Et håb - en tanke - et svar??
Hvor har jeg siddet her mange gange - skrevet et langt brev og slettet det til sidst...
Men nu må jeg have svar, hjælp og råd.
Alt det jeg gerne vil fortælle, prøver jeg at gøre kort.
Min kæreste og jeg har kendt hinanden i 6 år - altid været vilde med hinanden - men kunne ikke finde ud af at finde sammen før for 2 år siden. Men er dybt forelsket i hinanden, har oplevet forfærdelige ting sammen, hvor vi har været hinandens støtte.
Det jeg prøver at fortælle er at vi virkelig betyder meget for hinanden!!
Nu er det jeg går i står hver gang - for det spørgsmål jeg bare vil stille er.
Hvad ville i gøre hvis jeres kæreste havde været hos en prostitueret?
Men hertil skal siges, er kun 21, han er slet ikke typen til sådanne noget, han hader mennesker der er utro, han er ikke den der går i byen og boller til højre og venstre, han har kun været sammen med mig. Han fortryder inderligt det han har gjort.
Det skete da han var sammen med en kammerat i byen og var meget fulde - han gennemførte det ikke og har grædt og grædt at han kunne finde på sådanne noget.
Min reaktion var at jeg syns det er synd for ham, jeg har trøstet ham og tilgav ham med det samme.. Vi har aldrig rigtig snakket om det, det er nu 2 måneder siden.
Men jeg tænker på det hele tiden, hver gang jeg ser på ham tænker jeg på det! Jeg har ikke snakket med nogen om det – det er ikke lige emnet man snakker med sine veninder om…
Jeg føler mig meget alene!! Sidder tit og tænker på a snakke om det med ham, men kan ikke få mig til a sige ordene og hvad er der a sige. Jeg er ikke personen der gider ødelægge livet med små problemer – det er livet for kort til..
Men har brug for a vide hvad jeg kan føle i det her, for jeg elsker ham – men er bange for a føle noget..
Vi lever videre som om intet er hændt – det er jo godt – men det er bare ikke forsvundet for mit hoved..
Nu blev det langt alligevel… Men hvis du har forstået noget af alle de her tanker, så hjælp.
Jeg kan jo ikke snakke med nogen om det – for er flov over det…
Hilsen den forvirrede
Men nu må jeg have svar, hjælp og råd.
Alt det jeg gerne vil fortælle, prøver jeg at gøre kort.
Min kæreste og jeg har kendt hinanden i 6 år - altid været vilde med hinanden - men kunne ikke finde ud af at finde sammen før for 2 år siden. Men er dybt forelsket i hinanden, har oplevet forfærdelige ting sammen, hvor vi har været hinandens støtte.
Det jeg prøver at fortælle er at vi virkelig betyder meget for hinanden!!
Nu er det jeg går i står hver gang - for det spørgsmål jeg bare vil stille er.
Hvad ville i gøre hvis jeres kæreste havde været hos en prostitueret?
Men hertil skal siges, er kun 21, han er slet ikke typen til sådanne noget, han hader mennesker der er utro, han er ikke den der går i byen og boller til højre og venstre, han har kun været sammen med mig. Han fortryder inderligt det han har gjort.
Det skete da han var sammen med en kammerat i byen og var meget fulde - han gennemførte det ikke og har grædt og grædt at han kunne finde på sådanne noget.
Min reaktion var at jeg syns det er synd for ham, jeg har trøstet ham og tilgav ham med det samme.. Vi har aldrig rigtig snakket om det, det er nu 2 måneder siden.
Men jeg tænker på det hele tiden, hver gang jeg ser på ham tænker jeg på det! Jeg har ikke snakket med nogen om det – det er ikke lige emnet man snakker med sine veninder om…
Jeg føler mig meget alene!! Sidder tit og tænker på a snakke om det med ham, men kan ikke få mig til a sige ordene og hvad er der a sige. Jeg er ikke personen der gider ødelægge livet med små problemer – det er livet for kort til..
Men har brug for a vide hvad jeg kan føle i det her, for jeg elsker ham – men er bange for a føle noget..
Vi lever videre som om intet er hændt – det er jo godt – men det er bare ikke forsvundet for mit hoved..
Nu blev det langt alligevel… Men hvis du har forstået noget af alle de her tanker, så hjælp.
Jeg kan jo ikke snakke med nogen om det – for er flov over det…
Hilsen den forvirrede