Et par tanker om homo-ægteskab

Homoseksuelle har samme rettigheder indenfor ægteskab som heteroseksuelle: De har samme ret til at gifte sig med én af modsatte køn. Det de ergo kræver er teknisk set ikke samme rettigheder, men en ny rettighed. Uanset om man støtter det eller ej, kan man så støtte én minoritets ret til ægteskab, hvis man ikke også støtter en anden? F.eks. bigamister?
Hvis en præst har religionsfrihed som menneskeret, og en homoseksuel har ægteskab som menneskeret, hvis menneskerettighed skal man undertrykke og hvis skal man tilgodese hvis man vil tvinge en kristen folkekirkepræst til mod sin religøse overbevisning at vie et homoseksuelt par?
Men igen, så har vi jo en statskirke, og betyder det så ikke at staten netop kan se stort på folkekirkepræsternes ønsker og religøse pjank? Det er en statskirke, og hvis Folketinget siger der skal foretages homoseksuelle vielser, så skal den foretage homoseksuelle vielser? Har den grundtvigianske kirke med andre ord, ikke stavnsbundet sin egen tro i bytte for økonomisk støtte?
Bør stat overhovedet have noget at skulle have sagt mht. ægteskab? Burde det ikke være udelukkende en sag mellem en advokat, og de personer der ønsker at være ægtefolk om at skrive ægteskabspapirene? Hvis vi accepterer at staten har ret til dømme i kærligheden, er vi så ikke også forpligtet til at acceptere at den ikke vil dømme til vores fordel?

på at det ikke bliver obligatorisk.
og at staten ikke vil dømme til vores bagdel.

Du vrøvler. "Det de ergo kræver er teknisk set ikke samme rettigheder, men en ny rettighed." Denne nye rettighed er ikke forbeholdt homoseksuelle - heteroseksuelle må også gifte sig med en af deres eget køn, ergo er der - teknisk set - ikke tale om, at man kun støtter minoritetens ret til ægteskab, men alle voksne menneskers ret til det.
"kan man så støtte én minoritets ret til ægteskab, hvis man ikke også støtter en anden? F.eks. bigamister?" Bigamister har også ret til ægteskab - med én person, ligesom såvel hetero- som homoseksuelle, voksne mennesker. Det er et helt andet minoritetshensyn at give grønt lys for ægteskab med flere mennesker.
Man kan godt tilgodese én minoritetsgruppes ønsker uden at tilgodese andre minoritetsgrupper - ufrivilligt barnløse kvinder i den fødedygtige alder - én minoritetsgruppe - kan få kunstig befrugtning i DK, mens kvinder, der er forbi klimakteriet - også en minoritetsgruppe - ikke kan.
Fødselslæger, som er abortmodstandere, kan få lov til ikke at udføre aborter. Præster fra Indre Mission kan få lov til ikke at give hånd til kvindelige præster. MON ikke også, man kan fritage præster, der er imod homoægteskaber, for at vie homoseksuelle?

Citat fra dig: "Bigamister har også ret til ægteskab - med én person, ligesom såvel hetero- som homoseksuelle, voksne mennesker. Det er et helt andet minoritetshensyn at give grønt lys for ægteskab med flere mennesker."
Ja, naturligvis er det et *andet* minoritetshensyn, men det er stadigvæk et minoritetshensyn. Spørgsmålet er netop, hvorfor man tager mere hensyn til en minoritetsgruppe end en anden? Især udfra en kontekst, hvor visse personer taler om ægteskab som en menneskeret. Dette er ikke en for eller imod debat, men en debat om hvad det egentlig er man ønsker for rettigheder.
Og jo, til din sidste pointe mht. individuelle hensyn, dét håber jeg da. Men mon ikke der skal være nogle der mener at en fødselslæge, der nægter at udføre abort og en præst der nægter at vie, "undertrykker" andre menneskers ret og derfor bør fyres fra sit arbejde?