forelsket i min lærer

jeg er næsten lige startet på en produktionsskole, og nu er jeg så i den situation at jeg er blevet rigtig meget forelsket i min lærer!. han er 27-28-29 år. kan ikke huske det helt men en af de 3, og jeg er 18.
jeg har det virkelig forfærdeligt. og vil på en måde rigtig gerne fortælle ham det, men ved også at det ville være helt forkert at gøre.! men jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. for kan ikke klare at gå rundt og være forelsket i en jeg aldrig vil kunne få!
det piner mig følserne drøner bare rundt og forvirre mig!
sys også det er lidt pinligt at være forelsket i min lærer. også fordi han er så meget ældre!

- der er styggere end en afstandsforelskelse. Nyd du bare udsigten, men bliv siddende, hvor du er.

nu er jeg selv uddannet lærer. Det vil fra min stol ALDRIG kunne blive aktuelt at være kæreste med en elev.
Du skal også tænke på alderen mellem jer. Desuden så er det jo altså ikke alle dem vi gerne vil have vi kan få.
Du må nok leve med det og jeg vil ikke råde dig til at fortælle ham det.

at have en lille forelske i en lærer?
Men mon ikke det mere er betagelse en forelskelse, fordi han er sød og hjælpsom?
Nyd hellere synet som Dulkis foreslår :o))) ellers kan det blive meget mærkværdig for jer begge. Det er de færreste lærer der vil indgå et forhold med en elev.

- jeg tror næsten det er en obligatorisk øvelse...o))

Personligt har jeg prøvet det nogle gange.
Øv den mavepine der fulgte med til de undervisnings timer *GH*

Hej du,
som de fleste andre også skriver her, så er der noget ret problematisk omkring din forelskelse. Ikke pga aldersforskellen, men fordi der er noget der hedder at der ikke må være sådan et slags forhold mellem lærer og elev, jeg ved ikke om det er anderledes når man er over 18 år og myndig???
Men en af grundene jeg har hørt om at man ikke må "noget" med sin lærer/elev, det er pga man ved at læreren har en påtaget autoritet, en bestemt form for magtrolle overfor eleven (dig) og det skaber som udgangspunkt en skævvridning i forholdet mellem mennesker, og det vil man gerne spare begge parter for. Og fascinationen kan måske være mere i selve rollen (det gælder begge veje) end i mennesket.
Som lærer har man en bestemt rolle overfor sin elev og der er grænser man ikke må overskride.
Tænk også over at du sidder jo konstant og kan iagttage ham, og føler du "lærer ham at kende" derigennem. Hvorimod han kigger konstant ud over en klasse med 20 forskellige individer og skal hele tiden lodde en stemning for at skabe god kontakt, og han når ikke decideret ind under huden på folk personligt, det er der simpelthen for mange til at han kan nå, men han ser jer mere som een stor gruppe, tror jeg, eller han får kun kendskab til hvordan I enkeltvis gebærder sig i pågældende fag, og lærer ikke så meget om hvem I er som personer privat. Ikke sådan rigtigt.
Jeg vil tro der vil være stor sandsynlighed for at hvis du fortæller ham om dine følelser, at så er han nødt til at handle i overensstemmelse med at han rent faktisk og lovmæssigt er din lærer, og han vil højst sandsynlig være tvunget til af moralske grunde at sørge for at du ikke blir undervist af ham mere.
Det kan godt være at han ikke har noget imod dig - men det er ikke aktuelt i denne situation, tror jeg. Men helt ærligt - jeg ved det jo ikke, jeg kender hverken dig eller ham eller jeres situation, husk det, og lyt kun til hvad du selv fornemmer er rigtigt!
Men, jeg synes samtidig det er vigtigt for dig at få snakket ud til nogen om dine følelser. Jeg ved ikke hvem det skulle være. Jeg forstår godt det piner dig. Men i det øjeblik du siger noget til ham, vil han være tvunget til at handle, og det blir ikke til din fordel. Ikke når du er elev og 18 år. Det tror jeg ikke på.
Jeg ved ikke... jeg håber du ender med at finde ud af hvorhenne du skal placere alle disse følelser.
Jeg tror selv på at livet ikke altid giver sig selv, har du overvejet om dine store følelser er opstået af en anden grund end lige pga ham? Nogle mennesker kan sætte voldsomme følelser igang bare ved at krydse eens vej et kort sekund; der var noget særligt ved dem, en duft, et blik, en gestus. De ku tænde en længsel i een som lå gemt dybt væk, og pludselig er de væk igen, og efterlader een tilbage med en antændt indre bål af følelser - som jeg tror man har brug for at mærke for at udvikle sig videre og få dybere kendskab til sig selv og hvad man ønsker sig i livet.
Hvis du nu gik på en anden skole og havde mødt ham i en anden sammenhæng, havde situationen været en hel anden. Men nej, du er havnet lige der, midt i en lidt kryptisk situation, og hvad prøver livet så at lære dig? Tænkt konstruktivt over det, ikke noget med "der er aldrig nogen til mig" - det er ikke det der er meningen med de tanker jeg gerne vil ha dig til at tænke over.
Den ulykkelige længselsfulde forelskelse er tit kombineret med nogle gamle og måske glemte følelser om at føle sig alene, eller svigtet, eller noget med at længes efter kærlighed fra en af sine forældre som man ikke fik. Det er bare eksempler.
Minder han dig om nogen, din lærer? Eller hans måde at være på, hvad er det præcis du er faldet så fuldstændig pladask for? Prøv at undersøg i dybden hvad han repræsenterer for dig.
Der er jo ikke noget galt i forelskelsen i sig selv, at være forelsket i et andet menneske. Det er bare det der lærer elev noget. Snak lidt med nogen om det, om hvad der egentlig ligger i det.
Held og lykke, hilsen Crepinette

citat:"Jeg ved ikke... jeg håber du ender med at finde ud af hvorhenne du skal placere alle disse følelser.
Jeg tror selv på at livet ikke altid giver sig selv, har du overvejet om dine store følelser er opstået af en anden grund end lige pga ham? Nogle mennesker kan sætte voldsomme følelser igang bare ved at krydse eens vej et kort sekund; der var noget særligt ved dem, en duft, et blik, en gestus. De ku tænde en længsel i een som lå gemt dybt væk, og pludselig er de væk igen, og efterlader een tilbage med en antændt indre bål af følelser - som jeg tror man har brug for at mærke for at udvikle sig videre og få dybere kendskab til sig selv og hvad man ønsker sig i livet."
Mindes ikke at have læst noget tidligere fra denne "profil" ...men kunne godt tænke mig det fremover. Der er desværrelangt mellem guldkornene heriden!
Hvad med om du Suzette oprettede en egentlig profil her på doldebatten?

- for lidt ros :-)
Jeg skriver kun herinde en sjælden gang i mellem, havde engang en profil men det er vidst flere år siden, hvordan opretter man een nu? Jeg må lige tjekke det ud..