Et råd.

Min kæreste og mig har været sammen i 5 år med en del afbrydelser, de sidste 3 år har været et helvede for mig og ikke mindst for min datter hun er 16 år. jeg havde en stor vennekreds med masser af liv, i dag sidder jeg dag efter dag og bare glor ud i luften. Det lyder måske som om at jeg piver for nogle, det gør jeg måke også men lige nu er jeg kørt fast og har brug for et råd eller to. Som sagt er jeg i et forhold med mange problemer , han har fået mig til at skippe alle vennerne ved at tale dårligt om dem og lige fortælle mig at jeg skifter personlighed når jeg havede været sammen med dem, så jeg så ikke så meget til dem og vi ved jo alle at man skal verne om vennerne ellers smutter de ja de smuttede for så dum jeg var troede jeg på ham. Så begyndt det grimme han tvinger mig til alle former for sex , råber af mig , siger at jeg skulle have så mange bank ,alt det lader jeg min datter høre på uden at gøre noget.Jeg kan engang imellem få ham til at tage ind i sin ejen lejlighed så min datter og jeg kan få lidt ro. Jeg ved godt at han kan få polititilhold men det give jeg ikke en skid for , for gør jeg det er jeg død ha ha det er jeg jo alligevel for det her er da ikke et liv.. når men ikke så negativ er der nogen som sidder med et råd til mig❓ser frem til at høre fra jer. En forsat god dag til jer alle

ud af det forhold. Det bliver ikk bedre, han har kørt dig ned psygisk, du er jo ikke selvstændig mere og hvad med din datter??. At du søger råd her er godt, det fortæller at du gerne vil have hjælp.
Var selv i et voldeligt forhold, jeg meldte ham flere gange, når jeg vågnede op på hospitalet, men træk det tilbage hver gang da jeg jo troede på han og hans, "jamen jeg elsker dig".
En dag fik jeg nok af hans pengeforbrug på de en-armede og ringede til min søster som kunne og ville have mig boende i hendes 2-værelsr lejlighed.
Da jeg så fandt en ny kæreste (som han også kendte) fik jeg så mange bank.
De første par dage ville jeg ikke melde ham, men endte op med at gøre det, og han fik 30 dage ubetinget, hans værste problem var ikk at han var fængslet, men strafe-attesten ikk var ren mere.
Men for din datter skyld, smid ham ud, det bliver ikk bedre.

Kære Helene
For at et forhold kan ende der, hvor du føler du står nu, så er der 2 faktorer der skal være tilstede. 1: Der skal være noget der opleves som et krav 2: Der skal være en person der imødekommer kravet.
Der er kvinder der forlader en mand, fordi han klæder sig i det forkerte tøj. Hvad er det inden i dig der fortæller dig, at du skal strække dig så langt? Hvem lærte dig, at kærlighed betyder, at vi skal give afkald på os selv?
En partner må aldrig blive en nødvendighed i vores liv. Vi skal stå i os selv, og kan så supplere livet med et menneske, som får os til at vokse på bedste vis. Det betyder ikke, at vi ikke vil møde udfordringer i vores samliv, som vil kunne opleves som smerte. Men vi skal ikke nedbryde hinanden. Det har intet med kærlighed at gøre.
Jeg får lyst til at stille dig nogle yderligere spørgsmål til videre refleksion:
Er der ting du drømmer om i forhold til din jobsituation, boligsituation, interesser, rejser og oplevelser osv, som du ikke får udlevet? Og hvis ja, hvad skal der så til for at få indfriet drømmene?
Hvor er du i dit liv om 1 år? Om 5 år? Om 20 år?
Hvordan skal et parforhold føles for dig, når det er bedst og hvilke overbevisninger ønsker du at give din datter med i forhold til kærlighed?
Når jeg spørger til dine drømme er årsagen, at du kan være der, hvor du ikke stoler på, at du kan skabe dit eget liv. At du behøver en partner for at få tingene til at ske. Men det er ikke sandheden.Vi har muligheden for at skabe det liv vi ønsker. Den største forhindring vi møder er overbevisningen om, at hvis bare vores partner ville ændre sig, så ville alt blive godt. Men vi skal ikke vente på, at vores partner gør noget andet. Vi skal selv skabe forandringen i vores liv.
Lige nu er du i et forhold, hvor der sker et uhensigtsmæssigt samspil. Relationen, som den ser ud nu, trækker energi ud af dig. Når du fortæller dig selv, at du blev tvunget til at give afkald på dine venner og at du bliver tvunget til sex, så fortæller du samtidigt dig selv, at du ikke kan tage vare på dig, din datter og jeres liv.
Det tror jeg nu godt du kan. Sidste del af dit indlæg tyder på en kvinde med styrke:-) Så mærk hele dit fulde potentiale, og brug denne kraft til at skabe det liv du drømmer om for dig og din datter.

Gaven og læringen til dig ligger i at finde frem til, hvad du egentlig ønsker af livet og mærke tilliden til, at du kan tage vare på dig selv:-)
Mange hilsner fra
Solveig

Hej solveig.
Tak for dit brev jeg må sige at det har sat nogle posiktive tanker igang hos mig.
svar til hvor jeg står om 1 år , er at jeg bor stadig i min egen lejlighed , har fået kæresten ud af mit liv , men job det ved jeg ikke kunne godt tænke mig at komme i flexjob, da jeg er førtidspensionist ville der være gode mulighedder for det. men ellers ro og en masse kærlighed til min datter.
Mange kærelige hilsner

Helene68

at du kom ud af det forhold, find dig en kæreste der har mere hjerne end lyst til at slå, hvorfor er der så mange mænd derude der er sådan , forstår det bare ikke, man er da ordentlige mod dem man holder af og alle andre for den sags skyld.

Jeg er desværre ikke kommet ud af det i nu , han forstår ikke at jeg ikke vil havde noget med ham at gøre, noget jeg ikke helt kan forstå er hvis man for at vide at ens partner ikke elsker en mere hvorfor bliver man så ved med at kontakte hende eller ham❓🙂 Jeg kan ikke svare på hvorfor der er nogle som opføre sig sådan, men hvor ville det være dejligt at der var et mærke i panden på dem så man kunne gå uden om dem.