Er mastrubation = utroskab?

Idag var vi nogle kollegaer, som kom til at drøfte endnu et spændende emne *GG*. Spørgsmålet faldt på, om mastrubation = utroskab❓Selvfølgelig var der delte meninger, men den overvejende del af kvinderne svarede JA (mens størstedelen af mændende bare forblev tavse *GGG*. Hvad mener I?

Jeg mener ikke man kan sidestille masturbation med utroskab. Det er et naturligt element i både mænd og kvinders seksualitet. Jeg mener ikke det har noget at gøre med at tilsidesætte partneren, og er ej heller en erstatning derfor. Vær ikke sur, forsmået eller jaloux på partneren -det er der ingen grund til.
/sushiplanet

Onani er ikke noget man dyrker med en anden end en selv.
Jeg ser utroskab som et brud på det regelsæt man har med sin partner - det kan variere fra forhold til forhold, hvor de forskellige personers grænser går.
Onani er noget vi alle gør - jeg er kvind og benytter mig flittigt af det.
Hvis ens partner er væk i længere tid eller af en eller anden årsag ikke kan tilfredsstille en når man lige har brug for det, er det efter min mening ikke utroskab.
Tit og ofte hjælper det også en mand til at kunne holde længere, hvir han har ordnet sig selv inden.
Man kender altid bedste selv sin egen krop og jeg synes ikke det skal være "FORBUDT" at røre ved sig selv, bare fordi man er i et forhold.
Den diskussion forekommer mig fuldstændig absurd at den overhovedet har været på tale! Men nu må vi ikke glemme, forskellige individer og forskellige holdninger

....jeg er fuldstændig enig! Dine argumentatoner er meget lig mine, MEN desværre blev jeg "høvlet ned" af mange af mine kvindelige kollegaer. DERES argumenter gik på, at man under mastrubation ofte fantaserer om ting eller personer, som man ikke tør introducere sin partner for.

Personligt har jeg lidt svært ved at forholde mig til denne påstand - selvom det sansynligvis er korrekt, at fantasien har en stor indflydelse. Mit næste spørgsmål til mine kvindelige kollegaer blev derfor;
"Jamen er det da forkert, at have fantasier, som man IKKE introducerer sin partner til?".
Til min store forbavselse svarede ALLE ja!
....så nu sidder jeg hèr med en blandet følelse af, at være totalt "unormal" af en kvinde at være + en halv dårlig samvittighed over, at jeg ikke introducerer min partner til samtlige af mine fantasier.
Nogle kommentarer til dette (så jeg kan tryne mine kvindelige kollegaer *GGG*)?
Vil også mægtigt gerne høre nogle "mandlige" kommentarer!
På forhånden tak,
B.

.....og brugte lignende argumentationer i min diskussion med kollegaerne. Desværre blev jeg ret så upopulær :o( specielt blandt kvinderne.
Tak for svaret!
B.

Tror bare nogle kvinder er lidt snerpet! Skriver nogle, da jeg ikke slev mener at være en af dem :o)
I forhold til fantasierne, er der nogle man gerne deler med kæresten for at få indfriet dem. Andre skal bare forblive fantasier - nogle fantasier er så absurde at de ikke kan efterleves i virkeligheden og andre skal man have lov til at have for sig selv.
Nogle vil måske kaslde det at være uærlig, men jeg tror ikke på, at man skal fortælle ens partner alt - såsom fortrolige ting med veninderne osv.
Og jov, fantasier forgår inde i ens indre verden, det er op til en selv hvad man vil dele med andre og om de fantasier involverer en anden mand end den man er sammen med, så er det indre billeder og ikke virkelige hændelser.
Er ikke det mindste i tvivl om at mænd har det på samme måde...
Spytter lige det kendte ordsprog ud: "Man må gerne samle appetit ude, men man spiser hjemme".
Tror vi alle kigger lidt omkring, men så længe man er tro, ærlig og reel overfor ens partner, kan lidt flirt og øjen guf vel ikke skade et forhold - tvært imod, tro jeg, at det er dét der holder gnisten i live.
For stram snor kvæler og dermed kvæler det også følelserne!

Så vil jeg repræsentere en mand i min egenskab af hankønsvæsen ;)
Jeg synes der er noget dine kvindelige kollegaer har fået galt i halsen. Parforhold betyder ikke man skal dele sine tanker og fantasier 100 procent med hinanden. Man skal være tro mod forholdet og hinanden, men man skal ikke kamme over og ligefrem få et religiøst forhold til sandheden. For hvad er sandheden i relation til fantasierne? Mange fantasier er netop dét -fantasier, og nogen deler man og andre beholder man for sig selv. Måske jeg ser en "lækker" kvinde på gaden og tænker at hun skulle da bare have en omgang og det kan ikke gå for langsomt. Det ser jeg ingen grund til at delagtiggøre min partner i, men ser det på ingen måde som utroskab. Punkt1: det er en "harmløs" fantasi og punkt2: det giver ingen mening at fortælle det til partneren. Til hvad nytte?
Jeg har engang hørt noget i stilen af at man skal være 90% ærlig og 10% mystisk. Det synes jeg passer meget godt, med at man ikke udkrænger tilfældige eller halvperverse fantasier :)
/sushiplanet

....lyder fantastisk godt, men ærligheden fordufter jo, hvis man ikke indvier sin partner i sine sexuelle fantasier. Eller hva`? Ligeledes synes den reelle del, at gå lidt i fløjten, hvis man "samler appetit ude, men spiser hjemme".
Jeg kan udemærket godt se din pointe. Efter min mening er man jo også sin partner tro, så længe man ikke fører fantasierne ud i virkeligheden med en anden.
Jeg vil gerne tilbage til det 2 (lidt flyvske) nøgleord, for det du skriver om, at man ikke skal fortælle sin partner alt, sætter nogle spørgsmål igang hos mig.
1. Hvad er faremomentet i, at fortælle sin partner alt, synes du?
2. (Citat; Nogle fantasier er så absurde, at de ikke kan efterleves i virkeligheden). Hvordan ved du det, hvis du aldrig har ladt tvivlen komme dig til gode?
3. (Citat; Lidt flirt og øjen guf kan vel ikke skade et forhold - tvært imod, tror jeg, at det er dèt der holder gnisten i live). Hvortil går grænsen for flirt?
Takker iøvrigt for dine seriøse svar. Du kan tro, at du har været medvirkende til en debat-udvikling på jobbet idag *GGG* !!!

Hej...og mange tak for et yderst interessant svar! Rart at høre lidt om, hvordan en mand deffinerer ordet TROSKAB, i et parforhold ;o)
Ret mig, hvis jeg tager fejl....du siger med andre ord, at det er legalt, at fortie sandheden overfor sin partner? Jamen hvad så, hvis din partner spørger dig direkte?
Personligt forstår jeg slet ikke, hvorfor det er så "farligt", at fortælle sin partner om sine dybeste fantasier. Jeg vil da kun mene, at det styrker forholdet.
MVH.
B.

Ethvert standpunkt man kommer med er set og fortalt ud fra den man er. Minew standpunkter er min mening . jeg kan ikke generalisere, men vil da gerne uddybe de 3 punkter du trækker ud.
( Har en tendens til at væve lidt rundt, min tankegang snor sig ofte i lange og mange små stier.)
1) Så det jeg mener meds at man ikke behøver at fortælle sin partner alt, er i forhold til den fortrolighed man har med eks. veninder mm.
Og dybest set, har vi alle små ting vi ikke har lyst til at dele med andre. Det kan være ting der er sket i fortiden eller andet.
- Jeg mener, at fortiden og de erfaringer man har derfra gør en til den man er i dag, men fordi man er i et parforhold, behøver man nødvendigvis ikke at fortælle om ens tidligere vilde seksuelle udskejelser eller andet.
Nogle syes ikke disse ting er rare at høre om sin partner.
2) Fantasier spænder vidt, iegn er vi alle forskellige og tænder på forskellige ting.
Alt skal vel afprøves før man ved om man kan lide det eller ej.
Kan godt se at det citat du har trukket ud er meget firkantet ;o)
Det jeg i birkeligheden mener, er at hvis jeg har lyst til at dyrke bondage sex med en anden fyr imens min kæreste kigger på, er det nok ikke sikkert jeg skal lufte den fantasi for ham. - Dårligt eksempel, men sidder i skrivende stund og er ved at være sengeklar, så for at gøre en lang historie kort. Er der nogle fantasier der måske kan fa ens partner til at føle sig utilstrækkelig eller ligefrem give ham en fornemmelse af at man burde vælge en anden end ham.
3) Grænsen for flirt er igen en individuel ting - nogle bliver lette jaloux (Tror jeg, afhænger meget af tillid) Kan kun tale ud fra mig selv og i mit tilfælde, går min grænse der hvor tanker og blikke går hen og bliver en fysisk affære. Uddybelse??? Så en kort en - at min kæreste danser tæt med en anden, får en anden kvindes telefon nummer i byen og alt der kan ske derefter!
Håber du fik svar på dine spørgsmål.
Ja, som du kan se, er det at fatte sig i korthed ikke min stærke side ;o)

Hej - på sin vis tager du fejl, men jeg kan se din pointe. Jeg synes der er forskel på at fortie noget og på ikke at fortælle noget. Hvis man fortier, ligger der i dét, at noget man burde fortælle, det holder man for sig selv. Hvis man undlader at fortælle noget, mener jeg ikke der deri ligger at man burde have fortalt hvad end det måtte være. Måske lidt ordkløveri, men jeg mener der er en forskel, der ligger i om man gør noget med en given hensigt.
Adspurgt direkte er min holdning at jeg svare på spørgsmål i henhold til sandheden. Jeg kan måske synes det er en lidt ubekvem situation, men jeg vil hellere fortælle hvad er sandt end stikke en (hvid) løgn. Så spørger min kone, der måske bemærker at jeg drejer hovedet i en anden kvindes retning, så har jeg ikke noget problem med at følge op på hendes spørgsmål. Men det er ikke sådan at jeg uopfordret prikker konen på skulderen og spørger om den kvinde på den anden side af gaden, ikke bare er for lækker.
Generelt tror jeg ikke kvinder bryder sig om at blive konfronteret med at deres mænd synes andre kvinder er attraktive. Mange vil måske føle en snert af usikkerhed overfor om de selv er gode nok og om manden hellere vil have den anden. Det vil ikke være tilfældet og derfor mener jeg fx at det ikke giver megen mening at dele alle tanker. Det kunne selvfølgelig være et andet eksempel, men jeg synes det illustrere pointen meget godt.
/sushiplanet

1000 tak for dit svar! Jeg er ganske enig :o)
Hilsner fra B.

Jeg ser nu, at min tankegang ikke er meget anderledes end din - så måske ér det mine kvindelige kollegaer der er underlige, og ikke mig. Ihvertfald værdsætter jeg, at du (som mand) har taget dig tid til at forklare dit synspunkt ;o)
mvh.
B.