme videre?
Jeg har SÅ længe gået og haft ondt helt ind i hjertet, fordi ham jeg var vild med, valgte at gå tilbage til sin ekskæreste.
De har været on/off 3-4 gange i løbet af 1-1,5 år - med laaange pauser (de har seriøst været mere "ikke-kærester" end kærester).
I en af de første 'pauser' lærte jeg ham at kende - sådan for alvor. Jeg har sukket efter ham lige siden, men jeg har aldrig været god til 'det der med at tage skridtet videre'. Det er der self. flere årsager til:
For:
1. Hvornår det i orden (for ham at komme videre mht. til hans eks.)
2. Vil han mig for alvor?
3. Jeg vil jo ikke bare være useriøst tidspilde og erstatning.
Jeg har været så bange for at få et afslag, at jeg gang på gang har forspildt mine chancer. Man kan vidst med rette sige jeg har ventet på han skulle tage skridtet, og han var også lige ved det - men så skete der et eller andet. Måske jeg slap grebet? Måske han fandt ud af der var noget han hellere ville?
Jeg har ingen ide. Men der gik 2 måneder, så var han tilbage hos hende - og de har så været sammen nu knapt to måneder, hvor jeg ikke har kunnet foretage mig noget som helst fordi han har kørt rundt i mine tanker.
Jaja, puppy love tænker I sikkert (jeg er 17 år) MEN sagen er den at han er i mine tanker 24/7 og jeg HAR prøvet andre fyre, der er ingen der dur som ham.
Så tilbage til det indledende spørgsmål; skal jeg kæmpe for ham - tage kontakt og håbe på respons?? Eller skal jeg helt skære ham ud af min verden (Dette er nærmest en hel umuligt tanke, både sådan rent forelskelsesmæssigt, men også fordi vi på gymnasiet går op og ned af hinanden, og vi ses til fester hver weekend). Jo svært at glemme én som hele tiden popper op for øjnene af en.😉
Skal jeg bare accepterer at hun fik ham?
Kunne seriøst godt bruge nogle konstruktive råd, for det her går ikke, jeg bliver bare helt ulykkelig.
Mvh. Victoria
Jeg har SÅ længe gået og haft ondt helt ind i hjertet, fordi ham jeg var vild med, valgte at gå tilbage til sin ekskæreste.
De har været on/off 3-4 gange i løbet af 1-1,5 år - med laaange pauser (de har seriøst været mere "ikke-kærester" end kærester).
I en af de første 'pauser' lærte jeg ham at kende - sådan for alvor. Jeg har sukket efter ham lige siden, men jeg har aldrig været god til 'det der med at tage skridtet videre'. Det er der self. flere årsager til:
For:
1. Hvornår det i orden (for ham at komme videre mht. til hans eks.)
2. Vil han mig for alvor?
3. Jeg vil jo ikke bare være useriøst tidspilde og erstatning.
Jeg har været så bange for at få et afslag, at jeg gang på gang har forspildt mine chancer. Man kan vidst med rette sige jeg har ventet på han skulle tage skridtet, og han var også lige ved det - men så skete der et eller andet. Måske jeg slap grebet? Måske han fandt ud af der var noget han hellere ville?
Jeg har ingen ide. Men der gik 2 måneder, så var han tilbage hos hende - og de har så været sammen nu knapt to måneder, hvor jeg ikke har kunnet foretage mig noget som helst fordi han har kørt rundt i mine tanker.
Jaja, puppy love tænker I sikkert (jeg er 17 år) MEN sagen er den at han er i mine tanker 24/7 og jeg HAR prøvet andre fyre, der er ingen der dur som ham.
Så tilbage til det indledende spørgsmål; skal jeg kæmpe for ham - tage kontakt og håbe på respons?? Eller skal jeg helt skære ham ud af min verden (Dette er nærmest en hel umuligt tanke, både sådan rent forelskelsesmæssigt, men også fordi vi på gymnasiet går op og ned af hinanden, og vi ses til fester hver weekend). Jo svært at glemme én som hele tiden popper op for øjnene af en.😉
Skal jeg bare accepterer at hun fik ham?
Kunne seriøst godt bruge nogle konstruktive råd, for det her går ikke, jeg bliver bare helt ulykkelig.
Mvh. Victoria