Forelsket? Kærlighed? ingenting?
Hej
Jeg har været sammen med min kæreste i nu lidt over 8 måneder..
Han er sød ved mig, og alt :)
Men jeg bliver ved med at tænke på om jeg elsker ham.. Det er rigtigt mærkeligt da jeg i starten altid fik sus i maven hver gang jeg fik en besked fra ham, eller bare hver gang jeg fik en besked fordi jeg troede det var fra ham..
Det er svært at forklare, men et er at jeg får ikke de sus mere.. Jeg elsker at ligge op ad ham, det er hyggeligt at kysse ham og alt det der.. Men jeg har ikke det sus i maven mere..
Vi havde en uoverensstemmelse idag, ikke noget af det store, men om noget der generede ham og noget der generede mig.. Vi fandt ud af det :)
Men vi havde en periode på 10-15 min hvor der bare var stilhed, og jeg følte at jeg burde ked af det og måske endda græde, men jeg kunne simpelhen ikke græde..
Jeg bor ikke sammen med ham, men jeg går på samme seminarium og vi sover sammen 3-5 dage om uden, og ser hinanden stort set hver dag..
Jeg ved ikke om det er fordi at vi bare er kommet ind i en rutine hvor at vi ser hinanden så meget at søde ord bare er blevet en del af hverdagen eller om at er ved at miste ham..
For på en måde vil jeg ikke miste ham da jeg ved at jeg aldrig finder en der vil være så god og sød mod mig som han er samt en der forstår mig så godt, så jeg kan være præcis den jeg vil når jeg er i nærheden af ham.. og at jeg kan føle mig tryk...
Det er lidt pinligt at skrive det her, men der kan være at det er fordi at vores sex-liv måske ikke er det bedste.. Jeg ved ikke hvad det er men hver gang at jeg har været sammen en person er det ikke lykkes mig at bringe situationen til ende fra mit vedkommende.. Måske er det fordi jeg er for lang tid om det, jeg ved det ikke.. Men selv med ham efter 8 måneder er det ikke lykkes mig at komme en eneste gang.. Jeg kan sagens når jeg er alene.. Men lige så snart der er en anden så kan jeg ik...
Jeg er bange for at det er en af grundende til at jeg ikke får de sus i maven mere..
Jeg er så forvirret for jeg vil ikke miste ham eller mine følelser for ham... Han er den eneste perfekte for mig som jeg har mødt indtil videre og jeg tror aldrig at jeg ville kunne være så fri og åben over for en anden end ham..
Er der nogen der kan hjælpe lidt med mit problem.?
mvh
en desperat 18 årig :/
Jeg har været sammen med min kæreste i nu lidt over 8 måneder..
Han er sød ved mig, og alt :)
Men jeg bliver ved med at tænke på om jeg elsker ham.. Det er rigtigt mærkeligt da jeg i starten altid fik sus i maven hver gang jeg fik en besked fra ham, eller bare hver gang jeg fik en besked fordi jeg troede det var fra ham..
Det er svært at forklare, men et er at jeg får ikke de sus mere.. Jeg elsker at ligge op ad ham, det er hyggeligt at kysse ham og alt det der.. Men jeg har ikke det sus i maven mere..
Vi havde en uoverensstemmelse idag, ikke noget af det store, men om noget der generede ham og noget der generede mig.. Vi fandt ud af det :)
Men vi havde en periode på 10-15 min hvor der bare var stilhed, og jeg følte at jeg burde ked af det og måske endda græde, men jeg kunne simpelhen ikke græde..
Jeg bor ikke sammen med ham, men jeg går på samme seminarium og vi sover sammen 3-5 dage om uden, og ser hinanden stort set hver dag..
Jeg ved ikke om det er fordi at vi bare er kommet ind i en rutine hvor at vi ser hinanden så meget at søde ord bare er blevet en del af hverdagen eller om at er ved at miste ham..
For på en måde vil jeg ikke miste ham da jeg ved at jeg aldrig finder en der vil være så god og sød mod mig som han er samt en der forstår mig så godt, så jeg kan være præcis den jeg vil når jeg er i nærheden af ham.. og at jeg kan føle mig tryk...
Det er lidt pinligt at skrive det her, men der kan være at det er fordi at vores sex-liv måske ikke er det bedste.. Jeg ved ikke hvad det er men hver gang at jeg har været sammen en person er det ikke lykkes mig at bringe situationen til ende fra mit vedkommende.. Måske er det fordi jeg er for lang tid om det, jeg ved det ikke.. Men selv med ham efter 8 måneder er det ikke lykkes mig at komme en eneste gang.. Jeg kan sagens når jeg er alene.. Men lige så snart der er en anden så kan jeg ik...
Jeg er bange for at det er en af grundende til at jeg ikke får de sus i maven mere..
Jeg er så forvirret for jeg vil ikke miste ham eller mine følelser for ham... Han er den eneste perfekte for mig som jeg har mødt indtil videre og jeg tror aldrig at jeg ville kunne være så fri og åben over for en anden end ham..
Er der nogen der kan hjælpe lidt med mit problem.?
mvh
en desperat 18 årig :/