Farvel min elskede ...

Jeg ved du ringer og fortæller mig at du elsker mig i løbet af nogle få timer, lige nu sidder du i et helt andet land , fordi dit arbejde kræver dig der, og jeg elsker dig højere end mit eget liv , og alligevel er jeg nødt til at stoppe vores forhold, det kan ikke lade sig gøre at kombinere vores liv, og afstanden gør at vi ikke ses ofte, jeg ved at du arbejder mange timer på at kunne skaffe os en sorgløs tilværelse fremover.
Desværre bliver jeg ædt op af savn og længsel og kan slet ikke fungere i hverdagen, jeg kan ikke længere koncentrere mig , og der er så mange timer hvor jeg savner dig så inderligt at smerten bliver fysisk, hvor jeg ikke kan skjule for mine omgivelser at jeg lider, men ingen forstår hvorfor , de ser jo kærligheden imellem os, varmen, fortroligheden , trygheden, tilliden osv.
Men ingen forstår ...end ikke mig selv, hvordan kærligheden til dig æder mig langsomt op.
Jeg er nødt til at give slip, jeg er ikke i stand til at rumme disse enorme følelser og samtidig opretholde et alm. hvedagsliv for mit barn og jeg, jeg ved det kun er en kujon der vælger denne udvej, men jeg er nødt til det min elskede.
Selvom jeg lider ville jeg ikke for noget undvære at have kendt dig, kun med dig har jeg oplevet ægte kærlighed og en masse enorme følelser som jeg aldrig vil glemme.
UNDSKYLD min elskede

du er ikke en kujon,tværtigmod et meget bevidst meneske,men er du sikker på din handlings koncekvendser?du bruger ordet "elsker" men det gør du jo ikke???????????eller hvad???????????

hmm nu ved jeg jo ikke hvad det betyder at elske
i dit univers , men i mit univers er det at elske når der vækkes så enorme følelser i en, når det er det første man tænker på når man vågner og det sidste der er i en tanker når man lægger sig til at sove,når man er villig til at gå veje man ellers ikke troede for den man elsker.
jeg er bare nødt til acceptere at jeg ikke kan tilgode se både den mand jeg elsker og mit barn ( som jeg naturligvis også elsker ) og samtidig mine egen behov ...og jeg er nødt til at prioritere mit barn, og da jeg ikke kan leve i savnet og længslen så må valget blive sådan ...og jeg kan jo ikke vide om det er det rigtige på forhånd ...men er bare nødt til at handle på min situation, håber ved gud at det er det rigtige og at jeg har styrken til at komme igennem dette farvel, tror ikke der findes noget værre end at såre en man elsker ...

... i min optik er ægte kærlighed når man elsker den anden for den andens skyld. Det gør du måske også - men du skriver mest om *din* smerte. Tænker at du måske mest elsker ham for din egen skyld❓
KH hmmm

Først vil jeg sige du er god til at udtrykke følelses neuancer med ord, jeg fornemmer klart at du kæmper mod en kærliged så stor at den er ved at údslette dit jeg. Det jeg som manden tydeligvis elsker.
Det lyder som er han manden i dit liv, og så fatter jeg ikke at du giver op, kæmp dog som han gør for jeres fælles liv, som du siger er det en periode lige nu, og kærlighed skulle gerne holde også i modgang, når den er så altomfattende som den du beskriver.
Begynd at skrive, det er du god til, og papiret er taknemligt, og forlanger ikke senere forklaring på noget uforklarligt.
Held og lykke hvad du nu måtte vælge
NB
Ja det er din smerte du beskriver, men det er vel også¨den der er problemet i hverdagen, som jeg har fattet det ?

Kære du
Dit indlæg fik mig til at tænke over nogle spørgsmål, spm jeg gerne vil dele med dig - og måske de kan hjælpe dig lidt videre.Livet er jo fyldt med dilemmaer og der gives ingen rigtige svar.....
Jeg tænker på, hvem du mon har delt alle dine svære tanker med udover SOL`en her❓Hvad kunne alternativet være til den flugt fra dine egne følelser i forhold til det liv I lever sammen og smertefuldt delt nu❓
Hvorfor er hans mål at tjene penge i udlandet til en sorgløs tilværelse senere, når nuet for dig er fyldt med sorg❓Hvad er dit mål for nuet og hvad er hans❓
Hvad siger din elskede selv❓Hvilke beslutninger har I taget i fællesskab❓og hvad ville der ske hvis I sammen reviderede de beslutninger ?
Kunne du rejse med ham ?
I elsker jo som jeg forstår dit indlæg hinanden og det er den største gave - værn om den :-)
Og hvem ved hvilke tanker han sidder med uden at dele dem med dig ......

det er kompliceret , jeg har et teenage barn som går i skole og som klarer sig godt, passer sin skole med stor omhu, og nyder kammeraternes samvær, jeg føler det som værende meget egoistisk at rykke barnet op med rod for at tilfredsstille mit savn, og at forlange min elskede rykkede op med rod ville være lige så egoistisk ifht. arbejde , virksomhed , og andre forhold der gør at jeg ikke ville kunne forlange at han forlod disse ting for mig , og så samtidig påstå at jeg elskede ham.
Og ja jeg giver op ....det er som jeg skrev først kujonagtigt , men for mig nødvendigt , savnet og længslen æder mig op indefra hver eneste dag

De rige har ligeså mange problemer
som de fattige. Penge er ikke altid
lykken, som den skildres i diverse
ugeblade. Men et liv med penge giver
mere frihed, og en masse spekulationer.

Jeg er desværre typen der ikke snakker så meget med veninder og familie, jeg føler mig i dette spørgsmål om kærlighed lidt ..hmm hvordan skal jeg forklare det, bange for at nogle skal opfatte mig som en egoistisk kvinde der barnligt stamper i gulvet fordi tingene ikke lige blev efter mit hovede.
Jeg er et stærkt menneske (plejer jeg at være) der trods megen modgang altid har formået at få det bedste ud af enhver situation, men disse enorme følelser kan jeg slet ikke kapere og håndtere.
Han ønsker at bruge tiden hvor vi alligevel er adskilt til at skaffe mit barn og jeg så sorgløs en fremtid som muligt.
Beslutning er at vi venter de 3 år til barnet alligevel skal have et skoleskifte og så rykke op på det tidspunkt.
Jeg kan jo ikke vide hvilke tanker han sidder med når vi ikke er sammen ...håber godt nok ikke hans tanker er lige så svære❓.

for at være sammen med den jeg elsker, og jeg tror at prisen med en lykkelig mor og bonus far ikke kan betales med penge eller andet.
Kærligheden skal turdes og villes, så tror jeg på den kan vare evigt
Det er dit valg ja, og held og lykke igen med hvad du måtte vælge

det er heller ikke fordi at vi skal være rige , der er bare visse ting, der er prioriteret for feks. at gøre overgangen så let som muligt for min datter, og når vi nu har tiden ville det jo være dumt ikke at forsøge at forberede disse ting.
det handler bestemt ikke om penge, men om især at have de fysiske rammer iorden, så der ikke bliver en masse unødvendige skift osv.

Ingen har chek på deres liv altid ! Men giver vi (tør vi) mon hinanden og andre lov og plads til at erkende det ?
Hvad er det værste der kan ske, hvis nogle af de mennesker du holder af finder ud af, at også du stærke person har "sprækker" i den stærke overflade❓
Jeg har selv stået i en situation, hvor jeg var sunket til bunds hvis ikke jeg havde bidt hovedet af al skam og involveret andre - og det var en kæmpe lettelse og ingen vendte sig væk fra mig - tvært imod. Så mit råd er, at du deler med andre før du mister :-)

du har ret, men jeg ved ikke hvordan jeg lige skal gribe tingene an...kan jo ikke bare ringe og sige "hør lige her" for så at starte en tudekoncert overfor fuldstændig uforberedte mennesker, jeg ville ønske at jeg kunne, men hvordan skal jeg forklare noget jeg ikke selv forstår ....føler mig degraderet, jeg kan ikke finde hovede og hale i mit liv , kan ikke finde det gyldne overblik

er det lige det du skal gøre - nemlig tale med en der har "store ører og hjerte" og lade dit overblik opstå efterhånden som du får formuleret det.
Jeg fornemmer du er en person med et kraftigt intellekt og gode evner til at formulere dig - meeen genkendelighed fra mig selv (har enormt kontrolgen) siger mig noget om, at intellekt somme tider kan gøre det svært at bygge bro til sine følelser - man råber lidt fra 2 bredder så at sige - og derfor tror jeg ikke, at du hverken skal eller kan få overblik, før du giver en anden lov til at hjælpe dig, selvom du ikke har styr på det selv.
Med mindre du egentlig ikke ønsker at blive "forstyrret" af andre i din beslutning ?
Hvad med dit barn? kunne hun bo hos andre end dig❓hendes bio-far fx ?

har ret, det med at jeg har brug for at sætte ord på på mine følelser, valgte nok kujon vejen og brugte jer sol debattører, og håbede at jeg af denne vej kunne finde overblikket og måske se tingene i et lidt mindre følelsesladet perspektiv, kan mærke at jeg slet ikke er særlig rationel tænkende, allermest har jeg naturligvis lyst til at smide alt og løbe til ham ...og glemme alt andet men det ved jeg også ikke ville kunne lade sig gøre.
Mit barn har kun mig, der er ingen alternativer , og mit barn skal heller aldrig føle sig valgt fra , jeg er nødt til at være min opgave voksen og set herfra er det lige meget hvad jeg gør , så sårer jeg en af dem jeg elsker , og det er lige det jeg allermindst ønsker

Dalai Lama sagde engang at man skal måle sin sejr på det offer man gav for at opnå sejren.
Du vil ikke såre andre - men omvendt må du også være tro mod dig selv - så overvej måske hvad der vil være det største svigt mod dig selv - ikke kun de andre !! og hvad er navnet på de svigt du forestiller dig mon❓
Kærligt ment : Fat så knoglen og tud ud hos en person du stoler på - og hvorfor ikke også din kæreste - del savnet med ham og frustrationen med en anden !
Jeg tager til Rollling Stones koncert nu - og så er jeg spændt på, om du har fået talt "live" med nogen, når jeg kigger forbi igen.
Ønsker om en trods alle dine tanker god søndag :-)

Husk at kærlighed også er at gi' hinanden plads til andet end at sidde lårene af hinanden. Gør man først det "dræber" man kærligheden. Og husk at kærligheden, trygheden og tillid er vigtigere i et forhold end de matrielle rammer.
Held og lykke
Q 53

jeg tror at jeg formulere mig bedre i skrift end i ord , talte med en veninde og prøvede at forklare om mine tanker og frustrationer, men jeg tror ikke helt hun forstod hvad det gør ved mig ,og jeg følte at hun fejede mig af, ridsede op for mig hvor dejlig en mand han er og at det ville være dumt at give slip på ham ....men tro mig ingen ved mere end jeg hvor dejlig en mand han er. jeg vil i aften tage den alvorlige snak med ham , vil prøve om jeg kan sætte ord på det så han forstår ...jeg frygter samtalen , er bange for at komme til at fremstå som en forkælet teenager der stamper i jorden fordi tingene ikke er som jeg ønsker dem ...og det vil jeg meget nødig, har overvejet i stedet at skrive mine følelser og tanker ned og sende til ham , men det er jo også lidt kujon agtigt ikke at kunne sige det direkte til personen.
Jeg håber du må få en god nat oven på en forhåbenligt forrygende koncert.

Tænk hvis det ikke var sådan, men at du være ligeglad med at han være væk????
Du har det sådan fordi det er det rigtige. Det fortager sig og bliver til at holde ud med tiden. Så hold ud og sig til dig selv, det er godt du er i stand til at savne ham så inderligt.

*S* meget er jeg blevet kaldt igennem tiden ...meeen kvadderhovede❓det er alligevel første gang :0)
ja det ville være meget værre hvis jeg slet ikke savnede ham, men det her er jo ikke et nyt forhold , vi har været kærester i 2 år, og følelsen bliver bare stærkere og stærkere
og det kan da godt være at det lyder mærkeligt , men savnet slider mig op og gør mange af mine vågne timer til næsten uudholdelige, og det gør at jeg er nødt til at handle på problemet, inden jeg bliver skør eller deprimeret.

herske om at vi er enige , og det handler heller ikke om at jeg er besidderisk og vil tilbringe samtlige mine vågne timer med at sidde lårene af ham, slet ikke, jeg har selv et meget aktivt liv med og masser af fritidsaktiviteter,men jeg føler mig amputeret, mangler den ene halvdel af mig selv, det er jo ikke fordi at han ikke kan tage 3 dage til geneve uden at jeg bryder hulkende sammen, men når det gang på gang bliver 7 uger til zimbabwe eller 5 uger til sibirien osv osv
og selv om jeg ved det kun handler om de næste 2-3 år gør det ikke sagen bedre her og nu, føler seriøst at jeg mister forstanden.

Det var åbenbart ikke de "store ører" du fik valgt.. måske er det ikke så tosset at skrive dine tanker ned og lade HAM læse det, når det nu er det rigtigste for dig - på den måde er der mulighed for at I begge kan få lidt afstand til det pinefulde men nødvendige at få talt om, før I skal tage hul på det sammen? For ved I hver især hvad det vigtigste er for den anden❓
Det undre mig lidt, at du hele tiden omtaler dig selv som kujon❓Hvad ville omvendt en rigtig heltinde-gerning være i dine øjne og hvad forhindrr dig i at gøre det❓
Du beskriver dig selv som rigtig stærk, så kunne det her evt. handle om, at du ikke kan genkende dig selv som hjælpeløs og bruge dine sædvanlige adfærdsmønstre❓
Du behøver ikke svare konkret i dette "offentlige rum", men tage det til dig, som måske kan bruges -det ved jo kun du !
godnat hilsner
Q 45

Det sker man må tage en ubehagelig beslutning i sit liv.
Valget står måske mellem to muligheder der kan se lige håbløse ud, og man oplever sig som fej og utilgivelig uanset hvad. Der gives endvidere ingen mulighed for at træffe det valg der kunne være en heltinde værdig.
.
Man er og bliver skyldig i flere menneskers ulykkelighed inklusive sin egen. Det er dilemmaet og man er fanget i det.
Det pinagtige består i, at det ene valg kan være lige så godt eller dårligt som det andet, og at man måske ikke aner sine levende råd, men alligevel skal beslutte sig, samtidig med at man ved at ingen af delene vil give een den lettelse det er at vide at man har gjort det rigtige.
Nu står debatøren altså ved tærsklen til det liv hun så har valgt, og som hun godt ved bliver svært, men alligevel for sit og barnets skyld må finde kræfter og overskud til at få til at lykkes
.
Om det lykkes, ja det må tiden så vise.