Er sådan i vildrede

Jeg er en pige på 31 som har været sammen med min mand i 14 år og gift i knap 4. Vi har to børn sammen. Jeg er nu i den situation at jeg for næsten 5 måneder siden mødte en super dejlig mand, han er 10 år ældre end mig, og er også gift og har et barn. Vi startede med at sms og det har så udviklet sig til møder og overnatninger sammen.
Nu er det sådan at jeg vil være sammen med denne mand, jeg elsker ham, og han giver mig så meget mere en min mand gør, han er meget mere moden og kan give mig det modspil som jeg ikke har i min mand. Men men.... Jeg vil ikke opgive min mand Vores familien hvis min "elsker" hader det ord ikke vil mig alligevel, for så bliver jeg hvor jeg er, for min børns skyld. Jeg får at vide af min "elsker" at han elsker mig og at han vil mig, og vil have en fremtid sammen med mig. Men alligvel har han endnu ikke taget skridet til at komme ud af hans ægteskab, for at være sammen med mig. Han bruger "undskyldningen" at han skal bruge til, så det ikke kommer som det helt store chok for hans kone. Skal jeg tro på ham, jeg ved bare at jeg snart ikke kan holde til det her mere, hverken psysisk eller fysisk. Jeg vil gerne tage samtalen op med ham, men ved ikke helt hvordan jeg skal starte den for vil jo heller ikke skubbe ham væk fra mig, eller stille ham et ulimatuim, for det ved jeg ikke nytter. Nogen der har været i en ligende siutation vil jeg MEGET gerne høre hvordan du/i har grebet det an.
Hvad har i andre gjort for at stole p at jeres "elsker" og ville jer, og at i skulle have en fremtid sammen. Hvordan er det endt for jer, er i sammen nu, og hvad er der sket med jer.
JEg elsker ham virkelig , men er samtid også i tvivl om han nu også vil mig, har sagt det til ham, og får at vide hver gang, at jeg har ikke noget at være i tvivl om, for han elsker mig.
Håber ikke mit indlæg er alt for rodet, og håber på at mange lige vil kommenter, og svare på min spørgsmål, trænger sådan til at høre fra nogen ligesindet.
Knus den utro kone

Nøgleordet her er "UTRO".
Du er en dum kælling, og jeg håber din nuværende mand opdager
det, og slår hånden af dig.
Til dit næste liv bør du bede din gud om evnen til sandruelighed.
Sig dog til din mand at han KEDER dig ihjel, fordi du trænger til underholdning
hele tiden, da du ikke kan beskæftige sig selv .. Det kræver en vis minimums-intelligens.
Når du så har sagt sandheden, har HAN mulighed for at vurdere om han gider samle på dig,
eller om han skulle sætte kurs mod et nyt liv.
Føj !

for en gangs skyld! syns det er fantastisk at du tør indrømme dine ærlige føleser. men jeg tror at du skal tænke tingene en ekstra gang igennem, du vil gerne have en garanti fra din elsker før du tør tage springet, og det er forståeligt nok! men det vil du aldrig kunne få! i har noget sammen her og nu, men om det vil kunne bestå vil kun tiden kunne vise... uanset om i fortsætter affæren eller flytter sammen eller hvad....
du skal også have i tankerne at det parforhold du nu har, og i øjeblikket bruger som sikkerhedsnet. faktisk er i alvorlig fare!! kommer dit sidespring frem, så er der stor sandsynlighed for at dine valg kan blive taget fra dig.
hvis jeg lige må spørge, så kunne jeg godt tænke mig at høre hvad du havde tænkt dig, er din drøn at gå fra din mand og så flytte hurtigt sammen med din nye kærlighed... for det er jo ikke så godt for ungerne! de vil bære sorg, og have brug for en længere periode, til at restituere i, og det gælder jo også hans unger!
min mening er at du er nød til at give slip på dit gamle forhold hvis det er slut! du bliver aldrig lykkelig ved at nøjes med noget for ungernes skyld! har læst så mange tragiske skæbner herinde, om gifte kvinder med kærestesorg!
og det betaler sig ikke! glade forældre giver glade børn. du skal tage stilling til dit parforhold først! er det ikke ham der er "the one", så kom ud af det! og start dit eget liv. for din egen og resten af din families skyld! i det her er du dig selv nærmest😕
kh

og tag ansvar for dig selv. Det handler ikke om man kan stole på 'elskeren' og om han har planer om en fremtid med dig! - Tænk lige over, hvad det er du siger. Hvis elskeren ikke vil ha' dig, så vil du godt 'nøjes' med din mand! Altså hvad er det for noget. Dit ægteskab bliver vel hverken værre eller bedre af at en 'elsker' vælger dig til eller fra? Synes du din mand kan være tjent med det? Prøv at sætte dig i hans sted.
DU skal vælge, - ægteskab eller skilsmisse. Elskeren er egentlig underordnet i den sammenhæng. Han er kun anledningen til dit valg.
Jeg vil anbefale dig at læse Pusserpigens indlæg gennem en årerække. Først for ganske nylig er hun kommet frem til et klart valg, (dvs. der er også lige den nødbremse at et hus helst skal være solgt inden hun tør sige farvel), men om man kan lide hendes noget specielle meninger og noget ubehagelige debatform eller ej, har hun kæmpet en ærlig kamp med nogenlunde samme problemstilling som du giver udtryk for i årevis og højst sandsynligt udover glæden ved at have fundet kærligheden med sin elsker haft det rent ud sagt af helvede til, - så mit råd til dig: Træf en beslutning. Ægteskab for alvor på fuld tid eller intet ægteskab!

Helt enig med dig. Vælg nu, ellers mister du dem begge. Uanset hvad, så tager det et års tid at komme helt over det. Og du skal ikke involvere nogen som helst i det.

Jøsses en klaphat du er imod din mand...
Nu søger du tilgivelse og forståelse fordi her 14 år efter du har slidt din mand op.. lige har brug for at få bekræftiget at nogen giver duske dig udover din mand..
Stort flot tillykke herfra..
Du finder selv ud af døren.. og husk lige at lukke den efter dig..
De atakkels børn du har skal have dig som forbillede.. uha.. de får da et herligt kærligheds liv selv..
Tillykke dit bette fjols..

🙁

Gætter du også på at det er din ægte mand.
Før eller senere bliver du nødt til fortælle ham, hvorfor ikke før.
Se hvor problemet ligger, se og hør hvad han vil gøre for at løse problemet.
Hør om han også vil skille fra dig, og om han er villigt at arbejde på sagen.
Om at sige det mere konkret, tag fordøren, og ikke bagdøren.
Og husk lige en ting, At der også kommer hverdagen med din nye kæreste, You know, lidt på samme møde som det sker for os alle andre.
Held og lykke
Klaus

Du skal med dig selv tage stilling til dit ægetskab. Vil du være i det? Er du færdig med det, og elsker du din mand nok. Lad være med at gøre det ene afhængigt af det andet her, og forhold dig til dit ægteskab uafhængigt af, hvad din flamme gør. Det samme bør din flamme gøre.
Vil du blive i dit ægteskab, så opgiv din flamme 100%. Det skylder du din mand, dig selv og dit ægteskab, hvis det skal have en ordentlig chance.
Vil du ikke blive i dit ægteskab, bliver du skilt uden at forvente, at din flamme gør det samme. Det to ting har ikke noget med hinanden at gøre. Når I begge er skilt, kan I begynde at finde ud af, om I har noget at bygge på, og i den periode bo hver for sig, og finde jeres ståsted, falde til ro omkring børn osv.
Men et råd fra mig: Lad være med at røvrende din mand længere. Hver eneste gang du møder din elsker, sætter du dit ægteskab over styr, og holder din mand for nar. Du skaber også et rigtig dårligt grundlag for det samarbejde, I skal have mange år frem omkring børn i tilfælde af skilsmisse. Du påfører din mand mistro til andre, og ar på sjælen, og uanset hvordan dine følelser for ham måtte være, skylder du ham respekt. Han er far til dine børn, og fortjener bedre end at agere som sikkerhedsnet for dig, mens du lever livet, og han arbejder for sit ægteskab i en tro på det.
Mange oplever i løbet af et langt ægteskab at forelske sig i en anden, det bestemmer man ikke selv, men husk, man afgør selv, om man vil leve det ud, og hvordan.
Mvh
Ulykkelig

Jeg er ikke ligesindet, men tillader mig alligevel at svare....
Du bør omgående afslutte forholdet til din mand, han er ikke tjent med at du går bag om ryggen på ham. Om du vælger at fortælle ham sandheden eller ej, så er han ikke tjent med at du render mellem ham og din elsker.
Hvis du vælger at fortælle din mand om din elsker, så kan tage stilling til om han stadig vil være på sidelinjen og se på... Mens din elsker finder ud af om han virkelig vil forlade det han har bygget op med kone og barn.
Og kan din mand ikke give dig det du forventer, så det jo bare om at komme ud og afsted, mest i respekt overfor dine børn og din mand.

Jeg glemte måsk at sige at min mand tre gange har opdaget at jeg er ham utro, men har tilgivet, og er blevet her ved mig.

Fra pusserpigen? Dem vil jeg da rigtig gerne læse

Hvis din elsker vil have dig, opgiver du gerne din mand og jeres familie. Hvis han ikke vil, bliver du. På den måde er du helgarderet - meget praktisk. Samtidig bliver det op til din elsker og ikke dig, om du skal forlade manden. Meget bekvemt at slippe for selv at tage det fulde ansvar.
Det er respektløst over for din mand at bruge ham som nødløsning - som en, der kan gå an, hvis den anden ikke vil have dig. Kunne du selv leve med at være nogens anden prioritet - den, man kun er sammen med af nød?
Enten forlader du din mand og ser, hvad fremtiden bringer. - Det er urimeligt over for din elsker at lægge hele beslutningen omkring din og din families fremtid over på ham - han har ansvaret for SIT liv og SIN familie, du har ansvaret for dit og din. -
Eller også bliver du hos din mand og lægger al din energi i at redde jeres ægteskab.
Jeg vil slet ikke nævne dit ansvar for, at dine børn - i tilfælde af skilsmisse - kommer helskindet igennem uden at skulle se deres mor fare i armene på en ny mand, da det giver sig selv.

på hvilket grundlag har han tilgivet? det er lige umidbart det jeg tænker.... er han helt indforstået med omstændighederne, eller er vi ude i maipullation, bedrag og løgn....??? i så fald vil jeg da på det kraftigeste anbefale dig at gøre status.
man skal også kunne være sig selv bekendt, syns du ikke?

??? hvad laver du...............?
Surt at være din mand og dit barn, for ikke at nævne din "elskers" kone og børn. Kan man mon være mere egoist.

- at være sig selv bekendt!
Vist noget utro kun kender i bagklogskabens lys. Den del sættes ganske simpelt ud af kraft, men det kan gøre avs, når den tilsluttes igen!

Godt du så ikke er en del af hendes familie. Hans familie regner jeg ikke med du mener hun er ansvarlig for, for det er jo hans mangler i forhold til hans kone og ikke hendes ansvar, så mon ikke du skrev forkert her. Som du ved er hun jo ikke ansvarlig for andres handling, så kan hun jo få nok at lave. Hun har rigeligt at tænke på, da hun jo er blevet forelsket i en anden mand end hendes egen mand, så det giver jo ikke tanker til andet hende selv og hendes nærmeste og behøver det heller ikke ifølge min etik.
50% af befolkningen er egoister i henhold til utroskab og den anden del af befolkningen er nok egoister på andres bekostninger på andre områder, f.eks. tyven, manden med albuerne på arbejdspladsen, mobberen, den inaktiv, sladdertasken, bombemanden, politikeren og alle andre befolkningsgrupper. Spørgsmålet er bare hvem der er mest egoistisk og mon dog ikke det er svært at kategorisere egoisme.

retfærdigøre sig selv på.....
DE ANDRE GØR DET OGSÅ......er du 5 år eller hvad??

kommer en ny hverdag som du skriver, og den behøver ikke nødvendigvis at være bedre, børnene lider, og her i landet kanman ikke bare smide dem på gaden som man gør i Brasilien og Asien, i de store byer i Brasilen bliver børnene skudt af politiet, fordi de er til gene for turisterne, nogle børn overlever sulten ved at snifte lim.

øjeblikket med din mand og det gør man jo en gang imellem,så det er helt naturligt. Din nye elsker finder du facinerende og lige i dette sekund er han alle tiders for dig og garanteret har du aldrig haft samme oplevelse med din mand.Men,men jeg vil fortælle dig,at din og din elskers facination vil aftage ( det vil den ) og du vil tænke: Hvad f... laver jeg her?...Din elsker kommer aldrig til at blive skilt fra sin kone og barn,det kan jeg fortælle dig allerede nu.Du bør tænke alvorligt over din situation : Er elsker mit ægteskab værd? Er elsker det værd at mine børn kommer til at bo hos deres far? Er elsker værd alt det jeg trods alt har kært og elsker aller højst i hele verden❓Hvis du svarer nej til spørgsmålene,har du gjort op med dig selv at elsker egentligt ikke er så fascinerende som først du troede.Al ny k░rlighed og vild sex er enormt stimulerende i begyndelsen,men prisen du kommer til at betale er ikke det værd! Jeg dømmer dig ikke,du skal gøre hvad du syntes du skal gøre,men tænk over tingene. Held og lykke!

så har 50% af alle dansker været utro, på et eller andet tidspunkt! hvilket dækker over alt fra teenageforhold til ægteskaber... og omhandler alt fra alvorlig flirt og one night stands, til langvarigt utroskab!
og hvis man så lige husker at de fleste af os har flere forhold bag os, så der er ikke helt så mange at gemme sig bag som du tror!!

Jeg kan også anbefale dig, at læse. "erjoligeher" 's indlæg. Kig i utroskabskategorien. Samme sted du selv har placeret dit indlæg.
Grunden er naturligvis, jeg gerne vil have dig til at åbne øjnene, hvad der sker, hvis du ikke sætter et ultimatum.
Manden i de indlæg skal også liiige, og så liiige.
Men Marie J. har fuldstændig ret. Hvad laver du i det ægteskab uanset hvad din elsker vælger? Når nu du har erkendt, du ikke får, hvad du vil have af din mand.
venlig hilsen
Grøn

Nej - hvor blev jeg ked af, at læse dit indlæg! At du baserer dit valg udelukkende på, om din elsker nu også er klar til at forlade sin familie - for ellers vil du nøjes med at blive med din mand.
Uff for den. Tag ansvar for dit liv - og kom ud af dit ægteskab på egne ben, du er jo ikke glad for at være hvor du er. Og gør det værdigt, og gør det for dig. Dette skylder du også din mand - sæt ham fri, så han kan komme videre i livet, og ikke leve på en løgn, med en kone som kun er sammen med ham, fordi hun ikke kan få en garanti for, at hun kan få den anden.
Men du tør måske ikke træffe dit eget selvstændigt valg - og er måske bange for at stå alene? Og din elsker - han er måske også lige så svag, og tør heller ikke selv træffe sit valg?
Jeg var også svag - men en nær ven tog fat i mig, og i korte træk sagde,- pis eller hop af potten. Jeg hoppede - og efter nogle hårde måneder med skilsmisse mv. - så bliv det hele meget lysere, og jeg er en langt gladere og lykkeligere mand i dag. De hårde måneder er kun kortvarigt i et langt liv (og de måneder hvor jeg vaklede var langt hårdere) - og det er intet i forhold til at få en bedre fremtid, hvor man kan kigge sig selv i øjnene med rank ryg.

ansvar derhjemme hos mand og børn.
åbenbart er de blevet gift for tidligt, og ikke kendt andre, eller også havde hun ikke andre muligheder på daværende tidspunkt.
som en debatør skrev, så må hun gøre op med mande, og pakke sine ting, for jeg tror ikke elskeren er intereseret i et længere forhold, det er yderst sjældent et nyt forhold også betyder mere lykke, specielt for børnene.
damen har vel ikke følt sig forsømt i 17 år, men en ældre herre dukker op, kommer med falsk opmærksomhed, og pludselig vil kvinden flytte sammen med ham, men hun beholder dog manden som reserve, hvis, ren logik for perlehøns.
indrømmet, jeg har lidt svært ved at forstå, at man gifter sig nu om dage, før i tiden skulle man være gift, for at få en lejlighed, og sygepjerskerne og telefon damerne måtte ikke være gift, men det er jo en menneskealder siden.
man burde lave vielsesritualet om, ja jeg vil elske dig, indtil jeg finder en bedre kandidat.
som single har man også sjov og problemer, men man styrer dem selv, og skal ikke have dem op og vende flere gange om dagen.
alle ægteskaber er bygget på et kompromis, tror jeg, efter et stykke tid fortryder man, men så er børnene og gælden allerede så stor, at man ikke kan flytte fra hinanden.
min søster og svoger blev skilt med 2 små børn, og min søster kunne flytte ind i min lejlighed med børnene, da jeg ikke havde boet i den i 16 år.
jeg tror, men ved det dog ikke, at de havde problemer med at betale huset, selvom de begge havde arbejde, men pludselig arver svogeren flere milioner kroner, og de flytter sammen igen, og køber et større hus, hvor de kun bruger køkkenet og soveværelset.
ungerne er flyttet hjemmefra, den ældste søn gifter sig og får en søn, køber hus sammen med konen, og 6 måneder efter vielsen finder han en anden dame, der kun er 22 år, nu står begge parter med en gæld til huset på 800.000 kr, et hus de selv fik tegnet og bygget. også selvom de fik det solgt.

Jeg er ret uenig. Elskeren er ligegyldig. "Er elskeren det værd"..hmm. Underordnet. Elskeren er bare en anledning, en katalysator.
Du skal hellere fokusere på dig selv. Hvad vil du? Hvad savner du i dit ægteskab? Kan det overhovedet findes frem i dit nuværende ægteskab? (det tyder ikke på det, siden du er blevet taget i utroskab tre gange). Føler du, at du er vokset fra din mand? Hvad ønsker du i dit liv fremover?
Jeg er sikker på, at I har haft nogle rigtige gode og dejlige år sammen, dig og din mand - men det retfærdiggører ikke, at I skal blive sammen.
Og dit valg skal foretages af DIG - uagtet af hvad din elsker gør, eller ikke gør - eller af din mand (hvis han f.eks. opdager dig igen).

Læs Martin S.'s tråd. Han tog et valg - uden at lade den afhænge af sin elskerinde.

http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=41&posting=1795955

Prøv også at læse indlæg fra Hanløven. Han har også tumlet i et godt stykke tid med det svære valg - men har nu taget en beslutning.
http://debat.sol.dk/servlets/search?start=0&advanced=1&all_words=&some_words=&exclude_words=&conference=&poster=Hanl%F8ven&search_interval=fixed_interval&fixed_interval_time=0&sd=1&sm=1&

Det er lige hvad jeg kunne have sagt. Jeg har selv været i situationen, og det var præcis sådan. Husk, det bliver også hverdag med elskeren, hvis.....
Mit råd er: Klap lige hesten, tag en dyb indånding og tænk dig meget, meget grundigt om!

enig med resten af flokkens svar.
men jeg syns ikke at du skal holde dig tilbage med ultimatumer eller at kræve afklaring? mht. din elsker.
lyder lidt mærkligt på mig at du ikke vil presse på, i frygt for at miste ham? dvs. at det værste der kan ske er at han går fra dig? i min verden ville det da være være at blive udnyttet og løget for! har du gjort dig nogen tanker om hvor længe du vil gide at leve på den måde? han har da dig lige der hvor han vil have dig, hvis han sig hop...så siger du hvor højt!
af ren nysgerrighed...har han nogensinde sagt til dig at han ikke kunne love dig noget? at han ikke kunne tilbyde dig noget lige nu?
har du nogensinde prøvet at svine hans hustru til foran ham? går ud fra at han sikkert taler knabt så pænt om hende til dig, men prøv at hop med på vognen og giv hende en rigtig sviner!!!🙂
grunden til jeg siger det er at jeg engang har haft en affære, og det var vanvittigt sjovt og facinerende. lige end til den dag min elskerinde svinede min hustru til!!!
prøv at fortæl din elsker at hans kone er klam, dum og en dårlig mor......og se hvad der så sker! hvis han bliver hos dig er han sq nok din.

Her stod for lidt siden en meget lang smøre, som desværre kom til at lyde alt for hårdt og bittert. Nu ville jeg så skrive et godt råd i stedet - og så kan jeg slet ikke finde på nogen - ret ironisk.

på at du har ret .Det du skriver med at svine konen til,må lige være det der skal til for at se om det er ægte kærlighed fra mandens side,faktisk så enkelt og ligetil et råd......

Med al respekt - for jeg kan godt lide essensen i dit indlæg ud fra ordentlige menneskelige værdier - så må jeg dog vide, om dit forslag er korrigeret ud fra fænomenet "børn i forholdet"?
Min erfaring er desværre at de hårde måneder snarere er år (og ikke et enkelt) og ofte er hårdere for børnene end for de voksne såkaldte ansvarlige mennesker der træffer beslutningerne i disse sager.
Jeg synes bare man skal huske at tage hensyn til dette, før man let og elegant hopper af potten, også selvom det kan betyde at der skal gåes på kompromis med andre ting, eksempelvis 100% sandfærdighed..

Der er lige den lille forskel at alle de "egoister" du nævner (skrevet i anførselstegn fordi jeg er uenig i at alle på listen er det de er, pga egoisme) ikke har forpligtet sig personligt i samme grad som en ægtefælle/forælder over for dem de træder på - der er en forskel, og den er efter min mening enorm.

hvert fald mig ud af tågerne!
men TS skal måske tage det som noget hun ikke skal gøre, hvis hendes største skræk er at blive forladt!!
men hav det i baghoved, de fleste mænd er ligeglade med at man sviner deres kone, hvis de selv er enige😉 men hvis man elsker en person så finder man sig ikke i det!! uanset hvad man selv har sagt.

Jeg er sikker på jeg vil gå fra min mand, men jeg vil jo også samtid gerne være sikker på at the one vil mig og være sammen med mig. Jeg får det helt dårlig når jeg tænker på at han feks i weekenderne går der hjemme sammen med hans kone. Hvad de laver, og om han fylder mig med løgn, det kan jeg jo ikke være sikker på før jeg har ham i mit net.
Men hvordan skal jeg mon starte en samtale med ham, om hvornår vi kommer vidre sammen, og hvornår den rigtig tid er for ham, ja og for mig selv. Er der slet ikke nogen der har erfaringer med dette, som har prøvet noget ligende min situation, og i også sammen skulle tage stilling til om det var nu i skulle vidre sammen, og hvordan gjorde i det så.
Jeg ved at når jeg smider bomben for min mand, så er vi nød til at blive i huset til det er solgt, jeg har ikke råd til og gå ud og finde noget til leje, og samtid betale til huset. Men jeg ved at jeg vil have det bedste med at ungerne ville blive i huset til det var solgt, også evt kunne vi bo her på skift.
Kom gerne med ALLE jeres erfaringer gode som dårlige, små som stor der på være nogen derude der har været i samme situation.

Jeg kunne godt give dig mange råd, men dels har jeg ikke tiden lige nu og dels synes jeg du selv må finde din egen sandhed. Min historie kan du måske bruge - som hhv. advarsel 😮 eller som inspiration 😉 til et mere ærligt liv.
Det må så være op til dig selv!
Vil du videre i dit liv må du satse og fortælle din mand sandheden. Ellers vælger livet for dig, og så er det slet ikke sikkert det vil gøre dig mere lykkelig. Desuden er der jo den tidsfaktor inde over mht. at få huset solgt. I disse tider er det pokkers svært, og det kan din mand bruge (som min gør det) til at modsætte sig salg af huset med diverse undskyldninger - omkring praktiske problemer etc.
Men du skriver andet sted at du vil tage hensyn til dine børn, så de bliver i huset og du og din mand så skiftesvis bor i det - indtil det bliver solgt. Stor respekt til dig for det. Hvor er det skønt at høre, for den med at børnene skal bo på skift en uge hos hhv. far og så mor ER et splittet liv for barnet, som mange skilsmisseforældre ikke helt tør indse. For det er jo meget nemmere at de voksne forlader "åstedet" og så har børnene skiftesvis hver for sig.
Min mand og jeg er over det problem heldigvis. Men skulle jeg anbefale dig noget ville det være at I beholdt huset, hvor jeres børn har tilknytning til skole og legekammerater etc. og din mand og dig så skiftesvis boede hos dem en uge ad gangen. Børnene ville i så fald ikke mærke denne skilsmisse så drastisk - måske ville de nyde den forkælelse og opmærksomhed og FRÉD i huset med hhv. far og mor, som adskillelsen ville medføre....
Men det kræver selvfølgelig at I begge er indstillet på og har råd til at leve i en anden og tredie bolig hver især foruden "børnenes hus". I kunne jo vælge en mere ydmyg lejlighed hver især at leve i. Under alle omstændigheder mener jeg dette er den bedste løsning for skilsmissebørn. Selvom børnnen af hensyn til far og mor siger det er helt ok. med en uge hos hver e´fter en skilsmisse, så ved jeg at det er en stress faktor for børn at skulle flytte sted hver uge. Først når de børn er blevet store fortæller de sandheden. Børn vil helst ikke såre deres forældre ved vi jo. Skulle I få solgt huset hurtigt og vælge at dels om børnene, så ville jeg foreslå en ordning på mindst 10 dage samlet hos hver part. I skal også bo i nærheden af hinanden, ellers bliver det jo umuligt at føre ud i livet.
Vent ikke på din elsker skal tage stilling for dig!!!
Gå selv ud af det ægteskab, hvis du ikke længere føler du elsker og begærer din mand, men mere elsker ham som din livs kammerat og far til dine børn. Det er også værdifuldt, men ikke nok at bygge en fremtid sammen på med mindre man har stillet sit liv på "stand bye" - det lyder som det har du ikke. Så spring ud i det og frygt kun din egen frygt 😉
Knus
Pus

For de ærlige ord/råd, Men jeg vil meget gerne læse din historie, men kan ikke finde den herinde, vil du evt linke til den.
Og jeg akn kun sige at jeg vil gøre ALT for at mine børn skal komme hel skindet igennem en evt skilsmisse.

Klik ind på min profil og så kan du klikke tilbage i samtlige indlæg (læssevis!) ja til før jesus blev født...ja suk og undskyld, men jeg kan ikke selv bære eller orker bare ikke lige nu at se tilbage på alt det, som jeg har været igennem de sidste mange år - for at nå hen til DÈR hvor jeg er nu.
Men flere herinde er bedre og ret effektive mht. at holde styr på mine indlæg - de følger godt med har jeg opdaget, så lyt til dem og klik ind på de link de anbefaler. Jeg står selv lige nu midt i et opbrud, der ser ud til at tage tid.....
Nej du kan kun bruge vores historier herinde som enten advarsel eller inspiration. Alt afhænger af hvor du selv er i dit liv. Hvis du er forelsket og lidt mere end det (skulle gerne være dybere også - som i mit tilfælde) ja så følg dine følelser. Hvad din elsker kan og tør burde ikke have indflydelse på dine valg. Men forstår egentlig godt det betyder noget hvor han står, hvis du vil opgive alt KUN pga. HAM [f][l][f]
Men som andre siger skulle du vel melde klart ud allerede nu til din mand, hvis det er fordi du nu er "færdig" med ham. Svært at råde dig, for venskablige følelser og nostalgi mht. den kærlighed der engang var der, spiller faktisk også ind lige når man skal træffe det afgørende valg!
En ttredie løsning er jo, at du har din elsker ved siden af dit ægteskab, hvis din mand godt vil det(?) fordi han ikke ønsker at miste dig. Sådan har min mand det lige nu. Og sådan lever flere og flere kvinder - sammen med deres livsven samtidig med de har en elsker ved siden af. Det bliver "sjovt nok" bandlyst på disse utroskabsdebatter (læs bare tråden om en "sæk" kaldet Joan Ørting ) selvom det vel er en meget ærlig livsform uden fordækt agenda, og noget der vel KUN angår de indvolverede parter.😉
Under alle omstændigheder lyder du som en meget kærlig kvinde og mor. Jeg ønsker dig du får den kærlighed du søger i livet og uden dine børn bliver tabere i dette.
Pus [f]🙂

For er der noget mænd værner om er det deres MOR!!!
Undskyld drengerøv, men jeg ku`ikke dy mig 😮
Min elskers kone har jeg været solidarisk med, måske mere end hun fortjener! Måske fordi jeg godt kan se situationen fra hendes side også - kald det bare kvindesolidaritet...
OGSÅ når han har mere end antydet konens mangler mht. udseende og andet, ja så har jeg ikke fået noget ud af at hoppe med på den vogn. Så mon ikke mere man ud fra OM elskerinden har brug for at svine konen til - eller ej - herefter kan finde ud af om hun kan tilbyde at være noget i SIG SELV, eller hun blot er det i kraft af en andens mangler. Afgørende forskel mht. egenskaber og kvalitet hos elskerinden her.
Nå men bare en anden indfaldsvinkel, da jeg synes dit indlæg lyder lidt...skal vi sige det "mors dreng" agtig. At man selvfølgelig forsvarer sin egen rede - for det er jo blevet en del af en selv for pokker! - er vel en naturlighed. For INGEN skal komme og sige det er noget møj, det skal man nok selv sørge for, om ikke andet så i form af handling! Ved at fravælge til fordel for en anden.
Og her er vi utro kvinder nok ikke anderledes end jer utro mænd.😉
Pusser

men desværre kunne trådstarter vist ikke finde ud af at bruge det. Ellers en skam for ligesom du selv formodentlig har gjort det, kan man lære et og andet af din historie. ( Moralen er: Utroskab er noget lort, ærlighed er et MUST). Jeg tog hatten af for dig forleden, og selvom det er vældig svært at indrømme, står jeg stadig med hatten i hånden. Flot gået Pusserpigen.[s]
Bare ærgerligt du har blandet dig i så meget, så det er selvfølgelig noget af et arbejde af pille de indlæg ud der handler om din egen historie, men har trådstarter virkelig brug for ligesindedes oplevelser og synspunkter finder hun sikkert ud af det😉
http://debat.sol.dk/servlets/search?start=0&advanced=1&all_words=&some_words=&exclude_words=&conference=&poster=Pusserpigen&search_interval=fixed_interval&fixed_interval_time=0&sd=1&sm=1&sy=2010&ed=8&em=1&ey=2010&sort=date&hpp=25

og det er jo et must herinde 😉 så ved jeg ikke om jeg jubler over din ros mariej. Men sødt af dig alligevel at skrive så positivt 🙂
Men alligevel bange for jeg nu bliver misfortået omkring min holdning til utroskab. For selvom det i MIT personlige tilfælde har været vejen at gøre "rent bord" og melde klart ud osv., så er det altså ikke det samme, som jeg ubetinget vil anbefale andre utro at gøre det samme. Det afhænger helt af den enkelte og situationen. Jeg har absolut ingen moralske skrupler eller forargelse overfor dem, der vælger at have et forhold ved siden af, som deres partner ikke ved noget om. Overhovedet ikke!
Det afgørende for mig - mht. morale - er om ens partner får kærlighed eller ej. Efterlader man sin partner i et tomrum og er på lavblus overfor samme, mens man giver sin følelser til en helt anden og UDEN ens partner ved noget (men mærker en lunkenhed uden at vide hvorfor) så er det et svigt, der fratager ens partner et bedre liv - hvis han/hun havde valget altså. Det har man jo ikke når man er uvidende om årsagen....Der går grænsen hos mig, og derfor kunne jeg ikke leve med at være utro i længden.
MEN: JEG ANBEFALER STADIG UTROSKAB!
Som en god løsning, for det var det nemlig for mig. Altså når man er kørt galt i sit ægteskab og man så at sige har tabt sig selv i parforholdet. Efter ens partner ikke har gidet anstrenge sig for at tage forholdet seriøst op eller gidet arbejde på det. 😕
Så det er i høj grad situationen hos den enkelte utro der afgør, om jeg har lyst til at fordømme eller affærdige den utro som psykopat, eller hvad de utro ellers har fået af betegnelser. F.eks. mener jeg at "Ulykkelig" havde en psykopatlign. mand som i den grad har levet højt på at snyde og bedrage TO kvinder samtidigt. Elskerinden og konen. Begge elskede ham MEN PÅ FALSKE BETINGELSER og han løj for begge helt bevidst i flere år!
Værst fordi ingen af dem har været lykkelige, imens hans utroskab stod på. Han har overført egne problemer på dem og det er ansvarsforflygtigelse og det samme som at stifte gæld (her følelsesmæssig)som så andre skal betale for. Ja det tager jeg kraftigt afstand fra.🙁
Men det hele er jo sjældent så sort/hvidt, som i det grelle eksempel med "Ulykkelig".
Jeg personligt kan så ikke leve et dobbeltliv - ret længe ad gangen. Men forstår da godt nogle kan have en overgangsperiode - også af længere varighed - hvor de ikke ved om de skal gå fra partneren eller aj af forskellige årsager. At de er rådvilde, og derfor står i et dilemma INDEN de melder klart ud, om de vil ægteskabet eller ej 100%.
Men igen for mig har utroskab været godt. I den forstand at det har været berigende og nødvendigt, for at komme videre i mit liv - også mht. min mand. I forhold til at lade stå til (det værste i min optik, så hellere smerten den er der trods alt LIV i)fordi man nu skal holde facaden eller af velbehagelighed, så vil jeg sige at utroskab er en langt at foretrække. Og en mere ærlig udmelding og viser man vil LEVE og ikke bare efterleve - en norm. Dvs."laden stå til" og resignation, det er for mig langt værre end utroskab.😖
Håber ikke dette vil få dig op i det røde hjørne igen marie...for det var ikke meningen. Kun for at få min holdning omkring utroskab gentaget. Kun omstændigheder omkring og årsagerne til utroskab er afgørende for om jeg finder det forkasteligt. Eller ligefrem gement som i tilfældet "Ulykkelig" [:*(]
Pusser 🙂

det er et rigtig godt råd.
Jeg har ikke tænkt på det før, men jeg tror, du har fuldstændig ret, og jeg genkender det! Det kan virkelig vække noget i én.
Og det har ikke noget med drenges "moar" at gøre. Jeg tror den simple regel og test kan bruges på begge køn.
Der fandt jeg ud af noget nyt .)))))) Tak for det.

Kan jo ikke lade være selvom jeg ikke har tid lige nu 😮
Pas på med at bryde alle broer nu kære utro kvinde, førend du ved hvad du vil med dit liv. Du er forelsket i din elsker ingen tvivl om det. MEN - ja undskyld jeg skriver men - han er en mand!
Og du ved det jo godt ligesom jeg og mange andre kvinder ved det. Mænd generelt har brug for en MOR - de fleste har. Jeg tænker ikke på de dejlige selvstændige MANDFOLK derude, der sagtens kan finde ud af at leve på egen hånd, uden at en morkvinde ved deres side skal bekræfte drengerøven i han er god nok! De mænd er dem vi burde efterstræbe - men de er sjældne og mange af dem har ikke den selvsikkerhed de egentlig burde have.
Nå men mænd generelt er SÅ afhængige af deres morkvinde i deres liv. Ja det er den sørgelige sandhed og nok hovedårsagen til så mange ægteskaber lever på en løgn. Tak mødrene til drengemændene for dette 😖
For inden vi ser os om ender mange af os koner som mandens moar - også selvom vi ikke er mortyper, så er den tryghed vi repræsenterer for dem og visheden om at de er elsket af os (selv når vi er forelsket i en anden) SÅ vigtig for deres selvværd og gør at de ikke vil slipp os. Sådan er det med min mand, og sådan er det også med din mand tror jeg.
OG her kommer vi til min pointe. For sådan er det sikkert også med din elsker kære utro kvinde - tænkt lige over det. Han går ikke bare fra det hele, heller ikke selvom han sikkert er lige så smask forelsket som du er. Sådan var det også med min elsker. Jeg var hans inspiration og livseleksir og det gjorde han sagtens kunne holde ud at leve i sit ægteskab når han bare havde mig ved siden af. Jeg gav hans ægteskab ILT!
Jeg så hele mønstret og ville derfor hverken min mand eller elsker. jeg brød først med min elsker. Pludselig hang jeg ikke på aben - det blev hans og hans kones problem og de blev begge konfronteret med det fake af et ægteskab ve vitterlig har. Forældreskab vil jeg hellere kalde det. uden lidenskab uden intimitet i nuet men et forhold holdt i live af attityden og så minderne. Jeg gav ham IKKE muligheden for at give hans ægteskab kunstigt åndedrag. De har et stort problem nu - deres ægteskab er en død sild.
Jeg skriver det for at du ikke nu satser din fremtid (og dine børns ikke mindst!) på at skulle holde liv i din elskers ægteskab. Muligvis er det en mandfolk du har forelsket dig i - kan jeg ikke vide. I fald skal du selvfølgelig bare satse alt, men kun hvis du virkelig er færdig rent følelsesmæssigt med din mand også. Jeg var slet ikke færdig med min mand fandt jeg ud af...
Men få en lang og dyb snak med din elsker om fremtiden. Fortæl ham at du er parat til at satse ALT nu - hvis det er her du står. Og se så hans reaktion. Har han "lige noget" der skal ordnes først - selvfølgelig er der problemer, men nævner han dem som et PROBLEM - så tror jeg at han er den generelle mandstype. Ham der stadig hænger faast i mors skørter og ikke er stærk nok til at stå på egne ben foran en ny kvinde. Mor skal være der i baggrunden, så kan han sagtens spille stor og være MAND - overfor dig altså. Konen har han jo forlængst opgivet som KVINDE!
Bare nogle råd herfra. Jeg har taget de valg jeg har taget, og de har vist sig at være kloge for mig selv. Jeg brød med min elsker INDEN jeg meldte ud for min mand at jeg godt vil leve alene.
Held og lykke med det hele 🙂
PS) Ikke at mine råd er egnede til efterfølgelse - blot som inspiration, husk på jeg har stadig lang vej endnu førend mit liv er afklaret...også mht. min elsker og mig.
Knus
Pus

Svinede du min mand til uanset om du er min ven, familie, elsker eller hvad du var ville jeg forsvare ham, uanset hvad jeg selv mener også selv dengang jeg var ved at blive skilt. Ingen skal svine min mand til, så ville jeg beskytte ham, så det har intet med kærlighed at gøre, men har noget at gøre med han er en del af mig. Noget helt andet er, hvorfor skal man også svine en person til som man ikke kender, det ville man da ikke få noget respekt for, tværtimod ville det da virke lidt dumt i mine øjne.
Min elsker talte aldrig grimt om sin kone, han sagde altid han elskede hende, selvom han ville prioritere mig og hans tid frem for konens og hans tid, f.eks. når hans forældre var på besøg var han sammen med mig, arrangementer på arbejdet var han sammen med mig, kom jeg hjem fra aftenskole kl. 20 om aften lod han som han arbejdede over og kom og hentede mig på stationen og var sammen med mig, spiste typisk frokost sammen om fredagen på en cafe så vi kunne sige god weekend, i weekenderne mødtes vi på løbeture osv osv. Min elsker prioriterede mig, og i dag kan jeg godt se, at han ville stort set gøre alt for at være sammen med mig, men han elskede sin kone som han sagde, så min elsker har aldrig sagt han ville gå fra sin kone det var vigtigere for ham at røvrende hende og have sin base i 2 ½ år. Jeg tror faktisk mange ikke lover noget, fordi de har ikke tænkt sig at springe fra det de har, fordi det virker for dem med den base de allerede har, og det er der jo ikke noget galt i, hvis det ikke lige var fordi konen sikkert ville føle sig komplet latterlig, sårbar og ked af den manglende respekt. Han var da heller ikke en dårlig forældre, han elskede jo sine børn, man er jo ikke en dårlig far eller mor, fordi man er utro. Jooo i den forstand at man prioriterer sin elskerinde/elsker er man jo inddirekte en dårlig far og alligevel ikke for jeg er sikker på de fleste kommer hjem med ny energi og livsglæde.
Der er jo det med at have en elsker/elskerinde, at man har jo aldrig haft modparten, så man mister jo reelt ikke noget, som mange tror man gør. At han går fra dig vil være det bedste for dig, så du kan komme videre i livet. Det lyder måske helt forkert lige nu i dine ører, men jeg tror alligevel du forstår hvad jeg mener.
Jeg tror, når det kommer til stykket, at ofte udnytter begge hinanden til at komme videre i livet på den ene eller anden måde. Og imens man er utro prøver man at få samlet puslespillet, for at finde ud af hvilke brikker man helst vil være sammen med i fremtiden, og lære at acceptere sine nye følelser for et andet menneske end ægtefællen, som er svære at acceptere når man er gift og har børn. Det er og bliver jo ikke ok, at blive forelsket i en anden, når man er gift vel.
Det har intet med beviset om kærlighed til sine kone at gøre det du beskriver, for mig ville det være manglende respekt for et andet menneske, og det er det det ville bevise, hvis man sviner en til, hvor man ydermere er sammen med dens ægtefælle. Det handler ikke kun om ægtefællen, men alle de mennesker som står en nært efter hvad jeg fornemmer inde i mig selv.
Jeg kan ikke se man som elsker/elskerinde på nogen måde er berettiget til at svine ægtefællen til, og hvorfor skulle man gøre det, er for mig uforståeligt. Faktisk kan der vel aldrig være noget være end at leve på en løgn.
Kræv en afklaring og følg det man tror på, så kan man vel ikke gøre det mere rigtigt for sig selv eller hvad?

... i dit indlæg læser jeg stort set kun hvad DU vil. DU vil ikke opgive familien, DU vil ikke opgive elskeren og hvad ved jeg.
Har du tænkt på at din mand har ret til at vælge dig fra, når du ikke lever op til hans forventninger som kone? Tror du helt ærligt han ville ønske at være sammen med én som vil have i både pose og sæk?
Jeg synes du er meget egoistisk. Drop din elsker eller giv din mand valget; det kan godt være du er utilfreds med ham, men hvor meget investerer du selv? Hvor godt passer du hans behov følelsesmæssigt, partnerskabsmæssigt, fysisk? Hvor engageret er du egentlig når du har en elsker og synes du ikke selv det er noget svineri at holde din mand på stand-by mens du beslutter dig for hvad DU vil???
Tag dog et ansvar for dine egne handlinger. Din mands adfærd kan vel lige så godt skyldes at du heller ikke passer dine forpligtelser i forholdet, så hvorfor ikke bare blive skilt?
Din mand har ærlig talt fortjent bedre end én der snyder ham og hvorfor blive der hvis du alligevel ikke gider ham. Mister du elskeren, tjah så er det bare ærgerligt. Men så har du da i det mindste givet din mand en fair chance for at finde én der faktisk vil ham; ikke pga. de komfortable goder han kan give, men pga. ham og hans personlighed.
Hvorfor skulle din elsker for resten forlade sit ægteskab til fordel for dig? Du vil jo heller ikke forlade dit?

Sådan er det når man er bekræftelsessyg.
Så kan det blive meget svært at tage hensyn til andre og vælge fornuftigt, for om ikke andet så kan hendes mand jo bekræfte hende i form af et pænt overfladisk ægteskab. Enten skal elskeren bekræfte eller også skal manden; hold kæft hvor er det egoistisk!

Det ér sguda rendyrket egoisme at holde manden for nar.
Det kan ikke sammenlignes med eksempelvis tyveri og andet; det her er at trampe på et andet menneskes følelser. Det er mangel på respekt og mangel på omsorg for andre.
Det værste her er at hun kun tænker på sig selv. Jeg vil skide på om hun er forelsket; hun er et voksent menneske men opfører sig som et forkælet barn.

deres...
Tror ikke på den holder du. Han skåner sin kone ved intet at fortælle hende. Vær ikke dum at fortælle din mand om utroskabet først. Det kan være, du bliver meget alene, når elskeren trækker følehorn til sig. Jeg er bange for, du er et offer i det her spil.