Evig single?

Hej Alle 🙂
Håber i vil hjælpe mig=)
Hvor møder man den rigtige? jeg er ikke til dating sites og speed dating, da jeg ikke tror det er der man "finder" den rigtige..
Jeg vil ikke sige jeg er super kræsen, men jeg har da nogle "krav" og vil ikke være sammen med hvem som helst. Men synes efterhånden at man enten bliver inddelt i to kategorier, den "snobbede" der kun vil have prinsen og som nægter at gå på kompromis. På den anden side har vi så den den "desperate " som tager hvem der nu lige giver dem opmærksomhed.
Jeg vil super gerne have en kæreste og dele tilværelsen med, og gerne en familie hen ad vejen, men synes det er umuligt at finde en der bare kommer i nærheden af det jeg søger=/
Okay, jeg vil starte med af sige, jeg er 20 år gammel går på universitet, er glad og udadvendt. Jeg vil på en skala fra 1-10 placere mig selv som en 8'er med pil opad. (hvis vi udelukkende ser på udseende)
Mine "krav" er:
- Han skal være veluddannet (det giver både økonomisk råderum også har vi mulighed for at kunne spare med hinanden.
- Han skal være ambitiøs (da selv er meget ambitiøs)
- Sød/romantisk/sjov/god humor
- Gå op i sit udseende, og være rimelig tiltrækkende.
Mine veninder siger jeg er meget kritisk og det er jeg måske også, men synes ikke det er forkert at søge en partner der på mange måder passer sammen med en og ens livsstil..
Er jeg for kritisk og er jeg så selv udenom at jeg er single?
KH

Hvorfor vil du beskrive dig selv som en pris? hvis en fyr er sød og venlig overfor dig er det så ikke nok?
Ja du lyder til og være kritisk og de krav lyder utrolig overfladisk, hvad med at du dropper dem og snakker til en fyr og bare ser om der er noget kemi?
Du skal bare have en fyr som har respeckt for dig og som vil dig det godt, om han så har en høj uddanelse og ligner en foto model betyder da intet vel? Mænd har ikke store krav til kvinder, de vil bare have piger som er glade for hvem de er og som ikke går alt for meget op i den slags pjat som det lyder til du gør.

Jeg vil ikke sige jeg er super kræsen, men jeg har da nogle "krav" og vil ikke være sammen med hvem som helst. Men synes efterhånden at man enten bliver inddelt i to kategorier, den "snobbede" der kun vil have prinsen og som nægter at gå på kompromis. På den anden side har vi så den den "desperate " som tager hvem der nu lige giver dem opmærksomhed.[/quote]
Først: Det er altså ikke så sort/hvidt, at man enten er "snobbet" eller "desperat". På en linie, hvor du i den ene ende den snobbede og i den anden ende har den desperate, er der et meget stort mellemstykke, hvor der ligger en god fællesmængde af gode, mulige kærestepotentialer. Det vigtigste er, at du forholder dig realistisk til dig selv og ikke mister jordforbindelsen [sun] Hvis du har været på datingsites kan mange kvinder godt blive sat op på en kunstig pedistal, hvor de tror, de hører hjemme.

[quote]Hvor møder man den rigtige? jeg er ikke til dating sites og speed dating, da jeg ikke tror det er der man "finder" den rigtige..[/quote]
Både min bedste ven gennem 15 år og jeg selv fandt hver vores livs udkårne på forskellige datingsites. Det var ret unormalt for 12-13 år siden, men idag er det meget normalt. Dvs. idag kommer der langt flere "almindelige mennesker" der, så udbuddet er generelt større. Nu vil jeg ikke være partisk, men hvorfor tror du ikke, du kan finde den rigtige på et datingsite?
Naturligvis kan man også finde "den rigtige" ude i virkeligheden
- en anden af mine kammerater fandt hende via et forskningsprojkt i Athen
- en tredie af mine kammerater fandt hende på en bytur, hvor han stødte ind i et 40-års fødselsdagsselskab
- en veninde mødte sin livs udkårne i den lokale roklub.
- en anden veninde skulle finde sin eneste ene på en jordomrejse - selvom han var fra Danmark.
Jeg mener hverken det er dårligere eller bedre at finde den rigtige på nettet, jeg synes bare det vil være synd at udelukke nogle muligheder. Langt inde i forholdet er det jo alligevel glemt hvordan man fandt hinanden.

[quote]Mine "krav" er:
- Han skal være veluddannet (det giver både økonomisk råderum også har vi mulighed for at [/quote]
Jamen går der da ikke hankøn på det universitet, du studerer på, da? Der må da være et væld af sociale sammenkomster, hvor du har alle muligheder.
[quote]-kunne spare med hinanden.[/quote]
Det finder man jo helt automatisk ud af, når man lærer hinanden at kende. Nogle får du indtryk af om du kan spare med allerede efter få minutter, andre kan der gå længere tid med.

[quote]- Han skal være ambitiøs (da selv er meget ambitiøs)[/quote]
Stil dig selv det spørgsmål; HVORLEDES er du selv ambitiøs. På et universitet er der mange, der har forskellige ambitioner, det er nemmest for dig, når du har et helt klart billede af, hvad du er ambitiøs med.

[quote]- Sød/romantisk/sjov/god humor [/quote]
Spørg dig selv, om du selv kan leve op til det. Er du humoristisk anlagt? Er du sjov? Vil du være romantisk overfor en kæreste? Nogle hunkøn har jo et helt forkvaklet forhold hertil, så det nærmest minder om at de er biografgænger og at deres partner er den eneste aktive på det hvide lærred, om jeg så må sige.
{quote]- Gå op i sit udseende, og være rimelig tiltrækkende. [/quote]
Samme som ovenstående.

[quote]Mine veninder siger jeg er meget kritisk og det er jeg måske også, men synes ikke det er forkert at søge en partner der på mange måder passer sammen med en og ens livsstil..[/quote]
Skriv ned, hvad du er kritisk med - vær ærlig overfor dig selv mht. om du SELV kan leve op til dine krav.

[quote]Er jeg for kritisk og er jeg så selv udenom at jeg er single?

Svaret har jeg netop givet ovenfor.

- Han skal være veluddannet (det giver både økonomisk råderum også har vi mulighed for at kunne spare med hinanden)

Så det du mener, er at han skal være færdiguddannet og tjene en fed hyre mens du selv er på SU? Kan du selv se komikken?

Jeg synes hun falder til den snobbede side, hvis det endelig skal være men du har jo tydeligvis ikke læst indlægget? hun skriver hun går på uni, hvilket vil sige hun jo selv tjener eller ihvertfald kommer til at tjene godt.
Hvor skriver hun han skal være færdig uddannet og have en fed hyre?? - de skal jo passe sammen (tjene godt begge to) det lyder da bare fedt?
Kan da godt forstå hun ikk gider en eller anden ufaglært fyr, som HUN skal forsørge..

Jeg har selv haft 2 kærester - som jeg sån set kun valgte at komme sammen med bare for at ha mig en kæreste... Så kræsen..? NIX 😉
Altså...egtl var de jo ganske søde begge 2, og der var go kemi imellem os... 🙂
Der var bare det ved, at de var svært overvægtige begge 2. Og jeg tænder desværre ikke på store piger... [:|]

Generelt kan jeg kun fraråde det med kæresterier under et studie.
Var selv lige startet på civilingeniørstudiet da jeg traf min første kæreste. Hold da op for et rod og mange følelser, der var jo ikke til at tænke rationelt. Så droppede ud efter 2 måneder, tog ud for at rejse, og på højskole. Startede på studiet igen 1 år senere. Gennemførste denne gang på de normerede 5 år - helt uden at blande kvinder ind i mit liv. Det tager sgu for meget tid af ens studie, specielt, når man var stræbsom og gerne ville nørde og rode langt ned i gruppeprojekterne - uden at have en anden halvdel, der krævede opmærksomheden hvert andet øjeblik.
Jeg skriver dette, da du skriver, du er ambitiøs. Jeg går ud fra, at det er studiet, du er ambitiøs med. Så bliv ved dette. Jeg har rigtig mange eksempler på venner og veninder, som kun har kørt på 3/4 kraft på studiet pga. kæresten har suget al energien ud af dem.
Ja, jeg savnede da også en kæreste af og til dengang, men synes selv det var noget ynk. Men når man så endelig har fundet løsningen på et projekt eller en teknisk problemstilling, som man har nørklet med dag og nat i måneder, så er den lykkefølelse når man kan se resultatet fuldt på højde med en forelskelse. Og virksomhederne stod i kø for at få fat på en "nørd" som mig.
Jeg ved det måske virker lidt upersonligt og u-menneskeligt, men tag det bare som et godt råd.
Bare et godt råd!

Jeg synes hun falder til den snobbede side, hvis det endelig skal være men du har jo tydeligvis ikke læst indlægget? hun skriver hun går på uni, hvilket vil sige hun jo selv tjener eller ihvertfald kommer til at tjene godt.[/quote]
Trådstarter skriver, hun er 20 år gammel. Dvs. hun har vel 4-5 år foran sig inden hun står med sit eksamensbevis i hånden. Så derfor lidt revselse, hvis hun søgte en veluddannet mand, så læser jeg det indirekte som, at han er færdiguddannet.
Men det er da muligt, at trådstarter ikke kan det danske sprog (det ses der desværre alt for mange eksempler på i dag, selv blandt studenter, der starter på uni), og at hun blot mener en dannet fyr.

[quote]Hvor skriver hun han skal være færdig uddannet og have en fed hyre?? - de skal jo passe sammen (tjene godt begge to) det lyder da bare fedt? [/quote]
Man har ikke en fed hyre på SU. Ej heller, hvis man supplerer med et studiejob. Ihvertfald ikke sammenlignet med en veluddannet mand med et job, der modsvarer hans uddannelse.

[quote]Kan da godt forstå hun ikk gider en eller anden ufaglært fyr, som HUN skal forsørge..

Det var dog et løjerligt eksempel. Hvorfor skulle alternativet være en ufaglært fyr? De udgør trods alt ikke et flertal på singlemarkedet. Og envidere - en ufaglært fyr med job kommer da til at forsørge hende de første mange år indtil hun er færdiguddannet som cand.et-eller-andet om 4-5 år, så temmelig dårligt eksempel.

hvad nu, hvis du under studiet pludselig får lyst til 1-2 års udveksling i udlandet?
Selv er jeg glad for ½ års udveksling på universitetet i Delft (Holland) og ½ år på Cambride (UK) samt endnu ½ års projektskrivning hos en tysk virksomhed på afslutningsemesteret. Der åbner sig altså bare en verden af muligheder på et universitetsstudie, når man ikke er afhængig af en kæreste.
Der er jo også noget med, at man "vokser" under studiet, man lærer rigtig mange ting om sig selv, det er i det hele taget en modningsproces. I den modningsproces, kan der kommer mange konflikter, hvis man er i et forhold.
Som sagt - det med kærligheden, ja så bed jeg tænderne sammen de 5 år. I dag har jeg en dejlig belgisk kæreste, som også havde højre ambitioner under sit studie, ja rent faktisk havde hun ikke haft andre kærester før mig, det gør mig nu ingenting, jeg føler mig blot heldig 🙂 [l]
I det hele taget synes jeg, det lønner sig tusindfold, hvis man under et studie lider mange afsavn. Bla. boede jeg på et 7kvm kollegieværelse under hele min uddannelse, mens mange af mine studievenner havde dyre forældrekøbte lejligheder. De vænnede sig alt for hurtigt til mange luksusting og evnede ikke at finde glæden i det små. Det lønner sig rigtig meget senere i livet. Nå, men det var en helt anden snak...
Ønsker dig det bedste...

I det hele taget synes jeg, det lønner sig tusindfold, hvis man under et studie lider mange afsavn. Bla. boede jeg på et 7kvm kollegieværelse under hele min uddannelse, mens mange af mine studievenner havde dyre forældrekøbte lejligheder. De vænnede sig alt for hurtigt til mange luksusting og evnede ikke at finde glæden i det små. Det lønner sig rigtig meget senere i livet. Nå, men det var en helt anden snak...

Hvor er det bare rigtigt. Der er langt flere "luksusdyr med sidevogn" idag, end der var for 20 år siden, da jeg selv studerede. Alt for mange unge mennesker idag binder sig ikke kun til hinanden for tidligt, de binder sig også til tryghed i materielle goder alt for tidligt. Takket være nogle forældre, der har forkælet dem alt for meget. Jeg kunne godt onde disse unge mennesker et selvstændigt liv, hvor de selv fik lov at kæmpe deres kampe - vel at mærke inden de blev voksne.
Nå, til trådstarter - prøv da at gøre et forsøg på fredagsbaren 😉

Du er 20 år!!! Glem alt om at binde dig og nyd livet. Tro mig, du vil takke dig selv for det de sidste 50 år af dit liv.... ungdommen forsvinder før du ved af det og til den tid har du sikkert fundet den rette uden at lede. Kunne jeg leve mit liv om havde jeg droppet alle kærester indtil jeg var 25 år. Sikke en masse problemer og ting jeg er gået glip af for ingen verdens nytte.

Kærlighed finder man slet ikke så nemt og der er ingen opskrift.
Du prøver at lave en opskrift men du kan lige så godt smide den ud, for den er 100% ubrugelig.
Dine veninder siger din opskrift er for krævende. Dine veninder har kærester de ikke har kærlighed til.
Tænk på det sådan her:
-Hvorfor får alle pludselig kæreste på når de flytter hjemmefra?
-Hvordan kan det være at så mange finder ny partner lige efter den sidste er skrodtet?
Unge er overfladiske, kedelige og lever sammen på forkerte principper.
Når du har mødt den rigtige mand så:
-Er det en som kan klare sig selv økonomisk og socialt.
-Du slapper af omkring ham.
-I slapper af sammen.
-Og vigtigst af alt, du har følelsen af at du kan alt og intet kan stoppe dig, (en følelse som mange aldrig har haft).

Du ska fine den muslimske man som ka tae sig af dej da du tydelig er dum dansk du ska tilfres ham og han ver flink mod de jog de godt.
bar hol dej fra dansk men de si noge men gør noge ande!
bar si vis en iritere dej så skyde jeg ham med min gun!

Hej du
Jeg synes, du skal vente til du bliver forelsket i en sød fyr. Der er alt for mange unge piger på din alder, som er godt i gang med at planlægge både 5, 10 og 20 år ind i deres fremtid og glemmer helt at leve mens I er unge.
Hvad du får går, Hvad du gir blir.
Den bedste kan
begå en bommert
men bli`r man ved
er man en dummert…
Når du lar dit ansvar ligge, tror du vist, du har det ikke.
Livet har mer
end tilstrækkelig længde,
til at folk
kan fortumle dets lille pointe.
At vide hvor man får besked er mere værd end det man ved.
Den kreative proces er kendetegnet ved at man først
kender spørgsmålet, når man har svaret.
Fantasi er kunsten at se hvad ikke er endnu
Husk at elske mens du tør det
Husk at leve mens du gør det
Husk at smile før du sover
så går dagens surhed over
Piet Hein

og så er der jo ikke langt til UG-minus.

Du skal ikke ud og finde dig en håndværker, fordi du efter noget tid ikke har kunnet finde det, du søger. Hvis en "brian" ikke tænder dig, skal du ikke tage ham.
Som fyr har jeg også en lang række krav til en potentiel partner, bl.a. at hun kan give mig modspil på det intellektuelle plan, ser godt ud og har temperament. Hvis en af de krav skulle vige, ville jeg straks springe hen til en anden, som opfyldte kravene, hvis der var interesse.
Så kan du selvfølgelig altid hygge dig med de andre i mellemtiden :P
Men hvad med fredagsbar, unifester, osv?

Det er ikke let når de fleste mænd tænker så overfladisk... men i og med her er SÅ mange singlepiger i forhold til mænd så er jeg faktisk begyndt at lære sprog med henblik på at date mænd i Norden og fra Tyskland. Herhjemme bliver jeg dumpet på mine små bryster og at jeg ikke lige har et fantastisk spændende job og 10 veninder - helt ærligt...

Jeg er 21 år, og har det på AKKURAT samme måde.. har samlet kun haft kæreste på i et år.. i HELE mit liv.. har nu været single i 3 år..
- tag det helt roligt, tiderne skifter mere og mere.. se dig omkring.. idag bliver folk gift som 30 årige.. folk har ikk travlt llængere med at komme hurtigst muligt videre, da min mor var ung sagde hun at de fleste fra hendes klasse var gift ved 23 - 24 års alderen, og idag er der altså ikke særlig mange der gifter sig så tidligt🙂
bare ikke gør som mig, jeg vågner hver morgen i min lejlighed alene, og forbander singlelivet, men når jeg tænker over det, gør jeg ikke meget for at finde kærligheden, jeg tror bare lige man skal træde ud af skallen og bare snak løs til mange mennesker, du ved jo aldrig hvem der falder for dit smil ;)

jeg har en lækker lejlighed på Tenerife.
Jeg hedder Ole og er 57 år og tjener en uhyggelig masse penge.
[img]http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/50/Ole_Sohn_-_2006.jpg/200px-Ole_Sohn_-_2006.jpg[/img]

ja du er selv unden om at du ikke får den søde fyr som du søger

der finder du folk i samme situation som dig.
Der mødte jeg f.eks. min kone som ligger i sengen og venter på mig med spredte ben når jeg kommer træt hjem fra Borgen.
Mvh.
Johanne Smidt Nielsen

Hvor er det bare sandt. Men dit svar er alt for voksent til en umoden pige på 20 år, som bare vil ha', ha' og ha' og ikke accepterer den mindste modgang. Hun ender sgu nok som en af de der rejekællinger, som først opdager sig selv og verdenen som 50-årig, fordi de aldrig har lænet sig tilbage og lyttet, men altid gået med skyklapper på gennem livet.
Jeg synes næsten det er synd for hende, at hun allerede er startet på en lang universitetsuddanelse, hvor hun får for travlt til at lære noget om livet. Og pludselig sidder hun med mand, luksusparcelgrund, 2 unger og vovse og mærker en tom følelse af aldrig at have smagt på livet.