EX eller ny fyr???
Jeg er en pige på 26 år, som er i et kæmpe dilemma.
Har de sidste 3 år kommet sammen med en fyr (som nu, siden januar, er min ex) på 29 år, som jeg har elsket overalt i verden, og han mig. Vi har dog haft en del problemer med at han er perfektionistisk omkring en piges udseende, hvilket gav mig en følelse af jeg nogen gange ikke var god nok, også fordi han kiggede meget efter, kommenterede og flirtede med andre piger - dog var han samtidigt utroligt god til at fortælle og vise mig hvor meget han elskede mig, fx når han var ude at rejse, ringede han til mig to gange om dagen. I december var han så endnu engang ude at rejse i nogle måneder (han rejser meget pga opstart af firma) og jeg var til sidst så ulykkelig over at sidde derhjemme helt alene endnu engang, at jeg faldt for fristelsen af en anden fyr, som havde prøvet at få mig i meget meget lang tid. Og da jeg så havde været min kæreste utro, følte jeg, at jeg BLEV NØDT TIL at slå op med ham, for jeg ville aldrig kunne fortælle ham det, fordi jeg netop selv har været så jaloux og utroligt meget efter ham, når han hele tiden flirtede med andre- og her stod jeg så og havde gjort noget, der var meget værre!!
Så det endte med jeg slog op med ham, selvom alt inden i mig var imod det! Men ham her den nye, var så utrolig sød og lækker, at jeg slet ikke ville kunne lade ham gå igen. Min kæreste blev dybt dybt ulykkelig. Det er nu næsten et halvt år siden jeg slog op med ham, men alligevel har vi talt i telefon næsten hver dag, og han har også besøgt mig et par gange, hvor vi har haft sex, fordi jeg havde en følelse af at jeg bare måtte prøve det af igen, fordi jeg stadig elsker ham. Det gik også fint, bortset fra jeg ikke havde den store lyst til at kysse ham... Nu bor han i et andet land, fordi han er ved at lave forretningsaftaler der, men han vil meget meget gerne komme tilbage og bo med mig i Danmark, hvis jeg vil ha ham. Jeg er helt i vildrede, for ham den nye, som jeg endnu ikke er helt kærester med pga. min forvirring, er så sød, smuk og dejlig, og jeg tror virkelig han ville være en perfekt kæreste! MEN jeg føler stadig at det er min ex jeg elsker mest, trods alle vores kontroverser.
Jeg kunne godt tænke mig at høre fra andre, der har været i samme situation, kan det lykkes at gå tilbage til sin ex efter så lang tid? eller lever man bare på en eller forestilling.. Og bliver man mon ved med at savne ham, fordi det er ham, man kender så godt, og har været så utroligt meget igennem sammen med..?
Håber der er nogen, der kan vejlede mig lidt, for jeg er godt nok helt i vildrede. Går jeg tilbage til ham, følger jeg UDELUKKENDE mit hjerte, og ikke min fornuft- for han har jo ikke altid behandlet mig helt godt, men så tænker jeg også bare, at mennesker forandrer sig jo, og jeg ved dette har givet ham et kæmpe slag over nakken, han er helt nede i støvet, og tigger og ber mig om at tage ham tilbage.. og han har jo heller ikke kun været led overfor mig, tværtimod har han for det meste været utrolig sød og kærlig, og så "klikker" vi utroligt godt sammen, har aldrig haft det sådan med en anden før, den der følelse af at man bare hører sammen, at det er ment til at være sådan.. hvis bare han ikke havde gjort mig så usikker..
Har de sidste 3 år kommet sammen med en fyr (som nu, siden januar, er min ex) på 29 år, som jeg har elsket overalt i verden, og han mig. Vi har dog haft en del problemer med at han er perfektionistisk omkring en piges udseende, hvilket gav mig en følelse af jeg nogen gange ikke var god nok, også fordi han kiggede meget efter, kommenterede og flirtede med andre piger - dog var han samtidigt utroligt god til at fortælle og vise mig hvor meget han elskede mig, fx når han var ude at rejse, ringede han til mig to gange om dagen. I december var han så endnu engang ude at rejse i nogle måneder (han rejser meget pga opstart af firma) og jeg var til sidst så ulykkelig over at sidde derhjemme helt alene endnu engang, at jeg faldt for fristelsen af en anden fyr, som havde prøvet at få mig i meget meget lang tid. Og da jeg så havde været min kæreste utro, følte jeg, at jeg BLEV NØDT TIL at slå op med ham, for jeg ville aldrig kunne fortælle ham det, fordi jeg netop selv har været så jaloux og utroligt meget efter ham, når han hele tiden flirtede med andre- og her stod jeg så og havde gjort noget, der var meget værre!!
Så det endte med jeg slog op med ham, selvom alt inden i mig var imod det! Men ham her den nye, var så utrolig sød og lækker, at jeg slet ikke ville kunne lade ham gå igen. Min kæreste blev dybt dybt ulykkelig. Det er nu næsten et halvt år siden jeg slog op med ham, men alligevel har vi talt i telefon næsten hver dag, og han har også besøgt mig et par gange, hvor vi har haft sex, fordi jeg havde en følelse af at jeg bare måtte prøve det af igen, fordi jeg stadig elsker ham. Det gik også fint, bortset fra jeg ikke havde den store lyst til at kysse ham... Nu bor han i et andet land, fordi han er ved at lave forretningsaftaler der, men han vil meget meget gerne komme tilbage og bo med mig i Danmark, hvis jeg vil ha ham. Jeg er helt i vildrede, for ham den nye, som jeg endnu ikke er helt kærester med pga. min forvirring, er så sød, smuk og dejlig, og jeg tror virkelig han ville være en perfekt kæreste! MEN jeg føler stadig at det er min ex jeg elsker mest, trods alle vores kontroverser.
Jeg kunne godt tænke mig at høre fra andre, der har været i samme situation, kan det lykkes at gå tilbage til sin ex efter så lang tid? eller lever man bare på en eller forestilling.. Og bliver man mon ved med at savne ham, fordi det er ham, man kender så godt, og har været så utroligt meget igennem sammen med..?
Håber der er nogen, der kan vejlede mig lidt, for jeg er godt nok helt i vildrede. Går jeg tilbage til ham, følger jeg UDELUKKENDE mit hjerte, og ikke min fornuft- for han har jo ikke altid behandlet mig helt godt, men så tænker jeg også bare, at mennesker forandrer sig jo, og jeg ved dette har givet ham et kæmpe slag over nakken, han er helt nede i støvet, og tigger og ber mig om at tage ham tilbage.. og han har jo heller ikke kun været led overfor mig, tværtimod har han for det meste været utrolig sød og kærlig, og så "klikker" vi utroligt godt sammen, har aldrig haft det sådan med en anden før, den der følelse af at man bare hører sammen, at det er ment til at være sådan.. hvis bare han ikke havde gjort mig så usikker..