5tilføjet af

Forfattere og illustratorer søges til bog om depression

Har du lyst til at dele dine oplevelser som ung depressionsramt? Og er du mellem 15 og 30 år? Eller er du pårørende til en?
Forlaget Spektakel er et lille, nystartet forlag, der som sin første udgivelse vil lave en bog om unge og depression. Derfor efterlyser vi personer, der har lyst til at bidrage til bogen - både med tekster og illustrationer. Hvis du ønsker det, kan du sagtens være anonym.
Ambitionen bag bogen er at belyse depression på en ny måde. De bøger, der findes på markedet om depression, kan virke dystre og ikke altid lige indbydende – specielt ikke for unge. Det ønsker vi på Forlaget Spektakel at ændre på!
Bogen vil henvende sig til unge depressionsramte og deres pårørende. Gennem personlige beretninger skal bogen give et indblik i, hvordan det er at være ung og have en depression. Det skal ske på en måde, der giver mulighed for identifikation eller indlevelse - og samtidig indgyder håb.
Vi forestiller os, at bogen kommer til at bestå af indlæg fra 5-8 personer på 15-40 sider hver.
Teksterne skal fortælle om, hvordan du oplever konkrete situationer og emner. Det kan være eksempler på f.eks. dagbogsoptegnelser eller digte, der beskriver tanker og følelser. Du skal altså ikke bruge energi på at beskrive dit samlede sygdomsforløb. Beskriv hellere, hvordan du har oplevet at skulle begå dig i skolen eller på jobbet, samtidig med du var syg. Hvordan har dine forældre f.eks. håndteret din sygdom? Er du tilfreds med den hjælp eller behandling, du har fået?
Illustrationerne kan være f.eks. tegninger, malerier og fotos. Illustratorerne behøver ikke også at være forfattere.
Er du interesseret i at medvirke og gøre en forskel? Så send os et udvalg af din tekst (maks. 5 sider) eller dine illustrationer (maks. 5) til kontakt@forlagetspektakel.dk senest den 15. maj. Vi besvarer alle henvendelser, men vi kan ikke love individuelle begrundelser.

Forlaget Spektakel
V/ Nanna Laudrup og Marie Dinesen
www.forlagetspektakel.dk
www.myspace.dk/forlagetspektakel
Forlaget Spektakel er et non-profit forlag, der udgiver bøger om tabubelagte emner finansieret vha. fondsmidler eller sponsorater fra virksomheder. Læs evt. mere om os på vores hjemmeside: www.forlagetspektakel.dk eller på www.myspace.com/forlagetspektakel
tilføjet af

Her en adr.

Jeg giver jer her en mail adr. måske i kan få hjælp her fra jeg selv over denne alder og dem i omgangs kreds der slås med de problemer er også for gamle.Men læste en artikel med et ung menneske og som oplyste om hjemmeside og adr.
ungfremtid@yahoo.com
www.grocities.com/ungfremtid
Jeg har desvære ikke tid hjælpe jer mere men ønsker jer held og lykke med jeres projekt
Mvh Claes Pedersen "Bevægelsen for en demokratisering af det danske behandlings system"
tilføjet af

Jeg er Illustrator under uddannelse

- Men jeg har ingen depressioner. Og jeg er 31.
Ved ikke om det gør mig uegnet, men jeg synes projektet lyder rigtig interessant. - Desuden går jeg lidt og leder efter en konkret opgave at rode med, - så måske det er denne?
Svar her og/eller skriv på uberpyle@sol.dk
tilføjet af

Tak

Hej Claes
Mange tak for din hjælp. Vi vil kigge nærmere på siden!
Bedste hilsner
Forlaget Spektakel
tilføjet af

Interessant

Kære illustrator
Mange tak for dit svar. Det lyder bestemt interessant, og vi vil gerne vende tilbage om et eventuelt samarbejde, når vi har samlet teksterne til bogen og dermed et konkret materiale for dig at lave udkast fra .
Hvis du inden da har lyst til at vise os lidt af dit arbejde, er du velkommen til at sende noget til kontakt@forlagetspektakel.dk
Mange hilsner
Forlaget Spektakel
tilføjet af

Deadline udskudt

Deadline for indsendelse af bidrag til vores bog om depression er udskudt til den 25. maj.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.