15tilføjet af

Evolutionsteorien som problem?

Det har altid undret mig, at så mange troende har problemer med evolutionsteorien? Deres argumentation synes at være:
- Der står intet om evolutionsteorien i Bibelens skabelsesberetning - altså er evolutionsteorien forkert og skabelsesberetningen sand
Argumentet går igen indenfor mange emner blandt troende fundamentalister - modstanden imod abort, homoseksualitet, sex før ægteskab, eller blot den hidsige indsisteren på at man skal tro på et eller andet bestemt for at have Guds velbehag (såsom jomfrufødslen, transsubstantionslæren eller andet): alle er de eksempler på en naiv enten-eller opfattelse af troens væsen.
I mine øjne har den slags troende for små sko på - og fordi deres fødder klemmer sådan tror de åbenbart det hjælper også lige at presse Gud ned i de små sko, så Han kan give de ømme fødder helse. Men der kan Gud nok ikke være, så mon ikke det eneste de opnår er, at gå i for små sko og få ømme fødder?
Jeg skrev engang et indlæg, hvor jeg proklamerede at jeg tror 100% på hvert eneste ord i Bibelen. Det fik en masse debattører til at beklage sig - for jeg troede da i hvert fald ikke på dette eller hint helt bogstaveligt. Men hvad vil det sige at tro bogstaveligt på noget? For mig betyder det at tro bogstaveligt på en beretning i Bibelen, at jeg tror på og opdager Guds direkte indflydelse på mit liv i den pågældende beretning - ikke at jeg tager stilling til hvorvidt beretningen er historisk korrekt eller ej.
Jeg tror, at folk der går meget op i, at evolutionsteorien må være forkert, fordi de ikke kan få den til at passe med det der står i Bibelen, mangler at kende Gud virke - kun hvis man ikke kender Guds direkte indgriben i sit eget liv, kan man gå op i den slags ligegyldige detaljer. Jeg tror kort sagt, at troende i for små sko ikke kender Gud (og forøvrigt kender de som regel heller ikke evolutionsteorien).
tilføjet af

det har

Hej again,
Det har du nok ret i. De mennesker der ser Bibelen som et problem snarere end en rettesnor har ikke fattet den dimension der hedder "Forslag".
Bibelen bør nok anskues som et forslag, mener du ikke det? Har man ikke fattet det der med Gud, er resten overflødigt. Så er der kun Evolution tilbage.
For, at noget skal kunne ”evolutionere” skal der være noget at ”evolutionere” med, ikke sandt again?
Venlig hilsen og pøj, pøj med din nye agenda.
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.
tilføjet af

Forslag

"Bibelen bør nok anskues som et forslag, mener du ikke det?"
Nej, det mener jeg bestemt ikke. Har du ikke noget bedre at tage dig til, end bevidst at misforstå mine indlæg?
Jeg mener det jeg skriver - og jeg mener stort set aldrig det du skriver jeg mener. Men jeg må medgive dig, at din fantasi ikke fejler noget, når du tolker mine indlæg - men lidt mindre tolkning og lidt mere læsning, ville nok fremme forståelsen.
tilføjet af

forslag godtaget.

Hej again,
Ja, ja, jeg læser og jeg læser ”det samme om og om igen”. Hvad der står i Bibelen handler for dig om, hvad du får ud af det.
Derfor kan man ikke kalde dig for ”fundamentalist”, ikke hvad Bibelteksterne angår. Du er så en anden ”fundamentalist” og dem er der mange af.
Kan du huske:
”…………… det er løgnegriflernes dokumenter der er grundlaget for vores nuværende manuskripter Det Gamle Testamente er oversat efter”.
Citat af again slut.
----------------------------------------------------------------

Min kommentar (dengang):
Her siger ”den sande Profet Jeremias”, at ”de der foretrækker, deres egen version af Guds Ord”, nok er intelligente (skriftkloge), men i virkeligheden ”……virker i Løgnens Tjeneste” og derfor gør brug af ”løgnegriffel” til hvad? til, at nedskrive ” deres egen version af Guds Ord” og derfor ”……virker i Løgnens Tjeneste”.
Sådan var det ”dengang” og sådan er det ”i dag”. Bibelen beretter nådesløs om disse der forvrænger og omformer Guds Ord.
Derfor er Bibelen sand og man kan ikke udlede: ”….at fordi Jeremias, den sande profet afslørede ”disses” forsøg på, at omforme og fremstille deres egen forståelse og deres egen version af Guds Ord, at så er Bibelen nedskrevet med ”løgnegriffel” og ” dem der stod for at nedskrive loven, nedskrev løgne om loven i stedet - de kopierede ikke korrekt”.
-------------------
Jeremias beskylder direkte præsterne for at ændre på lovens tekster - en advarsel vi dårligt kan sidde overhøring, i dag: Jeremias må have været klar over, at der blev "snydt på vægten" dengang, når teksterne blev afskrevet, så vi har en ret god indikation af, at GT ikke er hvad det engang var”.
Citat af again slut.
Hvor manipulerende har man egentlig talt lov at være?
OK, spørgsmålet er så nu om vi kan tro på Bibelen eller vi behøver nogens ”forståelse” for overhovedet at forstå hvad Gud taler til os?
Derfor er det problematisk, at overlade Bibelen og dens Budskab til fri fortolkning. Der findes ikke den ting, ikke engang den mindste microbe, der ikke er ”skabt” af Gud.
Hvordan Gud så har gjort det er en ganske anden sag. Det kan man begynde at forske i og give et bud på. Skabelse forudfatter en intelligent skaber, medens en evolution ikke gør.
Man nå vi ikke engang kan blive enige om ”denne Gud” så kan vi nok heller ikke blive enige om en skabende Gud. Altså Gud, ”den eneste ene”.
Venlig hilsen og God Jul til dig også
Ven af Sandheden.
tilføjet af

Bibel-rytterne flytter sig aldrig

Det jeg finder endnu mere utroligt er, at kristne nærmest aldrig flytter sig. De vil eller ønsker ikke at lærer nyt f.eks. historisk, arkæologisk etc. Når ny viden kommer op til overfladen, så blive det desværre altid straks slået til hartkorn i af Bibel-rytterne. Min holdning er den, at for at tro, har man ikke behov for Bibelen, ligesom man heller ikke har behov for kirken. Det undrer mig, at kristne ikke kan være troende uden noget at slå op i eller noget at være fælles om (rygklapperi). Når tro ikke er lig med Bibelen og de udvalgte temmelig bearbejdet tekster, så tror jeg kristne vil kunne rejse sig, være mere åbne og dermed flytte sig. Jeg tror sameksistensen mellem ikke-kristne og kristne ville være væsentlig mere positiv og givende. Problematisk er det, når kristne står i stampe, messer den ene sætning efter den anden, ofte ud af en større sammenhæng, kun for at slå ned på andre, som ikke har samme tro som dem.
Man kan ind imellem komme til at tænke, at kristne snarer tror på Bibelen end Gud.
tilføjet af

Gud er liv, liv er evolution

ergo er Gud evolution
derfor behøver vi ikke at føle os skyldige over at have (spist af kundskabens træ)
som selvfølgeligt er en allegori
at vi mistede vore naive dyriske uskyld
betyder ikke at vi er skyldige i noget som helst,
men at vi tværtimod opfylder Guds ønske om at vi skal udvikle os.
men det er selvfølgelig kun noget jeg tror,
ikke noget jeg ved, for det gør kun Gud
tilføjet af

Bravo, Tinadronning

lad der blive lys.
tilføjet af

man kan sige, dette TROR jeg er Guds vilje

men man må ikke sige, DETTE er Guds vilje
for det ved kun Gud
tilføjet af

Modsat Again, tror jeg at bekvæmmeligheds abort

er syndigt da det ikke respekterer et menneskeligt væsens ret til liv
og tilmed af ens eget kød eller gener.
Det er en afvisning af liv og derfor en afvisning af Gud.
ægte Homoseksualitet er en genetisk sygdom, men er muligvis naturens måde
at bekæmpe superpopulation på ved at fratage visse individers lyst til at prokriere.
men det kan også have psykiske årsager provokeret af mange andre grunde,
resultatet er dog den samme manglende lyst til at prokriere.
Hvilket må siges at være positivt i en verden med overpopulation.
Sex før ægteskab har vist sig at være en evig kilde til allemulige problemer ,
Kønssygdomme, uønskede fødsler eller bastarder uden fædre,
og en serie af andre problemer som det bliver alt for ekstensivt at diskutere her.
derimod er jeg tilhænger af tidlige ægteskaber, for at de unge kan have et naturligt
og sundt forhold til sex i en alder hvor de er på deres seksuelle højeste niveau,
og for at undgå denne promiskuitet som råder i dag,
plus de frygtelige konsekvenser af Aids.
men for at undgå overbefolkning er det nok ikke allevegne det bliver lige velset.
tilføjet af

Mig bekendt skrev again ikke noget der kunne opfattes

´

... odiøst, som din pegen på bekvemmelighedsaborter egentlig er -
Men hvad er bekvemmelighed og hvad er nødvendighed set i lyset af pigens liv?
Re.: Homoseksualitet er det sidste nye jeg har læst, at "kemien for tiltrækning" dannes i hypofysen, det man kalder ægte homoseksuelle, har en hypofyse som en kvinde, som er lidt mindre end mandens - den lesbiske pige har en hypofyse som en mand - ergo er det ikke en sygdom men en medfødt anomali.
☻ Sex før ægteskab har vist sig at være en evig kilde til allemulige problemer ☻
Nu som før i tiden -
Min fars meritter var på det nærmeste lig mine bortset fra, at han holdt meget af Høstakke og havde muligheden for at dyrke dette - mine egen eskapader var nærmere henlagt til Utterslev Mose (om sommeren) - Og sandt at sige, er det mere held end forstand, at jeg ikke fik en på frihjul i 14-15årsalderen - Mine børns meritter har været væsentlig mere ansvarsfulde end det jeg og min far bedrev -

Forskningen viser, at kvinders seksuelle højdepunkt ligger omkring 40 års alderen,
mens den for mænd ligger omkring de 18 år - så en 18 årig mand og en 40 årig kvinde
komplementerer bedst hinanden i sengen - så dit udsagn er kun "halvsandt" eller halvt forkert, det må du selv om. 😉

Som min salige far sagde da jeg var omkring 15 - Her er hjælp til selvhjælp og stak mig nogle kondomer - Jeg rødmede (vistnok (har aldrig været min stærke side)) og sagde at jeg gik skam ikke i seng med piger endnu - Hvortil min far sagde: "To ting vil jeg sige til dig -
"Sex er ikke noget man bare kan - man skal virkelig lære at kravle før man kan gå, også
når det drejer sig om sex - og det er vigtigt at huske på, at Sex er noget til fælles nydelse"
Den anden ting var:
"Hvis du køber et par sko - prøver du dem før du køber - er de for store
eller er de for små eller bare kedelige at have på - eller er det lige dem der
passer dig - Det ved du ikke før du har prøvet dem - Og sko har du kun i et par år. 😃

☻ og for at undgå denne promiskuitet som råder i dag ☻
Det er absolut min opfattelse, at promiskuiteten var større før i tiden end
i dag, den helt store forskel er vel nok, at vi i dag drøfter seksualitet åbent,
hvilket har fået den ud af det lumre miljø som var engang og stadig er i visse kredse.

Med venlig hilsen
jalmar
P.s. Men jeg blev trods alt gift tidligt m/kongebrev med behørig underskrift af Frederik IX -
OG NEJ undskyldningen var ikke en hovsa-graviditet men ægte kærlighed der holder den dag i dag!
J*
tilføjet af

Er evangeliet nu farligt

Du skriver:
"Derfor er det problematisk, at overlade Bibelen og dens Budskab til fri fortolkning. Der findes ikke den ting, ikke engang den mindste microbe, der ikke er ”skabt” af Gud."
Det er så nok den fundamentale forskel på du og jeg - jeg synes ikke evangeliet er farligt, sådan som du åbenbart gør. Når Jeremias skriver at skriverne benyttede løgnegrifler, så accepterer jeg det uden at udvikle ideer om at vi skal kunne stole bogstaveligt på alt hvad der står i Bibelen, alligevel. En løgnegriffel er en løgnegriffel - længere er den ikke i min verden.
Hvis du synes det er meget "problematisk" som du skriver, hvis folk er nødt til at acceptere at der har været "løgnegrifler" indblandet da Bibelen blev skrevet, jamen så har du bare et problem med evangeliet - længere er den egentligt ikke. Men jeg har ikke noget problem - jeg kan fint finde Guds Ånd gennem løgnegriflernes pen, uden at begynde at bortforklare det der står om løgnegriflerne.
tilføjet af

Du digter

Jeg skrev intet om bekvemmelighedsaborter - hvem synes ikke det er problematisk, når nogle par benytter abort som en præventionsmetode?
Homoseksualitet er ikke en sygdom, men en orientering
Sex udenfor ægteskab giver ganske rigtigt alle mulige problemer - modsætningen skaber til gengæld også alle mulige problemer.
Jeg er modstander af tidlige ægteskaber - de fleste børn der anbringes udenfor hjemmet er født af mødre der fik børn i al for ung en alder.
tilføjet af

Jalmar og Again i er desværre blevet hjernevasket

af den manglende moral her i landet,
men jeg skal gerne debatere jeres vildfarelser med jer hvis i har lyst.
1) abort: at dræbe det liv som vokser inde i en selv om det så er undfanget ved
kærlighed eller promiskuitet, er for mig en dødssynd mod livets skaber "Gud"
Der kan være formidlende omstændigheder, som voldtægt eller sygdom, enten hos
moderen eller barnet som gør det nødvendigt, men langt de fleste er
bekvemmeligheds motiver og det er dem som jeg er imod.
2) Homoseksualitet: som Jalmar siger er en medfødt anormali, men hvis det som i dag er
ret almindeligt kan det jo ikke være en anormali så jeg vil hellere kalde det en
genetisk defekt i stedet for sygdom.
men der er også de moralsk defekte som på grund af et promiskuøst samfund finder sig
til rette med deres umoralske drifter enten på grund af deres omgangskreds eller på
grund af økonomisk bekvemmelighed.
jeg accepterer homoseksualitet som resultat af et dekadent og overbefolket samfund
som kan virke positivt, ved at de ikke formerer sig og derfor ikke videregiver
deres defekte gener.
3) tidlige ægteskaber: det er helt klart at unge har meget stærke seksuelle drifter som
skal tilfredsstilles, men på en naturlig og samfundsvenlig måde, og der er det,
at tidlige ægteskaber vil være det bedste,
som for eksempel Jalmars som jo har vist sig at fungere udemærket.
at reprimere sine naturlige drifter eller finde på alternativer er ikke sundt og
kan være direkte farligt og samfundstruende.
Jeg finder det nærmes syndigt at reprimere dem, og derfor forsvarer jeg
nødvendigheden af tidlige ægteskaber, selv om Again synes at der er ligeså mange
farer med sex udenfor ægteskabet som indenfor, er jeg stadigvæk meget
imod utroskab, som bevisligt skaber flere problemer end troskab, men vil dog gerne
tage en nøgtern debat om dette.
4) Naturlige drifter: indenfor et samfund må man selvfølgeligt indrette sig efter dette
samfunds regler ligesom trafikregler, kan man bare ikke køre som man selv har lyst
til, men må holde sig i den rigtige side af gaden, stoppe for rødt lys og ikke køre
for hurtigt. At man mange gange har lyst til at spise for meget men ikke gør det på
grund af ens helbred må tilpasses det enkelte individs egne præmisser,
og her gælder reglen på; for lidt og for meget er roden til alt ondt.
Jalmars fars regler for moralitet er sikkert gode nok for brugen af sko men med
seksualiteten som bestemmer over liv og kønssygdomme, skal man nu nok tage det lidt
mere alvorligt, vores samfund har derfor benyttet sig af forlovelser som nok ikke er
et endeligt og livsvarigt kompromis men er blevet accepteret af vores samfund til at
være moralsk permissible for at kunne prøve sig frem.
med Aids og den høje promiskuitet må man nu revidere denne permissivitet så man ikke
kommer til at ødelægge sine chancer for at prokriere og selv overleve.
men alt dette er del af evolutionen, og i dag hvor flere overlever på grund af vores
stadig mere effektive videnskab, må naturen finde andre måder at eliminere defekte
eller svagelige gener fra fortsat prokriering og udvikling.
Muligvis er vores samfund udsat for en planlagt moralsk degradering fra
mere disciplinerede grupper, som ved vores dekadens vil komme til at overtage.
tilføjet af

Hjernevasket

Ad 1)
Nu bliver vi jo nok aldrig enige om, hvem det er der er hjernevasket. Men abort er ikke mord - ligesom det heller ikke er mord at slå et dyr ihjel. Bibelen indeholder eksempelvis regler i Moseloven som beviser, at man ikke anså det som mord, hvis en kvinde aborterede som følge af et slagsmål. Det er med andre ord kun abort-fanatikerne der ikke kan kende forskel på en abort og et mord - alle vi andre (inklusiv Bibelen) kan godt:
"Når mænd kommer op at slås og kommer til at skubbe til en gravid kvinde, så hun aborterer, men der ikke støder anden ulykke til, skal den skyldige bøde med så meget, som kvindens mand pålægger ham. Boden skal han betale hos dommerne. v23 Men støder der en ulykke til, skal du betale med liv for liv, v24 øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod, v25 brandsår for brandsår, flænge for flænge, skramme for skramme." 2 Mosebog 21:22-25
- Med andre ord: en abort figurerer under private søgsmål, ikke under strafferetlige forhold i Bibelens optik, specifikt regnes en abort ikke som en ulykke, sådan som tabet af liv, tabet af synet, tabet af en tand, hånd eller fod gør. Selv et brandsår, en flænge eller en skramme er tilsyneladende værre end en abort, så hvis du tror du finder støtte til din abortromantik i Bibelen er du helt på vildspor!
Forøvrigt steg fødselstallet ikke da aborten blev frigivet i Danmark, hvilket viser at den frie abort ikke gav flere aborter, men blot færre dødsfald blandt kvinderne. Sidenhen er aborttallet faldet, hvilket viser værdien af, at vi med den frie abort har fået abort-diskussionen ud i det åbne, så vi kan problematisere den til gavn for antallet af aborter. Med andre ord - den frie abort har medført færre aborter.
Ad 2)
Homoseksualitet er ikke en anomalitet, men er den seksuelle orientering en homoseksuel person nu engang er født med. Homoseksualitet er omtrent så udbredt som venstrehåndethed og langt mere udbredt end lyst hår, så det er urimeligt at definere homoseksualitet til at være anormalt. Homoseksuelle er hverken defekte, syge eller anormale - de er bare homoseksuelle.
Ad 3)
Tidlige ægteskaber er en stor ulykke - det er noget der findes blandt de dårligststillede i samfundet og indikerer unge mennesker der ikke kan finde ud af at begå sig i samfundet som følge af deres egen dårlige opvækst. Prisen betaler deres børn som har langt flere problemer end børn fra senere ægteskaber - børn der anbringes udenfor hjemmet har eksempelvis statistisk set yngre forældre end andre børn på samme alder. Fri os fra din pladder-romantik: Faktum er, at samfundet i dag er så komplekst, at unge ganske enkelt ikke er klar til at indgå ægteskab før efter de er fyldt 25.
Sådan var det ikke tidligere, hvor ens livsvej var fastlagt på forhånd, men i dag hvor folk først skal finde ud af, hvad de egentligt vil med deres liv er det realiteterne i det spørgsmål.
Ad 4)
Seksuelt overførte sygdomme er ikke et reelt problem i vore dage i sammenligning med tidligere. En HIV-infektion er i dag ikke længere en dødsdom (i vesten er HIV vel ca ligeså farlig for den ramte som cigaretrygning). Find noget reelt at bekymre dig om (eksempelvis cigaretrygning eller alkoholmisbrug) i stedet for seksuelle sygdomme, for de er et mindre og mindre problem i vore dage, trods mørkemændenes evindelige håb om det modsatte.
tilføjet af

Det er ikke så meget at debattere - Vi har jo

´[s]

... jo været der før.
Dine meninger - agains meninger og mine er temmelig forskellige - Hvor ens again
og jeg ser på det, aner jeg faktisk ikke, da vi ikke har haft det debatteret i detaljer.
Det viser sig jo desværre at i de lande, hvor abort ikke er en mulighed, finder
man muligheden på en kvaksalvers køkkenbord - DER foretrækker jeg ordnede forhold.
Vi har lige haft diamant-bryllup i omgangskredsen - Hvor konen løftede sløret for den rædselsfulde oplevelse det var at blive gravid som 15årig - Men på trods af det ikke var et særsyn dengang, heller ikke på landet som dette drejer sig om, så vidste man udemærket godt hvor man skulle gå hen, før det kunne ses - men de var forelskede og det holdt heldigvis for drengen der blev født, blev en af mine bedste venner, og forældrene har altid betragtet mig som en anden søn.
Hvis homoseksualitet er en genetisk defekt, er brugen af briller det samme - rødhårede ligeså - Dårlige tænder er også en genetisk defekt - man kan passe sine tænder hele livet og alligevel står de i kø for at komme ud - eller ligesom mig, først have taget sine tænder alvorligt i en moden alder, og har altid fået at vide, at jeg har flotte velpassede tænder med god mund-hygiejne?
Homoseksualitet har været kendt og til tider næsten mere end anerkendt ja nærmest et must, det at have et par ynglinge at hygge sig med, dette viser historien mere end tuydeligt, hvilket du kan læse om selv re.: både de gamle Grækere som Romerne - Man mener der er og har altid været ca. 11-15% af samtlige fødte, der er født homoseksuelle gennem tiderne.
Vi kan godt være enige om, at der er visse elementer der ikke har kunnet undskyldes med at det var medfødt bla.a en del af de såkaldte trækkerdrenge, og do piger. men det er lidt sværere at se blandt pigerne, da de starter tidligt med at gå hånd i hånd og gi' kys og kram piger imellem. Men fænomenet at tjene penge på sex uanset køn, er lige så gammelt som betalingsmidler - Ikke for ingen ting bliver det kaldt verdens ældste erhverv -
Ergo er dette manet til Jorden, det kræver blot at du undersøger lidt selv, så det ikke er mine ord der kuler det ned: ☺ → "jeg accepterer homoseksualitet som resultat af et dekadent og overbefolket samfund som kan virke positivt, ved at de ikke formerer sig og derfor ikke videregiver deres defekte gener. ← ☺
Re.: Tidligt gift.
Efter 6 år var vi 10 par, vi var 2 par tilbage ved sølvbrylluppet - gennem tiden er dette blevet til flere par man har fået kendskab til vel omkring en 20 stykker - Vi er TRE par tilbage - Resten er skilt, af dem der blev gift fra 20år til 25-27år - de fleste af dem vi kender der holder sammen er blevet gift efter det 28år.
At acceptere utroskab er et spørgsmål om hvad der har skabt utroskaben, og om modparten er moden nok til at sluge kamelen - og at det ikke bare er at man er blevet gift fordi man var forelsket i forelskelsen og ikke i parforholdet med den pågældende, selvom det påstås at være svært at få en lejlighed i dag, er det dog rimelig nemt, måske alt for nemt - det tager rundt regnet 2 måneder - et par i familien er lige gået hver til sit - så den er varm endnu 5mdr gammel - Mor og barn fik lejlighed indenfor en måned og manden indenfor to - to meget lækre lejligheder!
Til gengæld kan jeg huske fra mine forældres omgangskreds, hvor mand og kone levede i hver sin ende af lejligheden eller huset - Eller den kone der prøvede at gå fra en voldelig mand - men ikke kunne få anvist noget sted at bo. Jeg har også haft skolekammerater med voldelige Fædre - Så ja dengang da Konen og Børnene kendte deres plads i huset, det var de gode gamle dage, den gang da der var orden på tingene, det var tider - spørgsmålet er bare for hvem!
Og så undersøg selv fænomenet seksualitet -
Mandens går jævnt tilbage fra det 18 år - konens stiger jævnt til det 40.år - Statistisk passer en 25 årig knægt og en 35 årig kvinde bedst til hinanden - Intellektuelt er årene desværre omvendt proportionel - Derfor er der perioder med knas i alle ægteskaber, og det kræver derfor også hårdt arbejde fra begge parter at leve lykkeligt sammen.

☺ → med Aids og den høje promiskuitet må man nu revidere denne permissivitet så man ikke
kommer til at ødelægge sine chancer for at prokriere og selv overleve. ← ☺
Jeg tvivler alvorligt på, at der er andet end et Kirkeligt belæg for ovenstående udsagn - De almene statistikker viser faktisk noget andet, der er noget der tyder på, at vi pt er inde i begyndelsen af en Puritansk periode - Hvilket vi i forhold til 70'erne har været temmelig længe. - Som du kan forstå er Sex ikke et tabuemne i vores hjem ligesom det heller ikke var i mit hjem - Min Datter nu i 30'erne har fortalt løst og fast i løbet af årene, også om sine veninder, og de er sandt at sige noget mere snerpede end jeg oplevede da jeg gik i skole - Forskellen er som sagt før, at det er gudskelov blevet mere almindeligt at snakke frit fra leveren om sex, dette giver så muligheden for at kule de værste skrøner om udholdenhed, størrelse m.v. ned under sengen hvor de hører hjemme, samt informere fornuftigt om prævention - og ikke som det blev sagt nogle steder i 50'erne - at der fandtes muligheder for at undgå graviditet, hvilket man kunne få information om hos lægen når den tid kom - og Ingen turde spørge om hvornår🙁
Vi er i bund og grund bare pattedyr med dettes instinkter - Kvinden har bare været så heldig at blive skabt til også at føle ekstase ved sex - Og hvis vi mænd skal være helt ærlig, så er manden nok den dårligste partner en kvinde kan få i det game.
☺ → men alt dette er del af evolutionen, og i dag hvor flere overlever på grund af vores
stadig mere effektive videnskab, må naturen finde andre måder at eliminere defekte
eller svagelige gener fra fortsat prokriering og udvikling.
Muligvis er vores samfund udsat for en planlagt moralsk degradering fra
mere disciplinerede grupper, som ved vores dekadens vil komme til at overtage. ← ☺
Jeg tror det ville være en god ide, hvis du undersøgte hvad der skete tilbage i tiden, hvis du skulle have ret, skulle denne naturlige præventive planlægning være startet - år tilbage med størst virkning i 40'erne og op til ultimo 70'erne, hvor du kunne tale om promiskuitet - Nu håber jeg ikke du er en af dem, der mener at det hele er pigernes skyld - De skal helst være Jomfruer og manden helst godt uddannet til ægtesengen - DET sluttede heldigvis i 60-70'erne, og er jo egentlig noget af et paradoks i sig selv - Hvis alle piger skal være Jomfruer når de bliver gift, og utroskab er ude af billedet (iflg. dig) - hvordan i alverden skal manden så blive godt uddannet til ægtesengen - lad os her skele til bl.a. Italien samt div. katolske enklaver i andre lande og de muslimske lande - Og undres os over hvordan dette paradoks er muligt.

Med venlig hilsen
😉
jalmar
tilføjet af

desværre svarer idealet sjældent

til realiteterne men derfor må vi alligevel stræbe efter idealet.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.