Er "påskønnelse" motiverende?
Flere oplevelser har fået mig til at spørge mig selv, hvor højt man sætter påskønnelse for det man laver, på sin motiveringsliste. Jeg havde en snak med en kollega og en tidligere chef omkring lønnens indflydelse på vores motivering. Min kollega sagde at den var meget motiverende. Min chef og jeg mente at den står længere nede på listen.
Jeg selv synes at der på mange arbejdspladser roses for lidt. Fortjent ros vel at mærke. Til gengæld skorter det ikke på ris, ligeledes hvis den er fortjent.
Der var et par buschauffører på TV som har en meget lidt misundelsesværdig arbejdsplads i øjeblikket. De bliver udsat for sprogets allerværste gloser, udelukkende fra frustrerede passagerer. De sagde samstemmende at vel var det da slemt, men arbejdsgivernes ligegyldighed med deres situation var næsten det allerværste. En smule påskønnelse og støtte fra ledelsen ville gøre situationen en smule mere udholdelig.
Den følelse deler jeg. Man kan arbejde sig halvt ihjel, og piske rundt og forsøge at leve op til alle/alles forventninger. Når man så udelukkende får en balle over det som man ikke lige fik nået, så rykker lønnens motivationskraft sgu i baggrunden. Eller den rykker op, helt op til den enkelte.
En usynlig ledelse, og en ledelse som kynisk siger "Du får vores påskønnelse i form af den løncheck du får hver måned", så ved jeg sgu ikke hvad jeg skal sige til det. Jeg tror vi er mange som prioriterer påskønnelse i ord noget højere end selve lønnen. Den får vi jo overalt. Men ikke alle ledelser er ens.
Hvad er din holdning? Hvor højt prioriterer du pøskønnelse fremfor lønnen? Hvad er det for bløde værdier man påstår man giver i virksomhederne? Frynsegoder - er det en del af påskønnelsen? Fitness besøg, rabat på varerne?
Jeg takker på forhånd for dit bidrag.
Mvh Lagermann, the real deal
Jeg selv synes at der på mange arbejdspladser roses for lidt. Fortjent ros vel at mærke. Til gengæld skorter det ikke på ris, ligeledes hvis den er fortjent.
Der var et par buschauffører på TV som har en meget lidt misundelsesværdig arbejdsplads i øjeblikket. De bliver udsat for sprogets allerværste gloser, udelukkende fra frustrerede passagerer. De sagde samstemmende at vel var det da slemt, men arbejdsgivernes ligegyldighed med deres situation var næsten det allerværste. En smule påskønnelse og støtte fra ledelsen ville gøre situationen en smule mere udholdelig.
Den følelse deler jeg. Man kan arbejde sig halvt ihjel, og piske rundt og forsøge at leve op til alle/alles forventninger. Når man så udelukkende får en balle over det som man ikke lige fik nået, så rykker lønnens motivationskraft sgu i baggrunden. Eller den rykker op, helt op til den enkelte.
En usynlig ledelse, og en ledelse som kynisk siger "Du får vores påskønnelse i form af den løncheck du får hver måned", så ved jeg sgu ikke hvad jeg skal sige til det. Jeg tror vi er mange som prioriterer påskønnelse i ord noget højere end selve lønnen. Den får vi jo overalt. Men ikke alle ledelser er ens.
Hvad er din holdning? Hvor højt prioriterer du pøskønnelse fremfor lønnen? Hvad er det for bløde værdier man påstår man giver i virksomhederne? Frynsegoder - er det en del af påskønnelsen? Fitness besøg, rabat på varerne?
Jeg takker på forhånd for dit bidrag.
Mvh Lagermann, the real deal