brok(/negativitet)
brok er egentlig en meget mærkelig ting, vi alle brokker os. Det er måske ligefrem det, vi er bedst til. Hvis det ikke er ene, ja så er det det andet!
Det er egentlig ret så irriterende sådan noget brok (så er den der igen, BROK).
Hvad skal vi bruge det til, selvfølgelig hvis det er noget vigtigt vi brokker os over, så er det vel iorden...men hvem sætter den grænse, hvem bestemmer at det noget vigtigt brok man kommer med??
Jeg hader mig selv for at brokke mig, men jeg kan ikke lade være.
Jeg synes selv, at jeg blir ret så negativ og tvær når jeg brokker mig, eller bare hører på brok.
Jeg går på HF i en klasse, der er mestre i at brokke sig. Jeg kan huske en episode, hvor en sagde(og tit gør) "argh...hvor er folk dog negative..."
men er hun så ikke også negativ, når hun påpeger at vi alle er negative? hvilket jeg faktisk ikke synes vi var, før hun sagde det...men så blev jeg negativ, og det spreder da sig, når folk kommer med sådan et udbrud.
Jeg kunne godt tænke mig at være positiv og en optimist hele tiden, men jeg synes selv, at det er røv irriterende hvis der sidder en eller anden opblæst optimist der bare synes at alting fryd og gammen. Og så blir jeg negativ og spreder negative bølger ud til folk, og det sjoveste er da, hvis man kan få optimisten pillet ned til vi andre sure røvhuller.
Det hele kommer ud på brok, man sidder og brokker sig over at siddemanden brokker sig.
Det kunne være at man skulle vælge sig en brokke-dag om ugen, hvor man får alle sine frustrationer ud af kroppen.
En dag hvor man bare kunne være sur og tvær over de ting der er sket i løbet af ugen.
Det kunne da være det hjalp lidt på brokkeriet og den negativitet der følger med brokket...
Mange positive hilsner LittleGreenMe, fortsæt god sommer!
Det er egentlig ret så irriterende sådan noget brok (så er den der igen, BROK).
Hvad skal vi bruge det til, selvfølgelig hvis det er noget vigtigt vi brokker os over, så er det vel iorden...men hvem sætter den grænse, hvem bestemmer at det noget vigtigt brok man kommer med??
Jeg hader mig selv for at brokke mig, men jeg kan ikke lade være.
Jeg synes selv, at jeg blir ret så negativ og tvær når jeg brokker mig, eller bare hører på brok.
Jeg går på HF i en klasse, der er mestre i at brokke sig. Jeg kan huske en episode, hvor en sagde(og tit gør) "argh...hvor er folk dog negative..."
men er hun så ikke også negativ, når hun påpeger at vi alle er negative? hvilket jeg faktisk ikke synes vi var, før hun sagde det...men så blev jeg negativ, og det spreder da sig, når folk kommer med sådan et udbrud.
Jeg kunne godt tænke mig at være positiv og en optimist hele tiden, men jeg synes selv, at det er røv irriterende hvis der sidder en eller anden opblæst optimist der bare synes at alting fryd og gammen. Og så blir jeg negativ og spreder negative bølger ud til folk, og det sjoveste er da, hvis man kan få optimisten pillet ned til vi andre sure røvhuller.
Det hele kommer ud på brok, man sidder og brokker sig over at siddemanden brokker sig.
Det kunne være at man skulle vælge sig en brokke-dag om ugen, hvor man får alle sine frustrationer ud af kroppen.
En dag hvor man bare kunne være sur og tvær over de ting der er sket i løbet af ugen.
Det kunne da være det hjalp lidt på brokkeriet og den negativitet der følger med brokket...
Mange positive hilsner LittleGreenMe, fortsæt god sommer!