fik "samvær" med min datter.

Efter 20 min på knallert, 20 min på tog, og 20 med gang...
Hun virker vældig kvik heldigvis. Spille bold og sådan noget. Knapt så heldig for evt billeder på væggen og den slags ;/
For en gangs skyld var "hun" (ex´en) faktisk hjemme, men stadig i et humør præget af at midddags-maden, og alt muligt andet var vigtigere end at tale med mig... Da jeg jeg skulle hjem, missede jeg et tog, og istedet tog vi bil.
Det skulle hun så have 100-120 for - og hun bruger ikke mere end 50, men ok...
Hvad synes i?
Hvem skal i splittede familier betale for transporten?
1
mig
2
hende
3 vi bør dele !
4 kør i tog på fribillet.

Så vidt jeg forstår er det 50 - 50, til hver forældre.

Er det forsmåede følelser??? Ikke at jeg siger at det er galt overhovedet!!! Men penge... For det er vel ik det, at det drejer sig om når det kommer til stykket????

Det er udelukkende transport af barnet, og den deler man. Læs køreplanen ordentligt.

Skal din ex betale for din transport ?????
I skal dele udgiften til at få transporteret jeres datter til samvær. Altså hvis din ex kører hende hjem til dig til samvær skal du sørge for at få hende hjem til mor.
Men du vælger i stedet at opsøge din ex i hendes hjem, hvilket du slet ikke har krav på, og så skal hun bruge tid og benzin på at køre dig hjem fordi du ikke er i stand til at nå dit tog. For slet ikke at snakke om, at hun skal underholde dig og høre på dine klynkehistorier mens du er der.
Stakkels ex. Hun slipper aldrig af emd dig.

Så prøv at uddybe det lidt?.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

meget af dit indlæg?
Hvem brugte penge til bil? Var du sammen med datteren?
Forklar forklar.....😮
Løvemor

... mange "blandede" ting.
Men det handler nok allermest om at jeg føler mig tilsidesat ved at bosætte mig 25 km væk, da det var det eneste sted jeg havde råd til.
At jeg ikke føler mig velkommen, men nærmere som en uvelkommen gæst på stedet.
At jeg ignoreres når jeg taler, eller spørger om noget.
At jeg når jeg så er der får god grund til at bekymre mig om mit barns velfærd - at de er det man kalder sociale nomader, flytter rundt helt vildt, og at de ialt 4 børn som bor "sammenpakket", konstant er i konflikt.
Det skaber kaos rent lydmæssigt - og somme tider også med skader.
At søsterens største datter på 3 kan skrige SÅ højt at det ikke bare er irriterende men direkte gør ondt i ørerne - selv gennem en telefon.
Og så er der det med at hun ikke besøger MIG, 9 ud af 10 gange er det mig som besøger HENDE - og skal betale for det uanset om hun kommer her, eller jeg kommer der.

... skal hun ikke det.
Men det må vel være rimeligt at vi deler den! - istedet for at jeg faktisk skal bestikke hende til at komme (love - og betale - hende 3 gange mere end den benzin bilen bruger)
Og jo jeg vælger istedet at opsøge hende - naturligvis kun efter aftale - kan/vil hun ikke komme her må jeg jo komme der.
Hun skal skam ikke "underholde" mig, men hun kunne i det mindste lytte istedet for at ignorere når man taler til hende. Jeg har trods alt brugt en del penge og krafter på at komme frem i 1-2 timer, så kunne hun vel ulejlige sig med at lytte/tale med mig i den korte tid jeg er der.
Og nej hun slipper nok aldrig af med mig, da hun har VORES barn boende.

...
Hvem der købte den? Vedligholdt den? betalte benzin og dæk og sprinklervæske, forsikring og den slags - i alle tilfælde MIG.
Det var også MIG der ved bruddet med ex-en, besluttede at forære hende bilen selvom jeg havde gæld i den - med børn i "farvandet" havde hun nok mest brug for den.

Er det ikke en mulighed at få dit barn hjem til dig, for det er da ikke en stemning der er til at holde ud for nogen!!!!
Møg ubehageligt at blive ignoreret... Har i fælles forældremyndighed eller????
Ren juridisk (nu er jeg ikk jurist, men havde en kammerat der stod lidt i samme situation) og der var det 50/50....
Men jeg mener i skal gøre noget for den stemning for alles skydt, for det er da til at få mavepine af og være i et dårligt stemnings rum, for alle parter. Og ellers må jeres barn komme til dig indtil den stemning er vendt...
Ønsker jer held og lykke

er forældremyndigheden 50/50 - altså fælles.
Det giver åbenbart ikke moren grund til at oplyse mig om hvis der "sker noget" - alt fra at hun skal gå Lucia eller skal til læge, eller der er et forældremøde eller lign. Jeg er heller ikke "velkommen" på hendes første skoledag her i august....
Jo stemningen er generelt ubehagelig, og jeg fatter vitterligt ikke, at de selv kan holde ud at være der. - og til stadighed gør deres situation endnu værre, ved at leje sig ind i endnu flere lejemål de ikke har råd til.
Så lige hurtigt regninger for tidligere lejemål, lån til indskud og den slags, det blev nemt op mod 100000 indenfor et enkelt år! At det overhovedet er muligt...
De er da også blevet syge alle sammen af at bo sådan. Den ene har depression, den anden sover 23 timer i døgnet, og den næste... jaaa... de har alveredens problemer... derfor jeg bekymrer mig for de børn som også er der...

Jo jeg "kan" godt få hende hjem til mig - men kun for 1 time eller 2, på besøg.
Jeg er desværre i en sådan økonomisk situation at jeg end ikke ville have plads til en seng hun kunne sove i, og selv må jeg sove på en sofa som er for kort til mig ;/
Så besøg er ok (den tilbringer hun så mest med blot at se TV, og der er hun totalt "forgabt" og opdager knapt at man taler til hende...
Men igen - at de lever og kan holde ud at leve i det kaos som det er - er mig en gåde. Jeg får i al fald nok efter 10 min i telefonen ;/ - men det er jo deres sag - jeg kan jo på ingen måder blande mig i det...

Det er fuldkommen ligegyldigt hvor meget plads du har, der findes gode genbrugsbutikker hvor du kan finde seng madrasser eller andet til at ligge på, ellers må du gøre det til en slags udflugt, i dit hjem, bag nogle boller og lav hygge på tæpper på gulvet... Det er i princippet fuuuldkommen lige meget hvordan du bor, bare der er hjertevarme og EN GOD STEMNING!!!
Selvfølgelig skal du da med på din datters første skoledag, det er DIG og KUN dig der bestemmer det, du skal da troppe op som den stolte far med kamera om halsen, det kan INGEN forhindre dig i.... Undskyld mig, men mand dig op her, rank ryggen, og tag ansvar nu...

Jeg har så ondt af børn hvis forældre ikke kan finde ud af at behandle hinanden med respekt, selv om de ikke tænker ens, føler ens osv. Mennesker er forskellige, men hvis man har valgt at få børn sammen, er der vel ikke noget i vejen for at køre en hjem og så få en lille oplevelse ud af det. Derud over er en ting der smerter børn meget, at de har kærlighed og loyalitet til begge forældre, men forældrene kan ikke tage sig sammen og i det mindste respektere børnenes glæde, ved forældrene taler pænt til hinanden og hjælpe hinanden.
Og godt svar Deniza, "Nej for hun har Vores barn boende". For det er noget mange glemmer at når man får børn sammen, så bliver man bundet sammen for livet eller i det mindste til barnet bliver 18 år. Så hvorfor ikke få det bedste ud af det og lade vær med at tro at men selv er den bedste og den eneste der har ret osv. osv.