Er promiskuitet lykken?

Der ligger ingen fordømmelse af nogen i dette indlæg.
Jeg kan bare ikke få ind i mit gamle hoved,at nogen mennesker kan leve med at have afskaffet trofastheden.
Håber mange vil give deres mening tilkende.
the old baker

Nej nej og atter nej. At være pro..(svært ord)er mangel på selvværd, selvtillid, faderlig rolle etc. Det er bevist og påpeget utalige gange alle vegne jorden rundt!!

I 1968 var jeg 28.
I 1969 startede jeg på seminariet, og det jeg oplevede der i den helliige frigjortheds navn, syntes jeg dengang og også nu ikke var smart.
Een ad gangen. Syntes og synes jeg må være det rigtige.
Men sådan er verden ikke og jeg spekulerer bare på om nogen kan være lykkelige med en masse forhold kørende.
Jeg valgte ordet promiskuitet fordi jeg syntes at det var det mindst værdiladede ord jeg kunne finde om den sag.
Til singlelivet, kan jeg da godt forstå, at man vil være sammen med nogen. Men jeg er nok lidt gammeldags og mener at man ikke skal være i sammen med nogen undtagen man vil starte et rigtigt forhold op.
Dit indlæg har gjort mig lidt klogere, og jeg spekulerer da på hvad jeg egentlig ville gøre hvis jeg var single. Nok noget med senirodating eller sådan noget.
the old baker

Det kan godt ske at du ikke mener at pro.. har så meget med manglende faderfigur osv at gøre. Men det har altså en betydning for hvor vidt man søger trykhed/nærhed hos mænd via sex og deraf er pro..

at hvis en mand har formodning om, at hans kvinde, kæreste, eller hvad man vil kalde det, er sammen med andre, producerer han flere ejakulater end ellers.
Det vil herudfra være logisk at konkludere, han så vil være ekstra tændt på at have sex med sin partner.
En ting, der forstyrrer i denne sammenhæng, er imidlertid jalousi. Det ER sgu da frækt at bestige sin kvinde efter hun har fået en ordentlig tur....
Hvis jeg forarger, så bær over med mig, for det er min mening.
Jalousi er en praktisk, moralsk og kulturel foranstaltning.
Scott

Selv tak;)
Jeg kan godt se hvorfor du tænker som du gør.
Hvis det jeg ønskede mig var et fast forhold, så ville det også være meget forkert for mig at gå ud og være sammen med nogen.
Lige i starten da jeg brød mit forhold, var jeg frygtelig ensom, og ønskede mig igen en kæreste. Det er vidst en meget naturlig process.
I den periode var jeg ikke sammen med nogen, men nu, hvor jeg er afklaret med, glad for, og trives i eget selskab, er det noget jeg er glad for, engang imellem at være.
Jeg er blot et menneske som alle andre, og jeg har altså et behov som alle andre.
Jeg tager da selv trykket, men indimellem er det skønt at have en anden levende krop med i seng, som ligesom mig gerne vil give og opleve nydelse.
Det er aldrig "forhold", jeg gør det meget klart, at jeg er tiltrukket og tændt, men ikke ønsker et forhold, og så synes jeg ikke det er så forkert.

...IKKE lykken for nogen at fløjte fra den ene til en anden.
Det er fordi det er meget nemmere at få sex end kærlighed.
Mange tager den tilsyneladende "nemme og lette" løsning.
Generelt vil jeg vove den påstand, at størstedelen af de mennesker der dyrker flere partnere, grundliggende er dybt konfliktsky mennesker.

Nej! Trofastheden længe leve!
Det er den som skal holde os oppe! Være trofast i stort som i småt!
Både her og der! Det er slet ikke så svært hvis man virkelig vil!

Jeg kender en intelligent kvinde, der er gift og har børn med en mand hun holder meget af. De har begge gode jobs, gode venner, dejligt hus og en god økonomi.
Ved siden af den rutineprægede hverdag muntrer hun sig dog lystigt med to forskellige elskere. Hun siger, at det virkeligt sætter krydderi på hendes tilværelse, og gør hver dag til en fest.
Hun har ingen skrupler overfor sin mand, da hun er overbevist om, at han aldrig vil opdage det - og hvad han ikke ved, har han jo ikke ondt af. Desuden smitter hendes livsglæde også af på deres sexliv derhjemme.
Faktisk går hun og overvejer om hun skal foreslå et åbent ægteskab, for hun vil gerne give ham muligheden for samme fornøjelse.
Hun ønsker ikke at blive skilt, men såfremt det er konsekvensen, er hendes filosofi at man fortryder det man ikke gjorde, og sjældent det man gjorde.
Jeg er lidt i tvivl om hvad jeg skal mene. Kan faktisk ikke rigtigt finde nogle hårdtslående modargumenter for, at hun skulle lade være - kan I?