det er så flovt

hvor skal man lige gå hen og få hjælp, når man lider af sygdomsangst....?
Jeg har flere former for sygdomsangst og det påvirker mit liv så forfærdeligt meget og jeg kan ikke styre det...
Når jeg ryster, så tror jeg, at det er fordi mit blodsukker er meget lavt...jeg har igennem en periode lavet en hjemmemåling, og den var helt normal, men der har dog været et par gange, hvor blodsukkeret var nede på 2,9 efter en hel dag, hvor jeg kun havde spist en banan og en anden gang var mit blodsukker på 4,2 og det var trods alt efter, ca 1 1/2 timer efter jeg havde spist....Men langt de fleste gange ligger mit blodsukker på omkring 5,3 men mine tvangstanker siger hele tiden, at mit blodsukker er for lavt og jeg kan ikke styre det..det er så flovt, at jeg ikke har fortalt det til nogen, som jeg kender..
Jeg er ofte også bange for, at jeg lider af kræft og skal død, nu de sidste mange måneder, er jeg bange for, at jeg har tarmkræft, da mit aføring næsten hver dag er hårdt, meget hårdt nogle gange, at jeg bløder lidt...min læge har undersøgtmin ende 2 gange og 1 gang fundet en hæmoride...
Jeg overvejer, om jeg skal have foretaget en kikkertundersøgelse af min tyktarm....??
Hele mit sygdomsbillede startede for ca 1 år siden, da jeg begyndte at få halsbrand og for meget syre, så meget, at jeg hver morgen spyttede lidt blod....nogle måneder efter blev jeg bidt af en tæge, men har dog ikke mærket noget til nogle symptomer i næsten 1 år... så blev min mor alvorlig syg og døde af kræft....
Jeg har været til undersøgelse for bryst kræft - alt så normalt ud, så blev jeg undersøgt for livmoder og æggestokskræft, alt så også normal ud her, foruden jeg havde 2 fibromer på 2,5 cm, men lægen var overbevist om, at det var fibromer, på den måde de sad og da jeg tidligee har haft fibromer, så var det npok det. Jeg skal til undersøgelse hvert år, men lægen har dog nævnt, at det kunne være fint, hvis hele min livmoder blev fjernet....uhhh ha, det tør jeg ikke på nuværende tidspunkt...for jeg er så angst så angst....
For 4 måneder siden blev jeg gastroskoperet/kikkertundersøgelse af spiserør, mave og tolvfingertarm, alt så også her normalt ud...
Så havde jeg en knop bag øret i flere måneder, men den er så nu forsvundet, ligeledes er mavesyren forsvundet, men nu er så det hårde afføring dukket op..
Min læge siger, at jeg for ofte kommer med forskellige symptomer, så nu er det slut fra lægens side at lave flere undersøgelser...så nu overvejer jeg, at opsøge et privat hospital, for at få en kikkertundersøgelse af min livmoder pga. mulige fibromer, da jeg af og til har smerter og fordi mit afføringsmønster er ude af kontrol....Jeg har prøvet at spise sundt, dyrke motion, spise mindre, men lige meget hvad, så ændrer det ikke på afføringen særligt meget...

faktisk, så er det ikke mig, som har bedt om en henvisning til div. undersøgelser på sygehuset - det er lægen, der har henvist, men det er jo mig, der har rendt hos lægen i tide og utide....
Jeg skammer mig sådan over min sygdomsangst, men jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre, jeg er så bange for at have kræft og skal død og jeg er nu overbevist om, at jeg har tyktarmskræft...
Jeg tænker, hvad nu hvis jeg en dag virkelig blev alvorlig syg, så er der jo ingen læge, der vil tage mig alvorligt og jeg kan ikke mærke om det er det psykiske, der spiller ind, for det psykiske sætter sig på det fysiske, eller om det er en fysisk sygdom som gør, at jeg bliver angst og sådan kører den russiske rulette..
Håber inderligt, at der er nogen, som kan hjælpe mig...😖

Jeg har selv prøvet det for ca. 30 år siden, men
har aldrig misbrugt sygehusene. Det er ganske enkelt
for dumt!
Hvad jeg gjorde; Jeg har accepteret at vi alle dør af et eller andet.
1. Du bliver nød til at acceptere at du dør en dag.
2. Du kan måle dit blodtryk mv, og slå en masse viden op
på internettet. Så du behøver ikke spilde tiden hos lægen
eller på sygehuset.

har jeg egentligt heller ikke misbrugt, det har været en læge, der henviste mig til kræftundersøgelser på sygehuset, da han mente, at jeg muligvis var arveligtdisponeret for kræft...
Min egenlæge henviste mig til sygehuset, da jeg spyttede blod....
Jeg vil bestemt ikke misbruge sygehuset, men jeg "misbruger" min læge, ikke af ond vilje, men jeg tøt bare ikke andet, end at opsøe lægehjælp...
Ja, jeg må se i øjnene, at jeg dør en dag - det gør vi alle sammen jo, men jeg har et meget stort ansvar nu, for jeg står selv med to børn, som ikke ser deres far, ikke ser nogle familiemedlemmer overhovedet, for familien er spillet ad...ikke noget jeg ønsker, men sådan er det bare sket.
Jeg søger også en del viden på nettet, men når mine afføringsproblemer kan være kræft, så bilder jeg mit lille dumme hoved ind, at så har jeg kræft, meeeen, det kunne også være så meget andet, end lige kræft...
Hvordan kom du dig over din sygdomsangst Bimmer???

af en psykolog.
Få hjælp af kommunen
pøj pøj

det undrer mig rigtig meget at din læge ikke har henvist dig til en psykolog for at få en mental undersøgelse, nu hvor han har berettiget en masse andre undersøgelse, som vel er fysiske men enhver læge ved at det psykiske også kan have en effekt på hvordan man har det rent fysisk...
jeg kan forstille mig at din frygt for at der sker noget, igang sætter en dårlig cirkel, fordi under frygten og bekymringen sættes kroppen under stress og kan fremkalde forskellige former for milde infektioner og ilde befindende... især fordi du nævner mavesyre og afførings problemer er det at jeg kommer på de tanker... bare rolig du kan hjælpes, og det første skridt er for dig at finde ud af hvor du skal starte... hvis du er tilknyttet et lægehus, så skift til en af de andre læger og sig at du godt er klar over at du har fået mange undersøgelser uden at det har vist noget, og at du godt ved at din frygt koster tid og penge for lægerne, derfor så vil du godt have hjælp af en psykolog til at se på frygten og få gjort noget ved den.... du er allerede kommet det første skridt af vejen, nemlig at erkende at det er en frygt du har og ikke en rigtig sygdom der er problemet... jeg ønsker dig alt held og lykke, og tro mig det hjælper at snakke med nogen der ved noget om det :)

du er hvad vi andre kalder for en rigtig go gammeldags hypokonder.Mon en tur til spykolog ville hjælpe? Og lad så være med fremover,at misbruge lægernes tid .

jeg har været hos en psykiater og fået stillet nogle diagnoser, som angst..
Jeg har også gået hos adskilige psykologer - uden at det hjal det helt store på angsten..
Det er som om, at jeg er så skadet af min fortid, at jeg nu overvejer medicin - zoloft, dette præperat, har psykiateren også anbefalet mig. Psykiateren foreslog mig først at tage et eppilepsipræperat, det havde han gode erfaringer med hos mennesker, der led af generaliseret angst...jo tak, jeg blev afslappet, sådan da, men jeg blev også så forfærdelig træt/udmattet, at jeg ikke orkede noget som helst og så blev jeg noget deprimeret, så blev jeg sat ned i dosis, men ligemeget, hvordan medicinen blev reguleret, så var det åbenbart ikke den rigtige medicin for mig..
Jeg har nu langt om længe fundet en rigtig god psykolog - har kun været der 2 gange og vi har kun overfladisk tlt om angst, for der har været andre ting, som på det tidspunkt pressede sig mere på...Men når psykologen kommer tilbage efter ferie- jeg har en tid, så vil jeg tage angsten op og måske kan kun henvise mig til et psykiatrisk hospital, så jeg kan kommei en selvhjælpsgruppe og medicin, vil jeg starte på, for angsten er løbert helt af banen for mig..