EU efterlyser IKKE besparelser

EU kræver at Danmark halverer sit underskud, men EU er ligeglad med, om Danmark gør det ved at opkræve mere i topskat, eller ved at der spares på de fattigste borgere.

Regeringen bruger den samme recept med at spare, som Schlüter gjorde, og det vil føre til det samme resultat, nemlig at der fyres folk og dermed at danskerne arbejder mindre.

Vi kan kun komme kun godt gennem krisen ved at arbejde mere, og det er selvsagt det modsatte af regeringens recept.

Jeg tror, at regeringen vil have en vis succes med at sammenligne den offentlige økonomi med husholdningspungen, og de fleste ved jo, at hvis det kniber med økonomien derhjemme, er det klogt at spare.
Det man glemmer, når man sammenligner samfundsøkonomien med husholdningspungen er, at så mange tillige holder op med at arbejde - ligesom vi oplevede det under Schlüter.
Skal man sammenlige med hvad der er klogt i husholdningerne, skal man også der regne den arbejdsløsheden med, som man skaber og de faldende indtægter på grund af ledighed.

Og det er faktisk det eneste rigtige, men regeringen og deres fan, kan kun se stagnation som løsning. Helst ved at straffe de svageste.

Betale topskat.

og se gældsudviklingen under SR regeringen.
Da Nyrup kom til var gælden ca. 500 mia. og da han gik af 520 mia.

Udlandsgælden som Schlüter arvede fra Anker var på svimlende 149 mia. kr. - men efter at Schlüter havde være syv år ved magten - var udlandsgælden oppe på 436 mia. kr.
Det er resultatet af at danskerne skulle spare sig ud af krisen - og sådan set det jeg skriver om i mit indlæg.
Da Schlüter gik af var der kommer styr på udlandsgælden på grund af at olien og gassen i Nordsøen begyndte at flyde.

Er det eftertragtelsesværdigt?

Det ses af nedenstående link fra nationalbanken Figur 2.1.1 hvordan udviklingen var.
Statens gæld voksede konstant fra 1987-1997, hvorefter staten begyndte at mindske gælden.
Det ses også, at da Schlüter kom til i 1982 var statens gæld 200 mia, og da han gik af i 1993 var den på 500 mia.
Det er måske bedre at se det som procentdel af bruttonationalproduktet.
Det ses at da Schlüter kom til i 1982 var statens gæld 40% af BNP, og da han gik af i 1993 var den på 50% af BNP.
Nyrup kæmpede altså med en enorm rentebyrde, som han arvede efter Schlüter, men det lykkedes ham at vende udviklingen og afvikle gælden fra 1995, hvis man ser det som en procentdel af BNP, og fra 1997 i kroner og øre.
http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Statens_laantagning_og_gaeld_2006/$file/kap03.htm

Fint link, men før snakkede du om udlandsgælden. Aner du overhovedet hvad du snakker om?

Du kan ikke komme ud af krisen ved at hæve topskatten. For det første udgør den på nuværende tidspunkt kun lige omkring de 2 % af den samlede skatteindtægt. For det andet vil det have en negativ effekt på folks vilje til at arbejde mere, folk vil ikke være lige så villige til at tage en lang uddannelse, og vi vil få svært ved at tiltrække højtuddannet udenlandsk arbejdskraft.
Hvad du derimod kan gøre er at fjerne efterlønnen, som lige nu koster os 16.5 mia. kr. (kilde: http://multimedia.jp.dk/archive/00234/Ny_beregning_-_Afvi_234652a.PDF), og vi kan skære i dagpengesatsen, så der er et større incitament til at også at tage de lavt lønnede jobs. Lige nu er forskellen på en lavtlønnet og en på dagpenge så lav, at mange vælger bare at blive udenfor arbejdsmarkedet - hvilket også er forståeligt nok.
Derudover kan man spare på nogle af de fuldkommen ligegyldige offentlige tilskud - der er ingen grund til at alle kan få et tilskud, hvis ikke det er nødvendigt og de har en fin økonomi selv - og prøve at effektivisere meget af den offentlige sektor (også selvom der ikke er mange stemmer i det).

Dybt forkastelig. Hetz, smålig og dybt, dybt useriøs.
Skal vi bringe Danmark i vækst og fremgang er det netop IKKE løsningen og der er da heller ikke en eneste økonom der ville støtte dine fantasier, medmindre du hører til i enhedslisten.

af underskuddet ikke en besparelse?
Læs lidt om Schlüters regeringsperiode og få et lidt mere nuanceret syn på den periode.
http://www.danmarkshistorien.dk/perioder/ef-og-krisetider-1973-1989/genopretningspolitikken/

Så hvis han er medlem af enhedslisten vil økonomerne godt støtte ham? Har Ø den bedste idé efter din mening da? 😮

I en tid med arbejdsløshed koster det penge at afskaffe efterlønnen, fordi de der så ikke går på efterløn blot vil fortrænge andre på arbejdsmarkedet - og fordi man ikke får højeste dagpengesats, hvis man går hurtigt på efterløn.
Jeg er da godt klar over, at det ikke er tilstrækkeligt at hæve topskatten.
Det er blot et eksempel.
🙂

Det fremgår af mit link, som de som kan lidt matematik kan se, at det var Schlüter, som bankede statsgælden i vejret.
Dit spørgsmål om udlandsgælden giver ingen mening. Hvor vil du hen med det?

- at Schlüter ikke gjorde noget for at skabe overskud på betalingsbalancen?
Hvis jeg har sagt noget, der kan tolkes sådan, så skyldes det, at det var Schlüter som selv havde lavet langt hovedparten af udlandsgælden.
I den sidste del af hans regeringsperiode gjorde han da noget ved betalingsbalanceproblemerne. Schlüter fik også styr på inflationen.
Bagsiden af medaljen var stagnation med arbejdsløshed, den indenlandske statsgæld som voksede betragteligt under Schlüter og den voldsomme stigning i skattetrykket.

er mere opsatte på at sætte samfundet i stå, end at arbejde sig ud af krisen.

Som man kan se er statsgælden eksploderende da Schlüter får magten og han får den stabiliseret.
Derimod banker Nyrup den i vejret.