Er vi stadig bare venner? Er så forvirret!

Okay... der er den her fyr. Vi har kendt hinanden i et par år. Men vi er først begyndt at snakke sådan ordentligt sammen indenfor det sidste halve års tid. I starten havde vi noget kørende. Det var... meget underligt. Jeg var forvirret. Jeg vidste ikke rigtig, om jeg ville have ham, eller ej. Nogle gange var det mærkeligt at 'tænke' på ham som sådan. Andre gange var det det eneste, jeg kunne tænke på ham som. Det havde jeg ikke prøvet før. At være så forvirret over en dreng. Og det forekommer stadigvæk, at jeg bliver forvirret. Men... vi blev enige om, at det nok ikke blev til noget. Og så blev vi til 'bare venner'.
Nu har han fået en kæreste (har han tabt et væddemål eller sådan noget? Hun ligner en abe med en gryde på hovedet. Er spinkel og sky, ikke noget særligt. Man ville ikke lægge mærke til hende. Og de har ikke de samme interesser eller noget... men... hov, nu skal jeg passe på og ikke være for bitchet og dømmende... :S)
Alligevel har mit hjerte ikke ændret opfattelse af ham. Hvis i forstår. Jeg er meget tiltrukket af ham. Og han er så sød og... det er svært at forklare. Alt hvad man kunne ønske sig i en kæreste. Han er intelligent og fornuftig, han er social... og så har vi de her øjeblikke... hvor han kigger efter mig. Om hvor jeg er, hvad jeg laver. Bare korte, stjålne, håbefulde blikke... og jeg gør det samme. Nogle gange fanger vi hinandens øjne. Det sker tit at vi hurtigt kigger væk. Men jeg har fået sendt ham et strålende smil et par gange... [l]
Og så var der det her kram. Det var langt og tæt. Hvor vi så hinanden i øjnene og bagefter på hinandens læber. Jeg ved ikke, hvad der skete. Jeg kan ikke forstå hvad der sker, eller hvad jeg vil... Haha, lidt håbløst. Men måske ved i, hvad jeg mener?😖

Hvis han har en kæreste må du lade ham være. Det er dumt at udsætte en fyr for fristelse, især hvis han bukker under. Men hvis han var interesseret havde han ikke været sammen med en anden.. hvis du stadig er interesseret hvis de går fra hinanden, så kan du jo altid prøve. Men så længe han har kæreste er det no go.. :)

Du har forpasset chancen.
Og du ligger ganske meget i fortiden. Desvære for dig, så er den forbi og du har ikke ham handyret.
Og du får ham nok ikke.
For som du selv skriver om hende den kæreste hanhar fundet. Hun ser ikke ud af meget. Og dermed antyder du at du ser bedre ud. Og det i mente så husk han havde også chancen for at score dig. Og gjorde han så ikke.
Men nu har han smækket kludene, sammen med en der er grimmere end dig. Mon ikke det burde fortælle dig et eller andet. Han valgte med hjertet og ikke øjene. Og man sige mænd er så visuelle. 😉
Hun må jo kunne tilbyde ham noget, han ikke forventer fra dig.
Lad mig fortælle dig noget om mennesker. Vi er ikke tankelæsere og det med at sende strålende smil. Måske ses det ikke af modtageren som den type smil eller slet ikke som strålende.
Du er nød til at tale.
En ting der gælder for både mænd og kvinder. Vi er ikke meget for at reagere på underforstået kropssprog.
For tænk nu hvis vedkommende afviser med hån i stemmen?
Det er ikke fedt. Det afholder mange fra at gå videre. Strålende smil eller ej. Jeg har også prøvet at sende et strålende smil til en jeg var lun på. Om han opdagede det? Nix. Mænd er ikke så gode til at aflæse kropssprog. Dette er en generel info som ikke kan trækkes over hovedet på alle mænner. Men er undersøgt med efterhånden et par forsøg hvor x antal mænd og y antal kvinder skulle aflæse foto af menneskers ansigts udtryk. Mændene var bagud på den undersøgelse
Så hvis du vil en mand så må du tale også og håbe at "isen bære."

så du ikke spilder din tid på det.

Det med at hans kæreste ligner en abe, det må du nok æde i dig igen. Mån ikke hun har det, som han har brug for og mån ikke hun for ham er verdens sødeste pige for ham. Lad være med at dømme andre mennesker. Ofte ser de noget, som andre ikke ser i en person. Måske har han en eller anden form for fællesskabsfølelse eller dyb affektion, som du har svært ved at forstå. Mån ikke andre også har svært ved at se din fascination af ham.
Jeg tror, hvis dit indlæg står til troende, at han sikkert vil give det en chance, hvis du skulle vise rigtig interesse engang. Men jeg tror også, at hvis du virkelig elsker ham, at du så også burde vise det og gøre noget ved det i stedet for bare at snakke om det.
Og så tror jeg, at det er nødvendigt, at du er hudløst ærlig overfor dig selv og overfor ham. Der er ikke nogen skam I at indrømme sine egne fejl overfor sig selv og sin modpart. F.eks. hvorfor du ikke er sammen med ham, når du er så tiltrukket. Eller hvilke metoder og personer som du har brugt i forhold til ham, hvis dette skulle være aktuelt i dit tilfælde. At erkende sine fejl handler om at lære dem, så man ikke gentager dem. Jeg tror at det er nødvendigt, at du er hudløst ærlig, hvis du engang skulle komme så vidt, at I finder sammen. Hvis du gør det, vil du spare både ham og dig for en masse problemer, som sikkert vil bunde i, at han skal have sin version af historien til at passe og du skal have din version af historien til at passe. Måske skulle du give ham ret, så han kan få sine ligninger til at gå op, så han kan være sammen med dig. Lad være med at bilde dig selv ind, at du kan få det præcist på din måde. Med mænd som ikke tager dig alvorligt, kan du sagtens diktere, hvad der er sandt og forkert, men med mænd som tager dig alvorligt, går det ikke. Og de fleste kvinder er i sidste ende interesseret i den sidste type, når det handler om kærlighed.
Det bedte råd jeg kan give dig, er, at des mere du giver ham, des mere vil han give dig igen og det gælder i alle former for sociale relationer.
Og igen: måske er du misundelig på hans "abe med gryde på låget", men prøv at overvej, hvorfor hun er hans kæreste og du ikke er i stedet for bare at slynge en dum kommentar ud.

Jeg holder delvist med de andre. Du bliver nød til at se dine egne fejl... på et eller andet plan. Men det er jo ikke dét, som det her handler om...
Hvis jeg har forstået dig ret, er du forvirret over at være forvirret. Det kender jeg godt. Men som regel plejer jeg at sige til mig selv, at hvis jeg er forvirret, så er det et no go. Det skal føles naturligt. Det skal føles rigtigt; det lyder ikke helt som om, det gør det. Og derfor synes jeg, du skal give slip. Vi piger lever generelt meget i fortiden. Jeg kan ikke rigtig gennemskue hvorfor, så tidligt om morgenen... Men det bedste du kan gøre er, at finde en måde at forholde sig til ham og hans kæreste på. En fornuftig måde. Og så tage stilling til, om du stadig vil snakke med ham som 'en ven', eller ej.[l]