Flytte for at finde kærligheden?
Hej
Har nu boet i nordjylland i ca. 7 1/2 år, er oprindeligt fra noget sydligere forhold(stadig DK). Har i gennem de seneste 10 år, ikke haft en fast i kæreste i længere tid. Det har været kortere forhold, men jeg ved ikke hvorfor. Jeg har altid sagt at jeg gerne vil hjemad igen, men også at jeg gerne vil have min egen familie mm. Jeg er omkring de 30, så begynder også at tænke på om jeg overhovedet vil nå det. Jeg har et fast arbejde, og dermed også en fast indkomst, samt lejlighed og det hele. Så det er ikke der den er gal. Ifølge mine omgivelser er jeg heller ikke grim, og skulle efter sigende også være en sød, ærlig og omsorgsfuld fyr. Har overvejet om det er snart jeg skal flytte hvis det er, men satte de tanker lidt ud på siden da jeg mødte en super sød pige. Jeg var faktisk villig til at blive i det nordjyske hvis det betød jeg kunne være sammen med hende, men så langt nåede det ikke før hun også smuttede ud mellem mine fingre. Vi nåede aldrig at være sammen, men jeg er vild med hende. Spørgmålet er vel, om jeg på en eller anden måde ubevidst selv ødelægger det, fordi jeg har en ide om at skulle flytte? Kan man have en slags blokade der gør, at man ikke vil finde noget seriøst, medmindre man ved at vedkommende evt. vil rejse med? Er det måske den grund jeg leder efter for at tage springet og flytte? Er glad for mit arbejde og andet heroppe, men savner også min familie og mine gamle venner, som jeg stadig har kontakt med. Eller skal jeg sige, at det pt. er for farligt at kvitte sit job, ihvertfald uden at have noget andet på hånden først. Og så udsætte flytningen, igen igen....
Please, lidt gode råd vil blive modtaget med kyshånd.
Klovnen der ikke ved hvad han skal....
Har nu boet i nordjylland i ca. 7 1/2 år, er oprindeligt fra noget sydligere forhold(stadig DK). Har i gennem de seneste 10 år, ikke haft en fast i kæreste i længere tid. Det har været kortere forhold, men jeg ved ikke hvorfor. Jeg har altid sagt at jeg gerne vil hjemad igen, men også at jeg gerne vil have min egen familie mm. Jeg er omkring de 30, så begynder også at tænke på om jeg overhovedet vil nå det. Jeg har et fast arbejde, og dermed også en fast indkomst, samt lejlighed og det hele. Så det er ikke der den er gal. Ifølge mine omgivelser er jeg heller ikke grim, og skulle efter sigende også være en sød, ærlig og omsorgsfuld fyr. Har overvejet om det er snart jeg skal flytte hvis det er, men satte de tanker lidt ud på siden da jeg mødte en super sød pige. Jeg var faktisk villig til at blive i det nordjyske hvis det betød jeg kunne være sammen med hende, men så langt nåede det ikke før hun også smuttede ud mellem mine fingre. Vi nåede aldrig at være sammen, men jeg er vild med hende. Spørgmålet er vel, om jeg på en eller anden måde ubevidst selv ødelægger det, fordi jeg har en ide om at skulle flytte? Kan man have en slags blokade der gør, at man ikke vil finde noget seriøst, medmindre man ved at vedkommende evt. vil rejse med? Er det måske den grund jeg leder efter for at tage springet og flytte? Er glad for mit arbejde og andet heroppe, men savner også min familie og mine gamle venner, som jeg stadig har kontakt med. Eller skal jeg sige, at det pt. er for farligt at kvitte sit job, ihvertfald uden at have noget andet på hånden først. Og så udsætte flytningen, igen igen....
Please, lidt gode råd vil blive modtaget med kyshånd.
Klovnen der ikke ved hvad han skal....