Faldet i krigen - kærlighedens krig

Vi skrev sammen i 3 mdr. talte i telefonen - Han krøb langsomt, men sikkert ind under huden, brød gennem mit forsvar og kom helt ind til mine følelser.
Skulle mødes. Havde stadig mit forsvar lidt oppe, var nok bange for at blive såret for gud ved hvilken gang.
Indså på vejen hjem, at her var intet forsvar mere. Jeg var forelsket. Forelsket i en mand jeg knapt kendte. Han havde sagt mange af de rigtige ting, dog uden at afgive egentlige løfter. Indeholdt så mange af de rigtige kvaliteter.
Hørte intet fra ham mere. Sendte et par mails og sms. Stoppede. Indså at jeg var blevet en erfaring rigere, men det gjorde ikke mindre ondt. Erfarede at han også havde andre kontakter, selvfølgelig, jeg var ikke den eneste. Jeg skulle ikke have noget sagt om min oplevelse med ham. Skulle måske have gjort det, men jeg følte mig blottet og havde ikke lyst til at udstille min dumhed.
Har lært lektien - mit hjerte er mit - der går lang tid før nogen igen får lov at kigge derind. Det gør simpelthen for ondt lige nu. Livet går videre og mit også, men nu passer jeg bedre på mit hjerte.
Tror ikke længere på at kærligheden venter omkring det næste hjørne, men lever dag for dag. Jeg bliver dagligt bekræftet af folk omkring mig - vildtfremmede sender anerkendende blikke og søde mails.
Hvorfor sagde han i det mindste ikke farvel?
Når jeg ved han har gjort det til et par stykker han aldrig har mødt, de fortalte jo gladeligt om dem, de snakkede med incl. ham. Måske er det heldigt for dem at han sagde farvel!!!!
Hvorfor bare tavshed? På trods af mine forsøg på reaktion?
Tilbage sidder jeg så med uvisheden, hvad var det lige der skete?
Ville ønske jeg havde svaret.
Kender I det?

Jeg har været nød til at gøre det ved en pga. jeg elsker hende. Det giver måske ikke lige mening, men vil ikke til at uddybe det hele.
Men prøv da at kør lidt på ham endnu, og hvis det ikke bliver anderledes end nu... Tja så kig efter noget andet...

Kan ikke få mig selv til at prøve mere, virker som om han ikke er interesseret.
Men hvorfor så ikke få det afsluttet?
Det er det jeg ikke helt kan forstå. Er det fordi han er en kold skid?
Du siger du gjorde det fordi du elsker hende, men har du så ikke såret hende i samme omgang?

Ikke mere end hun har såret mig...

Han nåede helt ind i det dybe af mit hjerte. Jeg nåede aldrig at sige det ansigt til ansigt til ham, måtte nøjes med at maile det. Men fik desværre ingen reaktion og har derfor taget det som et tegn på at han ikke var interesseret.
Jeg ved med mig selv, at jeg nok ligger under for min egen stolthed, indrømmer blankt at jeg har den største lyst til at kontakte ham. Og måske ender det også med at jeg forsøger en sidste gang.
Nu kender jeg ikke din baggrund for at svare som du gør, men ville du være interesseret hvis hun henvendte sig til dig?
Eller ville din mandlige stolthed komme i vejen?
Måske er det bare mig, men hvad kan være mere sårende end tavshed?

Hvis hun mailede eller kontaktede mig på en aden måde for at sige dette ville være meget interesseret. Grunden til jeg ikke vil have noget kontakt til hende nu er fordi jeg elsker hende og hader den fornæmmelse om at hun er sammen med en anden. Så skulle det enten være mig eller slet ingen kontakt. For det andet er for smerte fuldt for mig!

Hejsa!
..Ved du at hun er sammen med en anden, eller er det kun en fornemmelse hos dig? For hvis du ikke faktuelt VED at hun har en anden, så tror jeg du sårer hende meget ved ikke at ville have kontakt med hende... Især hvis hun ikke er klar over hvorfor? Det kan nemlig meget nemt - som en anden også skriver- opfattes som om du er uinteresseret i hende. Det kan være meget uheldigt for dig selv, hvis du håber på mere idet du skriver at du elsker hende... hvilket også er store ord!! Og hvilket incitament skulle hun så have til at blotte sine følelser om hvad du betyder for hende... Det ville da være yderst risikabelt af hende, når hun ikke får tegn fra dig om at du godt kan lide hende. Er vi enige om - du skriver selv at det lyder underligt!- at tavshed ikke signalerer interesse og parathed til mere?
Tea

Hvis du nu tager dig den tid til at søg under tidligere indlæg så vil du sikkert finde ud af det hele! Og hvorfor jeg gør det jeg gør! Derfor gider jeg ikke uddybe min situation mere. Desuden vil jeg ikke rippe op i mine følelser igen. Hun har siden hun har haft mig April 2004 haft 2-3 andre fyre det ved jeg tilfældigvis med sikkerhed, udover det går der som regle ikke mere end max 14 dage før hun har en ny for hun er typen der gerne vil hurtigt videre.

Gider du skrive så vi ved hvordan det er gået? Kunne jo være vi kunne hjælpe yderligere

Hejsa!
Jeg har taget mig tid... og jeg synes i det hele taget at jeres forhold lyder som én stor gang rod, hvor først den ene vil, så vil den anden ikke. Du har et sted skrevet, at du ikke lige gav dig hen i starten pga. problemer med en anden pige, som du så senere droppede til fordel for hende du nu savner. Og at det egentlig først da hun trak i nød-bremsen at du "kom ud med sproget" om at du elskede hende... Jeg kan slet ikke se, hvordan det alene skulle have opbygget en tillid hos hende til dine følelser.. og din tavshed nu, er i flg. min erfaring slet ikke med til at signalere at du stadig elsker hende. Spiller du lidt kostbar? Kan ikke af dine indlæg helt tydeligt læse, hvad hun har gjort der har s¨året dig, så du er "berettiget" til at spille tavs, og at hun må komme til dig hvis hun vil noget.. Hun lyder ikke som typen der sætter sit lys under en skæppe, så du må nok hellere "get back in the game" hvis du virkelig vil hende.. Men OK, hvis du hellere vil videre, så er det nok fint nok at du dropper kontakten med hende. Men så er der jo ingen grund til at gå over ved ked af jeres brudte kontakt - så er dine følelser bare ikke stærke nok for hende, og dit valg er at lægge hende på is... Det er som det er!
Måske dette lyder hårdt, men tager jeg helt fejl? Det kan selvfølgelig godt være at hun har gjort noget rigtig grumt overfor dig, og så fortjrner du under alle omstændigheder bedre end hende. Det kan jo være hun er en rigtig bitch, de fleste mænd ville gå i en lang bue udenom?!! Så er du jo heldig at være sluppet væk i tide... :-) Det med at hun har set andre, det er vel en naturlig ting når man er single? Du havde jo også lidt kørende med hende og en anden i starten af jeres forhold, ihvertfald forstod jeg dit indlæg sådan? Man bestemmer sig vel først til et trosskabs-forhold når man er enige om at man vil være kærester.. Og det gælder vel fra begge sider? For mig at se er det hvad der sker i den periode EFTER man forpligter sig overfor hinanden der tæller...
Knus fra Tea

Ja, ja, endte med at tage kontakten. Fik også nogle ting på plads for mit eget vedkommende.
Har en god ven som fik spurgt mig om det måske ikke var mere lysten end personen jeg havde forelsket mig i. Den tænkte jeg så over og måtte nok erkende at det nok var rigtigt - kender ham jo slet ikke godt nok endnu.
Fik svaret fra ham, at måske var det ham der var speciel, måske krævede han mere tid for at lære mig at kende. Ville gerne mødes men kun for sex. Om jeg så ville kunne leve med det? Om jeg mente at et forhold kunne baseres på ren liderlighed?
Hvad skal man så sige? Jeg har virkeligt tænkt over det og må jo erkende at lysten til at mødes med ham er der - Men om jeg så vil mere end det, hmmmmm, det er jeg ikke længere sikker på.
Måske fordi jeg også ved at der ikke er nogen fremtid i det.