Flytter ind hos kæresten
Hej alle:)
Jeg står den fantastiske situation, at jeg snart flytter ind hos min kæreste. Vi har været sammen et halvt års tid, vi har det rigtig godt sammen, så vi kan lige så godt flytte sammen og dele om huslejen.
Jeg flytter ind hos ham, da min lejlighed er alt for lille til to.
Men nu er det så sådan, at det er begyndt at gå mig på, at han for 2 år siden boede der med hans eks. Det har ikke gået mig på før,men nu hvor hans seng og sofa også bliver mine ting, hader jeg tanken om alle de ting de selvfølgelig også har lavet de steder.
Ved godt det er langt ude, men det er pludselig dukket op. Har ellers ikke nogle problemer med hans eks - hun er en sød pige, der også er kommet videre.
Jeg sagde det så til min kæreste den anden dag. Jeg er jo bange for at det kan blive et emne der vil dukke op gang på gang. Han sagde, at han aldrig mindes den tid og at de møbler bare er møbler, som nu er vores. Han er også villig til at vi skifter dem ud.
Det er bare sådan at jeg er stuerende og ikke har nogle penge til de ting. Derudover ville det irritere mig helt vildt, da jeg synes det er noget pjat af mig.
Selvom jeg ved ta jeg har en helt sindsyg tankegang håber jeg alligevel at der er andre der har stået i samme situation - og måske kom ud af den? HVordan?
God sommerdag til alle:)
Jeg står den fantastiske situation, at jeg snart flytter ind hos min kæreste. Vi har været sammen et halvt års tid, vi har det rigtig godt sammen, så vi kan lige så godt flytte sammen og dele om huslejen.
Jeg flytter ind hos ham, da min lejlighed er alt for lille til to.
Men nu er det så sådan, at det er begyndt at gå mig på, at han for 2 år siden boede der med hans eks. Det har ikke gået mig på før,men nu hvor hans seng og sofa også bliver mine ting, hader jeg tanken om alle de ting de selvfølgelig også har lavet de steder.
Ved godt det er langt ude, men det er pludselig dukket op. Har ellers ikke nogle problemer med hans eks - hun er en sød pige, der også er kommet videre.
Jeg sagde det så til min kæreste den anden dag. Jeg er jo bange for at det kan blive et emne der vil dukke op gang på gang. Han sagde, at han aldrig mindes den tid og at de møbler bare er møbler, som nu er vores. Han er også villig til at vi skifter dem ud.
Det er bare sådan at jeg er stuerende og ikke har nogle penge til de ting. Derudover ville det irritere mig helt vildt, da jeg synes det er noget pjat af mig.
Selvom jeg ved ta jeg har en helt sindsyg tankegang håber jeg alligevel at der er andre der har stået i samme situation - og måske kom ud af den? HVordan?
God sommerdag til alle:)