"Problemet" bag er, at det er "Godt Stof" -
´
... der er jo noget action-adventure over enhver form for katastrofe, bare det er tilpas meget på afstand, så man selv kan bestemme om man ønsker at deltage aktivt eller ej, Hvorfor man ind imellem ikke kan undgå at få den tanke, at der er nogle der synes at andres ulykke ikke er at foragte, for HUSK på, at den der tænker slige tanker, selvfølgelig overlever grundet ...
... Deres tilgang til Apocalypsen som den leveres af et utal forskellige trosretninger -grene, her har man ofte en fornemmelse af, at den Troende tilslutter sig med en (selvfølgelig formummet) baggrundside om, at netop deres vid, intelligens og kontrafej da ikke kan undværes i den "Ny Verdens" sammenrend af mennesker, der styres kyndigt af det pågældende Trossamfunds ledelse under f.eks. Jesu "overophøjede tilsyn", og så er der lige den tillokkelse med at man jo ifølge "sagkundskaben" bliver "genfødt/opstanden" som man var i sin ungdoms bedste dage = vel ca. de 30 for de fleste, og man vil møde alle sine slægtninge altså på betingelse af at også DE haver tilbedt samme udgave af Gud.
Her har jeg dog et par problemer, som min stakkels intelligens ikke kan greje, altså noget jeg ikke kan få til at gå op i en højere enhed, hvis denne Apocalypse (eller hva' den ellers kaldes) skulle infinde sig -
Her er bare 4 af en lang række:
Bliver alle f.eks. genfødt som 30 årige? - Meget få kan da genkende en i den alder? - Bliver børn så også genfødt som 30 årige? - Er sex og de derved fremkomne børn slut? -
Grundet, blandt andet, ovenstående, tillader jeg mig at leve og nyde livet NU så meget som muligt for nærværende, i stedet for som nogle, at udholde/til nød tolerere deres nuværende liv med diverse afsagn, seende stortsmilende hen imod det der i deres Tro er et "kommende liv?", altså det man kunne kalde et liv på forventet efterbevilling?
Noget der minder mig om skønjomfruen der hele livet igennem, spejder efter Prinsen på den hvide hest 😉
Mange hilsner
jalmar
... der er jo noget action-adventure over enhver form for katastrofe, bare det er tilpas meget på afstand, så man selv kan bestemme om man ønsker at deltage aktivt eller ej, Hvorfor man ind imellem ikke kan undgå at få den tanke, at der er nogle der synes at andres ulykke ikke er at foragte, for HUSK på, at den der tænker slige tanker, selvfølgelig overlever grundet ...
... Deres tilgang til Apocalypsen som den leveres af et utal forskellige trosretninger -grene, her har man ofte en fornemmelse af, at den Troende tilslutter sig med en (selvfølgelig formummet) baggrundside om, at netop deres vid, intelligens og kontrafej da ikke kan undværes i den "Ny Verdens" sammenrend af mennesker, der styres kyndigt af det pågældende Trossamfunds ledelse under f.eks. Jesu "overophøjede tilsyn", og så er der lige den tillokkelse med at man jo ifølge "sagkundskaben" bliver "genfødt/opstanden" som man var i sin ungdoms bedste dage = vel ca. de 30 for de fleste, og man vil møde alle sine slægtninge altså på betingelse af at også DE haver tilbedt samme udgave af Gud.
Her har jeg dog et par problemer, som min stakkels intelligens ikke kan greje, altså noget jeg ikke kan få til at gå op i en højere enhed, hvis denne Apocalypse (eller hva' den ellers kaldes) skulle infinde sig -
Her er bare 4 af en lang række:
Bliver alle f.eks. genfødt som 30 årige? - Meget få kan da genkende en i den alder? - Bliver børn så også genfødt som 30 årige? - Er sex og de derved fremkomne børn slut? -
Grundet, blandt andet, ovenstående, tillader jeg mig at leve og nyde livet NU så meget som muligt for nærværende, i stedet for som nogle, at udholde/til nød tolerere deres nuværende liv med diverse afsagn, seende stortsmilende hen imod det der i deres Tro er et "kommende liv?", altså det man kunne kalde et liv på forventet efterbevilling?
Noget der minder mig om skønjomfruen der hele livet igennem, spejder efter Prinsen på den hvide hest 😉
Mange hilsner
jalmar
Holder folk stræbende og på plads
Det er lidt mere i retning af at man "accepterer den verden man præsenteres for". Hvis den verden forstås til snart at gå under, vil den der har accepteret og lever dét verdensbillede indrette sit liv efter at Dommedag kommer på det forudsagte tidspunkt.
En sekt kan på denne måde, ved at annoncerere at kun de vil komme igennem den forestående Dommedag, definere overfor sektens disciple, hvad de skal gøre for at komme igennem. Frygten og usikkerheden for hvad der kan ske, hvis man som følge af indre protester mod sektens politik og virkemåde, eller blot har det elendigt i sekten, ønsker at forlade sekten, kan gøre man hurtigt kommer på andre tanker. "Hvor skal jeg ellers går hen?" "Hvis jeg går ud, er jeg fortabt".
Man skal ikke være i tvivl om, at det kan handle om at holde folk på plads,
mvh
Billen76
En sekt kan på denne måde, ved at annoncerere at kun de vil komme igennem den forestående Dommedag, definere overfor sektens disciple, hvad de skal gøre for at komme igennem. Frygten og usikkerheden for hvad der kan ske, hvis man som følge af indre protester mod sektens politik og virkemåde, eller blot har det elendigt i sekten, ønsker at forlade sekten, kan gøre man hurtigt kommer på andre tanker. "Hvor skal jeg ellers går hen?" "Hvis jeg går ud, er jeg fortabt".
Man skal ikke være i tvivl om, at det kan handle om at holde folk på plads,
mvh
Billen76
kan handle om at holde folk på plads, ?
´
.... Re.:
Man skal ikke være i tvivl om, at det kan handle om at holde folk på plads,
.... _?_
Er det ikke snarere:
At man ikke skal være i tvivl om, at det KUN handler om at holde folk på plads.
Ligesom ethvert andet tiltag i Trossamfundet, der f.eks. handler om hvad man må og ikke
må og let genkendelige, og dog alligevel ændrede sentenser til benefice for Det Trossamfund.
Er du støt på en "Dommedags-sekt", der ikke var fundamentalistisk ?
Problemet i Dommedagssekterne er at de fleste Dommedags-sekter opløses
når dagen oprinder, og en ny dag indfinder sig i stedet for en Ny Verden!
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/286366:Kirke---tro--Flere-dommedagssekter-paa-vej?all=1
---<citat>---
En undtagelse er Jehovas Vidner, som har eksisteret siden 1870’erne og nu er en verdensomspændende organisation. Jehovas Vidner tror, at Harmageddonslaget, som markerer verdens undergang, snart skal stå. I begyndelsen fastsatte Jehovas Vidner en dato for, hvornår dette slag ville finde sted, men efter forgæves forsøg nøjes de nu med at sige, at vi lever i ”endens tid”, og at kun Gud ved, hvornår det så er.
---<Annika Hvithamar>---
.... KOMMENTAR:
At JW er en af de få Dommedags-sekter der har overlevet adskillige NYE DOMMEDAGS-
PROFETIER, faktisk mellem 6-10, hvoraf min. de 5, har tenderet det bombastiske, hvilket
jo egentlig er temmelig bemærkelsesværdigt, har du bille76 et bud på hvad årsagen kunne være?
Mange hilsner
jalmar
.... Re.:
Man skal ikke være i tvivl om, at det kan handle om at holde folk på plads,
.... _?_
Er det ikke snarere:
At man ikke skal være i tvivl om, at det KUN handler om at holde folk på plads.
Ligesom ethvert andet tiltag i Trossamfundet, der f.eks. handler om hvad man må og ikke
må og let genkendelige, og dog alligevel ændrede sentenser til benefice for Det Trossamfund.
Er du støt på en "Dommedags-sekt", der ikke var fundamentalistisk ?
Problemet i Dommedagssekterne er at de fleste Dommedags-sekter opløses
når dagen oprinder, og en ny dag indfinder sig i stedet for en Ny Verden!
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/286366:Kirke---tro--Flere-dommedagssekter-paa-vej?all=1
---<citat>---
En undtagelse er Jehovas Vidner, som har eksisteret siden 1870’erne og nu er en verdensomspændende organisation. Jehovas Vidner tror, at Harmageddonslaget, som markerer verdens undergang, snart skal stå. I begyndelsen fastsatte Jehovas Vidner en dato for, hvornår dette slag ville finde sted, men efter forgæves forsøg nøjes de nu med at sige, at vi lever i ”endens tid”, og at kun Gud ved, hvornår det så er.
---<Annika Hvithamar>---
.... KOMMENTAR:
At JW er en af de få Dommedags-sekter der har overlevet adskillige NYE DOMMEDAGS-
PROFETIER, faktisk mellem 6-10, hvoraf min. de 5, har tenderet det bombastiske, hvilket
jo egentlig er temmelig bemærkelsesværdigt, har du bille76 et bud på hvad årsagen kunne være?
Mange hilsner
jalmar
På slagmarken
Hej Jalmar. Det er godt at "se" dig mere igen her på debatten.
"At JW er en af de få Dommedags-sekter der har overlevet adskillige NYE DOMMEDAGS-
PROFETIER, faktisk mellem 6-10, hvoraf min. de 5, har tenderet det bombastiske, hvilket
jo egentlig er temmelig bemærkelsesværdigt, har du bille76 et bud på hvad årsagen kunne være?"
Det er sålænge man befinder sig i "kampen", man låses fast i JV-verdenen.
Man induceres en "troskamp", hvor f.eks. forbudet mod at fejre fødselsdag sættes op til at fungere som en art trosprøve, man KONSTANT befinder sig i. Dvs. man har måske lyst til at komme, men man bekæmper den lyst inde i sig, fordi at man skal bestå som loyal indtil enden. Det samme kan gør sig gældende med forelskelse i "verdslige" kvinder, hvor man bør bekæmpe en sådan forelskelse inde i sig og vende sig imod menighedens søstre istedet.
Denne "kamp" sker inde i en selv uanset hvad der kan komme af saglige argumenter, for kampen gælder om at holde fast. Man er i krig med alt og alle for ikke at "give efter".
Men der kan kommes med ganske gode argumenter for, at både lære og livsvalg som følge af Vagttårnslæren, ikke holder stik i forhold til virkelighedens forhold.
Imidlertidigt befinder man sig så stærkt inde i "ridderkampen", at man ikke ænser at skulle vurdere "fjenden". Hvis du kan forestille dig, at befinde dig på en slagmark i et middelalderslag, og den ene fjende efter den anden kommer farende imod dig. Man har ikke tid til at tænke, tid til at vurdere hvem og hvad fjenden faktisk er. Det handler blot om at nedlægge fjenden efterhånden som de kommer.
Altså bliver det sådan, at jo større "fjenden" er, jo mere grebet af kampen bliver man. Og hvad kan være en større "fjende" end at man er kommet forbi en fejlslagen Harmaggeddon-profeti? Den fjende skal bekæmpes!
Så længe man befinder sig på "slagmarken", sålænge vil man holde fast i kampen.
Derfor: Det er hverdagens forhold der "vækker" en. Når man er ude af slagmarken og har ro til at vurdere på sit liv. Ikke selve de "fjender" der kan kastes imod en.
Jeg plejer at sige, at man ikke kan forlade JV, førend man selv er parat. Ovenstående er nok det bedste billede jeg kan tegne for illustrere det forhold. Derefter er man parat til at vurdere, hvem og hvad man egentlig gik og kæmpede for. Man har været en god soldat måske, men sagen var bedragerisk og bundrådden under facaden. Når det går op for en, kan man godt blive lidt vred på den "konge" man gik i felten for.
mvh
Billen76
BILAG:
Et uddrag fra et par af de artikler om troskamp og loyalitet, JV bombarderes med:
Vagttårnet96 15/3 s. 10-11 Se de loyale! ***
4 Noget der gør det vanskeligt at være loyal er de selviske tilbøjeligheder vi har arvet fra vore forældre. Der siges i Første Mosebog 8:21: „Menneskehjertets tilbøjelighed er ond“ — og selvisk — „fra ungdommen af.“ Vi har alle det samme problem som apostelen Paulus, der sagde: „Det gode som jeg gerne vil, det gør jeg ikke, men det onde som jeg ikke vil, det praktiserer jeg.“ — Romerne 7:19.
(...)
Angående ordet „loyalitet“ har man i Vagttårnet kunnet læse følgende: „Hvad har begreberne trofasthed, ærbødighed, kærlighed, forpligtelse og troskab tilfælles? De er alle facetter af egenskaben loyalitet.“ Mange egenskaber er altså forskellige facetter af egenskaben loyalitet. Det er bemærkelsesværdigt hvor ofte Bibelen knytter loyalitet sammen med retfærdighed.
6 Følgende definitioner kan også medvirke til at klarlægge ordets betydning: ’Loyalitet kan betegne en vedvarende og pålidelig trofasthed og troskab, der ikke rokkes af tvivlrådighed eller fristelser.’ ’Loyalitet indebærer at man holder ord eller forbliver tro mod den institution eller de principper man føler sig moralsk bundet til; ordet indeholder ikke blot tanken om troskab, men betyder også at man ikke lader sig lokke eller overtale til at svigte denne troskab.’ De der forbliver trofaste trods prøvelser, modstand og forfølgelse kan derfor med rette kaldes loyale.
Vagttårnet 1999 1/4 s. 31 Ba’alsdyrkelsen — kampen om israelitternes hjerte
(...)
„Hvordan holder en ung mand sin sti ren?“ spurgte salmisten. „Ved at være på vagt og handle efter [Jehovas] ord.“ (Salme 119:9) Ligesom Guds lov krævede at israelitterne skulle undgå at have nært samvær med kana?anæerne, advarer Bibelen os om farerne ved dårligt selskab. (1 Korinther 15:32, 33) Det er et udtryk for modenhed når en ung kristen siger nej til det der måske virker seksuelt tiltrækkende, men som han ved er moralsk forkert. Ligesom den trofaste Elias ønsker vi ikke at lade os styre af de opfattelser der er almindeligt udbredte. — 1 Kongebog 18:21; jævnfør Mattæus 7:13, 14.
En anden advarsel drejer sig om mangel på tro, „den synd som let omklamrer os“. (Hebræerne 12:1) Det lader til at mange af de israelitter der så hen til Ba?al som den gud der kunne beskytte deres afgrøder og give dem deres daglige fornødenheder, stadig troede på Jehova. Men måske har de ment at Jehovas tempel i Jerusalem lå for langt væk, og at det var vanskeligt at overholde hans love. Ba?alsdyrkelsen stillede derimod ikke så store krav. De kunne endda bringe røgofre til Ba?al på hustagene. (Jeremias 32:29) Muligvis har de langsomt antaget ba?alsdyrkelsen blot ved at tage del i nogle af ritualerne eller ved at bringe ofre til Ba?al i Jehovas navn.
Hvordan kunne vi miste troen og langsomt fjerne os fra den levende Gud? (Hebræerne 3:12) Det kan vi for eksempel hvis vi mister vores værdsættelse af de kristne møder og stævner. En sådan indstilling er et udtryk for mangel på tillid til den åndelige mad Jehova tilvejebringer „i rette tid“. (Mattæus 24:45-47) I en sådan åndeligt svækket tilstand er man i fare for at løsne sit „greb om livets ord“ eller udvikle et delt hjerte, hvilket kunne resultere i at man bukkede under for materialistisk stræben eller umoralitet. — Filipperne 2:16; jævnfør Salme 119:113.
Vi må bevare vores uangribelighed
Der er ingen tvivl om at der i dag foregår en kamp om vores hjerte. Vil vi forblive loyale mod Jehova eller lade os føre ud på et sidespor af denne verdens umoralitet? Ligesom israelitterne blev tiltrukket af kana?anæernes afskyelige gerninger, har nogle kristne mænd og kvinder i dag sørgeligt nok ladet sig friste til at begå skammelige handlinger. — Jævnfør Ordsprogene 7:7, 21-23.
Et sådant åndeligt nederlag kan undgås hvis vi ligesom Moses ’holder stand som så vi den usynlige’. (Hebræerne 11:27) Det er sandt at vi må ’kæmpe en hård kamp for troen’. (Judas 3) Men ved at forblive loyale mod Gud og hans principper kan vi se frem til den tid hvor falsk tilbedelse vil være borte for bestandig. Ligesom tilbedelsen af Jehova sejrede over ba?alsdyrkelsen, kan vi være sikre på at jorden snart „vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund“. — Esajas 11:9."
"At JW er en af de få Dommedags-sekter der har overlevet adskillige NYE DOMMEDAGS-
PROFETIER, faktisk mellem 6-10, hvoraf min. de 5, har tenderet det bombastiske, hvilket
jo egentlig er temmelig bemærkelsesværdigt, har du bille76 et bud på hvad årsagen kunne være?"
Det er sålænge man befinder sig i "kampen", man låses fast i JV-verdenen.
Man induceres en "troskamp", hvor f.eks. forbudet mod at fejre fødselsdag sættes op til at fungere som en art trosprøve, man KONSTANT befinder sig i. Dvs. man har måske lyst til at komme, men man bekæmper den lyst inde i sig, fordi at man skal bestå som loyal indtil enden. Det samme kan gør sig gældende med forelskelse i "verdslige" kvinder, hvor man bør bekæmpe en sådan forelskelse inde i sig og vende sig imod menighedens søstre istedet.
Denne "kamp" sker inde i en selv uanset hvad der kan komme af saglige argumenter, for kampen gælder om at holde fast. Man er i krig med alt og alle for ikke at "give efter".
Men der kan kommes med ganske gode argumenter for, at både lære og livsvalg som følge af Vagttårnslæren, ikke holder stik i forhold til virkelighedens forhold.
Imidlertidigt befinder man sig så stærkt inde i "ridderkampen", at man ikke ænser at skulle vurdere "fjenden". Hvis du kan forestille dig, at befinde dig på en slagmark i et middelalderslag, og den ene fjende efter den anden kommer farende imod dig. Man har ikke tid til at tænke, tid til at vurdere hvem og hvad fjenden faktisk er. Det handler blot om at nedlægge fjenden efterhånden som de kommer.
Altså bliver det sådan, at jo større "fjenden" er, jo mere grebet af kampen bliver man. Og hvad kan være en større "fjende" end at man er kommet forbi en fejlslagen Harmaggeddon-profeti? Den fjende skal bekæmpes!
Så længe man befinder sig på "slagmarken", sålænge vil man holde fast i kampen.
Derfor: Det er hverdagens forhold der "vækker" en. Når man er ude af slagmarken og har ro til at vurdere på sit liv. Ikke selve de "fjender" der kan kastes imod en.
Jeg plejer at sige, at man ikke kan forlade JV, førend man selv er parat. Ovenstående er nok det bedste billede jeg kan tegne for illustrere det forhold. Derefter er man parat til at vurdere, hvem og hvad man egentlig gik og kæmpede for. Man har været en god soldat måske, men sagen var bedragerisk og bundrådden under facaden. Når det går op for en, kan man godt blive lidt vred på den "konge" man gik i felten for.
mvh
Billen76
BILAG:
Et uddrag fra et par af de artikler om troskamp og loyalitet, JV bombarderes med:
Vagttårnet96 15/3 s. 10-11 Se de loyale! ***
4 Noget der gør det vanskeligt at være loyal er de selviske tilbøjeligheder vi har arvet fra vore forældre. Der siges i Første Mosebog 8:21: „Menneskehjertets tilbøjelighed er ond“ — og selvisk — „fra ungdommen af.“ Vi har alle det samme problem som apostelen Paulus, der sagde: „Det gode som jeg gerne vil, det gør jeg ikke, men det onde som jeg ikke vil, det praktiserer jeg.“ — Romerne 7:19.
(...)
Angående ordet „loyalitet“ har man i Vagttårnet kunnet læse følgende: „Hvad har begreberne trofasthed, ærbødighed, kærlighed, forpligtelse og troskab tilfælles? De er alle facetter af egenskaben loyalitet.“ Mange egenskaber er altså forskellige facetter af egenskaben loyalitet. Det er bemærkelsesværdigt hvor ofte Bibelen knytter loyalitet sammen med retfærdighed.
6 Følgende definitioner kan også medvirke til at klarlægge ordets betydning: ’Loyalitet kan betegne en vedvarende og pålidelig trofasthed og troskab, der ikke rokkes af tvivlrådighed eller fristelser.’ ’Loyalitet indebærer at man holder ord eller forbliver tro mod den institution eller de principper man føler sig moralsk bundet til; ordet indeholder ikke blot tanken om troskab, men betyder også at man ikke lader sig lokke eller overtale til at svigte denne troskab.’ De der forbliver trofaste trods prøvelser, modstand og forfølgelse kan derfor med rette kaldes loyale.
Vagttårnet 1999 1/4 s. 31 Ba’alsdyrkelsen — kampen om israelitternes hjerte
(...)
„Hvordan holder en ung mand sin sti ren?“ spurgte salmisten. „Ved at være på vagt og handle efter [Jehovas] ord.“ (Salme 119:9) Ligesom Guds lov krævede at israelitterne skulle undgå at have nært samvær med kana?anæerne, advarer Bibelen os om farerne ved dårligt selskab. (1 Korinther 15:32, 33) Det er et udtryk for modenhed når en ung kristen siger nej til det der måske virker seksuelt tiltrækkende, men som han ved er moralsk forkert. Ligesom den trofaste Elias ønsker vi ikke at lade os styre af de opfattelser der er almindeligt udbredte. — 1 Kongebog 18:21; jævnfør Mattæus 7:13, 14.
En anden advarsel drejer sig om mangel på tro, „den synd som let omklamrer os“. (Hebræerne 12:1) Det lader til at mange af de israelitter der så hen til Ba?al som den gud der kunne beskytte deres afgrøder og give dem deres daglige fornødenheder, stadig troede på Jehova. Men måske har de ment at Jehovas tempel i Jerusalem lå for langt væk, og at det var vanskeligt at overholde hans love. Ba?alsdyrkelsen stillede derimod ikke så store krav. De kunne endda bringe røgofre til Ba?al på hustagene. (Jeremias 32:29) Muligvis har de langsomt antaget ba?alsdyrkelsen blot ved at tage del i nogle af ritualerne eller ved at bringe ofre til Ba?al i Jehovas navn.
Hvordan kunne vi miste troen og langsomt fjerne os fra den levende Gud? (Hebræerne 3:12) Det kan vi for eksempel hvis vi mister vores værdsættelse af de kristne møder og stævner. En sådan indstilling er et udtryk for mangel på tillid til den åndelige mad Jehova tilvejebringer „i rette tid“. (Mattæus 24:45-47) I en sådan åndeligt svækket tilstand er man i fare for at løsne sit „greb om livets ord“ eller udvikle et delt hjerte, hvilket kunne resultere i at man bukkede under for materialistisk stræben eller umoralitet. — Filipperne 2:16; jævnfør Salme 119:113.
Vi må bevare vores uangribelighed
Der er ingen tvivl om at der i dag foregår en kamp om vores hjerte. Vil vi forblive loyale mod Jehova eller lade os føre ud på et sidespor af denne verdens umoralitet? Ligesom israelitterne blev tiltrukket af kana?anæernes afskyelige gerninger, har nogle kristne mænd og kvinder i dag sørgeligt nok ladet sig friste til at begå skammelige handlinger. — Jævnfør Ordsprogene 7:7, 21-23.
Et sådant åndeligt nederlag kan undgås hvis vi ligesom Moses ’holder stand som så vi den usynlige’. (Hebræerne 11:27) Det er sandt at vi må ’kæmpe en hård kamp for troen’. (Judas 3) Men ved at forblive loyale mod Gud og hans principper kan vi se frem til den tid hvor falsk tilbedelse vil være borte for bestandig. Ligesom tilbedelsen af Jehova sejrede over ba?alsdyrkelsen, kan vi være sikre på at jorden snart „vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund“. — Esajas 11:9."
Lig demagogisk krigsførelse mod sine undersåtter
´
... noget af det har vel også noget at gøre med, JW's løften pegefinger
mod alt der ikke er frembragt og/eller anbefalet af "Kristus" Traellen!
Takker for leverede, der på engang er både spændende og sørgelig læsning, men ...
... Jeg havde håbet på at kunne "se bag om" og eventuelt finde en årsag til at JW overlever og det på trods af de gentagne "fiaskoer", modsat de fleste andre Dommedags-sekter der langsomt men sikkert dør ud after "Dagens/tidens" oprindelse. Det eneste jeg kan se desangående JW er, at man, "Traellen", allerede inden "løgnen om Dagen" er fuldbyrdet, tilsyneladende (for en sikkerheds skyld?) er i gang på minimum to fronter:
- 1) Man har op til "Dagen" så tilpas mange "jern i ilden", at "Dagen" bare flyder over i 2)
- 2) Det er, i JW's udlægning, alles store ønske der har fremprovokeret JW's
udlægning om et år og dag, hvorfor Traellen selvfølgelig ikke kan holdes ansvarlig.
- 3) Min intelligens og/eller viden rækker ikke længere - (alvorlig ment)
- eller vice versa hvad angår 1) og 2)?
Er ovenstående en mulighed?
Eller har du andre/bedre forslag der eventuelt kan give mening?
Har du noget om følgende:
Jeg har ledt efter JW's forklaring (dansk) på, at de angivne årstal ikke er Profetier? Jeg kan simpelthen ikke finde hverken hoved eller hale i de forklaringer der gives af vidnerne.
Mange hilsner
jalmar
... noget af det har vel også noget at gøre med, JW's løften pegefinger
mod alt der ikke er frembragt og/eller anbefalet af "Kristus" Traellen!
Takker for leverede, der på engang er både spændende og sørgelig læsning, men ...
... Jeg havde håbet på at kunne "se bag om" og eventuelt finde en årsag til at JW overlever og det på trods af de gentagne "fiaskoer", modsat de fleste andre Dommedags-sekter der langsomt men sikkert dør ud after "Dagens/tidens" oprindelse. Det eneste jeg kan se desangående JW er, at man, "Traellen", allerede inden "løgnen om Dagen" er fuldbyrdet, tilsyneladende (for en sikkerheds skyld?) er i gang på minimum to fronter:
- 1) Man har op til "Dagen" så tilpas mange "jern i ilden", at "Dagen" bare flyder over i 2)
- 2) Det er, i JW's udlægning, alles store ønske der har fremprovokeret JW's
udlægning om et år og dag, hvorfor Traellen selvfølgelig ikke kan holdes ansvarlig.
- 3) Min intelligens og/eller viden rækker ikke længere - (alvorlig ment)
- eller vice versa hvad angår 1) og 2)?
Er ovenstående en mulighed?
Eller har du andre/bedre forslag der eventuelt kan give mening?
Har du noget om følgende:
Jeg har ledt efter JW's forklaring (dansk) på, at de angivne årstal ikke er Profetier? Jeg kan simpelthen ikke finde hverken hoved eller hale i de forklaringer der gives af vidnerne.
Mange hilsner
jalmar
Indre kampplads
Du skal tænke på det som en indre kampplads, hvori man helt er optaget af at kæmpe en kamp. Hvis du kan billedliggøre det overfor dig selv, hvordan du står inde midt i hæren, og fjendens hær kommer farene mod dig og hæren. Der ikke tid ellers plads til at du kan vige. Du må kæmpe med alt hvad du har. Først kommer den ene fjende, så kommer den næste og de bliver ved med at komme. Du kan ikke tillade dig at tænke på andet. Du må bruge al din opmærksomhed på at slås mod den indtrængende fjende, medmindre at du bliver overrumplet af modstanderne.
Det er nogenlunde en sådan mental tilstand et JV bliver holdt i af Vagttårnsselskabet, for at de skal bevare deres tro og loyalitet. Man befinder sig mentalt i en indre kamplads, hvor det gælder ens tro.
Når jeg stod overfor en udfordring i forkyndelsen, f.eks. hvis en frikirkemand villigt tog en diskussion med mig, så gik jeg hjem og gravede i Vagttårnets litteratur (som anbefaltet af VT) for at finde svarene på de vanskelige spørgsmål jeg stødte på. Herefter kom jeg så tilbage med et svar, som besøget dog gerne tydeligt var lidt målløs over. Af en eller anden grund bildte jeg mig ind, at det var fordi de ikke kunne modstå Sandheden.
Idag er jeg bevidst om det ikke forholder sig sådan. hvad jeg også er bevidst om er, at det mere var mig selv jeg overbeviste, end det var mit besøg. Forkyndelsen blev min indre mentale slagsmark, hvor jeg fik opsøgt den ene "kamp" efte den anden...og vandt. Ikke over det besøg jeg stod med, men imod de mentale "fjender" der kom imod mig i form af argumenter og tvivlstanker, der forstyrrede mit tros,- og verdensbillede. Det var altså ligegyldigt om argumenterne jeg stødte på var saglige eller usaglige; hvad der betød noget var, at jeg fik kæmpet dem ned for at holde stand i den indre "slagmark".
Jeg tror vi alle har en del af denne funktion i os, uanset hvor vi står, men hos JV bliver denne del boostet KRAFTIGT. Det betyder, at jo større "fjender" i form af argumenter og virkelighedsforhold, som kommer imod en på den indre slagmark, jo mere ruster man sig til at bekæmpe denne fjende. Derfor, når du får kastet virkelige "bomber" ind i debatten vil dem, som stadigt mentalt befinder sig på kamppladsen, reagere med blank benægtelse, ignorering eller bortforklarelse.
Derfor kan en fejlslagen Harmagedonprofeti faktisk STYRKE de "loyale JV'er", da det kun forstærker det mentale kampberedskab til at bekæmpe den nye "gigantfjende". Man tager "rustningen" på, klargør "skjoldet", drager "sværdet" og kaster sig ud i kampen for at bevare loyaliteten mod sit trosbillede.
Det har derfor intet med intelligens at gøre, om det enkelte JV sidder fast i JV's trosbillede. Intelligens kan tværtimod give endnu flere "fjender" at bekæmpe hos vidnet, hvorfor at det bliver ENDNU mere fanatisk i "kampens hede".
Man skal ud af "kampen", før man rigtigt kan begynde at vurdere hvad JV er. Det er hverdagen som JV der gør, man begynder at vågne op. Ikke argumenter og virkelighed. Det er man først modtagelig for, når man har forladt "kamppladsen" (den indre, kampen for at bevare sin tro og loyalitet).
Det handler om hvad der foregår indeni vores hoveder - ikke hvad der foregår mellem vidnet og "modstanderen".
Prøv f.eks. at se AJV2 og "en broder", hvor de begge blankt benægter hinanden som virkelige JV'er. En sådan erkendelse vil nemlig have trosmæssige (inde i hovedet)konsekvenser for dem begge. Så de benægter hinanden for at "forsvare" sig (inde i hovedet).
Nu spurgte du mig om hvordan man kan fortsætte efter fejlsslagne Harmageddon-profetier. Man finder ALTID forklaringer efterfølgende, der skal "forsvare" den tro hver enkelt har. I videst muligt omfang i svage vendinger, sådan at vidnet selv, som altså befinder sig i den indre mentale slagsmark, finder ud af at finde et forsvar der kan stå imod og bevare den enkeltes tro. Hvis forsvaret er rimeligt godt, kan kredstilsynsmanden evt samle det op og give det videre i systemet...men det er systemet.
Selve forklaringen ligger i, at alle vidnerne fastholdes på slagmarken, det indre spændingsfelt, hvor at de fortsat skal kæmpe for ikke at miste Vagttårnstroen.
Det er tricket efter min bedste overbevisning.
Mht. til det sidste. Jeg har ikke fundet noget konkret der bortforklarer at det er profetier, der er tale om. Derimod tales der i moderne tid mest om at det beroer på TOLKNINGER af bibelens profetier. Dvs. at TOLKNINGER kan være fejlbehæftede, men at bibelens profetier er selvfølgeligt stadigt sande...man har bare ikke FORSTÅET dem rigtigt endnu. Det er tricket her.
mvh
Billen76
Det er nogenlunde en sådan mental tilstand et JV bliver holdt i af Vagttårnsselskabet, for at de skal bevare deres tro og loyalitet. Man befinder sig mentalt i en indre kamplads, hvor det gælder ens tro.
Når jeg stod overfor en udfordring i forkyndelsen, f.eks. hvis en frikirkemand villigt tog en diskussion med mig, så gik jeg hjem og gravede i Vagttårnets litteratur (som anbefaltet af VT) for at finde svarene på de vanskelige spørgsmål jeg stødte på. Herefter kom jeg så tilbage med et svar, som besøget dog gerne tydeligt var lidt målløs over. Af en eller anden grund bildte jeg mig ind, at det var fordi de ikke kunne modstå Sandheden.
Idag er jeg bevidst om det ikke forholder sig sådan. hvad jeg også er bevidst om er, at det mere var mig selv jeg overbeviste, end det var mit besøg. Forkyndelsen blev min indre mentale slagsmark, hvor jeg fik opsøgt den ene "kamp" efte den anden...og vandt. Ikke over det besøg jeg stod med, men imod de mentale "fjender" der kom imod mig i form af argumenter og tvivlstanker, der forstyrrede mit tros,- og verdensbillede. Det var altså ligegyldigt om argumenterne jeg stødte på var saglige eller usaglige; hvad der betød noget var, at jeg fik kæmpet dem ned for at holde stand i den indre "slagmark".
Jeg tror vi alle har en del af denne funktion i os, uanset hvor vi står, men hos JV bliver denne del boostet KRAFTIGT. Det betyder, at jo større "fjender" i form af argumenter og virkelighedsforhold, som kommer imod en på den indre slagmark, jo mere ruster man sig til at bekæmpe denne fjende. Derfor, når du får kastet virkelige "bomber" ind i debatten vil dem, som stadigt mentalt befinder sig på kamppladsen, reagere med blank benægtelse, ignorering eller bortforklarelse.
Derfor kan en fejlslagen Harmagedonprofeti faktisk STYRKE de "loyale JV'er", da det kun forstærker det mentale kampberedskab til at bekæmpe den nye "gigantfjende". Man tager "rustningen" på, klargør "skjoldet", drager "sværdet" og kaster sig ud i kampen for at bevare loyaliteten mod sit trosbillede.
Det har derfor intet med intelligens at gøre, om det enkelte JV sidder fast i JV's trosbillede. Intelligens kan tværtimod give endnu flere "fjender" at bekæmpe hos vidnet, hvorfor at det bliver ENDNU mere fanatisk i "kampens hede".
Man skal ud af "kampen", før man rigtigt kan begynde at vurdere hvad JV er. Det er hverdagen som JV der gør, man begynder at vågne op. Ikke argumenter og virkelighed. Det er man først modtagelig for, når man har forladt "kamppladsen" (den indre, kampen for at bevare sin tro og loyalitet).
Det handler om hvad der foregår indeni vores hoveder - ikke hvad der foregår mellem vidnet og "modstanderen".
Prøv f.eks. at se AJV2 og "en broder", hvor de begge blankt benægter hinanden som virkelige JV'er. En sådan erkendelse vil nemlig have trosmæssige (inde i hovedet)konsekvenser for dem begge. Så de benægter hinanden for at "forsvare" sig (inde i hovedet).
Nu spurgte du mig om hvordan man kan fortsætte efter fejlsslagne Harmageddon-profetier. Man finder ALTID forklaringer efterfølgende, der skal "forsvare" den tro hver enkelt har. I videst muligt omfang i svage vendinger, sådan at vidnet selv, som altså befinder sig i den indre mentale slagsmark, finder ud af at finde et forsvar der kan stå imod og bevare den enkeltes tro. Hvis forsvaret er rimeligt godt, kan kredstilsynsmanden evt samle det op og give det videre i systemet...men det er systemet.
Selve forklaringen ligger i, at alle vidnerne fastholdes på slagmarken, det indre spændingsfelt, hvor at de fortsat skal kæmpe for ikke at miste Vagttårnstroen.
Det er tricket efter min bedste overbevisning.
Mht. til det sidste. Jeg har ikke fundet noget konkret der bortforklarer at det er profetier, der er tale om. Derimod tales der i moderne tid mest om at det beroer på TOLKNINGER af bibelens profetier. Dvs. at TOLKNINGER kan være fejlbehæftede, men at bibelens profetier er selvfølgeligt stadigt sande...man har bare ikke FORSTÅET dem rigtigt endnu. Det er tricket her.
mvh
Billen76
Takker endnu engang ....
´
... Det er svært at fordøje for en der er sangviniker af natur, at det man må formode er normale raske mennesker i den grad kan have en indre "krigsskueplads", men det giver rigtig god mening, når man tænker tilbage på AJv2's m/flere JV'eres reaktionsmønstre. Jeg har godt nok læst en del om problematikken, men det var i forbindelse med, at jeg har læst en del artikler om psykiske problemer, da min datter har/har haft nogle problemer vi skulle/skal have løst. Derfor føler jeg det temmelig uhyggeligt, for på en måde er det jo "syge" menneskers "tanke-mekanismer" der indpodes som latente reaktionsmønstre i raske mennesker af organisationen, der på en måde i "Kristi Trællens" navn forvalter og former sit "råmateriale", uanset eventuelle nuværende eller senere psykiske konsekvenser.. Dit indblik i JV'eren giver mig også en meget bedre ide om en af grundene til, hvorfor så mange X-JV'ere skal forbi en behandler for at overleve "udenfor". 🙁 -
Mange hilsner
jalmar
... Det er svært at fordøje for en der er sangviniker af natur, at det man må formode er normale raske mennesker i den grad kan have en indre "krigsskueplads", men det giver rigtig god mening, når man tænker tilbage på AJv2's m/flere JV'eres reaktionsmønstre. Jeg har godt nok læst en del om problematikken, men det var i forbindelse med, at jeg har læst en del artikler om psykiske problemer, da min datter har/har haft nogle problemer vi skulle/skal have løst. Derfor føler jeg det temmelig uhyggeligt, for på en måde er det jo "syge" menneskers "tanke-mekanismer" der indpodes som latente reaktionsmønstre i raske mennesker af organisationen, der på en måde i "Kristi Trællens" navn forvalter og former sit "råmateriale", uanset eventuelle nuværende eller senere psykiske konsekvenser.. Dit indblik i JV'eren giver mig også en meget bedre ide om en af grundene til, hvorfor så mange X-JV'ere skal forbi en behandler for at overleve "udenfor". 🙁 -
Mange hilsner
jalmar
Uvirkelighedens samfund
LOL.
Hej Michael. Dig som er så interesseret i ungdommen. Mener du stadigt at hvis blot de unge regelmæssigt læste bladene og litteraturen fra Vagttårnet, så ville der slet ikke være de problemer der er?
Hmm, måske du kunne komme med en kildeansvisning til disse sociologiske studier. Dem ville jeg meget gerne se!
Uvirkeligheden, sandelig. Det mentale billede jeg beskrev som JV går med, er helt hentet fra den indprentning som Vagttårnets litteratur giver vidnerne. Det er indholdet i dit indlæg også. Det skal kun tages alvorligt fordi at det fortæller om den forestilling, vidnerne render rundt med. Dette kan selvfølgeligt dokumenteres mhv til artikler i bladene, der beskriver disse sindsbilleder. Det er uvirkeligt og uhyggeligt, men det skal alligevel tages alvorligt når man har med JV at gøre, fordi at vidnerne bliver indprentet disse billeder. (dette kan dokumenteres så rigt udfra artiklerne der udgives af VTS)
Det fredelige og harmoniske samfund hvor "rigtige" mennesker lever et "ægte" liv. Her er de "virkelige" følgere af det "sande" budskab. Her er orden og harmoni.
Udenfor hersker kaos og galskab. Her er de barbariske menneskener forvirrede og falske. Alle nazister, med potentiale for uhørt ondskab.
Og de "frafaldne" er selvfølgeligt kun i smerte over hvad de har "mistet" og søger at dulme denne smerte ved sammen med den falske verden med løgnagtige historier at slå løs på det "uskyldige" samfund de har forladt.
Hvor har jeg hørt dette? Hvor har jeg lært dette verdensbillede at kende? Hvem dyrker denne forestilling?
Kun et "uvirkeligt" samfund, som det for udeforstående kan være meget svært at tro på eksisterer i den form det virkeligt har.
Uvirkeligt, for hvordan kan folk tro på det formørkede sludder?
Uhyggeligt, for hvilke konsekvenser har et sådant uvirkeligt verdensbillede ikke for de involverede?
Umenneskeligt, for det kan kun opretholdes ved konstant udrensning af tanker, følelser og virkelige mennesker.
mvh
Billen76
Hej Michael. Dig som er så interesseret i ungdommen. Mener du stadigt at hvis blot de unge regelmæssigt læste bladene og litteraturen fra Vagttårnet, så ville der slet ikke være de problemer der er?
Hmm, måske du kunne komme med en kildeansvisning til disse sociologiske studier. Dem ville jeg meget gerne se!
Uvirkeligheden, sandelig. Det mentale billede jeg beskrev som JV går med, er helt hentet fra den indprentning som Vagttårnets litteratur giver vidnerne. Det er indholdet i dit indlæg også. Det skal kun tages alvorligt fordi at det fortæller om den forestilling, vidnerne render rundt med. Dette kan selvfølgeligt dokumenteres mhv til artikler i bladene, der beskriver disse sindsbilleder. Det er uvirkeligt og uhyggeligt, men det skal alligevel tages alvorligt når man har med JV at gøre, fordi at vidnerne bliver indprentet disse billeder. (dette kan dokumenteres så rigt udfra artiklerne der udgives af VTS)
Det fredelige og harmoniske samfund hvor "rigtige" mennesker lever et "ægte" liv. Her er de "virkelige" følgere af det "sande" budskab. Her er orden og harmoni.
Udenfor hersker kaos og galskab. Her er de barbariske menneskener forvirrede og falske. Alle nazister, med potentiale for uhørt ondskab.
Og de "frafaldne" er selvfølgeligt kun i smerte over hvad de har "mistet" og søger at dulme denne smerte ved sammen med den falske verden med løgnagtige historier at slå løs på det "uskyldige" samfund de har forladt.
Hvor har jeg hørt dette? Hvor har jeg lært dette verdensbillede at kende? Hvem dyrker denne forestilling?
Kun et "uvirkeligt" samfund, som det for udeforstående kan være meget svært at tro på eksisterer i den form det virkeligt har.
Uvirkeligt, for hvordan kan folk tro på det formørkede sludder?
Uhyggeligt, for hvilke konsekvenser har et sådant uvirkeligt verdensbillede ikke for de involverede?
Umenneskeligt, for det kan kun opretholdes ved konstant udrensning af tanker, følelser og virkelige mennesker.
mvh
Billen76
frygtens mindkontrol
Det er skræmmende når mennesker fastholdes i et socialt netværk .
Og hvor fastholdelsen gøres med frygten og isolationen som hjælpemiddel.
Og hvor fastholdelsen gøres med frygten og isolationen som hjælpemiddel.
Lige over
Hej Jalmar. Beklager min sene replicering
Nu er dette egentlig kun en del af forklaringen. Der en del mekanismer lagt ind i vidnerne. Man kan dog ved at iagtage artiklerne fra Vagttårnet følge hvilke mentale mekanismer der bliver indpodet i vidnerne. Det kræver at man tager dem alvorligt i forhold til studiet af den programmering der foretages på vidnerne.
Når først man er helt fanget ind, er det nemlig ikke længere så meget det sociale perspektiv eller umiddelbart frygt i sig selv, der styrer vidnet. Vidnet mister evnen til at reflektere og mærke efter i maveregionen. Der er kun hvad Vagttårnselskabet kommer med, hvilket sluges råt og fuldstændigt ukritisk. Her taler vi oftest betelitter, specialpionerer og andre dedikerede organisationsfolk. Evnen til at forholde sig til andet end lige netop hvad Organisationen kommer med, er fuldstændig kortsluttet.
Her opleves nærmest en psykopat-agtig tilstand, hvor at vidnet ofte argumenterer for at man kan vise kærlighed og være god uden at have følelser. Man skal bare følge vejledningen, så kan man være god selvom man ikke føler noget.
Det er her det virkeligt bliver uhyggeligt. Disse går som oftest med meget stærke depressioner og selvmordstanker under kutten. (og venter på den nye verden hvor de bliver "helbredt")
Det man skal lære bagefter er at blive et helt menneske igen, hvis man har været derude. Og det har alle JV'er i mere eller mindre grad. Rolige og smilende, lige indtil en udfordring aktiverer slagmarken og adrenalinet.
Det kræver at man kommer væk fra "slagsmarken", kommer ned på jorden, sidder som et normalt menneske, sådan at man kan begynde at mærke efter i sig selv. Den del kan dog afdække en del undertrykte traumaer...
mvh
Billen76 - En amatør med kun få eksamener i psyc, men kender af JV.
Nu er dette egentlig kun en del af forklaringen. Der en del mekanismer lagt ind i vidnerne. Man kan dog ved at iagtage artiklerne fra Vagttårnet følge hvilke mentale mekanismer der bliver indpodet i vidnerne. Det kræver at man tager dem alvorligt i forhold til studiet af den programmering der foretages på vidnerne.
Når først man er helt fanget ind, er det nemlig ikke længere så meget det sociale perspektiv eller umiddelbart frygt i sig selv, der styrer vidnet. Vidnet mister evnen til at reflektere og mærke efter i maveregionen. Der er kun hvad Vagttårnselskabet kommer med, hvilket sluges råt og fuldstændigt ukritisk. Her taler vi oftest betelitter, specialpionerer og andre dedikerede organisationsfolk. Evnen til at forholde sig til andet end lige netop hvad Organisationen kommer med, er fuldstændig kortsluttet.
Her opleves nærmest en psykopat-agtig tilstand, hvor at vidnet ofte argumenterer for at man kan vise kærlighed og være god uden at have følelser. Man skal bare følge vejledningen, så kan man være god selvom man ikke føler noget.
Det er her det virkeligt bliver uhyggeligt. Disse går som oftest med meget stærke depressioner og selvmordstanker under kutten. (og venter på den nye verden hvor de bliver "helbredt")
Det man skal lære bagefter er at blive et helt menneske igen, hvis man har været derude. Og det har alle JV'er i mere eller mindre grad. Rolige og smilende, lige indtil en udfordring aktiverer slagmarken og adrenalinet.
Det kræver at man kommer væk fra "slagsmarken", kommer ned på jorden, sidder som et normalt menneske, sådan at man kan begynde at mærke efter i sig selv. Den del kan dog afdække en del undertrykte traumaer...
mvh
Billen76 - En amatør med kun få eksamener i psyc, men kender af JV.
Dine indlæg sættes glimrende i relief af "din vens" ...
´
... indlæg, hvor ikke mindst sidste linie på fin/sin vis udstiller (u)virkeligheden.
>>"Velkommen til internettet. Ytringsfrihedens højborg. Velkommen til uvirkeligheden.".<<
Derfor kunne jeg heller ikke lade være med at smile/grine for mig selv, da jeg
læste hans "reprimande", hvor han på glimrende vis, udstiller JV'ernes helt specielle
verdensopfattelse, en verdensopfattelse, som du på lige så glimrende vis, havde dissikeret.
Mange hilsner
jalmar
... indlæg, hvor ikke mindst sidste linie på fin/sin vis udstiller (u)virkeligheden.
>>"Velkommen til internettet. Ytringsfrihedens højborg. Velkommen til uvirkeligheden.".<<
Derfor kunne jeg heller ikke lade være med at smile/grine for mig selv, da jeg
læste hans "reprimande", hvor han på glimrende vis, udstiller JV'ernes helt specielle
verdensopfattelse, en verdensopfattelse, som du på lige så glimrende vis, havde dissikeret.
Mange hilsner
jalmar