Fanget i et Kæreste sorg mønstre. hjælp!

Hejsa
Jeg er en pige 19år. havde været sammen med min eks i 3år... (han er i dag 23)
det er nu 6mdr siden vi bryd forholdet.
jeg har virkelig svært ved at komme vider. husk kun de postive ting i forholdet.. selvom der var mange dårlig ting self. men der ser man som regl forbi..
jeg har fået det så dårligt at jeg har dannet mit eget mønstre, som lægger i min underbevisthed.. der er nogle bestemte ting jeg ikke kan gøre mere, sårn som at gå de samme steder hen hvor min eks og jeg har været. eller røre ved nogle af de ting vi har haft sammen, jeg bode sammen med ham, og alle mine møbler som jeg havde der inde, kan jeg ikke røre ved, så jeg er veed at købe nye møbler. den er kørt så lant ud.. at jeg er ved at drive mig selv til vandvid.
jeg skal begynde i skole her efter sommeren..
men jeg kan ingen gang starte der ude, for alt reletere til ham, min eks. så nu har jeg søgt en skole uden for min by hvor jeg kommer fra..
den er virkelig ved at køre så langt ud, at jeg har fået begynde mavesår af det.. folk siger at det er let at komme vider.. men det er ikke altid lige så let.. jeg har oplevede meget i det her forhold.. som har ødelagt mig..
jeg bøvler med at få min hver dag til at fungere, hver dag er svær at komme igemmen, for inden i min underbevisthed lægger eksen at fylder.hvis jeg skriver til eks, svare han ikke tilbage og er så kold, hvis han så svare tilbage, og det er så svært får mig, når han er sårn.. fordi for ikke mere ind tre uger siden, knækket han sammen over for mig, sagde han savende mig osv.. men fra den ene dag ændrede alt sig. utroligt kan kan være sårn.. - min psykolog eller hvordan det nu staves siger han min eks lever på andres bekostninger og han har psysisk træk. men stadigvæk føler jeg mig en hvis afhænglighed af ham.? hvorfor?
jeg har enda prøvet at kigge efter andre, men sammenligner alt og alle med min eks. de skal være pænere og bedre end ham, får ellers går det bare ikke, der er noget der siger inden i mig at jeg skal vise at jeg kan noget bedre ind han kan. og har ødelagt et forhold pga det, jeg havde efter.
ca en mrd efter det første forholdet sluttede forsøgte jeg selvmord.( et råb om hjlæp)det ved eks så ikke.. jeg har ikke været mig selv siden vi bryd forholdet. jeg kan ikke kende mig selv mere, føler jeg har mistede forfasten,, har tabt mig ti kg. og tænker de vildste tanker. jeg føler jeg er fanget inde i et mønstre jeg ikke kan komme ud af..

jeg er begyndt til samtaler, hos en prof, fordi jeg er gået sårn i sort.. jeg er altid negativ.. kan ikke se noget postivt i noget fortiden.. jeg går i panik inden i mig selv, pga alle de her ting,, jeg ved ikke havd jeg skal gøre. prøver alt fortiden men synes det er nytte løs. at en fyr kan ødelægge en så meget, og derefter bare virke kold.. og ligeglad. plus ens underbevisthed er med til at ødelægge en selv.. utroligt det kan lade sige gøre.. føler virkelig at jeg er nådey bunden nu,
nogen som kender til det samme? eller har nogle gode råd til mig, får har virkelig brug for hjælp.
på forhånd tak..

har hørt om det. Det er fint du går til proffessionel hjælp, men ingen kan gøre noget for dig hvis du ikke sparker dig selv bagi. Det er venligt ment det her.
Vanens magt er stor og vanens magt har nu taget over dit liv. Men det er ting der foregår i dit hoved. Det skal du komme til livs. Du må tage en kold tyrker og gøre lige præcis de ting du undlader at gøre. Det er nemlig præcis den forhindring du mangler for at komme videre. Ved at gøre som du gør nu, fastholder du dig selv i det mønster og det skaber epressive stemninger, da dit sind aldrig får rigtig luft og mulighed for at bearbejde.
Jeg er ked af det, men der er simpelthen ikke andet for, end at du selv starter med at tage første vigtige skridt til at komme videre. Det har virket på alle os andre, så det skulle undre mig om det ikke os virkede på dig ;0)
Og med hensyn til at begå selvmord !!! Det gør du bare ikke mod dine nærmeste. Undskyld, men det er en meget egoistisk løsning og jeg er glad for du netop selv har søgt hjælp. Bliv ved med det indtil du er nogenlunde stabil igen. INGEN eks kæreste er værd at tage sig eget liv for og derefter efterlade familie og venner i dyb sorg.

Jeg er sikker på du nok skal komme igennem det. Du er jo i det mindste selv klar over problemet :-)

Rigtig meget held og lykke med det :-)

- og helt sikkert heller ikke den sidste, der har fået sådan en tur. Så alene om det er du helt sikkert ikke.
- Jeg synes det er rigtig godt, du går til psykolog, for det her virker, som om du ikke kan komme over det alene. Måske du skulle få tilrettelagt konsultationerne med lidt kortee intervaller, når du nu har det så skidt? Ville det kunne lade sig gøre?
- Psykologen kan måske også henvise dig til grupper og foredragsrækker som kunne hjælpe dig yderligere og give dig mulighed for at tale med nogle i samme situation.
- Det er meget svære at komme ud af en dårligt forhold end af et godt. Det hænger jo nok sammen med at nedbrydningen af dig. har været over en lang periode og ikke noget, der er begyndt efter forholdet er stoppet. Det bedste for dig ville være om du kan lade være med at kontakte ham overhovedet. Du får det kun dårligere af den kontakt, så prøv helhjertet at undlade det.
- Hvor længe/mange gange har du været hos den psykolog, og hvad siger han om at du er kommet helt derud, hvor du f.eks er nødt til at skifte dine møbler ud?

udsendelsen TVÆRS i radioen. Det er Tine Bryld, der hjælper unge i din situation, og hun er rigtig god til det. Det kan godt være, du har en god psykolog, men den måde Tine Bryld har at hjælpe unge på, er fantastisk indlevende og gør, at mange kan komme videre i deres forfærdelige situation, og starte på en frisk.

man siger man er 3 år om at komme sig over en meget dyb forelskelse, men med mig gik der 4, og jeg kunne heller ikke gå de samme steder som ham fordi jeg var bange for at møde ham sammen med en anden dame...Men tror nu det er bedst at træne lidt i det, for ellers kan man jo intet!
Jeg kan fortælle dig det går over, og at jeg selv i dag cykler forbi min eks. hus næsten dagligt, for det er jo ikke ham der ejer vejen. Ja og så har jeg da fundet en ny, og ser ikke noget i min eks, more mig over at han må ægre sig for jeg var da så sød!!!

jeg har gået til psykolog i ca en mrd. nu og skal til at begynde gruppen terapi her efter sommeren slutter.. og jeg har fået af vide at det ville tage læangtid før at jeg ville være i stad til at komme vider, elle få et "normalt forhold til en normal fyr igen"
medhensyn til mine møbler, siger min psykolog at jeg ikke skal købe nye møbler, men overvinde den "skræk" jeg har ved det.. der imod er der en anden psykólog somm jeg går ved nu hvor min "rigtige psykolog" er på ferie. han siger noget helt andet, med at så kom af med de møbler og køb dig nogle nye så på den måde starter man en frisk..
men mange tak for dig svar :)

nej det har jeg aldrig nogen sinde hørt om.. men det er da helt klart en mulighed.. tak for det ;)

Tre år?! Går der virkelig så lang tid?? Jeg brød op med min kæreste for 10 måneder siden, og jeg er stadigvæk ikke kommet over hende. Jeg synes virkelig kærlighed er spøjst, for umiddelbart efter at jeg blev single, kom jeg i den heldige situation at en sød, sød pige scorede mig. Det brød min eks sig åbenbart ikke om, så hun "halede" mig ind igen, vel sagtens for at finde ud af om hun stadig havde min gunst. Jeg hoppede i med begge ben, for jeg var stadig uhyggelig forelsket, og det var det skønneste, jeg har oplevet, før eller siden. Inden jeg altså fandt ud af, at det var baseret på et falskt grundlag. Min eks fylder meget, er en distance-blænder, for når man kommer ind til benet, er hun en overfladisk, beregnende, egoistisk og hoverende møgkælling. Det føler jeg stadig, til trods for at det er barnligt og snæversynet. Men jeg føler mig virkelig udnyttet af min eks, for da vi var sammen var hun ikke sen til at opsøge andre mænd, der så kunne bekræfte hende. Hun er da en flot barmfager pige med lange ben, og det gør hun sandelig også brug af, men når det kom til sex, var der næsten intet. Jeg kunne ikke komme op i hende, hvilket var et stort problem, og jeg havde virkelig ondt af hende. Imidlertid havde jeg som sagt et løst forhold med denne anden pige, og det brød min eks sig åbenbart ikke om, vel nok fordi denne nye pige efter er utrolig sød, og den smukkeste pige, jeg har set: Her er det så, den kører af sporet, for selvom jeg var sammen med denne nye, var min eks hele tiden i hovedet, og er det stadig!! Min eks når ikke denne nye til sokkeholderne! Ét af min eks' forsøg på at blive bekræftet af mig igen var så at gå i seng med mig, jeg var nem at overtale, og pludselig!!... Efter to lange år hvor vi ikke kunne, ville/kunne hun lige pludselig godt!! Nå! Og vi kunne... Meget bizart var det, for to uger forinden havde jeg været i seng med den nye pige, og det fandt min eks så ud af. Jeg er ærgerlig over at have brugt så lang tid af mit liv på den person, jeg virkelig hverken finder sympatisk eller sød, og jeg forsøger at komme videre, men mit hjerte er så snotåndssvagt, at det vil have min eks, som jeg har så stor foragt over for! Til trods for at hun har fundet en ny, hvilket er hårdt at tænke på. Men... Varer det virkelig 3-4 år før man er ovre det? Jeg elskede min eks meget stærkt. Selvom hun er en led sæk. Undskyld ordvalg. Men hvorfor er hun så kommet over mig, når jeg endnu ikke er kommet over hende? Min eks var mig utro i starten af vores forhold, og det havde jeg svært ved at acceptere, men jeg tilgav hende, hvilket måske var dumt. Jeg led meget af dårligt selvværd, og gør det stadig, og jalousi var en stor del af min hverdag. Jeg var meget, meget jaloux, hvilket utvivlsomt har gjort mig til en dårlig kæreste. Men jeg får det virkelig dårligt, når jeg tænker på hende. Jeg husker episoder, hvor jeg synes, hun var så langt ude! Hun hægte sine ekser ud, viste mig breve, en eks i kærestesorg havde sendt hende, grinede af det og gjorde udtryk for at hun var glad for at ham eksen havde fundet en pige, der var mindre pæn end hende. Hun står for SÅ mange værdier, jeg ikke kan klare! Et behov for at promovere sig selv KONSTANT, hun har et falskt forhold til sex, opstiller "sæbeopera"-kærlighedshistorier, som jeg slet ikke kunne følge med i, har en evne til at suuge al energi og velvære ud af andre, og alligevel kan jeg ikke komme over hende!!! Jeg tror snart ikke på kærlighed længere. Hun ødelagde min studentereksamen ved at opføre sig idiotisk før min sidste eksamen, jeg ved, det er mit eget ansvar, men det er et frygteligt træk at have!!! Jeg kan huske engang vi var på shoppingtur, hvor jeg havde foræret hende noget tøj for 400 kroner, betalte mad og benzin, og alligevel svarede hun, da jeg spurgte, om jeg måtte låne hendes mobil, "selvfølgelig, bare giv mig nogle penge for det..." Og det var ikke ironi!!! Og det er ikke et enkelttilfælde! Kan nogen forestille sig mere usympatisk kvinde?!?! Jeg føler hendes grumhed har smittet af, for jeg tager nogle gange mig selv i at håbe, "bare hun ikke finder en fyr, der er pænere end mig", og "finder jeg nogensinde en pige, der er ligeså smuk som hende her?". Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, virkelig! Jeg vil så gerne videre, men mit forhold til denne nye pige, som stoppede fordi jeg nu bor i Tyskland, bekræfter bare, at det ikke hjælper at finde en ny, selvom denne er smukkere og sødere, og et meget bedre kærestepotentiale, for jeg følte aldrig noget stort for denne nye pige. Jeg kan ikke få eksen ud af hovedet!!! Hun var min første rigtige kærlighed, der varede så længe, hvilket sikkert ikke gør det nemmere. Hvad skal man dog sige til sig selv for at få følelser og tanker på rette spor?!?
Hilsen den forvirrede på 20.

hej ...
jeg er igennem noget lignende nu. vi slog op for en uge siden.jeg har virkli' aldrig været så ked af det og grædt så meget i hele mit mit liv.
jeg kæmper som en okse for at komme op igen,for jeg er sunket så dypt! jeg blev gravid med hans barn,hvilket jeg ik' turde at sige til ham fordi hans reaktion på graviditet var ikke så positiv. jeg prøvede at hentyde til det flere gange, men han blev sur og negativ.
jag valgte at holde det for mig selv.
jeg har nu mistet barnet.
og da jeg så så fortalte ham alt det her,troede han først ikke på mig.
men læge kunne bekræfte det, så vi fik snakket om det, det gik ok.
på dette tidspunkt havde vi slået op. han sagde at det nok ikke gik mere mellem os,og at han ik rigtig var forelsket mere.
det dumme som vi gjorde var at vi fortsat dyrkede sex men hinanden selv om vi ikke mere var sammen.
en aften da vi skulle se en film. lå han og klikkede med sin telefon konstant.
jeg vidste godt indeni mig selv at de var en anden pige han skrev med.
men sagde ikke rigtig noget, jeg prøvede at ignorere det.
vi havde sex den aften.
da han var faldet i søvn, kunne jeg mærke at jeg lå på hans telefon. jeg tog den op og skulle lægge den på bordet....
pludselig fik jeg en tanke i mit hovede......
"jeg er nød til at få bekræftelse" jeg er nød til at læse hans beskeder " jeg ved at der er en anden" " og jeg må få det bekræftet så alt det her kan holde op"
jeg tog så den beslutning at jeg læste hans beskeder...
der var kun beskeder som tydeligt beviste at han havde knaldet ved siden af i et godt stykke tid.......
jeg vækkede ham og sagde hvad jeg havde gjort. han sagde ikke rigtig noget og gik så...
jeg ville gerne snakke om det så jeg gik efter.....
det viste sig at han havde løjet om hende her pigen i lang tid... jeg havde set nogle billeder af hende på facebook, da han sagde til mig at " det er en af mine kammeraters kærester" ja faktisk havde han fyret de vildeste løgne af ..... og siger så bagefter " du ved at jeg stadig elsker dig"
han siger at han elsker mig..... hvilket jeg bare ikke fatter .... hvad fanden er det at elske.... hvis man elsker på den måde???????
jeg sidder nu tilbage alene med et tomt hjerte og totalt blankt hovede.
han har bogstavelig talt ødelagt mit liv.....jeg er fuldstændig knækket sammen....og aner ikke mine levende råd?
jeg tænker nu ..... at da jeg mistede min baby, lå han og hyggede sig med hende pigen.
han havde lovet mig guld og grønne skove..... og så skete det her....
jeg har ikke sovet i en uge, fordi at han altid plejer at ligge hos mig og holde om mig, og nu er han væk! jeg vi har haft det så fantastik sammen, jeg elsker ham så højt.
samtidig med at jeg hader ham for det han har gjort..... det værste er at . vi går på højskole og har værelse lige ved siden af hinanden, og ser hinanden konstant.... det hjælper ikke en brik...... han sov hos mig i nat for at trøste mig, så kom vi igen til at have sex......
ved godt at det er så forbandet dumt.... jeg er et meget svagt menneske tror jeg ..
jeg kan ik undvære ham. men jeg ønsker ham a' helvede til..... jeg har virkli' brug for hjælp!!! jeg prøver at lade være med at græde, men det kommer bare og vil ikke stoppe..... jeg kan ik sove og slet ikke spise. jeg drikker en masse kaffe og ryger smøger hele tiden ...... jeg ved hvor dumt det er ... men jeg kan ikke styre det......han var engang min jeg savner ham så meget ......det gør så ondt.