4tilføjet af

Nyt grundstof

Administratium er det tungeste grundstof vi kender til. Det har hverken protoner eller elektroner, og har således et atomtal på nul. Det har dog en neutron, 125 assisterende neutroner, 75 vice-neutroner og 111 assisterende vice-neutroner. Dette giver stoffet et massetal på 312. Disse 312 partikler holdes sammen i en kerne af en kraft, der involverer den bestandige udveksling af partikler kaldet "tosser".
Siden stoffet ikke har nogen elektroner er det fuldstændigt inaktivt. Det kan dog alligevel påvises kemisk, da det hæmmer enhver reaktion, det kommer i kontakt med. Ifølge stoffets opdagere fik en ganske lille mængde administratium en kemisk reaktion, der normalt tager få sekunder til at vare fire dage.
Administratium har en halveringstid på omtrent tre år. Når dette tidsrum er gået henfalder stoffet dog ikke til andre grundstoffer, men gennemgår derimod en omorganisering, hvor vice-neutroner, assisterende neutroner og assisterende vice-neutroner bytter plads. De nyeste forskningsresultater indikerer, at atommassen stiger efter hver omorganisering.
Forskning på andre universiteter indikerer, at administratium findes naturligt i atmosfæren. Det har en tendens til at være koncentreret omkring bestemte områder, såsom offentlige kontorer, store virksomheder og universiteter. Det findes altid i de nyeste, bedst udstyrede og bedst vedligeholdte bygninger.
Opdagerne af stoffet advarer om at stoffet er giftigt, selv i små koncentrationer. Det kan ødelægge enhver produktiv reaktion hvor det får lov til at akkumulere. I øjeblikekt forskes der i hvordan administratium kan kontrolleres, så uoprettelig skade kan undgås, men resultaterne er indtil videre ikke lovende.
tilføjet af

du må åbenbart

selv have inhaleret en god dosis af idiotium.
tilføjet af

den...

var da herrego' *S*
tilføjet af

Helt seriøst

Du har jo fuldkommen ret. Der må jo være en form for giftig luft
i atmosfæren omkring de offentlige bygninger. Ingen med en
lille smule intelligens og fornuft ville lave så tunge administrative
love og regler.
Hvem sagde at politikerne og administratorene var intelligente?
tilføjet af

Lol

Laughing out loud.^^
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.