0tilføjet af

Et eksempel for børn

God morgen.
Børn har brug for at blive opdraget på en sådan måde at de senere kan se, at det var til gavn for dem.
(Gårsdagens indlæg) http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=603525
Kan børn lære noget af Jesus? Ja, i høj grad! Jesus viste ved sit eksempel at børn skal adlyde deres forældre. "Jeg siger disse ting sådan som Faderen har undervist mig," sagde han. Og han tilføjede: "Jeg gør altid det han synes om." (Johannes 8:28-29) Jesus adlød sin himmelske Far, og Bibelen siger at børn skal adlyde deres forældre. (Efeserne 6:1-3) Jesus var endda et fuldkomment barn, men alligevel adlød han sine ufuldkomne forældre, Josef og Maria. Det har helt sikkert været til gavn for alle i Jesu familie. - Lukas 2:4-5, 51-52.
Er der noget børn kan gøre for at efterligne Jesus endnu mere og derved glæde deres forældre? Det er Guds ønske at børn og unge skal adlyde deres forældre selvom det engang imellem synes at være svært. (Ordsprogene 8:1; 6:20) Jesus adlød altid sin himmelske Far, også under vanskelige forhold. Da det på et tidspunkt var Guds vilje at Jesus skulle udføre en meget vanskelig og krævende opgave, sagde Jesus: "Tag dette bæger [denne opgave] bort fra mig." Alligevel gjorde Jesus det Gud havde bedt ham om. Han erkendte at hans Far var den der vidste bedst. (Lukas 22:42) Når børn lærer at adlyde, glæder det både deres forældre og deres himmelske Far.*
- Ordsprogene 23:22-25.
Djævelen fristede Jesus, og vi kan være sikre på at han også vil friste børn og unge til at gøre noget forkert. (Mattæus 4:1-10) Satan Djævelen gør brug af gruppepres, og det kan være svært at modstå. Derfor er det meget vigtigt at børn kun kommer sammen med nogle der respekterer Guds lov. (1 Korinther 15:33) Jakobs datter Dina kom sammen med nogle der ikke tilbad Jehova, og det gav en masse problemer. (1 Mosebog 34:1-2) Det kan være til stor sorg for en familie hvis et af dens medlemmer bliver involveret i kønslig umoralitet. - Ordsprogene 17:21, 25.
______
* Kun hvis en far eller mor gav sit barn besked på at gøre noget der strider imod Guds lov, ville det være rigtigt af barnet ikke at adlyde. - Apostelgerninger 5:29.
Hav en god dag.
Bibelen -> http://watchtower.org/bible/
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.