Hvad skal en pige gøre??

når kæresten kræver at man skal vælge mellem ham og vennerne?
Hvorfor kommer det ikke i starten af et forhold?
Hvorfor kan man ikke have venner af modsatte køn?
What to do?

.....da vennerne er der altid, det er ikke sikkert at kæresten er der......
Pigen

let. Ud med stodderen. Herfra bliver det kun værre. Tro mig. Det er første skridt på vejen til total magtovertagelse. Han er ikke noget værd.

Drop ham uanset hvad for vil han styrer dine venner vil han også begynde at styre en masse andet. Noget tyder på han er meget jaloux, nogle finder det charmerende jeg finder det afskyligt.
Og ja hvorfor viste det sig ikke i starten, tja mange er søde og rare i starten og så pludselig dukker den sygelig jalousi op.
Har selv været i situationen, og tro mig det er fælt og udvikler sig bare til en besiddelse. jg var dum nok til at se tiden an, men det endte med han havde besiddelses trang så jg skrottet ham på blankt papir, for ingen skal tage mig og min idenditet fra mig.
Knus
D
Held og lykke

Dine venner er en del af den du er og hvis han ikke kan respektere at du har de venner som du har, hvad bliver det næste så?
Hvis han ikke kan acceptere dine venner og giver dig valget enten-eller, jamen så må han pakke.
Og jeg synes at det er helt til grin at han overhoved kan komme med det krav.

Måske skulle han ud på blankt papir.
Måske ejer han besiddertrang.
Måske vil han ændre mig.

Men hvorfor er det så, så svært?!?

Det er altid svært fordi der er følelser indblandet. men gør du ikke noget nu kan det ende i deprission, vold, afmagt og lign.
TÆNK DIG GODT OM

Fortæl ham, at du ikke finder det rimeligt at du skal træffe det valg, og at du sagtens kan have både venner og kæreste!! Hvis han ikke kan leve med det, så er det jo ham der har et problem og dermed HAM der skal vælge!!
....du skal så blot være forberedt på at blive valgt fra...

Ja du skriver jo ikke så meget om hvilken type venner det er og hvorfor din kæreste ikke er glad for at du er sammen med dem. Men jeg kan forstå ham hvis dine venner er fra det kriminelle miljø eller fylder dig med stoffer i weekenden, hvis det er tilfældet ønsker din kæreste jo det bedste for dig, men hvis det er en generel irritation over at du har venner af det modsatte køn, så er din kæreste der er noget i vejen med.
Pøj-pøj

Gamle MANDLIGE venner.(tryk på mandlige)Ingen problemer med de kvindlige venner når bare jeg ikke f.eks går i byen med dem.
Det skal understreges at de alle KUN er venner med stort V. Intet andet.

synes det er for nemt bare og sige drop ham selvom det er det man har mest lyst til og skrive. for det er lidt svært bare og hoppe ind i en andens forhold og give råd især når man ikke aner havd der er til grund for at han har givet dig det valg? hvor lang tid har i været sammen❓alder❓osv der er mange tind der gør det svært og give et godt svar. Er der nogen grund for din kæreste til og tro at det ikke er de fedeste venner du har og prøver han måske i virkelig´heden og beskytte dig og ikke mindst ham selv?
tjah......... det vigstigste er i hvertfald at du har det godt og i begge respektere hinanden og hinandens valg

ud med ham det er kun starten på et forhold fuld af jalousi og mistillid.
Venner er der for dig - OGSÅ når du ikke har kæresten eller han ikke er der for dig. Så ikke enten eller, men find en kæreste, hvor du kan få det bedste fra begge "verdener".

har du det hvis det var omvendt, min kæreste ville da heller ikke have det godt med at jeg rendte i byen med diverse mandlige venner, men har bærer da over til en hvis grad. (men jeg forstår da lidt godt) han skal da reagere hvis han føler de kommer for tæt på, måske også uden du selv mener det men snak om det og find en løsning det kommer i længst med.
hilsen hanne (været i et forhold i 11 år)

da rigtig klog var? hvis det er sådan du takler ting kan du vist ikke være længe i et forhold, selvfølgelig skal han ud hvis der er grund til det men sgu ikke kun på baggrund af dette, de skal da snakke om det først og fremmest, og finde frem til problemmet man kan da ikke bare sige manden er sygeligt jaloux. Det er sgu for lamt et råd

Vennerne er kun gode og søde venner som er en del af mit liv. Ingen og intet har gjort noget som kunne få ham til at kræve det af mig. Det der spiller ind er hans tidligere forhold hvor de begge var utro. Han har det meget svært med tillid, men hvad skal jeg gøre. Jeg er vildt glad for manden (Ja elsker ham ligefrem) men skal jeg opgive min identitet for at få ham?!

søde kan kun sige ´kærster kommer og går men en ven som den du har får du aldrig igen...og ud for egen erfaring så drop fyren for....først dropper du vennen så dropper fyren dig.....han burde ikke bede dig vælge ;-)

Hejsa
Pigen skal vælge vennerne, hvis ikke kæresten syntes om hendes valg er det bare ærgeligt og så må det være slut på det forhold.
Pigen kan ikke rende rundt resten af hendes liv og ikke kan vælge hvilke venner hun vil have. Selvfølgelig kan der være ekstreme forhold hvor man aldrig er hjemme og tidligere har bollet uden om, men hvis du syntes at din kæreste er urealistisk skinsyg så drop den stodder.
Jeg har haft det samme problem med en kæreste og jeg valgte bevidst ikke at lægge under for hendes krav. Vi havde masser af tid sammen og jeg kunne aldrig drømme om at være min kæreste utro, og så ville jeg ikke lade hendes skinsyge væsen blande sig i mit liv. Forholdet endte så aligevel med at jeg ikke gad hende, og hendes små pirrelighed over at jeg var sammen med venner og havde et liv uden for hjemmets 4 vægge. Hun var iøvrigt altid meget velkommen blandt mine søde og rare venner.
Mvh jacob

Hvorfor vælger en ellers så stærk pige at "tillade" en mand at behandle hende på sådan en måde??

Det er nemt for os at sige at han skal ud.
Det kommer jo an på hvordan dit fohold til dine mandlige venner er.
Du er nød til at spørge om HVORFOR han mon ikke vil have at du ser dem. Det er formegentlig fordi at han er jealoux, og dvs at han tror at du vil være ham utro.
Jeg havde engang en kæreste som jeg var sammen med i flere år, hun så stadig sin halv-eks (aldrig noget over en aften, dog aldrig sex). Han var også en af mine venner, havde jeg vidst det, så havde jeg holdt mig væk.
Han havde fotalt mig, inden vi begyndte at se hinanden, eller overhoved havde mødt hinanden, at han så det som en udfordring at score piger der havde kærester og ikke havde nogle samvittighedskvaler ved det - det er ikke bullshit.
Jeg fandt først ud af at de havde været sammen, efter at vi var begyndt at komme sammen. Men jeg har hørt at det først var EFTER at vi var begyndt at komme sammen at han for alvor var begyndt at bage på hende.
Jeg synes at hvis man ikke stoler på hinanden så kan det være det samme, ærlighed er en del af kærlighed. Men jeg havde det ikke godt med at hver gang vi var til fester og jeg var på toilettet, så sad han og bagte på hende eller var ude at danse med hende.
Når jeg kom tilbage så forduftede han hurtigt, tydeligt med en uren samvittighed.
Jeg havde det meget svært med om jeg skulle sige noget eller ej, for jeg troede ikke på at hun ville lave noget, men det var bare ikke så fedt.
Men hvis han havde lyst til at gøre sig selv til grin på den måde, så måtte han om det.
Mest af alt havde jeg sådan set lyst til at give ham et ordentligt lag tæsk, men han skulle bare sige "Slap af, vi er bare venner og sidder og snakker, hvorfor er du så jealoux" og så er jeg den store idiot der overreagerer og så er hun og alle andre vendt imod mig - lige som vi er her.
Hun lavede så vidt jeg ved heller aldrig noget med ham, men jeg er ikke helt sikker på det, jeg er dog rimelig sikker på at hun var mig utro til sidst og jeg vidste at hun havde været en anden kæreste utro. Hun havde en meget flirtende natur og var også lidt naiv "Vi er bare venner" - manden savler og har en kæmpe erektion på, jeg tror sku ikke at han synes at i bare skulle være venner.
Jeg havde egentlig ikke lyst til at vide om hun havde været mig utro, så jeg spurgte aldrig, da vi slog op
I bagspejlet så burde jeg nok have reageret på en eller anden måde, men jeg så jo også stadig mine pige-venner, så jeg syntes at det var præcis det samme. Jeg ved at jeg kan holde mig i skindet så jeg ser ikke noget problem og det mindste man kan forvente af sin partner er da at hun/han ikke gør noget der er så respektløst og smertefuldt mod den som man kommer sammen med og i hvert fald på et eller andet tidspunkt har elsket.
"Jeg var fuld", "det skete bare", "det var et uheld"... bla bla bla, det er alt sammen bullshit.
Det er ikke for at fortælle om min "ulykkelige kærlighedshistorie", for det er længe siden, men bare for at vise en anden side af det.
Han er formegentlig bange for at du er ham utro og derfor vil han ikke have at du ser dem som du muligvis kunne være utro med.
Jeg tror at han elsker dig og er bange for at miste dig.
Det som jeg synes du skulle gøre var at forklare at du stadig elsker ham (hvis du gør det) og at han ikke har noget at være bekymret over. Og at han er nød til at vise dig den tillid at du kan se hvem du vil.
Hvis han holder på enten dig eller vennerne, så synes jeg at du skal holde på vennerne. For ellers vil du miste din identitet i forholdet og den som han er forelsket i, det er den person der har de venner og er på den måde som du er.
Man skal ikke begrænse hinanden i et forhold, men man skal dog vise hensyn til hinanden.

Det skal lige siges, at på trods af mine dårlige erfaringer, så ville jeg aldrig stille det krav til min kæreste.

Tak for din meget detaljerede input.
Selvfølgelig elsker jeg min kæreste rigtig meget og jeg er slet ikke i tvivl om at han elsker mig!! Jeg har ikke på noget tidspunkt været ham utro og har bestemt heller ikke lyst til det!! Jeg er ikke utro! Jeg har på alle måde prøvet at forklare/vist ham at ham kan stole på mig, men jo mere jeg prøver at give ham jo mere kræver han. Nu vil han have udskrifter fra mit teleselskab over mine sms'er. Fint, siger jeg og bestiller dem. Jeg har IKKE noget at skjule. Men det er ikke nok. Så skal jeg vælge mellem ham og vennerne. Jeg føler at jeg vil kæmpe videre men ved ikke om jeg har modet til det. Det føles at jo mere jeg giver jo mere vil han have.

Han lyder da meget dominerend og omklamrende
Ved at give ham hvad han vil, så giver du ham også ret i at det er OK for ham at spørge efter det, og det er det altså ikke på nogen måde
Bare lige et gæt, han sender dig også et hav af SMS'er når du er til fest alene, for at vide præcis hvor du er, hvad du laver og med hvem. Og hvis du ikke svarer så går han helt op i en spids.
Du er altså nød til at sætte hælene i jorden og sige at du ikke vil finde dig i at blive mistænkeliggjort på den måde.
Ved at hele tiden lade ham få de små "sejre" så vil han indskrænke dig mere og mere.
Det er ikke på nogen måde i orden at kræve alt det fra hinanden. Man er nød til at have små eller store hemmeligheder overfor hinanden (som ikke har noget med forholdet at gøre) og at have et liv udenfor parforholdet. Det er ikke et krav at man 100% udleverer sig selv på den måde.
Det er også de små ting som vi ikke ved eller nye indput, som gør at vi kan blive ved med at facinere os af vores partner og får lyst til at udforske hinanden - hvilket jo betyder at man fortsat kan elske hinanden.
Jeg kender en hvor kæresten smed alle de billeder han havde ud, hvor der var billeder af andre piger - hun var også lidt syg... Men nu er der billeder som han aldrig kan få igen, fordi at han var så skudt i hende at han bare lod hende gøre hvad som helst.
Du er nød til at spørge om hvad det næste bliver, hvad hvis han roder igennem dine ting, læser din dagbog eller kalender - hvor vil du sætte grænsen? For det vil ikke stoppe der, det kan du være helt sikker på.
Der er ting der er private, selv overfor din partner og det må man respektere.
Selvom du ikke har noget at skjule, så er det ikke OK for ham at spørge eller forlange at se bevis på det.
Det er nemt for os at sige "drop ham", for det er ikke vores hjerte der bliver knust.
Men føler du at han respekterer dig som person?

Det er et spørgsmål om tillid, og han har ikke
tillid til dig. Min eks. var også mistroisk i starten, pga. nogle tidligere utro forhold. Men
det stoppede, da jeg fortalte sandheden. At jeg
kun har en kvinde adgangen...
Jeg tror bare at han er den "pæne" psykopat type, som kan chamere sig ind på alle kvinder. Først
mister du vennerne og derefter din frihed. Så
du skal smide ham ud, før han ødelægger dit liv.

Min hjerne fortæller míg at jeg skal se at komme væk men mit hjerte siger at jeg skal kæmpe videre. At jeg kan få hans tillid op igen. At jeg kan få ham til at stole på nogen(mig)igen.At jeg er hans tillid værdig, men helt ærlig...lyver jeg blot for mig selv eller hvad..??

Stil ham stolen for døren! Sig lige ud til ham, at han
ikke skal blande sig i dine veninder. For du blander dig
hellere ikke i hans venner. Eller om du har lyst til,
at gå i byen med dine veninder.
Hvis han ikke kan acceptere det, så er det bare med
at komme væk.

Nej - ikke på vilkår. Der er ikke noget der, der er værd at kæmpe for, udover din egen personlige integritet. Den fyr du har fat i der, han får aldrig kontrol nok. Du er i fuld gang med at lave dig selv til medlem af en udsat gruppe. Det er sådan voldsramte forhold starter. Det er jo ikke noget scoretrick at stikke en pige en på skalden. Det kommer først senere, - "fordi han elsker dig så meget og i øvrigt ikke kan gøre for det" Jo mere du danser efter hans fløjte, jo mere vil han forlange. Det kan jeg se er gået op for dig. Og tro mig søde; det bliver ved. Var du min datter blev du tvangsfjernet fra ham den dag i dag.
Det du skal gøre at som det tidligere er blevet nævnt. Sæt ham stolen for døren. Hans kontrolforsøg standser NU - ellers er det ud. Sådan sætter man sig i respekt og gør man ikke det bliver man heller ikke behandlet med respekt dog er det værste, at man også mister sin selvrespekt. Respekt er altså kodeordet her. Og gør så lige dig selv den tjeneste at læse ordet "kontrol" bagfra.
Håber inderligt for dig du følger de råd velmenende mennesker har givet dig i denne debat. Du ønsker vel heller ikke at være et menneske der sælger ud af loyale venner, fordi skvadderhovedet ikke selv kan styre sig? Nej vel.
Alt det bedste for dig
Knus D

Der er flere ting i det her. Punkt 1)Du skal ikke kæmpe andres nødvendige kampe. Det er ikke dig der har et problem med tillid. Det er ham. Det skal han selv finde ud, hvis det skal have nogen virkning. 2) Værdig? Værdig til en tillid fra et menneske der ikke har tillid? Drop det. Det er en umulig og formålsløs opgave, du overvejer at påtage dig. Har du nogen respekt for en mand, der opfører sig sådan? Kan du elske en mand du ikke har respekt for? Og hvad bilder han sig egentlig ind han er? Du må ikke have mandlige venner, du "må gerne have lov til" at have veninder, men ikke gå i byen med dem. Din far? Må du gå til julefrokost alene? Nej vel? Og sådan kunne jeg blive ved med at foreslå, hvad det næste bliver, for det holder aldrig op før HAN forholder sig til at det er HAM der har et problem og kun HAM, der kan gøre noget ved det.
Send du ham i terapi, kan han hjælpes kan han jo henvende sig, når han er blevet rask. Ødelæg ikke dit liv med den løgn. At leve med en tillidstyran er værre end at leve med en alkoholiker. Og det giver helt sikkert øretæver før eller siden. I bogstaveligste forstand.
Hav en rigtig god søndag - håber solen skinner på dig der hvor du er.

Umiddelbart skal man ikke vælge. Dog vil jeg sige at hvis du bruger 90% af din fritid på venner og de sidste 10% på ham , kan jeg godt forstå at det der kommer et udbrud.
Hvis det ikke føles rigtig for dig og han ikek er at tale med om det, så lad ham dog sejle sin egen sø alene. Det er sjovere at være samme med vennerne, som er forskellige, end at kun at være sammen med 1 person hele tiden.

Når han vil have udskrift over SMS'er har han gået over en grænse. Måske ikke en farlig en, men en som siger at han hører ikke på det du siger, ej heller på din opførsel.
Jeg kan godt blive bange for at udskrifter er ikke nok. Og at det bliver værre for så tilsidst at blive et fængsel.

Altså, for det første er han et svin hvis han stiller dig i sådan et dilemma. Hvordan ville han mon have det hvis du sagde det samme til ham. Det kan han slet ikke være bekendt foruden ikke tillade sig!
For det andet så skal man have lov til at have venner i begge køn! selvom det er i det modsatte køn, behøver der jo ikke at være noget intimt/sexuelt mellem jer. Din kæreste burde stole mere på dig og din trofasthed/kærlighed til ham.
Du burde droppe ham, han er ikke værd at samle på lyder det som!
Held og lykke med det!
Bebostik

De venner du har, er det nogen du har haft altid ??
Så vil jeg sige som de fleste allerede har sagt, hvis det er dine dejlige venner som altid har været der for dig og du for dem, så er ud med fyren hvis han ikke kan acceptere / respektere dem og dig.
Jeg har nu været gift i 25 år, jeg har stadig mine venner fra min folkeskoletid som jeg holder utrolig meget af, og som betyder meget for mig, og han har sine venner fra dengang også, de betyder også meget for ham, så derfor respekterer vi hinanden og giver hinanden luft hvor vi kan, så vi kan få lov at dyrke vores venner fra dengang. Det giver dobbelt så meget lykke til os begge. Så find en der respekterer dig og dine venner som han vil have du skal med ham og hans venner ??!! Held og lykke.

er nået, fuldstændig enig i det.
Vis ham, at du er selvstændigt tænkende menneske og at han også burde være det, ved at give / vise respekt for hinanden. Har du tænkt på, om han måske selv har noget kørende med andre siden han er så mistroisk overfor dig. Gammelt ordsprog :
"tyv tror hver mand stjæler".
Stil ham det samme ultimatum, bed om udskrifter og beviser for, at han ikke er dig utro, at han kan være sammen med sine venner uden at du behøver at være bange for ham. ?!!
Før jeg mødte min mand, boede jeg sammen med én der minder meget om det du beskriver. Det endte med at han forsøgte at kvæle mig fordi han ikke troede på mig ligegyldigt hvad jeg sagde og forklarede, jeg havde droppet alt - venner - familie ja alt, undtagen ham. Det var nær ved at slå mig ihjel.
Lad være med at finde dig i mere, selvom det gør ondt er du nødt til at være den der sætter grænsen nu. Held og lykke.

Tak for alle jeres svar om i særdeleshed jeres personlige meninger og oplevelser. Jeg har nu brudt med manden. Han gik helt i splat over en lille detalje(igen over en uskyldig mandlig ven) og denne gang var det nok. Jeg har nu brudt med ham og har været fri i 2 hele døgn. Manden har truet med at begå selvmord, men gjorde det ikke. Prøvet med at skælde mig ud. Prøvet at appallere til mine følelser men pga stor opbakning har jeg beholdt min beslutning og akter at holde fast på den men hvorfor har jeg det stadig så svært. Jeg ved også at ser jeg ham så er jeg "fanget" igen. Damn hvorfor er det så svært. Hvordan kan han have sådan en magt over mig!?! Kommer jeg nogensinde ud igen?

Det gør du da! om end det vil tage tid! Som jeg læste nogen har skrevet her inde så handler det om parforhold og ikke ejerskab, altså ægte kærighed indebær ikke man ejer hinanden.
Jeg synes det er flot du kunne give slip på alt det trygge og bekendte, mange mennekser lader sig nøje. Go girl, du skal sku nok finde en anden at elske med tiden;)

Der skal mere end mod til at tage en beslutning som den du tager, men tro mig - det er det bedste for dig. Det er dit liv det handler om, og dine venner er også en del at dit liv, dem skal du gøre alt for at bevare. Det tager tid at komme over det, men du kan være stolt af dig selv.
Hellere en stolt kvinde end en underkuet.
Held og lykke med det hele.

Hej
Det var stærkt, ikke at du fulgte rådene, men at du gjorde et valg og gjorde det. Og du vil gerne stå ved det, for du ved at det du vil er det rigtig for dig.
STÆRKT!!!!!!!!!!

Følelser er svære at arbejde med, og man kan komme til at blive overtalt af dem, men sand harmoni er at finde din egen balance mellem din egen logik og din egen følelser.