19tilføjet af

Fantasy a la "Ringenes Herre"...

Er du til FANTASY bøger i stil med ”Ringenes Herre”?
Så kan Dave Eddings’ bøger varmt anbefales. Han har bl.a. skrevet ”Belgarion sagaen” om drengen Garion, der vokser op hos sin mystiske tante Pol som en jævn køkkendreng. At han er meget mere end det, finder han langsomt og overraskende ud af, da han som teenager bliver hevet ud på en fantastisk rejse, hvor magi og et kraftfuldt juvelhjerte i et sværd kommer til at spille en meget stor rolle i en klassisk kamp mellem det gode og det onde. Den første udgave var oprindeligt i 5 bind under navnet ”Belgariad sagaen”, men er siden blevet genudsendt på markedet i dobbelt antal bind.
Historien fortsætter i ”Malloreon sagaen”, der også er på 10 bind, hvor Garion er blevet voksen. Handlingen vil jeg ikke skrive noget om, da det bare vil afsløre udkommet af den første saga - bøgerne skal nemlig læses i kronologisk orden. ;O)
Dave, eller David, Eddings har yderligere lagt hånd på en anden saga om Ridder Jernhøg og den magiske ædelsten Bhelliom – og IGEN i et lige så fantasifuldt univers, hvor detaljerne stadig er så gennemgående i hvert eneste bind , at man har svært ved at tro, den verden kun eksisterer i bøgerne. Eddings bygger sine eventyrverdener op - Garions og Jernhøgs universer har intet med hinanden at gøre - så struktureret og detaljeret, både persongalleriet, geografien, den politiske struktur og den historiske del, at det faktisk overgår Tolkiens univers på mange måder iflg. min mening – og vel at mærke UDEN at blive kedelig og tør i tonen. Alle detaljer holder vand uden undtagelse, og personerne forekommer så virkelige, at man næsten føler sorg over at sige farvel, når sidste side vendes. Det er en saga, man kan læse og lægge på hylden i et års tid, for så at genlæse den med næsten lige så stor glæde og nydelse. ;O)
I sagaen om Ridder Jernhøg er der to dele, ”Eleniaden” og ”Ridder Jernhøg”, hver del på 6 bind, hvilket giver 12 bøgers stærk læsning. Også her skal de læses i kronologisk orden, ”Eleniaden” som den første del.
Altså alt i alt 32 bøger, du IKKE vil blive skuffet over. ;O)
God fornøjelse.
;O) Deci
tilføjet af

Yep!

David Eddings er både spændende og meget underholdende, man bliver virkelig grebet af det univers, han bygger op.
Stor anbefaling herfra osse!
tilføjet af

Det er..

...vist en sandhed med modifikationer.
J. R. R. Tolkien var linguist, og det skinner gennem alt hvad han har skrevet. Han var professor i engelsk middelalder-litteratur i Oxford.
Ringenes Herre er egentlig bare et sideskud på stammen, nemlig hans "forskning" i elvernes sprog. Ydermere var dybt traumatiseret, uden forældre. Alle han venner, pånær en enkelt, omkom i de første tå år af første verdenskrig. Og det var egentlig her hans litterære karriere begyndte... under slaget ved Somme, hvor 1,2 millioner mennesker omkom i løbet af fire måneder, flygtede Tolkien ind i sit eget univers. Så ud af rædslerne groede der noget der skulle bringe millioner af mennesker glæde.
David Eddings... dødtrist amerikansk main-stream fantasy forfatter. Hans bøger er en lang cliche fra begyndelsen til enden. Han har ingen sans for dramatik, eller for det episke. Værst af alt... det er totalt fantasiløst.
Hvis i vil læse GOD fantasy, desværre en mangelvare, så prøv Steven Brust, Ursula K. le Guin, Robin Hobb, George R. R. Martin, Michael Moorcock eller Roger Zelatzny.
/Lars
tilføjet af

Hey Deci!

Hej Deci!
Et univers bedre en Tolkiens, eh? Det skal jeg se(læse) før jeg tror det ;)
Tak for anbefalingen! Vil forsøge at skaffe nogle af dem når jeg engang for råd :S
tilføjet af

J.R.R.T. kommer fra sydafrika

Lyder spændende!
hmm lad mig se...
"drengen Garion, der vokser op hos sin mystiske tante Pol som en jævn køkkendreng. At han er meget mere end det, finder han langsomt og overraskende ud af, da han som teenager bliver hevet ud på en fantastisk rejse, hvor magi og et kraftfuldt juvelhjerte i et sværd kommer til at spille en meget stor rolle i en klassisk kamp mellem det gode og det onde"
Sørens også, er det Harry Potters klon vi har gang i her ;O
tilføjet af

"Beauty is in the eye of the beholder"...

om det er så er menneskeligt eller litterært "udseende", der her bedømmes. ;O)
Jeg kan sagtens følge dig i din begejstring for Tolkien - jeg har selv været stor beundrer af hans bøger, siden jeg som teenager første gang læste "Ringenes Herre". Jeg har selv læst bøger, siden jeg var 8-9 år, specielt fantasy og sci-fi, så jeg har efterhånden været lidt omkring i genrernes stadigt voksende udbud.
Jeg er dog på ingen måde Tolkien-ekspert og modsiger dig ikke på din biografiske viden om ham. Men jeg vil godt slå et slag for, at han altså ikke er verdens bedste forfatter, der aldrig kan overgås af nogen anden.
Du kalder D.E. en dødtrist mainstream-forfatter, hvis bøger er en lang kliché. Hmm, for det første er der ikke meget i denne verden, der er så nyskabende og uprøvet, at det ikke på den ene eller anden måde kan beskyldes for at være netop gennemprøvet og set før. Kritikere af Tolkien hævder netop, at havde han levet nogle få år længere frem i tiden, havde han sikkert ikke fået så megen opmærksomhed, som det nu er tilfældet.
Jeg ved ikke helt, om jeg vil give dem (kritikerne) ret deri, for han var virkelig en ener på mange områder og svær at leve op til for andre forfattere. Men dermed ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre, som jeg ser det. Du skal tage tiden, det er skrevet i, med i beregningen, når du dømmer, og det faktum, at der har været/er pokkers mange fantasy-forfattere på markedet, men meget få af dem formår at bygge hele universer op.
Tamora Pierce er en anden fantasy-forfatter, der mestrer den kunst, endnu mere fordi hun formår at skabe forskellige personer i lige så forskellige serie, der hver for sig står alene, men alligevel er at finde i samme univers og endda fra tid til anden krydser hinandens vej.
Hende vil du sikkert også betegne som mainstream, og det bringer mig frem til det, jeg tror er det springende punkt: Sproget i bøgerne. Jeg har på fornemmelsen, at det er det, der deler os i hver sin lejr, for sprogmæssigt når de to forfattere ikke Tolkien til sokkeholderne, det indrømmer jeg gerne. ;O) Som du skriver, fornægter hans baggrund sig ikke og er at finde i hvert eneste ord, han nogensinde har forfattet.
MEN, for der er et men, hans ordrigdom og mange, lidt "tunge" detaljer, kan faktisk godt være en hæmsko, når man læser hans bøger. Man skal mange gange koncentrere sig en hel del for at indeholde OG holde styr på alle detaljerne, hvis man vel at mærke skal have det optimale ud af hans bøger.
Andre forfattere, som førnævnte D.E. og T.P., har til gengæld et lettere sprog, der gør det nemmere at læse og forholde sig til teksten - uden at miste detaljerigdommen og strukturen i historien.
Nu kan du sikkert sige, at det så er læserens intellekt, der afgør forståelsen - og måske hører jeg heller ikke til de klogeste, men jeg er heller ikke i den lave ende af skalaen og ved, at der er mange som mig, der elsker sprog (læser både på dansk og engelsk og læste "Ringenes Herre" første gang på engelsk) og bøger, men altså godt kan finde Tolkien en anelse for tung engang i mellem.
Måske er D.E. og lign. ikke så episke (strengt oversat: Lyriske) i deres fortællekunst, i og med at sproget er mere "jævnt", men at de ikke har sans for drama (episk hentyder faktisk også dertil) eller er fantasifulde, kan jeg aldrig give dig ret i. Handlingen er både gribende, dramatisk og spændende, og jeg - samt alle andre, jeg ved har læst bøgerne - nød bøgerne til fulde. Deraf min anbefaling og sammenligning med Tolkien.
I denne her sammenhæng mener jeg, der kun er een ting, man med god samvittighed kan sige er en "sandhed med modifikationer"; nemlig at tingene kun kan opfattes på een måde. ;O)
Mvh. Deci
PS! Jeg genkender 3 af de forfattere, du nævner. Resten vil jeg prøve at finde. Tak for den inspiration. ;O)
tilføjet af

Prøv at vende billedet om..

HugoBoy; hvis nogen er en klon, må det være H.P., for Garion kom først på markedet. ;O)
Men læs endelig bøgerne. Kunne være sjovt og interessant at høre bagefter, om du så også finder dem lige så anbefalelsesværdige. ;O)
Mvh. Deci
tilføjet af

Bedre på nogen områder...

skrev jeg, Talant. ;O) Læs mit svar til Lars.
Alle bøgerne kan i øvrigt lånes på biblioteket, så du behøver skam ikke vente, til økonomien siger god for det. ;O)
God fornøjelse, og - som jeg også skrev til HugoBoy - lad mig da endelig vide, hvis og når du har læst dem, hvad du syntes om dem, ok?
Mvh. Deci
tilføjet af

Tak!

For "støtten"; følte mig helt i skærsilden her. *Gg*
Mvh. Deci
tilføjet af

Biblioteket..

arh ja.. et bibliotek! Sådan et har vi vidst også :P
Jeg skal se om jeg ikke kan finde tid til det.. syntes jeg har en ret hektisk tilværelse lige for tiden, men jeg burde da kunne finde tid til at læse en bog eller 32 :P
tilføjet af

Det lyder godt

Dem tror jeg jeg vil i gang med at läse naar jeg faar tid saa.
Ellers vil jeg gerne anbefale "Fionavar gobelinen" fra Guy Gavriel Kay.
Det er en trilogi der foregaar i et fantasy univers, lidt ala Ringenes Herre. Altsaa i den henseende at den i sidste ende handler om en ond magt der truer de frie folk.
tilføjet af

Bare pas på...

kære Talant, for problemet er netop, at man bliver grebet af bøgerne, så nr. 2, 3., 4. osv. hurtigt får hevet en væk fra pligterne. Måske du skulle nøjes med at låne een af gangen. Vil ikke have skyld for at bringe kaos i dit liv. *Gg*
tilføjet af

Også læseværdig..

ja, så den anbefaling står jeg også bag. ;O)
Mvh. Deci
tilføjet af

Dragonlance

jeg vil da gerne lige slå et slag for Dragonlance universet. et univers skabt at Margaret Weis og tracy Hickman. der erskrevet et utal af bøger som foregår i DL universet, men de vigtigste er Chronicles og legends som på engelsk består af hver 3 bind, og 6 bind hver på dansk tror jeg nok.
tilføjet af

Kaos i mit liv?

Der er rigligt kaos i mit liv, så en lille smule til eller fra, vil blive totalt overset... du skal ikke være bange for at være skyld i noget som helst ;)
Men ja, jeg havde også regnet med at låne en af gangen.. jeg har det med ikke at kunne aflevere lånte bøger til tiden, og jo flere det er på en gang, jo dyrer bliver det :S
tilføjet af

Pokkers talent....

..I har til at gøre én nysgerrig! Nu kan jeg da næsten ikke andet end gå til det lokale bibliotek. For jeg ved at VI har et Talant ;o)
tilføjet af

Hvordan kunne jeg glemme dem?

;O) Jeg har læst ALLE i serien, også de tilhørende historier af andre forfattere, og det er RIGTIG mange efterhånden (et imponerende samarbejde der faktisk er lagt i det). Jeg startede med at købe legenden og krøniken, så fandt jeg ud af, hvor mange der var og tyede til biblioteket i stedet. ;O)
Her taler vi også om et helt univers af imponerende omfang, og et persongalleri, der siger spar to til næsten alt, jeg har læst, når vi taler om antal personer og deres biografi.
Godt du huskede den. ;O)
Mvh. Deci
tilføjet af

Jeg må altså drille dig lidt ;O)

for mit kære hjembys-bibliotek, hvor jeg stadig har kort (det er vel der, du låner bøger?), tager ganske vist betaling, hvis man glemmer at aflevere, men kun efter datoen, ikke antal bøger. Jeg har i hvert fald kun fået bøder for een omgang, når (ikke hvis, for jeg er lige så slem til at glemme *S*) jeg er for sent på den med bøgerne. Og det var uanset antallet. Så du kan vist trygt låne 3 af gangen. ;O)
Er det bibliotek for resten ikke også kommet på nettet? Det er Køge i hvert fald, og det har forbedret min afleveringsprocent en hel del, da jeg nu selv kan gå ind og forny (og reservere)på alle tidspunkter af døgnet. Mit mesternummer har nemlig hidtil været, at jeg husker at lægge bøgerne frem, men glemmer at tage dem med om morgenen. ;O)
tilføjet af

Det ved jeg godt ;o

"hvis nogen er en klon, må det være H.P., for Garion kom først på markedet. ;O)"
Det ved jeg godt, det var bare for at drille dig ;)
tilføjet af

Troldmanden Gæt

Der er også bøgerne om troldmanden Gæt, det kunne såmænd være Gandalf på rejse.
En serie gode børnebøger som er rigtig gode til drenge som ikke er så vilde med at læse, kunne være Dværgekrøniken. forløbig mener jeg der er 4 bøger, Min dreng kom i gang med at læse, efter han havde fået den 1. læst op. hena måtte vide hvad der vidre skete.
Den 1. bog hedder dværgene og er skrevet af en dansk forfatter, husker detsværre ikke navnet.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.