Folk med børn mere ulykkelig end...

Folk uden børn, der er sammenliglige dvs. ca. samme indkomst ect. Har hørt P1 program, Agenda -om problematikken. Men bekymre sig, og er bundet op af børn, og det et tabu for man må ikke sige man var lykkeligere før man fik børn.
Børn er selvfølgelig nødvendige, men de er belastende for parforholdet viser en undersøgelse.

Det er også belastende for dit fordøjelsessystem at du putter mad i maven, kan du sige. Måske de der konkludere på den måde skulle overveje, hvad hele formålet oprindeligt var med et parforhold.

hvad man hører🙂

Har selv været nær barnløs. Det føles bestemt ikke lykkeligt.
Umiddelbart tænker jeg at lige her og nu er det måske meget rart ikke at tænke på alle mulige dagligdagsproblemer. På længere er der nok mange glæder man mister ved ikke at have børn.
Vi er alle forskellige og folks ønsker i livet er ikke ens og heldigvis for det. 🙂

der frekventerer fertilitetsklinikkerne. Måske det kan trøste dem. 😉

En og anden far siger nok at den forb.... unge skulle sendes ud på motorvejen for at lege, men han mener det ikke.
Langt de fleste børn er ønskebørn, også dem der ikke var planlagt, heldigvis, men der er også nogle der der vælger ikke at få børn.

Hvor egoistiske den generation der har små børn nu er!

benægte alt hvad man hører. Så kommer vi jo ingen steder i samfundet.
Jeg tror det er svært at måle lykke på folk uden børn og med børn. Der skal stilles nogle meget specifikke kriterier til sådan en undersøgelse.

der godt vil af med ungerne🙂
Man får tit det svar, man leder efter. Og det ville være noget mindre opsigtsvækkende, hvis undersøgelsen havde konkluderet det modsatte🙂

Jeg har 3 af slagsen med alle de glæder og bekymringer, der følger med. Hvis jeg var ung igen og uden børn og kunne vælge at leve livet om-- så ville jeg IKKE have børn og en gang til bruge al den tid på vask, rengøring- og alle de 1000 praktiske ting der dræber lidenskaben i et forhold. Mine børn er voksne nu-jeg har fundet en MEGET yngre mand og har de sidste 10 år levet et FANTASTISK liv-- men de 25 år jeg var i et far-mor-børn liv--de var sgu ikke sjove-- jeg var kronisk træt af at arbejde ude og hjemme og sætte mig selv på stand by-- selvom deres far gjorde det godt og alle udenforstående troede at vi var en rigtig lykkelig familie med masser af overskud. Nu nyder jeg livet med min unge mand som i et parforhold uden børn og det er sgu noget sjovere at kunne gøre alt som vi vil. (Jeg elsker mine børn-- men ville aldrig et sekund ha savnet børn, hvis jeg ikke havde fået dem).

Måske havde du savnet dem, hvis du ikke havde mødt en ny mand?
(Han har forhåbentlig fået de børn, han ville have, hvis han da ville have nogen!)🙂

at det ikke er alle der har haft det eller har det som dig.
Godt nok har jeg ingen børn. Jeg ønsker mig børn, men først når jeg bliver ældre for jeg er kun 18 :)
Det skal dog ikke forhindre mig i at udtrykke min mening.
Som der blev sagt i et af de andre svar, så kan lykke ikke måles. Og det er jo vidt forskelligt fra person til person, om man er lykkelig med eller uden børn.
Personligt tror jeg ikke jeg ville blive glad for et liv uden børn. Jeg er godt klar over, at der er mange ting der følger med, som måske ikke er så sjove, men så er der da i hvert fald MINDST ligeså mange ting som bare er guld værd.
De fleste er godt klar over inden de får børn, at de skal vaske deres tøj og pakke mad osv. Så det burde ikke komme som det store chok!
Jeg tror det er 50/50 om folk med børn er mere lykkelige end folk uden børn.
Til slut vil jeg bare lige sige: Det behøver ikke være hårdt at have børn. Man kan gøre nogle ting på en måde så det ikke er hårdt. Og jeg tænkte lige, fysisk hårdt kan det jo være selvom man ingen børn har. Psykisk hårdt kan det også være. Og det burde ikke være psykisk hårdt at have børn, hvis man finder ud af at tackle det :)
Jeg glæder mig i hvert fald til at få børn og jeg vil være lykkelig :)
Man kan hvad man vil!

Jeg tror ikke helt på den undersøgelse. Har hørt det mange gange før.
Men hvis man er bevidst om hvor krævende børn er og man hele tiden sætter sin partner før børnene - man glemmer nemlig let sin partner, men aldrig sine børn, så tror jeg faktisk man kan være ligeså lykkelige som dem af os der er valgfrie barnløse.
Har man ønsker om børn og drømmer om kernefamilie, men ikke har taget de overvejelser med at det ikke hele tiden er et liv på en lyserød sky. Men at unger skriger og er umulige og langt fra alle kan lide ens børn. At man må tilsidesætte sine egne drømme og sætte sine børn og sin partners behov før sine egne.
Så tror jeg hellere ikke på man bliver lykkelig med børn.

Jeg kender faktisk en der gerne vil af med sit barn, men samtidig er det jo en fallit erklæring ikke at gide sit barn.
Og har arbejdet sammen med en der skred fra mand og barn og aldrig kiggede sig tilbage. Som hun sagde: det var det bedste hun nogensinde havde godt for sig selv.
Men heldigvis er de fleste meget glade for deres børn🙂

Det er derfor jeg synes det er ret svært at sammenligne hvem der er mest lykkelig, da dem der endnu ikke har børn, ved hvordan det er at leve med børn.

afskære det som usandt uden beviser 🙂

også eksisterer der rent faktisk folk, der har det fint uden børn. Jeg ved godt det er et meget kontroversielt emne, men det virker som om, at nogen simpelthen NÆGTER at indse, at man sagtens kan være lykkelig og fuldt ud tilfreds uden børn🙂

Regel nægter jeg at tro at folk kan være så snæversynet, at de kun mener at det der gør dem lykkelig også er det der gør andre lykkelige.

der får børn.

kan man være lykkelig uden børn, det er valg man tager, og fred være med det!!
Men hvorfor er det lige at mange frivillige barnløse er så insisterende på
at fortælle at de sååååå lykkelige uden børn!
Jeg kender to par som er frivillige barnløse, jeg har ALDRIG startet en diskussion om emnet, aldrig stillet spørgsmålstegn ved deres valg. Men det slår ALDRIG fejl, hver gang man er sammen med dem, skal de bringe deres livsstil op, endevendes og man skal sq næsten undskylde at man har tilladt sig at få børn. for gør man ikke det forstår man dem ikke og repekterer ikke deres valg - siger de😮😮😮
Helt ærlig, tag jeres valg, klap kaje, repekter dog os der er totalt ligeglade med jeres valg - det du kalder kontrovisielt emne er nu ikke så kontroversielt - det mest kontroversielle er jeres egen maniske lyst til at diskutere og belære andre om jeres valg!
Hvormange kender du, der starter en samtale med: Ja vi har så valgt at få børn????

Er mor til 3 og har været alene med dem de sidste 10 år.
Har helt sikket haft min dosis af bekymringer og besvær.
Men de var det sidste jeg ville undvære, skulle jeg gøre min tilværelse om ville jeg helt sikkert ønske mig børn, jeg har ondt af hende der siger at hun hellere ville have undværet det.
(Jeg er INGEN helgen, jeg har også ønsket dem hen hvor peberet gror en gang imellem).

Jeg tror s´mønd at det er den opvågen til ansvaret som forældre der kan være tyngende. Man har vel altid en eller anden formodning om hvad det vil sige at have en elelr flere personer der er total afhængig af dig. Og alt det arbejde der følger med i form af vask, sørge for mad og trygge rammer.
Men derfra og så til virkeligheden. Så kan jeg godt forstå at det kan tage pusten fra selv den bedst foreberedte.
Og skulle man så være så heldig at nede med et kolik barn. Eller en sød lille pus de rbare ikke sover mere end 2 timer af gangen.
Så er grunden lagt til en hård omgang og at forholdet ikke holder.
Den årsag til opbrud har jeg hørt mere end en gang. desvære.
Så ja det behøver ikke være hårdt at have børn.
Men der er bare visse situationer du ikke er herre over. Og det er dem der slår rigtig hårdt. For er det dig som forældre der ikke gør det godt nok eller hvad? Det er svært at håndtere et kolik barn, de skriger jo som faen og en veninde(hvis kærste skred efter 1 1/2 måneds skrigerri) fortalte at der bare ikke er noget at gøre. At det stopper. Hun har prøvet alt. Lige fra lægen til akupunktur o . l.
Så kunne hun stå der med et barn, som han i øvrigt ikke ville have samvær med, da det larmed og kostede af hans indsats. Og det var ham der ville være farmand. LOL Tragiken var at det var ham der lagde ud med at ville have børn. Det er nemt at være mand. Sæt et barn i verden, er det til besvær så skrid og være pigesur over han skal betale børnebidrag.[:|]

De knægte får også en kærlig tanke om peber og det der. Men for dælen de er dejlige.